56tilføjet af

Er det bedst at aflive?? :-((

Vores retrieverblanding på 9 år har efterhånden meget svært ved at rejse sig op. Når den først er kommet i gang, har den det rimeligt. Den har lige været på 14 dages smertestillende medicin, hvor den har haft det godt. Men nu efter 4 dage uden smertestillende kommer den langsomt tilbage til at have det dårligt. Dyrlægen har taget røntgen og kan se en smule slidgigt, men ikke noget alarmerende. Men symptomerne peger på slidgigt. Vi er enige om at den ikke skal holdes i live på smertestillende, men hvor langt kan vi trække den? Er det bedst den får fred inden den får mere ondt???
En rigtig svær beslutning :-(
tilføjet af

nej!

Giv den hestepiller, det virker godt! Også på hunde, ligesom på mennesker og heste! Regn med nogle måneder før de begynder at virke.
tilføjet af

Ikke enig...

En hund skal ikke blive ved med at blive holdt i live vha medicin! Hvis den har det så slemt og det meste medicin ikke virker, så bør den få fred!
tilføjet af

Menneskets bedste ven

Hvad med at prøve akupunktur.
Jeg glemmer aldrig vores hund , som mine forældre fik skudt, bare fordi den var en smule gammel. Jeg glemmer ikke dens øjne, den vidste det. [:*(]
Jeg har selv lidt svært ved at komme i gang , men jeg vil da gerne leve lidt endnu. Og hvorfor må den ikke få smertestillende, det får mennesker da.
Vent med at aflive den til den er slidt ned og virkelig ikke kan mere. Hvorfor er det mere synd for en hund end for et menneske.
tilføjet af

Såå...

hvad med guldstykker i leddene som er mest nedslidt? Jeg har hørt, at det virker meget fint på smerterne og mobiliteten. Jeg er enig, mine dyr kommer også til at dø af alderdom! Hvorfor ikke kæmpe for dem man elsker, selv om det er et dyr? Når man bruger så mange ressourser på at holde meget gamle eller meget unge i live! Hvorfor ikke et dyr, som er medlem af familien.
tilføjet af

Hvad kan i klare at se

Jeg ville tager den til dyrlægen og høre om hans/hendes vurdering og der er noget at gøre og hvad han/hun personlig ville mene var det rigtige at gøre.
Når det er sagt synes jeg det er vigtigt at man tænker over:
Når man selv begynder at få grubler over det, er det i mine øjne bedst at sige stop. Hunden mærker intet ved aflivelsen, men sover stille ind.
Det gør ondt hos os mennesker, vi savner og græder. Men vi græder kun fordi vi savner den, for vi har gjort det rette overfor hunden.
tilføjet af

Olie

Jeg havde en hund der fik noget planteolie, oven på maden, det gav den et par år mere, efter min mening skal de ikke have smerter eller stort bevægelsesbesvær, den skal kunne bevæge sig til svardene alderen,
Jeg kan ikke huske navnet på olien, men det blev købt ved dyrlægen.
Den må ikke lide, så er det bedre at give den en værdig afsked.
tilføjet af

Se på hunden.

Se på hunden og tænk så.
Har hunden glæde i sig? Logrer den med halen? Har den et godt kropssprog? Viser den interesse for ting omkring sig? Passer den sit territorum? Er den glad for at få mad?
Der er mange ting at måle en hunds velbefindende på, og de skal helst alle vise en glad og aktiv hund. Fungerer hunden godt når den får medicin er det jo godt, hvis I vil fortsætte med at give den medicin resten af dens liv. Hvis hunden ikke fungerer godt bør man lade den slippe for sine lidelser. Hvis I ikke vil ofre medicin på den resten af dens liv - ja så har du jo næsten selv givet svaret. Den skal selvfølgeligt ikke have det dårligt.
Jeg har selv haft en hund der blev 13 år gammel. Den dag den ikke gad gå tog vi straks til dyrlægen. Det var som sagde den selv til. I nogen tid inden fik den medicin, og havde et godt liv med det. Da den var gammel og begyndte at skrante fik jeg den røntgenfotograferet. Svar HD, i en grad der ville have fået mig til at aflive en hvalp eler en ung hund. Dyrlægen var overrasket. Han har i mange år givet hunden et årligt sundhedscheck uden at bemærke at den ikke burde kunde bevæge sig. Heldigvis havde ingen fortalt hunden at den faktisk var invalid. Hunden arbejdede med stor glæde og havde et godt liv på trods af skavanker. Derfor ofrede jeg også gigtmedicin på den, så længe den fortsat havde et godt hundeliv, men stillede på det tidspunkt ikke store krav til dens fysiske udfoldelser. Da hunden ikke "gad" mere var det tydeligt for mig, og så kørte vi den sidste tur.
Jeg håber at du kan "læse" din hund så godt at du er i stand til af afgøre hvornår det er slut for jeres parløb.
tilføjet af

