Enlige mødre får ikke arbejde

Hvorfor er det så svært for enlige mødre at få et arbejde?
Jeg er ved at søge en elevplads på et kontor, og det er ved at gå op for mig hvad jeg er oppe imod.
Jeg er nemlig enlig mor til to små børn, og det er åbenbart ikke populært i en arbejdsgivers øjne!
Ægte fan
Der er så mange fordomme imod enlige mødre:
"De får aldrig et job eller en uddannelse"
Nej. Det gør vi ihvert tilfælde ikke, hvis ikke der snart sker en holdnings ændring på arbejdspladserne!
Der er blevet lavet en undersøgelse om at hvis man går hjemme og har f.eks to børn, ja så svarer den daglige arbejdsbyrde til at have to fuldtidsjobs!
Og hvad vil jeg sige med det?
At enlige mødre bærer et stort ansvar på deres skuldre, de er vant til at have mange jern i ilden og vant til at arbejde under pres!!(f.eks. når begge børn kaster op samtidigt, den ene i sengen og den anden i sofaen..).
Ydermere er de vant til at håndtere stressede situationer, samt gode til konflikt løsning og samarbejde.
Det er kvaliteter som de fleste arbejdsgivere efterlyser.
Enlige mødre er, om nogen, meget afhængige af deres ene indkomst, og mange vil derfor lægge sig ekstra i selen på deres arbejdsplads, for ikke at miste deres job.

Det er på tide at folk får øjnene op for, at enlige mødre er rigtig god arbejdskraft!!
*Ægte fan*

hej
søger selv kontor elevplads
og er enlig mor til 2 dejlige børn.
Rent ud sagt er jeg på røven, for det er ikke til at få noget.
Bare fordi man har børn, kan man godt ha lyst til at arbejde, og få en uddannelse.

Hej
Jeg var 32 år da jeg besluttede mig for at læse et par år, og jeg var alene med en datter på 2.
Det gik fint..
Jeg skulle så efterfølgende have en praktikplads i 2 år for at fuldfører denne uddannelse.
Jeg skrev den ene ansøgning efter den anden...fik selvfølgelig afslag. Jeg var jo både "gammel" og enlig mor.
Da jeg skulle skrive ansøgning nr 100 havde jeg mistet modet og var egenligt "skide hamrende sur".
Gad ikke engang skrive...
Tog telefonbogen, slog op på en tilfældig side og satte fingeren et tilfældigt sted - med lukkede øjne.
Åbnede øjnene og så hvilke virksomhed det var, og tænkte ok...
Jeg ringede op, bad om at tale med den personaleansvarlige...og sagde :
Goddag, mit navn er xxxx, jeg er 34 år, enlig mor og fuld af energi. Jeg skal og vil have en elevplads inden den og den dato, da jeg ellers kommer på bistandshjælp.
Så hvornår kan jeg komme til en personlig samtale?.
Øhhh. vi har aldig haft kontorelever...svarede han.
nej, men én skal jo være den første, svarede jeg.
Og så.....fik jeg aftale om en dag til samtale.
Øjjjj hvor mine knæ rystede...
Under samtalen fortalte jeg som det var, hvor svært det var at få en uddannelse og få lov til at klare sig selv. o.s.v.
Jeg gør her en lang historie kort : JEG FIK ELEVPLADSEN !!
Efter 2 år havde de glemt jeg var elev, så jeg sagde ...nå, men så smutter jeg snart...
Men det måtte jeg ikke, og i dag er jeg der stadig på...8 år efter.
Tak til min direktør fordi han turde tro på mig, tak fordi han "overså" at jeg var enlig mor - han fiks et at vi kan og vi vil.
Håber du finder en ligesådan direktør.
Op med humøret (ved det er svært), men et sted derude MÅ der være en der vil tro på din arbejdskraft - om ikke andet så send en ansøgning til beskæftigelsesministeren som jo mener der er arbejde til alle...han har måske et til dig :-)
Held og lykke - det skal nok lykkes.
Hilsen enlig mor med uddannelse..

