18tilføjet af

ENORMT BILLIGT!

Står der skrevet med store sorte bogstaver, på et gult reklamebanner der er sat op foran den lokale selvbetjente tankstation.
Jeg kigger op på prisskiltet og bemærker, lettere irriteret😕... 95 oktan = 11.40 kr., Diesel = 11.20 kr.
Herefter falder blikket ned på benzinmåleren i instrumentpanelet og jeg ser nålen der langsomt nærmer sig det røde felt, men lampen er endnu ikke begyndt at lyse. Hmmm... jeg tænker.... skal jeg vente med at tanke, skal jeg bare fylde på for en flad 50'er, eller skal jeg satse på at prisen de kommende dage stiger yderligere og så fylde den helt op nu med det samme, imens benzinen er "ENORMT BILLIGT!"?
Så kommer jeg i tanke om 5 liters dunken jeg har taget med i bilen for at få fyldt op, så jeg kan få slået den efterhånden "langhårede" græsplæne og husker udtalelsen fra konen inden jeg blev sendt af sted. "Skat - vil du ikke godt være sød at slå græsplanen i dag så der er pænt til mor kommer på besøg i weekenden?". Beslutningen er truffet og jeg drejer ind på tanken og fylder både dunk og bil til bristepunktet!
870.96 kr. står "taxameteret" nu på og jeg skynder at betale med mit dankort og skuler, nu meget irriteret, hen på det gule reklamebanner med den sorte skrift "ENORMT BILLIGT"🙁!
Imens jeg kører ud fra tanket, fundere jeg lidt over vildledningen i det overdrevne banner. Hvorfor ikke bare skrive "NEDSAT!"?
To timer senere har jeg slået græsplænen, og er nu på vej på lossepladsen med de klare sække fyldt med afslået græs. Jeg kører forbi tankstationen og ser vredt på bannerskiltet, og bemærker nu til min store overraskelse, at prisen er faldet næsten 30 øre pr. liter i forhold til da jeg tankede [:*(] Bilerne holder nu i kø for at tanke.
"Satans" tænker jeg. En hurtig hovedudregning fortæller at jeg kunne have sparet et par og tyve kroner ved at vente med at tanke… men så var jeg jo ikke allerede færdig med at ordne haven, så tidligt på dagen 😉 Ja... for en sejr skal man jo finde når nu man lige er blevet "røvrendt", også selvom det kun er en meget lille sejr!
Hvordan har i det med alle de misvisende påskrifter om "TILBUD" og "BESPARELSER", butikkerne slår op alle vegne som "SPAR 50% HER OG NU!" eller " STÆRKT NEDSAT" blot for at konstatere ved sammenligninger, at prisen ikke er spor billig eller nedsat fra før?
Meninger og holdninger? Noget vi som forbrugere kan eller burde gøre?
Hilsen
En lettere irriteret forbruger
tilføjet af

Hvorfor

bruger du ikke det afklippede græs i kompostbeholderen eller strøer det mellem buskene????
Det er alletiders.
tilføjet af

Køb en cykel

Den kører på rugbrød.
tilføjet af

Hæ hæ, godt skrevet.... der var engang hvor jeg mente

at det måtte være alle tiders slankekur at være ansat på en tanstation. 20 gange om dagen ændres priserne og dette gav jo mulighed for at drøne ind og ud af forretningen og skifte priser ud i en uendelig... God motion... jeg gik væk fra ideen da de indførte prisskilte med fjernbetjening...😖😖😖😖😖
Iøvrigt kan det synes MEGET ejendommeligt at man kan ændre udsalgsprisen på den benzin der allerede ligger i tanken.. Jeg troede egentlig at prisfastsættelsen hang sammen med den pris der var på leverancetidspunktet..???🙁🙁😕😕🙁
tilføjet af

Leverancetidspunkt og pris?

Rigtig god pointe!!
Hvis nogen kender svaret, ser jeg virkelig frem til det for det virker da besynderligt at netop benzin ikke er som alle andre varer....???? 🙁
tilføjet af

Næste gang du skal tanke

Så kig på denne side: http://www.fdmbenzinpriser.dk
Hvis du vil have ekstra billig benzin, så
køb den tidligt mandag morgen. Så kan du
spare op til en krone hos OK plus.
Hilsen en med rugbrødsmotor 😉
tilføjet af

Højså

det var en side jeg ikke kendte som nu er føjet til Foretrukne 🙂
Tak skal du have Bimmer!
tilføjet af

Kompostbeholder

burde jeg anskaffe.
Men kommer der ikke bare til at vokse meget græs mellem bedene fra græsfrøene, hvis jeg bruger mulden fra en kompostbeholder, hvor jeg har helt det afklippede græs ud?
tilføjet af

Rigtig god pointe.

🙂
tilføjet af

Hvis ellers skiltet passer!