...................

Jeg ved ikke, hvor ondt slidgigt gør, men en hund, der er nået de ni år, kommer nok snart til at lide af noget andet også. Hvad, jeg dog til gengæld ved om slidgigt, er, at det sjældent bliver bedre, så hvis hunden lider meget under det, er en stille sprøjte vel at foretrække.
tilføjet af

Hvorfor ikke smertestillende?? Vær sød at læse :)

Hvorfor vil I ikke lade den leve videre på smertestillende hvis det virker på den?
Jeg overtog en 8,5 år gammel hund sidste år i maj. I Januar i år viste det sig at han har hoftedysplasi og slidgigt. Åh nej tænkte jeg da jeg fik det af vide, men heldigvis så findes der noget super godt foder fra Hills. Det hedder j/d hills. Det er et special foder der går ind og smører ledene og er specielt designet til hunde med gigt.
Hvis jeres hund allerede nu får det godt af smertestillende, så er det gode tegn, og så vil hills muligvis virke på jeres hund. Hvis I prøver med hills, og så smertestillende i en periode (evt. previcox), så vil I kunne se forandringer.
Efter at min hund er kommet i behandling med de to ting, er det som om at jeg har fået en helt ny hund, for han har fået så meget energi og er blevet mere legesyg. Han bliver 10 år i næste måned, og det kan man bestemt ikke se på ham.
Jeg kan ikke se nogen synd i at lade hunden få et par gode ekstra år på smertestillende - hvis det virker.🙂
Den tidligere hund jeg havde, blev 13 år, og han fik gigt som 10 årig. Han fik 3 gode år mere på gigtmedicin.
Tænk over det :)
tilføjet af

Svær beslutning...

Det er en ufattelig svær beslutning at skulle tage, og der er ingen andre end Jer selv der kan tage den!
Det er helt fint at I søger råd her, men beslutningen er helt og holdent Jeres egen.
I skal huske at i det øjeblik I tager ansvaret for et dyr, tager I også ansvaret for dets velfærd, og selvom en hund eller en kat (eller...) efterhånden bliver en del af familien, så er det stadig kun et dyr som ikke kan fortælle Jer hvordan det føler; det kan kun aflæses af deres kropssprog, og det er altså svært....
Det er meget vigtigt at I forstår at det ikke er synd for Jer hvis hunden skal aflives, men at det er synd for hunden hvis den skal leve unødigt længe netop fordi I synes at det er synd for Jer selv at aflive den.
Nu kender jeg jo af naturlige årsager ikke Jeres hund, og ved derfor ikke hvor syg den evt er; sommetider kan en hund leve rigtig længe med den rigtige medicinering, men det er noget I skal aftale sammen med dyrlægen, for det er meget vigtigt at hunden ikke lider pga en misforstået venlighed fra Jeres side.
Jeg har selv med blødende hjerte måtte aflive hunde pga sygdom eller ulykke, men jeg har aldrig fortrudt mine beslutninger.
Jeg håber at I kan bruge mine udgydelser til noget fornuftigt....
tilføjet af

