Ensomhed vs. Angst vs. Depression....! ! !

Jeg har mistet så mange mennesker der kaldte sig mine venner, på grund af min depression, min angst, og de andre problemer.
Jeg forstår ikke hvordan nogen man har givet sit venskab til på godt og ondt kan vende en ryggen når det for en gang skyld er mig der har brug for en skulder at græde ud ved.
Jeg er er træt af det hele, ensomheden, angsten, frygten, depressionen ja det hele er jeg så træt af, det tærrer på mit indre, og jeg orker det snart ikke længere.
Jeg har kæmpet så længe, men ingen støtter mig og jeg har ikke styrken til at rejse mig helt alene. Såååh nu sidder jeg bare hjemme, i mørket fanget af ensomheden, deprissionen, og angstens skrape kløer og venter på min tid den kommer!

svært at være en ven til dig i den situation. Det er ofte ikke så mange venner man har helt tæt ind til sig, men nogen plejer man at have og de bør være der for dig. Der er sikkert en masse der gerne vil hjælpe dig igennem, men hvis ikke du selv siger du har brug for den hjælp er det meget svært at hjælpe! Riv fat i dem og sig du har brug for en hånd, du kan ikke alene!

netop det der ikke er. Der er ikke noget, og jeg mener virkelig IKKE nogen som helst.
Men tror ikke på det er svært at være ven med mig i sådan en situation. Spørgsmålet er mere om det er den rigtige ven, for en sand ven ville være der for en uanset hvilken situation man står i!??

Jeg føler virkelig for dig - men altså er det ikke også lidt "urimeligt" at bebrejde omgivelserne. Det er faktisk ikke altid let at være pårørende eller ven til en, som har en psykisk lidelse, særlig ikke hvis det er noget som står på gennem meget lang tid, og hvis det ikke virker som om noget af det man prøver at hjælpe med/støtte op omkring virker. Personer der som du lider af depression, angst m.v. vil tit og ofte ikke have overskud til at holde aftaler, f.eks. af social karakter, og så kan det f.eks. være svært for en ven at vedblive med forsøget på kontakt eller inviterere osv. De/Du er som oftest inde i en ond cirkel, som det er svært at bryde ud af, og hvis det er noget som står på i længere tid, kan det være meget svært for familie og venner at håndtere, og det er til syvende og sidst kun een selv, med hjælp fra professionelle, som kan forsøge at bryde. Jeg tror ikke faktisk ikke det er ond vilje, men nærmere en slags magtesløshed, der gør, at kontakten glider ud - for det kan også være svært for udenforstående at se een, de holder af forandre sig - og selvom de gerne lægger en skulder til, som du kan græde ud ved, så er der grænser for, hvor længe de kan holde til det. Som oftest er det nu også bedre at bruge en psykolog eller psykiater til at snakke med. Det er bare mine tanker omkring det og de oplevelser jeg selv har haft omkring det - både som ven (også stadigvæk) til folk med lidelsen, og som en der arbejder indenfor "feltet". Hvis du ikke allerede har gjort det, så synes jeg, at du skal få en tid hos din læge og få en henvisning til en psykiater, som forhåbentlig kan bistå dig med den hjælp du har brug for. Al held og lykke til dig.

Så tag dig dog sammen menneske. Dyrk motion, få et arbejde, eller flyt ud på landet. Køb en hund, smil! og lad være med at tro at du kan finde en permanent løsning på nettet.
Ufattligt at man bare kan ligge og have ondt af sig selv, men det er desværre sandt, fordi jeg har prøvet det selv, men jeg er som så kommet over det. Dog har jeg nogle flahbacks nu og da. Men men kan bare ikke ligge og have ondt af sig selv. Få dig en hobby, eller en papegøje, eller hvad med en paraply? fatter du hvad jeg prøver at sige? du kommer næppe over en depression med at logge på nettet og læse nogle indlæg fra amatør psykiatere som mig og de andre idioter der svare dig. Æd en kage. Har du prøvet at række fingeren efter naboen? det kunne måske få et smil frem. Eller hvad med den her. Engang sad julemandes røv fast i skorsten. Det var da han begyndte at ryge. Er du færdig med at læse? skal du nu lægge dig ned igen og have ondt af kureres for en depression gennem et sol indlæg?

