Endnu en der var utro!!!

Ja, overskriften siger jo næsten sig selv. Aner ikke hvor jeg skal begynde. Jeg er 21 år og har været sammen med min "kæreste" (aner ikke hvad jeg skal kalde ham længere) i 3 år. Vi flyttede ret hurtigt sammen, efter bare to måneder, fordi vi boede i hver vores ende af landet. Han er 22 år og vi har fra dag et, ville de samme ting med vores fremtid og vores forhold. Jeg opgav meget for at flytte sammen med ham. Flyttede 300 km. væk fra hele min familie, alle mine venner og alt jeg kendte. Det var en svær beslutning, men jeg holdte virkelig meget af ham. Vi var begge under uddannelse og efter 1½ år, faldt den første bombe. Han slog op, fordi han ikke længere vidste hvad han følte for mig. Vi blev boende sammen, fordi vi begge stadig havde vores uddannelser vi havde travlt med og nok fordi jeg slet ikke var klar til at give slip. Han sov en del ude i den tid og var til en del fester, men hver gang han kom hjem fortalte han mig at der ikke var sket noget og at han ikke havde lyst til at være sammen med andre når han end ikke kunne finde ud af sine følelser for mig. En måned efter brudet, kom han hjem med røde roser og med et sødt kort og bad mig tage ham tilbage igen, fordi det kun var mig han elskede. Jeg tog ham tilbage og vi fortsatte stortset hvor vi slap. Næsten et år efter gik vi i gang med at bygge hus og kort tid efter det friede han til mig. Jeg svævede på en lyserød sky. Alle mine drømme og tanker blev pludselig til virkelighed. Min drømmefyr viste virkelig at han ville det samme som jeg. To måneder efter droppede jeg p-pillerne, så vi kunne få de børn vi begge gerne ville, i en tidlig alder. Til vores store ærgelse, opdagede vi at jeg har sygdommen PCO og derfor ikke kunne blive gravid som planlagt. Vores hus er næsten færdigt nu og nytårsaften havde vi samlet alle vores venner til en stor nytårsfest i huset. Det var bare alle tiders. Vi havde glædet os i flere måneder og dagen var bare perfekt til en kæmpe fest. Vi havde en rigtig god aften. Desværre blev den ødelagt af han kæmpe indrømmelse. I den måned vi ikke var sammen, var han i seng med én og han har haft 5-10 piger over nettet, i alle de 3 år vi har været sammen. Jeg er sønderknust. Aner ikke hvad jeg skal og hvor jeg skal vende mig hen... Er blevet så følelseskold at jeg slet ikke kan føle mad ham overhovedet. Mit eneste problem er om jeg kan flytte de 300 km. tilbage igen og starte et nyt liv op der, eller om jeg skal kæmpe for det her. Han siger han gjorde det fordi han mangler bekræftigelse, men hvordan kan han det, når jeg ikke gør andet end at tilfredsstille ham? Jeg mangler virkelig andres indsigt i det her... HJÆLP MIG!!!

Jeg går ud fra i er jævnaldrende og jeg synes ærlig talt jeg har svært ved at fortænke ham i panikken, som jeg vil vurdere, det handler meget mere om en bekræftigelse.
Det tyder jo også på i taler ved siden af hinanden, når du mener det ikke kan passe han mangler bekræftigelse, når du ikke bestiller andet end at tilfredsstille ham. Hvad har de to ting med hinanden at gøre?
Jeg synes i skulle sætte jer ned og én gang til og finde ud af, om i vil det samme. I er jo enige om at det vil i på sigt, men vil i det allerede nu?

Du skal smide ham og villaen og Volvoen ad h...... til (!) og glæde dig over at du er ung og smuk og med livet foran dig. Det er svært nu - men det kunne have været meget meget værre. For har han det i sig (utroskaben) så stopper det aldrig! Du kunne have siddet med 2 børn og håret i postkassen, nu kan du pakke en kufftert og flytte 300 km DEN ANDEN VEJ - IKKE "hjem" hvor du kom fra for guds skyld. NEJ start et 100% nyt liv, der vil du møde 10 spændende elskere og en af dem vil være prinsen på den hvide hest - og når du sidder med børn og hundehvalpe og tænker tilbage, så vil du elske den tur du tog kun "iført" din kuffert. Held og lykke og et stort kram herfra. Du skal nok klare den.

Du føler sikkert at han har ført dig bag lyset, og du giver udtryk for det ved at fortælle hvor godt det har været (fylder det meste af din hsitorie), og tilsidst den store skuffelse.
Om han har fået den bekræftelse han skulle eller ikke, er ikke dit problem. Dit problem ligger i om du vil tilgive ham og kører videre eller om du vil prøve livet.
At tilgive ham vil være at sluge en meget stor kamel og ikke kun 1 gang men den vil garanteret dukke op igen i små forme som f.kes. når han er til fest alene eller på rejse.
Du skylder drengen ikke noget, men du skylder dig selv at finde et godt liv til dig selv. men hvad det skal være er op til dig.
/t