Ja øv sig jeg bare. Det er ikke fair, jeg håber du får en elevplads. Jeg er lidt i samme båd. Er ved at søge elevplads men er dog kun enlig mor til en lille. Håber det hele lykkedes alligevel.

den med beskæftigelsesministeren. Uanset hvor du ellers søger. Han trænger til det!! (jeg er så tosset på ham)
Ud over at du er enlig mor, så er du også oppe mod en helt anden ting. Din modenhed. Vi er helt enige, vil jeg lige skynde mig at sige, men tro det eller ej, de regner ikke med de kan hundse rundt med dig, som de kan med elever på 17 - og det bekymre dem.
Jeg fortæller dig det bare fordi du skal have det i baghovedet (også) Dine kvaliteter kan også være dine svagheder.
Og så skal man høre på at enlige mødre får i hoved og røv og iøvrigt ikke gider bestille noget.
Hold da kæft, hvor føler jeg med dig.
Vanten på min pige, du ka - mest fordi du ska!!
Et søstersolidarisk knus
Dulkis

... jeg måtte opsige mit arbejde fordi faren skred og mit fag forlanger dag/aften/nat weekender - jeg er 100 procent alene og har mistet meget pga. alenemor og ja... ingen vil ansætte en og især ikke når man ikke har en far, der kan hjælpe.
vh anonyn mor til tre.
lovgivningen burde hjælpe kvinder som er ladt i stikken af mænd.

hvad for et firma ville ikke vælge en single eller en uden barn frem for en mor...
hvis vi siger at de er præcis lige gode så forstå jeg det godt..
mor skal ha fri flere gange med løn en ham/hende uden... første sygedag osv.

Men drop kontoruddannelsen.
Det er næsten umuligt at få arbejde efter læretiden, uanset private forhold.
Min svigerdatter har kontoruddannelsen men der er ingen job, selv om hun ikke har børn (endnu!)
Søg en uddannelse med fremtid, altså hvor der er ledige jobs.
Og ja det er et arbejde at have små børn, selv om vi var 2 om jobbet.
Med hensyn til at være enlig - det er vel muligt at finde en ny mand. Der må vel være nogle enlige mænd der duer.

de skide arbejdsgivere at du har børn. Hvad fanden rager det dem.
Du kan tilbyde dem din arbejdskraft. Så må de små forkælede snotunger (arbejdsgiverne) jo tage stilling til om de vil have varen eller ej. Om har børn eller ej, er enlig eller ej kommer ikke deres vigtige snuder ved. Dine børn skal jo ikke være på arbejdspladsen.

Hejsa
Hvis den daglige arbejdsbyrde svarer til 2 fuldtidsjobs så tror jeg ikke at du vil kunne klare 3 meget mere.
Måske har du, lige så mange har fordomme over for "almindelige mødre" som arbejdsgiverne har for de enlige mødre. Jeg tror sagtens man kan få gifte kvinder der er engagerede, kan håndtere stress og samtidig har de en mand der bakker dem op og deltager i arbejdet med børnepasningen.
Der er selvfølgelig også par hvor manden er et skvat der kun har jagt og fodbold i hovedet (synd for dem).
Jeg selv ansætter gerne en enlig mor hvis hun er en ekstraordinært bedre end de andre kandidater.
Men ellers forventer jeg flere sygedage og en medarbejder der konstant skal det ene eller det andet med ungerne. Min afdeling er ikke en social institution men har et budget og en produktion som jeg skal forsvare 2 gange årligt.
Jeg kan sagtens forstå at du synes at det er unfair, det er jo netop den enlige mor der har brug for pengene, og du får ikke chancen for at vise dit værd.
Venlig Hilsen Jacob

hmmm, på min arbejdsplads - den jeg omtalte før, der har allee mine kollegaer børn. Og hold da op hvor vi er et godt team.
Vi er faktisk den afdeling hvor vi har MINDST fravær.
Vi ( 8 personer) er i allderen 30 -45, vores børn er 2-16 år, og vi er mindst fraværende.
I den anden afdeling hvor de er i alderen 45-62, der er der alle mulige grunde til fravær....en skal opereres for prostata, en har dårlig ryg, en skal ud og have fjernet livmoderen o.s.v.
Egenligt er det lidt sjovt at sidde og filosofere over...
Så det KAN jo godt lade sig gøre at have børn og arbejde - og endda være enlig.
Måske arbejder vi enlige endnu mere ihærdigt fordi vi ikke vil have nogen skal komme og sige : Ja, det er også fordi bla bla bla...
Og nej (vedr. tidligere indlæg) hvorfor skal vi (enlige) finde en mand ?? Skulle det gøre os til bedre arbejdene mennesker..??

