Ensomhed, kun mig :-(

Hej allesammen.
Dette er mit første indlæg her på sol. Jeg er en pige på 50 år og meget ensom, har ikke nogle venner, og det gør at jeg engang imellem spørger mig selv, hvorfor er der ingen der vil MIG og kan se at jeg er et godt menneske. Elsker mennesker og dyr, har et godt hjerte, er ikke naiv, ej heller dum, går meget op i psykologi og meget andet og vil det bedste for mine medmennesker, ikke overdrevet, det kan også skubbe andre fra sig.
Men jeg har altid følt at det var kvinder, der ikke vil lære MIG rigtig at kende. Mænd har jeg også haft kun som venner, men jeg føler de kun vil være venner, hvis jeg er interesseret i et forhold. Så er det jo ikke mig de vil lære at kende som menneske. Det er virkelig noget jeg er SÅ ked af, sidder faktisk med tårer ned af kinderne imens jeg skriver dette. Hvorfor vil mit eget køn ikke lære denne her søde venlige pige som mig at kende, jeg ved de kunne få den bedste veninde i verden, da jeg altid holder hvad jeg lover og er meget ærlig og elsker at snakke og hygge og lytte. Hvorfor? Er der nogen der måske kan forklarer mig hvorfor. Sjovt nok, det har stået på helt som lille pige, har aldrig haft nogle rigtige venner. Jeg er en pæn pige, ligner en der er 10 år yngre end jeg er. Jeg ønsker ikke nogen grimme/dumme svar på mit indlæg, da det virkelig går mig på, men en god forståelse af mit store problem.
Ps. Har selvfølgelig haft nogle lange forhold, men har kun rigtig været forelsket 2 gange i mit liv og er meget trofast, når jeg har en kæreste. Men bryder mig ikke om engangs forstillinger.:-)
M.V.H. Tina.

Godt indlæg du har skrvet.
Kunne være postivt at møde dig.
Hilsen.
th.jensen

hej tina.det er svært at skrive svar det skal tales om.chila 1951 model

Dit første skridt mod nye bekendtskaber, har du jo taget med at skrive dette indlæg.
Hvor er du fra i Danmark?
Jeg er fra østjylland og har en enkelt rigtig god veninde, med plads til en mere.

Der er intet i det du har skrevet, som tegner andet end et varmt og rart menneske, som vi allesammen gerne vil være ven med.
Og så burde den jo være klaret. Men så enkelt er det jo nok ikke.
Der er så meget smerte i dit indlæg. Smerte, som gør ondt at læse, men er svært at forholde sig til, fordi du intet skriver om hvordan og hvornår smerten er opstået. At du føler dig svigtet er åbenlyst, men hvorfor spør jeg mig selv, og kun du kan give svaret.
Kunne du, selvom det er svært, åbne lidt mere op og fortælle om de trin i dit liv, som gør dig trist og overset?
Som "Kvinde-42" skriver til dig, har du taget det første store skridt, er du klar til det næste?

Vi må ikke glemmele at være god og kærlig ved
kvindes hjerte ialt.
Du Tina fortjener egen,som er god og kærlig ved
dig med sød forståelse til hjertet,opmærksomhed
til forkæles.
Vh.
Th.jensen

Hej du. Umiddelbart er min første indskydelse når jeg læser dig indlæg, at du måske er "for" sød.
Sætter du nogen gange foden i jorden og lever op til dine egne behov. Man kan også være for meget ovre hos andre, gå for højt op i andres ve og vel og "lytte" for meget. Lytter du virkelig eller ser du bare dybt interesseret ud. Prøver du at løse andes problemer, nærmest pr automatik, bliver du ked eller stødt hvis de ikke følger dine råd, eller er du passiv lytter. Der er mange spørgsmål i det. Du skriver du interesserer dig for psykologi. Så ved du måske allerede nu, at menneskets natur er svigefuld. Jeg læser at du ofte får lov at være åndelig renovationsarbejder når folk læsser deres psykiske affald af i hovedet på dig. Så kommer det svigefulde ind i billedet. De har fået afreageret, fået tømt deres indre container om du vil og er allerede videre. På den måde bliver du reduceret til et redskab. Og når man er færdig med at bruge sit redskab, hænger man det væk. Det lyder hårdt, men det er ikke ualmindeligt. Det kan måske skyldes du ikke giver andre indtryk af HVEM du er. Det er jo svært at forstå, holde af, og tage hensyn til personer man dybest set ikke kender. Sætter du nogensinde foden i jorden eller slår hånden i bordet og viser hvor sårbar og overset du føler dig. Og hvis ikke, er det så fordi du er bange for at folk ikke kan lide dig, eller vender dig ryggen? Tag chancen: Du føler jo alligevel de ikke holder af dig og vender og at de vender dig ryggen.
Så kære du. For at blive behandler som et "menneske" skal man opføre sig som et "menneske". Opfører man sig som en dæmning for andre menneskers opsamlede frustrationer, bliver man behandlet som sådan.
Du lyder som en omsorgsfuld, opofrende person, med de bedste intentioner i verden. Men tro mig. Ingen ser hvor smukt og dejligt et væsen du er, hvis du ikke selv gør opmærksom på det. Ved at VISE HVEM du er. Du er et MENNESKE. Så lær din omverden at behandle dig som et MENNESKE.
Dette er skrevet i kærlighed til en medsøster der har været hvor du er nu. Jeg har bare meldt mig ud af flinkeskolen.... Prøv det: Der er mindst lige så smukt ude på den anden side af murene og MEGET LETTERE. Knus fra Muffin.......