... i det de andre her skriver. Det er rigtigt nok at I er unge, men jeg tror godt man kan få det til at fungere alligevel. Min kæreste og jeg er også unge og vi klarer os fint.
Jeg synes heller ikke bare man kan kategorisere det han har gjort som utroskab. Han havde jo faktisk sagt til dig at I ikke var kærester mere, så egentlig greb han det vel rigtigt an og slog op i stedet for at være utro. I fandt sammen igen, men hvad han gjorde i mellemtiden synes jeg ikke du kan stille ham til regnskab for.
Du skriver også at han har haft nogle piger på nettet. Hvis han bare har skrevet med dem kan I måske tale om at han dropper den kontakt og så kan du vel godt tilgive ham hvis han lover at stoppe.
Hvis I virkelig er så ens og vil de samme ting og betyder så meget for hinanden, er det i hvert fald dumt at smide det væk. Jeg synes ikke du bare skal pakke din kuffert og tage afsted. Jeg synes godt du kunne prøve at rede tingene ud, hvis det indtil videre ellers er gået rigtig godt imellem jer.
/Ms. S

For der stod utro i overskriften - som om i altså var sammen da han havde sine "veninder".
MEN men men: Hvis i IKKE var sammen i den periode - så er han sguda ikke utro. Så er han ungkarl og kan gøre 100% hvad han vil!
Så har du ingen grund til at være ked af det og ingen ret til at bestemme hvad han skulle gøre i mellemperioden.
OG derfor skal du da blive hvis du holder af ham. Stop det ejerskabs-pjat og kom videre.
Knus til dig - glæd dig i givet fald over at hende den andne åbenbart var mindre interessant for ellers var han ikke kommet tilbage. Det er da et kompliment?

Jeg synes ikke du skal opgive de 3 år. Vej det op mod hinanden. hvor mange dage har du været trist og hvor mange dage har du været lykkelig. For 3 er meget at smide væk. Håber i finder ud af den bedste løsning

Hej jeg har læst dit inlæg og jeg sys ikke at det er utroskab..
for i var jo ikke sammen i den månede hvor han gjore det... men kan godt forstå at du blev knust..
hilsen ....

I har alle sammen ret i at han var i seng med den éne pige da vi IKKE var sammen. Grunden til at jeg er sur over det, er at han har løjet om det over for mig, indtil i søndag, altså i 1½år. De andre piger (mellem 5 og ti, som han selv siger det) har han snakket med i alle de 3 år vi har været sammen. Jeg mener det er utroskab, når man opretter profiler på nettet hvor der står at man er single, for at møde andre piger, når man i virkeligheden er i et meget seriøst forhold! Han må hjertelig gerne have veninder på nettet og snakke med dem og skrive med dem, men så snart det skal holdes hemmeligt for mig (hans kæreste), så må der jo være en grund til det og for mig er den grund at det ikke kun er uskyldige ting de skriver om. Mit spørgsmål er ikke om i synes han har været utro, for det har han været i mine øjne og det kan intet ændre på. Jeg vil bare gerne dele erfaringer med andre i denne situation, da jeg aldrig selv har været i så seriøst et forhold før... Håber der er nogen der vil og kan hjælpe.
Tak

jeg vil sige, at jeg ville føle mig bedraget, hvis kæresten jeg elskede og som jeg var i et seriøst forhold med, opretter profiler på nettet og skriver hun er singel. det virker som om han spiller på to heste. han har dig indtil han finder en der er bedre. hører om så mange mænd, der gør det, selv om de er gift, fatter det ikk og ville ikk finde mig i det.

og få børn, hvis muligt. Jeg kender jeres historie. Det kunne være mig og min hustru -gennem 28 lykkelige år- idet vi også har oplevet det du beskriver. Vi stiftede bofællesskab i en tidlig alder hvilket gjorde at jeg pludselig mente og troede at jeg manglede noget, gik glip af noget i forhold til livet og kammeraterne. Det eneste jeg gik glip af var samværet med min kæreste, hvilket jeg heldigvis fik rettet op på inden det blev for sent. Så efter en periode med "det vilde liv" der ikke var så vildt endda købte jeg roser og friede. Ikke siden har jeg haft lyst til en anden end min hustru, det havde jeg vel heller ikke dengang, kun lyst til at prøve det uprøvede. At han i den sidste periode har opført sig ordentligt gør mig sikker. Held og lykke i fremtiden med jert ægteskab.

Du skriver du er i et seriøst forhold, syns din kæreste også det.
Som du udlægger det, lyder det ikke helt sådan.
Han er ikke seriøs hvis man dater andre, og det gør han jo..

Jeg tror ikke du behøver at læne dig op af alle vores svar, hvad enten de er " gift dig med ham" eller "gå fra ham" for jeg tror du allerede har valgt hvad du vil. Du mangler bare støtte, og en eller anden form for bekræftelse på dit valg. Det er svært når man finder ud af sådan noget, det jar jeg selv oplevet, både med min egen kæreste, men også med mine veninders kæreste. Det eneste der holder dig tilbage fra at flytte fra ham er usikkerhed, og angst for at skulle til at klare dig selv og begynde en helt ny tilværelse alene. Og det skræmmer alle! Men du ved godt selv at det er det rigtige at gøre, hvem vil være sammen med en løgner? Ved godt I er ved at bygge et liv og en fremtid op sammen, men du skal ikke byde dig selv det!
Du mangler bare bekræftelse og forsikring om at du godt kan klare dig selv, og det kan du! Du lyder som en klog og fornuftig kvinde, og du kommer til at klare dig! Og Suverænt, det er jeg sikker på! Så hvis du vil have opbaknin´g og støtte, så skriv igen, så får du min mail, hvis du har lyst!
1000 gange held og lykke! Du skal nok klare det!