Det er da ikke mærkeligt at I/de bliver fravalgt. Der er ikke nogen der har mere fravær end enlige mødre. Hvis ikke der lige er sygdom, mindst en gang om ugen, så kommer de for sent pga alle de andre i trafikken.

Jamen hvor e rjeg glad for at jeg ikke har dig som direktør....
Smiler og er lykkelig ved tanken om min.
Der kommer en enkel gang om året hvor vi forældre (uanset om vi er enlige eller ej) skal til fx. en sommerfest i børnehaven...Det er ok for min chef at jeg den dag går en time før - fordi jeg er så fleksibel at arbejde en time mere på et andet tidspunkt.
Og for øvrigt kom han selv en dag og sagde : Nu går jeg altså en time før - jeg skal nemlig til julefest på plejehjemmet (hans mor)...:-)
Sommetider er i chefter bare så heldige at I ikke behøver at fortælle os ansatte HVORFOR i skal gå... I kan gøre nøjagtig som det passer jer.
Men man får et godt, solidt og fleksibelt personale HVIS man selv er en fleksibel chef.

Håber virkelig det var ironisk ment.
- ellers gjorde det mig virkelig skuffet og vred.

at se muligheder - istedet for forhindringer.
- Din tankegang passer til en mand i 60´erne som er i overensstemmelse med sin tid og arbejdsmarkedets forholdene - dengang

Du har indsnævret arbejdsgiversyn. Du har den opfattelse Hjort Frederiksen kun siger i sit skab.
Du er jo nærmest sort.

Men problemet ligger også i at, du har 2 børn som kan blive syge, der er det ofte meget svært for virksomheden at finde afløsning, uden at have for mange ansatte, fagforeninger har ingen forståelse for den slags, virksomheder som har meget stor overskud kan godt, men ikke virksomheder som kun lige kan løbe rundt.

Disse debatter er ofte lidt kedsommelige... skulle lige puste til ilden... Sorry. Det var ikke for at gøre dig ked af det

Nej, men måske vat det netop lige dig der skulle lægge fordommene på hylden og lade hende vise sit værd.
Vi hører jo så meget om at der mangler arbejdskraft. Hvordan kan du have råd til at lade være at ansætte en som meget gerne vil vise hvad hun kan.
Tænk på at der i sin tid også var en der gav dig en chance for at vise hvad du kan så du nu sidder i en fin stilling. Det var da rart nok ikke?

... falde i god jord, MEN......
En enlig mor med to børn der søger en elevplads....
Absolut ikke noget godt udgangspunkt, og i mine øjne en forkert rækkefølge at gøre tingene i.
Nu ved jeg jo ikke hvor gammel du er, og hvorfor du er enlig mor, men uanset hvor meget energi du lægger i en jobsamtale, vil du blive sorteret fra, netop på bagrund i tidligere nævnte ting som f.eks barnets første sygedag o.l.
Du er nød til at se realistisk på tingene, og se det fra arbejdsgiverens side. Du skal i den grad have styr på dit liv, og nødplaner hvis f.eks daginstitutionen svigter. Nej, det er ikke fair, men sådan er det.
Jeg er selv i færd med at skulle ansætte en person i et ledigt job, hvortil jeg erfaringsmæssigt ved at primært yngre uuddannede piger søger, og jeg ville fravælge dig uden tvivl, hvis en anden med samme niveau og uden børn søgte jobbet. Jo, hun får nok også børn en dag, men rækkefølgen er anderleders, og hun vil virke som en der har planlagt lidt bedre, og mere styr på tingene.
Som sagt kender jeg ikke din baggrund, og måske ville mit syn være anderleders hvis netop du var til jobsamtale.

og erfaringsmæssigt har de steder der bruger ufaglært arbejdskraft og de chefer der ansætter denne, ofte et mere eller mindre forældet syn på hvad det vil sige at drive en arbejdsplads.
Børn er noget man får hvis man føler det er tid. Det er ikke noget man "planlægger" i forhold til at man evt. en dag til en jobsamtale, skal please en eller anden Kejser Nero, der sidder og skal vælge og vrage mellem kandidater.
At du har den tankegang viser at du er en temmelig udfaset og forstokket leder og jeg kan kun prise mig lykkelig for at jeg ikke skal arbejde under dig.

kunne det tænkes at det er fordi de er fraværende tit, af den ene eller anden grund?
At de ikke møder til tiden da de lige skal nå omkring børnehaven (eller what ever) inden, og at denne først åbner kl 0700 , som er samme tid som de skal møde på jobbet?
At de lige (et par gange om ugen) skal gå tidligere da lille Peter skal til lægen, til tandlæge eller what ever?

