Energiafgrøder
Raps er naturligvis ikke den eneste energiafgrøde man kan tage fat på. Og energiproduktionen er ikke det eneste miljøproblem vi bør tage hånd om.
En ulempe ved at anvende raps til produktion af biodiesel er, at der skal bruges meget kvælstof til produktionen. Dermed kommer der også en stor kvælstof udvaskning til grundvandet, vandløb og de indre farvande (algeplage/fiskedød).
Det kunne være attraktivt at finde energiafgrøder med egenskaber der gør, at man ikke får så stor kvælstofudvaskning- hvilket hurtigt leder tanken hen på flerårige afgrøder såsom træer.
Jorden omkring træerne skal ikke gødes og pløjes hele tiden, og samtidigt er der ikke så mange salte i træer. Salte (især klor og kalium) er nemlig et seriøst problem ved energiafgrøder, fordi de medfører rustdannelse under energiudvindelsen, så man er nødt til at anvende dyre fremstillingsanlæg.
Da træerne ikke behøver så meget pleje, er det også billige afgrøder at have med at gøre, men der er behov for forædling der kan øge udbyttet. Men piletræer benyttes allerede i et vist omfang som energipil.
Pil har også den fordel, at det kan opsamle forurening fra spildvand. Det kan man ikke gøre med traditionelle afgrøder pga. faren for "smitte" af afgrøderne, og ingen har jo lyst til at spise sygdomsbefængt mad! Vi kan altså eventuelt få en dobbelt gevinst af energiafgrøderne, ved også at se dem som en del af vandrensningssystemet.
Samtidig opsamler træerne tungmetaller (eksempelvis cadmium), som ved korrekt forbrænding efterlades i slaggeret, hvorved man enten kan udvinde det til genbrug, eller alternativt deponere det koncentreret. Det skulle naturligvis ske i særligt overvågede plantager, da tungmetaller jo ikke er til at spøge med.
Nogle træer har også jordforbedrende egenskaber. Her i norden drejer det sig især om elletræer, som er kvælstoffikserende. Det giver mulighed for at anvende dem som randbeplantning (og eventuelt spredt beplantning på markerne), hvorved landmanden behøver mindre kvælstoftilførsel til marken- kvælstoffiksering til gødning er en af de største energiforbrugere vi har i Danmark, så dette kan i sig selv forbedre CO2 regnskabet betydeligt.
Endelig behøver energiafgrøder ikke sprøjtemidler imod eks. svampesygdomme i særlig høj grad, da det er næsten ligegyldigt for værdien som energiafgrøde om der er svamp i træet eller ej.
På længere sigt kan man også forsøge at udnytte den bedre fotosyntese som C4 planter har (de mest kendte C4 planter er majs og sukkerrør). Dette kunne ske ved at udnytte Miscanthus (japansk græs). Nogle af miscanthussorterne har et ultra lavt indhold af salte, ligesom det er velkendt, at det er relativt let at holde græs.
Japansk græs giver ikke idag et større energiudbytte end så mange andre planter (det er ikke forædlet til at maksimere udbyttet), men undersøgelser viser, at nogle af planterne her en meget høj energiudnyttelse af solens lys, så man regner med i fremtiden (vha. forædling) at kunne nå op på. ca. 20 ton tørstof/ha, hvilket vil gøre det til en af fremtidens energiafgrøder.
Kort sagt er energiafgrøder en af de spændende nyskabelser, som skal være med til at bevare velfærdssamfundet i fremtiden.
Se mere her: http://www.risoe.dk/rispubl/energy_report/ris-r-1430.pdf
En ulempe ved at anvende raps til produktion af biodiesel er, at der skal bruges meget kvælstof til produktionen. Dermed kommer der også en stor kvælstof udvaskning til grundvandet, vandløb og de indre farvande (algeplage/fiskedød).
Det kunne være attraktivt at finde energiafgrøder med egenskaber der gør, at man ikke får så stor kvælstofudvaskning- hvilket hurtigt leder tanken hen på flerårige afgrøder såsom træer.
Jorden omkring træerne skal ikke gødes og pløjes hele tiden, og samtidigt er der ikke så mange salte i træer. Salte (især klor og kalium) er nemlig et seriøst problem ved energiafgrøder, fordi de medfører rustdannelse under energiudvindelsen, så man er nødt til at anvende dyre fremstillingsanlæg.
Da træerne ikke behøver så meget pleje, er det også billige afgrøder at have med at gøre, men der er behov for forædling der kan øge udbyttet. Men piletræer benyttes allerede i et vist omfang som energipil.
Pil har også den fordel, at det kan opsamle forurening fra spildvand. Det kan man ikke gøre med traditionelle afgrøder pga. faren for "smitte" af afgrøderne, og ingen har jo lyst til at spise sygdomsbefængt mad! Vi kan altså eventuelt få en dobbelt gevinst af energiafgrøderne, ved også at se dem som en del af vandrensningssystemet.
Samtidig opsamler træerne tungmetaller (eksempelvis cadmium), som ved korrekt forbrænding efterlades i slaggeret, hvorved man enten kan udvinde det til genbrug, eller alternativt deponere det koncentreret. Det skulle naturligvis ske i særligt overvågede plantager, da tungmetaller jo ikke er til at spøge med.
Nogle træer har også jordforbedrende egenskaber. Her i norden drejer det sig især om elletræer, som er kvælstoffikserende. Det giver mulighed for at anvende dem som randbeplantning (og eventuelt spredt beplantning på markerne), hvorved landmanden behøver mindre kvælstoftilførsel til marken- kvælstoffiksering til gødning er en af de største energiforbrugere vi har i Danmark, så dette kan i sig selv forbedre CO2 regnskabet betydeligt.
Endelig behøver energiafgrøder ikke sprøjtemidler imod eks. svampesygdomme i særlig høj grad, da det er næsten ligegyldigt for værdien som energiafgrøde om der er svamp i træet eller ej.
På længere sigt kan man også forsøge at udnytte den bedre fotosyntese som C4 planter har (de mest kendte C4 planter er majs og sukkerrør). Dette kunne ske ved at udnytte Miscanthus (japansk græs). Nogle af miscanthussorterne har et ultra lavt indhold af salte, ligesom det er velkendt, at det er relativt let at holde græs.
Japansk græs giver ikke idag et større energiudbytte end så mange andre planter (det er ikke forædlet til at maksimere udbyttet), men undersøgelser viser, at nogle af planterne her en meget høj energiudnyttelse af solens lys, så man regner med i fremtiden (vha. forædling) at kunne nå op på. ca. 20 ton tørstof/ha, hvilket vil gøre det til en af fremtidens energiafgrøder.
Kort sagt er energiafgrøder en af de spændende nyskabelser, som skal være med til at bevare velfærdssamfundet i fremtiden.
Se mere her: http://www.risoe.dk/rispubl/energy_report/ris-r-1430.pdf