Hej Tina
Der er flere ting i dit oplæg derfår mig op af stolen. Så først og fremmest vil jeg sige tak for at du vil dele dette med os.
Tina, for sørensen, når man er 50år så er man da en kvinde og ikke en pige! Det er et ordvalg jeg har diskuteret meget med mine venner og vil også her videreføre at det giver noget dejligt selvværd at omtale sig som kvinde. En kvinde er nemlig mere udviklet end en pige og med herlig følsomhed og styrke.
Mit andet punkt er at du stadig har mang gode år foran dig til at møde veninder i, så op på hesten og ud og forsøg. Der er mange steder at kigge, forskellige frivillige organisationr, kurser af forskellge slags og højskoler - ja og flere endnu! Du skal ihvertfald ikke opgive at møde veninder - for de venter stadig derude - hvis du tør;)
Jeg har dog stor respekt for de sår du må have pådraget dig og at de kan være svære at se ud over, men prøv.
Og her tilsidst kommer de aller vigtigste:
DU ER IKKE ALENE OM DINE FØLELSER!!!!! Ensomhed er utroligt udbredt i vores samfund.
De bedste julehilsner
Bevinget

Det er et meget tankevækkende og flot svar du har givet Tina.
Lidt ærgerligt, at du ikke har givet lidt luft via afsnit undervejs, det havde gjort det nemmere at læse - men indholdet er godt...;o)

flot indlæg. Jeg håber du finder en god veninde når nogen har læst dette. Hvis du har lyst til at skrive så er du velkommen. Du er ikke alene.

hej dette kender jeg, det var som om det var mig som du beskrev,, og utroligt flot at du tør se på dig selv og fortælle hvad du føler,,,jeg ved der selvfølgelige ikke men når man er åben og ærlig kommer man tit til at skubbe nogle væk,, nok fordi vil jeg tro,, at det kan være sværet for venner, bekendet, at der blive stillet spørgesmål tegn til deres person,, og det er jo heller ikke rart,,, så måske man ,skulle tage det med ro ,når man lærer nogle nye at kende,, så for de jo også den mulighed at lærer en at kende,,, lige mine tanker her og nu,, som sagte synes ,jeg at det var stærkt at det du skrev,,,

så mange ,,,,,,,?

hej tina
flot indlæg
også de efterfølgende men
undre mig over at de ikke har deres mail på når de gerne vil kontaktes af dig!
venner har jeg en del af- men der er altid plads til en mer, hvor du bor i landet betyder ikke noget
hilsen

Venner. Du kan gå ind på www.hotmail.com , på søgesiderne er der noget der hedder aldersgrupper.
Find så 50erne.Find så " er du over 50 år - du kan gå lige ind og blive medlem.
En kæreste så anbefaler jeg www.love.dk .
Der er enormt mange muligheder på internettet.
Du kan også have en mailadresse som du kan henvise til .
Hvorfor være ensom når vi har internettet.
En god jul.

Hej hej. :-)
Tusind tak for jeres søde svar. Puha det er hårdt sidder og fælder nogle tårer, da jeg læste jeres svar, hvor er i dog søde.:-)
Det sjove ved mit problem er at HVIS jeg fortalte det til mennesker jeg møder eller har kendt, så ville de slet ikke tro på det, de ser en glad pige, der har meget humor og elsker at snakke.De tror jeg har tonsvis af venner.:( Men jeg har aldrig fortalt det til nogen, I er de første jeg åbner mig for. Jeg synes ikke jeg bevidst eller ubevidst, prøver at tænke, hvad nytter det, de bliver alligevel ikke i mit liv, nej jeg tager det som det kommer og ser tiden an selv om det er så hårdt, kan jo alligevel ikke gøre fra eller til. :-)
Det er ikke noget der er sket på et bestemt tidspunkt i mit liv, det har været der siden jeg var barn,kan huske det tilbage fra jeg gik i 2 klasse.
Jeg vil meget gerne svare jer allesammen hver især men hvor er det dog svært, hvor skal man begynde.
Jeg bor i storkøbenhavn.
Men stil mig gerne nogle spørgsmål og jeg vil svare. Tusind tak igen.:-)
Knus Tina.

hold op,, hvor er der flot af dig,, godt gået,, åben, ærlig, og varme det er dejligt at se, at der er nogle som tør at sige noget om følelser,, det er en mangle varer efter min mening,, flot