Hvis de rabatter der skiltes med passer, så har jeg ingen problemer. Dog er der altid et bedre tilbud et andet sted, synes jeg.
Hjemmesider der samler priserne, som den der bliver linket til i denne tråd er gode guidelines. EDBpriser.dk er en god guideline ligesom fdmbenzinpriser.dk er det.
Ellers kan det let blive en jungle af tilbud.
Hvis man vil have en samlet "tilbudsavis" kan med fordel bruge minreklame.dk.
tilføjet af

Man skal være kritisk

Jeg synes som udgangspunkt at tilbud er en god ting, men man skal være kritisk, og det er jeg.
For det første handler jeg meget i de samme butikker og har en fornemmelse af hvor deres normal-priser ligger på mange ting (eller også ved jeg det med sikkerhed). På den måde er det let at vide om der er en god besparelse på tingene. Når jeg kigger reklamer (og det gør jeg faktisk hver uge) så kigger jeg også på den før-pris der står i reklamen og tjekker som regel også lige på hylden inden jeg køber varen for at se om det virkelig kan betale sig.
Der er også mange ting jeg aldrig ville købe på tilbud fordi jeg ved at normalprisen er billigere i f.eks netto, lidl eller rema. Det kan som regel slet ikke betale sig at købe ting på tilbud i andre butikker, som i forvejen er billigt i discount-kæderne.
tilføjet af

nattank

Hvis du gerne vil tanke billigt så prøv at køre en sen aftentur, for nogle tankstationer sætter prisen ned i nattetimerne og her er der gode penge at spare.
Som forbruger læser jeg altid reklamerne og skriver mig en huskeseddel og bagefter gennemgår jeg min huskeseddel og sletter over halvdelen, for egentlig så har man jo rent faktisk ikke brug for alt det der er på tilbud og vupti sikke en masse penge man så lige med et har sparet og så en anden ting, køb aldrig ind når du er sulten, for der ryger en masse ting i indkøbsvognen, som man slet ikke ville købe hvis man er mæt og tilfreds. Og så det med de gule tilbudsskilte tit så er tilbudsprisen slet ikke et tilbud tværtimod, prøv bare at gemme en tilbudsavis i en månedstid og du vil se at en tilbudsvare kan være dyrere i en af de andre uger hvor den ellers skulle være billig og til at spare kroner på. Næh hold på dine penge og køb kun når du virkelig står og mangler. Med hensyn til benzinpriserne så kør lidt længere på literen ved at køre hjemmefra 5 minutter tidligere end du plejer for så kan du køre i et roligt tempo uden at træde speederen i bund for at nå det skal nå, for det koster af de dyre dråber, og tålmodighed med de andre trafikanter giver et godt resultat for pludselig vil du mærke at trafikken bare glider lidt nemmere og mange af dem man ellers ville overhale forsvinder lige så stille ud til højre og venstre og igen sparede man dråber.😃
tilføjet af

Kære forbrugeren

Alt er relativt og i forhold til hvad?
Mht benzin og oliepriser så kan vi lige så godt vende os til at handle og køre med måde,
Overveje at anskaffe en cykel, lade det afklippede græs berige din egen jord derhjemme - og nej der kommer ikke græs overalt - bare rolig.
Slogans er til for at narre dig og andre til at købe/forbruge ting, som man i bund og grund ikke har brug for.
Personligt har jeg i efterhånden lang tid sagt nej til reklamer, sat mit fjernsyn i kælderen og besluttet, at det er MIG, der bestemmer, hvad JEG har brug for. Og det er ikke så meget meget, som man kunne tro.
Tag chancen: Tænk selv og handl derefter....
[s][s][s][l][l][l]
tilføjet af

Priser

på benzin er jeg flintrende ligeglad med, jeg kører på en knallert 45 og den er sandelig tørstig, den bruger ca 5 liter på 14 dage 😃
Hvad angår alle de tilbud man bliver præsenteret for i butikker, ja så sparer jeg flere hundrede kroner hver dag, ja enkelte dage over 1000 kr.
Det skyldes, at jeg kun køber det jeg kom efter, og om det er på tilbud eller ej er jeg ligeglad med, da jeg ikke køber mere end jeg skal bruge, lad alle de "fantastiske" tilbud stå på hylden, køb det du har brug for og gå glad hjem vel vidende at du ikke blev ruineret fordi forretningerne narrer dig til at købe noget du ikke har brug for.
Det med benzinpriserne, man skal lige tænke sig lidt om før man kører efter det billigste, regn ud hvad det koster at køre de extra km for at spare 25 kr. og hvad betyder 25 kr. når man kører rundt i en bil til måske 250000 kr.
Jeg gider ikke besvære mit liv med at ærgre mig over priserne på de varer jeg skal bruge, det er mit liv for kort til.
Hav en god Søndag
tilføjet af

tjah

jeg har nu den mening, at hvis du synes, at prisen passer både til dig og varen, er den ok. Der er ikke noget der er billigt eller dyrt, for hos mig hedder det prisen passer eller passer ikke til varen.
Hvis jeg så alligevel har købt noget der ikke passede til prisen var det min egen skyld.- Altså hvis det var noget jeg godt kunne undvære. Men er det noget der er livsnødvendigt, og prisen ikke passer til varen, og varen ikke kan fås billigere andre steder, så er det uanstændigt og burde være forbudt.
tilføjet af