Altid svært

At skulle tage en sådan beslutning. Dog skal man tænke på hunden og ikke sig selv og ikke sig selv. Det er så også det du gør ved at stille spørgsmålet.
Hvis den har det godt med medicin og evt. et foder der også hjælper, vil jeg godt give den længere tid. Sålænge den kommer rimmeligt godt på benene (alderen taget i betragtning)vil den gerne ud og gå rimmelige ture, er den stadig glad og spiser med god appetit. Ja en hund der stadig har lyst til livet.
Det skal også være sådan at i har det godt med at have jeres gamle hund og ikke går og har ondt af den, så er det bedre at i får den aflivet.
Man skal ikke holde dyr i live for en hver pris, det er rigtig synd. Så se på dens livskvalitet, hvis i har haft den fra hvalp af kender i den jo rigtig godt, og ved hvornår lyset slukkes i dens øjne. Håber i har mod til at side med den, den dag det er slut. Det er meget fredeligt og de mærker ikke noget, da de altid får noget at sove på først. Som regel som en sprøjte i nakken, ligesom før en opration.
De bedste ønsker for jer og hunden. 😉
tilføjet af

Netop fordi

hunden og andre kæledyr er vores bedste venner, skal vi behandle dem godt og med respekt. Det gør man ikke ved at holde liv i dem for en hver pris. Dyrene er her for vores skyld og vi skal lade dem aflive, hvis de har det skidt og der ikke er mere at gøre for dem.
At samligne med mennesker er ikke det samme. På den anden side, hvor mange tror du der gerne vil herfra? Jeg gættter på en del.
Jeg kan godt blive misundelig på vores dyr, hvis de altså har en ejer der kan tilsidesætte sig selv og tanken om ikke at have sin dejlige hund mere, og give den fred. Det er den bedste gave man kan give sine dyr.
tilføjet af

Lad den få ro

Jeg har selv haft en hund hvor jeg efter jeg endelig fik truffet den rigtige beslutning, nemlig at lade den aflive, har gået og bebrejdet mig selv at jeg trak det så længe som jeg gjorde. Det var jo kun for min egen skyld at hunden derved kom til at lide mere end højst nødvendigt.
Mit råd er at hvis ikke der er mulighed for bedring, så tag beslutningen selvom det er svært. Det er bedst for hunden og senere også for din egen samvittighed.
tilføjet af

hmm

Som alting dog kan misforstås og bliver det. Har jeg sagt for enhver pris, måske ??
Ja, vi skal behandle dyrene med respekt og ikke tage livet af dem bare fordi de er blevet gamle. Jo, man kan sammenligne. Nogle har meget travlt med at aflive dyr, men mennesker kan få lov til at ligge i årevis og lide selv om de måske hellere vil dø.
Hvorfor er det så barmhjertigt at aflive en hund, men ikke et menneske, der ikke ønsker at leve.
Men fordi man har en smule ondt , når man rejser sig, smerterne forsvinder, når man er kommet i gang, ser jeg ingen grund til at aflive et dyr. Lidt smertestillende kan man vel også give, hvad er der i vejen for det.
Nej, hvis hunden var lam eller havde ulidelige smerter , så kan jeg forstå det, og så barmhjertig burde man også være over for mennesker. Hvis de ønsker at dø.
tilføjet af

Ja en svær beslutning

Vi har selv en 12 ½ år gl Border Collie/Golden Retriever som også er begyndt at miste styrken i sine ben, har svært ved at gå på trapper( vi har soveværelse på 1st og han plejer altid at sove på gulvet ved siden af sengen, men det er slut nu) men fejler ellers ikke noget og han har så absolut ikke ondt, men vi ved at det kun bliver være med ham og at på et tidspunkt vil det gøre ondt på ham og vi håber at han når at selv at sove ind inden vi måske skal tage den beslutning. Boss som han hedder får "hestemededicin", ingefær og fiskeolie og det virker som om der er en bedring i hans ben, så måske skulle du prøve dette, men din hund skal ikke have smerter og du ved selv bedst hvornår den har ondt og ikke har ondt, da jeg ved godt at mange mennesker siger at man kan ikke se på et dyr om de lider i stilhed eller ikke, men dem der går op i sine dyr ved det da de ændre adfærd, men prøv det og giv det nogle mdr. det kan jo være det hjælper den. Pøj pøj med det
tilføjet af

