Vi må gøre noget inden hun dør

Jeg er helt grædefærdig.
Om få dage dør Kirsten Chesnut som protest mod de danske myndigheder, hvis ingen griber ind.
Hendes eks-mand bortførte sønnen Christian, der i dag er 15 år, i 1998, og hun har ikke set ham siden. Sønnen blev bortført af privatdetektiver, hyret af eksmanden, mens Kirsten Chesnut var i Danmark med sønnen for at besøge sin døende far.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvis det var mit barn - det er så forfærdeligt.
Vi må gøre noget, det kan ikke være rigtigt at man bare kan tage et barn væk fra sin mor.
Læs mere her:
http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=351012/

Selvfølgelig bør der gøres noget ved sådan en situation!
men hvad ska der gøres og hvordan kan det gøres?
:/

Hvis hun stopper sit vanvittige forsøg, så vil hendes søn
en dag forlade fader for resten af hans liv. Hvis hun tager
sit liv på denne ynkelige måde, så vil sønnen aldrig tilgive hende!
Ingen familiemedlemmer slipper godt fra at forhindre den
ene part at se deres fælles barn, for børnene vil en dag
straffe den ene af forældrene.

Jeg synes bestemt ikke at hun er ynkelig. Jeg synes at hun er sej, at hun har kunne undvære sin søn så længe. jeg ved sgu ikke hvad jeg ville have gjort, hvis det var min søn som var taget fra mig.
Men du har ret i, at barnet vil hade sin far for dette, med mindre at han er blevet indoktrineret af sin far. Til at tro noget dårligt om sin mor.

Dette er endnu et eksempel på mennesket umenneskelige kamp mod systemet. Rejs dig op kvinde og giv tilbage med samme mønt!!!!!

...Hvilken glæde har Christian af en død mor, som oveni købet tog sit eget liv? Hvad er det for en holdning, at give videre til sit barn? Lykkes tingene ikke, så tager jeg mit liv. Er det ikke at give fortabt?
Hun sidder i en meget, meget skrækkelig situation, men den løser sig da ikke, ved at hun begår selvmord - Så har sønnen da ingen grund til at kæmpe videre?
Jeg kan kun sige som den foregående debattør: Rejs dig og kæmp med næb og klør!

Ingen forældre ejer deres børn, så det er jeg fuldstændig uenig i.

100 % enig, Har denne kvinde en vilje og stædighed til langsomt at slå sig selv ihjel, har hun også evnen til at tage kampen op.
Jeg er fuld af forståelse for, at det må være ganske forfærdeligt at savne sit barn, ikke vide om det har det godt, eller om man nogensinde ser det igen.
Men
At kæmpe ved at bruge passivitet er at lægge ansvaret over på andre, og der er der aldrig sikkerhed for at, det vil gå som man ønsker.
Og det er sønnen, der står tilbage med at skulle forstå, hvad der egentlig er sket, det er ikke kærligt overfor sit barn.

Det er jo egentlig det, hun har kæmpet for gennem flere år. At de erkender deres fejl og at de i en konsekvens af dette tager hendes sag op igen.
Hun mener ikke, det vil have den samme effekt for hende, hvis hun SELV beder dem om at tage sagen op.
Dette er hendes sidste chance for at råbe myndighederne op. Hun har skrevet det ene brev efter det andet - og kan ligesom ikke komme videre ad den vej.
Nu er hun i færd med at begå selvmord. Og det viser i grunden, hvor desperat hun egentlig er.
Jeg tror hun HAR kæmpet med næb og klør. Nu er hun bare blevet træt. Har mistet kampgejsten. Som menneske er der vel en grænse for, hvor meget man kan bære?
vichri

være at bygge sit liv op og forberede sig på at henes søn en dag kommer til hende.
Der er også andre mulligheder, og de er væk hvis hun dræber sigselv.
Hvis hun elsker sin dreng, må hun se det som hendes opgave at forbædre sig selv og sin tilværelse, i håb om at hun endag får kontakt.

