ensomhed uden venner
jeg er en pige på 19 som er så ensom.
da jeg var 16 havde jeg MANGE venner og nu har jeg bare ingen, de venner jeg havde dengang har haft svigtet mig så mange gange og nu har jeg mistet alle, foreksempel hvis jeg er i byen og møder nogle piger og vi lærer hinanden at kende og udveksler mobil nr og hun lover at skrive dagen efter, så sker det aldrig, jeg hører aldrig fra dem igen? er det mig der er noget galt med? og de andre som jeg har kendt siden folkeskolen udnytter mig bare føler jeg, jeg giver så meget men får bare aldrig noget igen.
jeg har et par bekendte, vil ikke kalde dem venner da jeg kun ser dem engang imellem (engang om måneden måske) men de tager enten stoffer eller er kriminelle og det føler jeg bare ikke er den rigtige omgangskreds. Hvad kan jeg gøre? skal jeg virkelig leve et helt liv uden veninder?
det skal dog så lige siges at jeg har verdens dejligste kæreste som jeg bor sammen med, men jeg mangler stadig at have nogle veninder jeg kan tale med hvis jeg er trist eller har brug for at være sammen med en.
Jeg føler det er håbløst og jeg har svært ved at stole på nogen da jeg ikke har oplevet noget possitivt ved at have en veninde...
hvad ville i gøre?
m.v.h den ensomme
da jeg var 16 havde jeg MANGE venner og nu har jeg bare ingen, de venner jeg havde dengang har haft svigtet mig så mange gange og nu har jeg mistet alle, foreksempel hvis jeg er i byen og møder nogle piger og vi lærer hinanden at kende og udveksler mobil nr og hun lover at skrive dagen efter, så sker det aldrig, jeg hører aldrig fra dem igen? er det mig der er noget galt med? og de andre som jeg har kendt siden folkeskolen udnytter mig bare føler jeg, jeg giver så meget men får bare aldrig noget igen.
jeg har et par bekendte, vil ikke kalde dem venner da jeg kun ser dem engang imellem (engang om måneden måske) men de tager enten stoffer eller er kriminelle og det føler jeg bare ikke er den rigtige omgangskreds. Hvad kan jeg gøre? skal jeg virkelig leve et helt liv uden veninder?
det skal dog så lige siges at jeg har verdens dejligste kæreste som jeg bor sammen med, men jeg mangler stadig at have nogle veninder jeg kan tale med hvis jeg er trist eller har brug for at være sammen med en.
Jeg føler det er håbløst og jeg har svært ved at stole på nogen da jeg ikke har oplevet noget possitivt ved at have en veninde...
hvad ville i gøre?
m.v.h den ensomme