http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/14/104410.htm
Kun 41 % af medarbejdere i SAS siger ja til lønnedgang.
Det betyder at der ikke er et Demokratisk mandat bag ved en evt. accept af en lønnedgang.
Reelt er der vel tale om tvang ?
Det forekommer ikke som et fornuftigt grundlag, for den videre drift af SAS, eller ?
Er det nu blevet "ledersmart" at drive virksomhed hvor tvang indgår som motiverende faktor ?
Oven i købet for Danske Skatteyderes penge.
tilføjet af 123456+
Epinions undersøgelse 3/5 af SAS vil ikke
Der er vel ikke tale om nogen tvang.
De ansatte der ikke accepterer en lønnedgang, fyrer reelt sig selv og er skyld i at SAS sandsynligvis går konkurs indenfor ikke så længe.
Den ubehagelige lønnedgang er en (absolut) sidste chance for at få firmaet op og stå igen og nedgangen skal nødvendigvis vare i kort tid for at virke som en "tiltrækkende" mulighed.
Ellers bliver de ansatte måske allesammen erstattet med udfaldstruede kaputpakker og ansatte med løntilskud og "dumiarbejdere".
tilføjet af thomas-f-hansen
Det ældste tricks i bogen.
SAS som jo er Svensk, med kun begrænset ejerskab i Dansk regi, er ved at lave det ældste kællinge tricks i bogen, og Bjarne Corydon har udtrykt sin fulde opbakning.
Jeg skal ikke påstå at Bjarne Corydon er en amatør politiker uden tilstrækkelig erfaring, men så kan jeg jo forklare mig lidt.
Når man vil opnå noget, som i fremtiden sætter en positivt foran andre, så handler det om at skabe et afhængighedsforhold.
Der er masser af moderne eksempler, men jeg hørte første gang det beskrevet på Island, da jeg som sømand, tro til mit Vikingeblod, ville foretage vældige erobringer på Island.
Lidt lækker er man vel ......
En venligtsindet Islænding, forklarede mig et begreb der næmmest kan oversættes til "søm ham op på væggen".
Det handler om at få en mand til at gå i fælden, og sørge for at han føler et ansvar over for en selv. ( familieansvar ).
Det gøres nemmest ved at få et barn med ham. Efterfølgende er det jo ligemeget med manden, han skal helst sendes ud og fiske, og på hjemmefronten gør manden sig bedst som et billede der er sømmet op på væggen.
Der er et tilsvarende Svensk eksempel, på hvordan man får en naiv mand til at knokle hele livet, for en tøs's ambitioner.
Det er ret vel beskrevet i serien Udflytterne hvor Karl-Oscar Nielsson bliver udnyttet af et afhængighedsforhold i den kærlighed har har til sin kone.
Det ER verdens ældste kællingetricks og hver gang det ikke lige går helt så godt som forventet, så trækker man bare et nyt kort. Man spiller lidt på den venlige side, smiler og er imødekommende. For det betyder at man ret efter kan klemme endnu mere ud af den stakkels afhængige.
Karl-Oscar jeg er med barn igen, juhu juhu juhu..........
Nu må Bjarne Clumrian efterhånden have hørt 10 øren falde.
Han kan vel ikke blive ved med at spille ukultiveret, naiv og uerfaren.
Skal man skære det ud med laser i stål for ham, eller begynder det at dæmre.
Ellers må han jo simpelthen være for dum til den post.