For det første har konen valgt det helt forkerte sted til sin tåbelige happening. Hun har valgt at sidde foran Christiansborg. Hun burde sgu da vide, at alle politikere går ind af bagindgangen.
der ud over har ikke mange hørt om hendes sag.
Hun må sku da hellere gå til aviserne med den i stedet for at sidde der og se opgivende ud.
Ydermere hjælper hendes død INTET på tilbagekomsten af hendes søn. Hvad F... tænker hun på?? Endelig gavner hendes død alene faderen, ikke hende selv og ej heller sønnen.
Sluttelig risikerer hun, hvis hun alligevel overlever, at blive stemplet som "knald i låget" og mister fuldstændig muligheden for forældreretten.
Derfor, dame, op og synliggør dig; op på barrikaderne....

Hvad pokker er sket, siden Kirsten risikerer 6 års fængsel ved indrejse til USA.??

At hun har forsøgt at kidnappe hendes egen søn.
I USA er det tilladt at stjæle andre landes statsborgere, men
kidnapning af amerikanske statsborgere er ulovligt!
En underlig omvendt logik i denne verden.
Hvis jeg var USA, så ville jeg udlevere barnet hurtigst muligt.
Med mindre de ikke er villige til at miste hele deres omdømme.

Hun bliver tvangsindlagt nu, i lighed med den sidste sultestrejke, hvor hun også var psykisk syg. Alle parametre indikerer hun er ude afstand til, at tage vare på sig selv, hun ryger ind på den lukkede igen, da hun er til fare for sig selv.
Kvinden er mentalsyg, jeg mødte en der var støtte oppasser for hende under sidste aktion, han fortalte hun er mentalsyg, nok har hun været stædig, men psykosen tærer på hende. Hun får listet forplejning ud fra Folketingets kantine, det sørger folketingets betjente for.
Hvis en kvinde er fastbesluttet på, at tage sit eget liv, og hun ellers er rationel i sin tankeadfærd, så kan der ikke gøres mere. Nok bliver hun tvangsindlagt, men kan ikke holdes indespærret over længere tid, hvis hun bliver symptomfri igen.
Man kan ikke true sig til, at få det man vil have, og Danmark kan ikke gøre mere, da det er i et andet land. Hun må væbne sig med tålmodighed, og vente til sønnen selv finder på at besøge hende.
Jeg kendte en kvinde der blev total frustreret over, at hun havde brugt hele sit liv på karrieren, da hun sad i ledelses toppen i et stort multinational selskab. Hun var 54 år da hun valgte selvmord, hun kunne pludseligt ikke bære, at hun ikke kunne få børn, det var forsent. Hun var helt afklaret med, at det skulle være slut, velfærden som hun havde betød intet for hende mere. Hun inviterede så nogle bekendte til et lille selskab, hvor hun fortalte, at nu ville hun på sin sidste rejse, og tog tougers rejse til et eksotisk ferieø.
Da hun kom hjem havde hun samlet store doser dødelig medicin fra det selskab hun var ansat i, og tog det hele på engang. Sådanne tilfælde kan der ikke gøres noget ved, når de er helt afklaret hermed.

Det er nemlig usundt at arbejde 15 timer i døgnet, hvilket
kræves af en leder på en toppost. Hun begik ganske enkelt
selvmord, pga. den erhvervet sindsygdom i forbindelse med
arbejdet!

er det altid bortførelse hvis manden vil have sit barn med til et andet land???
Efterhånden ved danske kvinder vel hvad risikoen kan være ved at få børn med mænd fra andre lande. Disse mænd vil vel også se deres børn.

Der er noget i hovedet på hende, der har slået en uheldig kolbøtte. Giv hende lægelig behandling - om nødvendigt imod hendes vilje.
Synes det er absurd at lade en så deprimeret person begå selvmord. Så stor tilhænger er jeg heller ikke af retten til personligt valg.
I min verden er hun for syg til at forstå, hvad hun gør.

Hvis hendes sultestrejke nu, ender med hendes død, vil sønnen hade hende for det - for han vil føle sig skyldig i hendes død!!!!

kan man tage et barn væk fra sin mor?jamen kan man da tage et barn væk fra sin far?

Chesnutsagen drejer sig i bund og grund om (din og min) borgernes retssikkerhed.
Besøg www.chesnutsagen.dk - hvor du kan læse alt om chesnutsagen, se dokumenter og ikke mindst støtte Kirsten med din underskrift.
www.chesnutsagen.dk