Jeg har ikke taget stilling til problematikken... blot nævnt punkterne!

jamen det er jo bare godt i har så lidt fravær... men jeg vil stadig mene at man har mere fravær hvis man også skal passe barn... siger jo ikke at man arbejder dårliger når man er på arbejde..
og nu vi er ved det... så er det jo fuldstændig sindsygt at et firma skal betale for at en ansæts barn er syg... det må man sku tage på egne skuldre, hvis man får børn😉men en helt anden diskusion

idet din tankegang gik i stå i 1968!

jeg har set disse fakta gang på gang!

... umiddelbart at hun har en uddannelse...
Og læs så lige mit indlæg igen, og forhold dig til situationen. Firmaet jeg er ansat hos er ikke en godgørende institution. Vi skal bruge stabil arbejdskraft, og må vurdere hvem vi er bedst tjent med. Hvis du tror at der findes arbejdsgivere der tænker "Nååååeh hvor er det synd" og ansætter folk for deres blå øjnes skyld, så tror jeg at også at det er godt at du ikke er ansat under mig.
Som jeg skrev, ville mit indlæg ikke blive opfattet populært, men det er en realitet, og vel nok temmelig logisk.
Det drejer sig ganske enkelt om at beslutte hvad man vil med livet, inden man handler. Der er ingen fortrydelsesret.
Men giv mig et bud på hvordan jeg skal ændre mening ??? Jeg er mere end modtagelig for holdningsændringer....

den unge pige uden børn du ansætter skal jo have børn en dag og så skal du betale barsel....

Det tror jeg nu nok jeg har forholdt mig til, hvis du ellers gide læse tråden.
Samtidig får jeg ikke modspil... Hvorfor så i det hele taget oprette debatten ?? Er det bare endnu en tudetråd, hvor man håber at arbejdsgiveren på den hvide hest kommer forbi og falder for de våde øjne ?? Sådan hænger det nu engang ikke sammen.
Vær dog realistisk. Kun sådan kommer man videre, med mindre man ønsker forsørgelse af det offentlige...

....fra din profil, så giv mig kam til mit hår.
"Synes at alle de selvhøjtidelige bedrevidende debattører der tror at de ejer "SOL" skal have lidt kam til håret."
Gør en indsats for de enlige mødre, og forklar mig hvorfor jeg skal vælge dem, fremfor dem der viser selvkontrol og ved hvad de vil med livet.

... er din kam til mit hår ikke andet end luft. Brug ikke mere tid på at svare på mine indlæg, for du skal ikke længere forvente respons fra min side...
Skulle du komme til at kede dig kan jeg varmt anbefale http://dr.dk/oline som jeg tror er et langt bedre sted for dig, og hvor du RIGTIG kan give kam til hår....

ved siden af sol debatten. Synd for dig at du sidder og venter på svar mens vi andre lever liver, eller evt. sover for at være klar til næste dag, men det problem bliver du nok nødt til at tale med en professionel om.

modtagelig for en skid. Du sidder jo bare og gentager dine sure opstød, nøjagtig som du plejer.

Der er altså grænser for HVOR syge børn er, når de eller er bakterieintegretet i de respektive daginstitutioner.
- Det er den ene side af sagen, men har du hørt om singler, der gifter sig og begynder at få børn? Eller satser du på, at kunne lave en aftale med dem om at det ikke kommer til at finde sted?
- Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, jeg oplever, at den mest udprægede "enlig mor" forskrækkelse er i aftagende hos arbejdsgiverne. Især i større og mellemstore virksomheder.
- Jeg har jo nærmest været deres skrækscenarie i den sammenhæng: Alene med 3 børn!! Så der er altid blevet spurgt ind til om der fandtes back-up, til syge børn. Det har jeg så altid forsikret dem om, at det var der - uanset om det var løgn eller sandt.
- Jeg har hele mit arbejdsliv, haft én betalt fraværsdag pga sygt barn. Så jeg har svært ved at se problemet. Det er mest i mænds hoved.

Var det ikke dig, der trængte til historieundrevisning?

- og hvad man vil med livet. Konen mangler en uddannelsesplads. Sidder du ikke bare og hopper på dit sædvanlige problemområde? Generelle problemer med det andet køn.