herlig læsning

hvor er det dog dejligt at så mange giver udtryk for en afstandtagen til den køb-og-smid-væk-og-køb-nyt-holdning regeringen synes vi skal ha' for at holde økonomien i gang. Der er da muligt at den har ret, men der er jo mange måder at forstå 'holde i gang' på, og at lykken kun kan være at købe og forbruge, - ja, den køber jeg ikke.
Jeg er nu ikke gået så radikalt til værks som dig, for min kone elsker sine krimier i tv om torsdagen,, og det vil jeg ikke snyde hende for, men selv går jeg bare ind i en anden stue, når tv'et kører, og dér laver jeg så alt muligt andet. Den gamle røde Mazda bruges som transportmiddel, ikke noget som helst andet, men den er nødvendig, da jeg ikke kan gå. Brugt med fornuft er intet jo i sig selv skadeligt, og det gælder alt fra biler til tv. Men bliver du slavebundet af forbrug er den da gruelig gal. Den gylde middelvej kan anbefales endnu en gang og Horats's ord i Baggesens version at gavne og fornøje.. gælder stadig , tænk på det næste gang du står overfor et 'tilbud'
tilføjet af

det er jo et "tilbud"

Arbejder selv på en tankstation og kan kun sige at der vidst ikke er så meget at gøre.
Der er noget der hedder listpriser. Lige nu ligger de på omkring de 11,30. Efter lov kan de fleste hvis ikke alle tanke max gå 1,50 kr ned under listeprisen. Oplever selv at der er kø helt ud på den store vej hvis vi bare ligger 1 kr under. Men husk hvor mange penge "butikkerne" smider ud bare ved at gå 1 kr under. Vi sælger for ca 46.000 kr brændstof om dagen og vi er ikke en af de største stationer...
Et lille tip til hvis du skal spare. Lad være med at tanke kl ti min over ti, der går alle stationer nemlig tilbage til listepriser (altså det dyreste det kan være) hver eneste dag.
Misforstå mig ikke jeg synes ogst at det er blevet alt alt alt for dyrt. Det hjælper dog ikke, som andre allerede har gjort, at strejke over Shell og Statoil ved at blokkere indkørsel til standerne.. Hvis man gør det kan stationerne ikke starte en priskrig, ingen priskrig - ingen "billigere" benzin
tilføjet af

Hvorfor priserne ikke afhænger af tidligere leveringer.

Brændstofprisen afhænger af olie, som er en vare med stor fluktuation i prisen pga. efterspøgelsesstød. Kort fortalt, hvis efterspørgslen ændres så reagere priserne i samme retning. Større efterspørgsel større pris. Derfor er priserne meget varierende i brændstof.
Men hvorfor reagere priserne på benzin der allerede er leveret. Det gør de, fordi det er tale om en uendelig strøm. Hvis man holder den samme indtjening pr. liter benzin (mark-up), lad os sige 1 kr. pr. liter, så betyder det ikke noget om man har tab på en gammel leverance. Det der betyder noget for indtjening er den første og sidste periode (som ikke er gældende da der er tale om en uendelig periode). I de mellemliggende perioder er indtjeningen den samme, nemlig 1 kr. pr. liter brændstof. Man kan sige det sådan at den benzin man køber i periode 1, sælger du i periode 2 til periode 2's pris.
Eks. Du køber til 10 kr. for at sælger det til 11 kr. Men da det tager noget tid at sælge denne benzin, 1 periode, og du kan derfor først sælge det i anden periode. Her ryger prisen ned til 8 kr. i indkøb. Nu sælger du den til 9 kr. altså et tab på 1 kr (9-10 = -1 kr.). I tredie periode stiger indkøbsprisen igen til 10 kr, og du sælger den derfor til 11 kr. Men da du "kun" har givet 8 kr. i periode 2, får du en indtjening på 3 kr. (11-8 = 3 kr.). Det betyder at du i de 2 perioder har haft en indtjening på i alt 2 kr. Som er det samme som 1 kr. pr. liter benzin pr. periode. Den enkelt periodes pris er altså ligemeget så længe du bruger samme "mark-up/indtjeningsprocent" i hver periode. Det der betyder noget er om der er indtjening i første og sidste periode, ellers tjener du din "markup x antal perioder".
Håber at det er til at forstå. 😉 Det skal pointeres at dette kun gælder så længe man holder sin mark-up (Salgspris = indkøb + 1 kr.). Hvis man ændre denne kan man ikke sige noget sikkert om det samlet resultat.
Denkel
tilføjet af

prisen stiger

Hej forbruger..
-et lille forbrugs råd, olien stiger en gang om dagen, og kun en- hvilket er klokken ti om formiddagen, så tjek tankstationerne ud inden klokken 10, så har du den aller største chance for ikke at blive ¨røvrendt¨..
-Men jeg kan sagtens følge dig, man ved simpelthen ikke længere hvornår olien er billig eller dyr, som i gamle dage hvor man skulle tanke søndag aften for at spare flest penge- for på årsbasis så er det mange penge man spare ved at spare eksempelvis 30 kr på tankfuld..
-God debat
-Tim
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.