Hej Kvong211

Jeg formoder at din hund har fået Metacam - et smertestillende middel til hunde. Metacam er udmærket i en periode men på længere sigt ødelægger det maven på hunden. Selvom røntgenbillederne kun viser lidt slid , kan I som udgansgpunkt ikke gå ud fra, at den ikke skulle have smerter af det - hunde er meget individuelle hvad det angår. Jeg har mødt hunde med HD status E - der fungerede fuldt ud lige så godt som en hund med A hofter. Omvendt har jeg også mødt hunde med en HD status C, der måtte aflives på grund af smerter.
Jeg har selv en hund med HD, der har fået guldakupunktur (dvs. guldstykker lagt ind i leddet) - bliver stykkerne lagt rigtigt ind, fungerer det og hunden bliver smertefri efter ca. 4 - 5 uger. indtil da, skal den have smertestillende, især i starten lig efter operationen. Min tæve fik det lagt ind for 2 år siden nu - hun er 5 år gammel og fungerer fint. Jeg kendte en anden tæve, med svær HD og smerter, hun fik også guldakupunktur - hun blev 13 år gammel og havde det fint lige til det sidste.
Ikke alle dyrlæger kan lave guldakupunktur men hvis du søger på nettet burde du kunne finde dem.
Smertestillende medicin i længere perioder er uholdbart.
Hvis I beslutter jer for ikke at lade hunden operere, skal I lade den få fred.
Jeg ved godt, hvor svært det er og hvis det er nogen trøst for jer, så vænner man sig aldrig til det, uanset hvor mange hunde man har haft. [l]
tilføjet af

livet er godt

Det er da iorden at den får lidt smertestillende hvis den får det bedre af det.
Mange mennesker får jo osse piller mod smerter for at få lidt mere ud af livet.
Jeg syntes så længe appetiten ikke fejler noget skal hunden ha lov til at leve, men den dag hvor den ikke har spist i 3 dage så kan en aflivning være den eneste løsning.
Gå en tur om dagen istedet for de 3 ture ...og lad den hvile sig lige så meget den har lyst til.
tilføjet af

****TROFAST****

HEJ ALLE TROFASTER!
SELVFØLGELIG SKAL I IKKE AFLEVES, NÅR I KUN HAR SLIDGIGT! SÅ SKULLE JEG OGSÅ! KUN NÅR I PÅ INGEN MÅDE KAN TISSE ELLER HOLDE PÅ VANDET OG INTET HJÆLPER! JEG HAR SET EN HUND MED EKSTRA LØBEHJUL PÅ MED LAM BAGKROP! OG DET GIK UDMÆRKET MED HJUL OG DET HELE! HAR I PRØVET MED VARME HUNDEBADE???DER FINDES SKAM HUNDEBADE, HVOR DEN KAN LØBE! OG HVOR VÆGTEN SÅ BLIVER MINDRE OG HVOR DET SÅ IKKE BLIVER SÅ SVÆRT AT BEVÆGE SIG! DET KAN MÅSKE HJÆLPE? NÅR MAN KUN ER 9 ÅR ER DER FLERE ÅR AT HENTE! HUNDEBADE ER HELLER IKKE SÅ DYRE! DE GIVER MOTION! SÅ TISSES DER BEDRE! OG SÅ BEVÆGER MAN SIG BEDRE! FORDI BLODET FÅR LOV TIL AT LØBE GENNEM LEDDENE! SÅ FAT GODT MOD TROFAST! DU KANS SAGTENS FÅ NOGLE FLERE ÅR!
tilføjet af

Var det min hund

og den havde det godt på smertestillende og kunne fungere fint på piller, ja så ville den da få lov til at få en tablet dagligt, og så leve livet sammen med familien.
Vi afliver jo heller ikke mormor på 65 år fordi hun har gigt og skal tage smertestillende vel ?
Derimod, har hunden så ondt at det ikke kan sættes væk med smertestillende, så skal den have fred !
Føler med jer, det er frygteligt at skulle sige farvel til et elsket dyr - det ER jo et familiemedlem [:*(]