Nej du finder ikke løsningen gennem nettet, men derfor er der stadig, en ting med at via nettet har man komunikation med andre mennesker. Den følelse kan være rar hvis man er ensom! Så nej det er nok ikke for en løsning, at der bliver skrevet, nok nærmere for at få kontakt, eller at få respons fra folk, der selv ved hvordan det ermm. :oD

Jeg er medlem af : www.sind.dk , her kan du få kontakt til mange mennesker , der forstår dine problemer ( der er garanteret en lokal forening der hvor du bor). På internettet kan du nemt finde venner . Jeg er tit på www.ofir.dk chatten. Fortæl andre mennesker om dine problemer , vi kan jo ikke se på dig at du har problemer. En god søndag.

hej jeg kender en ung mand på ca 30 som bor i odense, som har været turen igennem!
måske kan det hjælpe at snakke med han?
send en personlig mail så får du hans,hvis du er intreseret!

Det gør mig ondt at læse dit indlæg, og de fjolser der skriver, at "man bare skal tage sig sammen" skulle skamme sig. De aner ikke, hvad de taler om!
Der er hjælp og støtte til dig også. Du behøver ikke sidde og kæmpe med din depression alene, selv om du måske ikke er i behandling.
Depressionsforeningen har lokalgrupper rundt omkring i landet. Her kan man tale med andre der enten har eller haft depression. Her støtter og hjælper man hinanden, og mange har fundet virkelig gode venner her.
For at forstå en depression skal man enten selv have/have haft en eller man skal have en nærtstående, der har sygdommen. At dine venner har trukket sig tilbage er helt sikkert et udslag af uvidenhed. De aner ikke, hvad de skal stille op med dig.
Tro mig, selv om man kender rigtig meget til sygdommen, er det nogle gange alligevel ufattelig svært at omgås en depressiv - derfor er der en del, der trække følehornene til sig. Som tilskuer føler man sig nogle gange fuldstændig magtesløs, og så er det jo nemmere at bakke ud - selv om den depressive netop har brug for, at man er der.
Prøv at kigge på www.depressionsforeningen.dk
Du kan ringe ganske uforpligtende og anonymt og få en snak med en kontaktperson i dit område - der er helt sikkert en lokalgruppe i nærheden af, hvor du bor. Så har du muligheden for at vurdere, om en lokalgruppe er noget for dig - og det tror jeg bestemt, det er.
Held og lykke - og solen skal nok skinne for dig igen, selv om du lige synes, alt er sort.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på mail.

der ytrer sig, når livets alvorlige side træder frem. Vi danskere er sikkert slet ikke gode til at håndtere følelser, men tyer derfor til overfladen, hvor man mener at kunne sløre virkeligheden. Psykologisk set skyldes dine "venners" indstilling, at de er bange, dels for hvad de skal stille op med situationen, dels og egentlig angst for det mørke og døden. Det vigtigste i en situation som din er et lyttende øre og ikke nogen anvisning på, hvad man skal gøre, tage sig sammen , se det lyse ved det hele, os.v. Men hvor finder man et lyttende øre i dag? Mange lytter i virkeligheden mest til sig selv og flygter fra det, der kan spolere middelmådigheden.
Jeg vil henvise til siden www.depnet.dk. Her er der mange i din situation, og du vil kunne dele dine problemer med mennesker, der kender til tingene fra eget liv, og du kan være, som du er, uden at skulle frygte svigt og venden-ryggen-til.
Held og lykke, jeg vil ønske dig alt godt fremover, Bonobo

jeg har været det samme igennem og heldigvis har jeg stadig mine venner i behold, men det var på et hængende hår, det er forbandet svært for ens omgivelser at være sammen med en depressiv man er jo ikke ligefrem alletiders positive væsen ... Man er tung, tung og atter tung at danse med... Ens venner skal virkelig være gjort at godt stof hvis de skal blive hængende... Giv dem tid til at sunde sig eller lad dem være og kontakt dem når du får det lidt bedre. det gjorde jeg .. ringede til en veninde jeg ikke havde snakket med i et år efter min dep. og hun blev virkelig glad... Søg sammen med nogen artsfæller i stedet som du kan tale "verden er imod mig" med .. prøv evt. depnet.dk