Ayla
tilføjet af

Nemt nemt

Hej du
I min verden er det nemt at se hvornår jeg bør aflive min hund,ikke dermed
sagt at beslutningen er nem,for det er den bestemt ikke.
Men kig på din hund og prøv at vurdere om den har et godt hundeliv.
Da mine hunde blev ældre ( 10 og 18 år ) havde de i nogle år været på
smertestillende piller,og det havde de det fint med,de ku stadig gøre
de ting som andre hunde kunne gøre (bare lidt langsommere) de var glade osv osv.
På et tidspunkt skiftede billedet,de gav ondt af sig når de skulle op til os i sofaen,
de kunne ikke mere holde sig,døvhed og tiltagende blindhed,de trivedes ikke rigtigt og der var jeg nødt til at træffe den smertefulde beslutning at nu måtte det være nok.
Jeg trivedes ikke med at holde dem i live for at tilfredsstille mig selv.Det handlede ikke mere om mig,det handlede om dem.
Når man er ansvarlig hundeejer er man osse ansvarlig når man kan tage den beslutning,for den er virkelig hård.
Men det er nødvendigt,alt andet er dyremishandling.
Jeg føler med dig og ønsker at du kan gøre det rigtige.
tilføjet af

Før I afliver

Hejsa
Hvis I er glade for Jeres hund så prøv Glucosamin, det er et natur helsekost for gigt, I kan købe det på apoteket eller matas, det gjorde underværker på min hund, som lider af dårlige hofter. Det hjælper blandt andet på slidegigt.
Min basset hound havde det så dårligt sidste år, at jeg var tæt på at aflive den. MEN jeg bad om hjælp her, og flere forslog Glucosamin, og det hjalp i løbet af to uger. Jeg bruger i vinter halv året også GLME fra EFI, et natur middel med ekstrakten fra musling. Min basset har det super godt i dag, og får ikke længere smertestillende fra dyrlægen.
Håber det er noger at Du kan bruger.
Knus Fia
tilføjet af

Hvis den har det godt......

når den får smertestillende, ville jeg fortsætte med det en tid.
Når vi kan være harre over liv og død hos vores firbenede venner, synes jeg egentlig at vi har pligt til at sørge for at de har så langt og godt liv som muligt. Hvis det indebærer at hunden skal have medicin for smerterne......
Ja jeg ville give den det. Hvis den elleres er glad og rørig, når den ikke har ondt?
God sommer [s]
Løvemor
tilføjet af

En kombination

Hej
Der er i dag mange muligheder for hunde med slidgigt.
Min egen hund på 12 år fik konstateret gigt da den var 7 år. [:*(]
Han har gennem tiderne fået glucosamin, fiskeolie (2 kapsler dgl.), canosan (købt hos dyrlægen), B-combin (stærk) og fodres med Hill's Rescription j/d som er et nyt foder til hunde netop med ledproblemer. Det virker fantastisk og man ville tro at min hund ikke er blevet et år ældre siden vi er startet på behandlingen!!!🙂
Prøv jer frem, men som før skrevet - se på hunden - hvordan er kropssproget.
Hvis min hund skulle på smertestillende ville det helt sikkert blive forsøgt, da den jo ellers er frisk og rask.
Håber det kunne hjælpe lidt, og håber at jeres hund kan få mange år endnu.[l]
tilføjet af

gnisten i øjnene

smertestillende kan være fint en periode men når livsgnisten i øjnene forsvinder er det på tide at sige farvel - en hver hundejer ved inderst inde når det er tid...
håber i har mod til at tage dem rigtige beslutning når tid er.[l]
tilføjet af

gode år endnu..

med hensigtsmæssig gigtmedicinering har hunder sikkert flere gode år i sig, ingen problem dé. Du er ikke i tvivl om når det ikke mere er værdigt. En hund på 9 er ikke gammel
tilføjet af

enig

man bør ikke bare aflive sit dyr fordi tingene bliver lidt mere problematiske!
dyrlægen skal nok sige til hvis det ender med at være synd!
tilføjet af

aflivning

Dette kan blive meget svært,men så længe den kan går og er glad for livet så skal have lov at leve.
Men dette øjeblik har han et ønske ( HUNDE KAN OGSÅ HAVE SINE ØNSKER, EN EJER KAN ALTID SE PÅ HUNDEN, AT HAN HAR SVÆRT VED AT LEVE ) , så skal den aflives.
tilføjet af

aflivning

man afliver ikke bare en hund på grund af gigt, den kan, som der er også nævn, klare sig meget længe på smerte og gigt tabletter, vi aflivede vores schæfer for 1 mdr siden, hun blev 10 og havde kræft i underlivet, hun levede 1 år mere på smertepiller og havde det godt, men de sidste 14 dage var et rent mareridt for hende og mig, men min mand skulle bruge de 14 dage før han kunne se at nu var nu, det må i ikke gøre, det blev i forvejen en stor tude uge og vi har også en rott weiler der skal den vej en dag, det bliver jordens katatrofe for mig fordi han og jeg er så nær som vi er, jeg håber bara jeg er stærkere end min mand når den dag kommer. Gå til dyrlægen el apoteket, gi den til at starte med 2 iboprofen 400 mg morgen og aften, knus dem og gi dem i lidt vådfodder og når i mener de ikke virker mere så gå til dyrlægen, det gjorde vi, på anbefaling af dyrlægen, men det var jo kræft, jeres kan leve meget længere end 1 år mere og når dagen kommer ved i det med sikkerhed, fortsat god fornøjelse med jeres hund.🙂😃
tilføjet af

svær beslutning

det lyder som om jeres hund har smerter og et hvert fornuftigt menneske kan sige sig selv at den ikke burde lide. men jeg syntes dog stadig at i måske burde se tiden an. der er ingen grund til at tage forhastede konklusioner. jeg syntes den lyder en anelse ung, og det ville næsten være syndt at aflive. hvis jeg var jer ville jeg give det lidt tid og se hvor seriøse smerterne udvikler sig, inden i beslutter jer. medicinen er måske heller ikke nogen dårlig ide... altså så længe i er sikre på at det virker og at der ikke er nogle bivirkninger.
tilføjet af

Tak for jeres råd

Hej alle der er kommet med råd. Det har helt sikkert sat tankerne igang. Det er en svær beslutning og nu vil vi bruge nogle uger på at finde ud af hvad der er bedst. Vores hund har svær ved at tåle gigtmedicinen og får dårlig mave af det. Samtidig vil dyrlægen heller ikke udelukke at der måske er nogle kræftknuder der generer den. Men det er SÅ svært at finde ud af for når Molly først er kommet op og i gang er den ret livlig. Men ber' vi dem om at sætte sig, kan den simpelthen ikke. Skovtur er efterhånden også udelukket, da den så er mere dårlig dagen efter. Tror vi bliver nødt til at se i øjnene hvor der bærer hen, men øv hvor er det svært og hvor ville det være rart hvis den selv sov stille ind.
tilføjet af

En umulig opgave

Har selv stået i situationen flere gange og ja det er forbandet svært. Du har sikkert fået millioner af gode råd, men her på falderebet er et, der har hjulpet vores hun.
Hos Matas kan du købe noget der hedder Bukkehornsfrø. Vi har en golden retriever der har D hofter ifølge Dansk Kennel Klub og han har aldrig været meget for at hoppe. Efter knap 2 uger med en teskefuld på manden dagligt - ja man skulle tro det var en ny hund.
Prøv det - det koster knap 30 kr for en portion der varer 1 måned eller mere.
Det er ikke et hoskus pokus produkt, men findes bla i karry. Det + 1 glycosamin tablet om dagen har givet os en gladere og legesyg hund igen.
Held og lykke.
mvh
tilføjet af

Som ejer

er man den der kender sin hund bedst. Dyrlægen ved ikke hvordan hunden er hjemme og om dens gøren og laden. Det er noget der skal ses. Det kan en hundeejer, der (forhåbentlig) haft hunden gennem et langt liv.
Dyrlægen kan vejlede. Den endelige beslutning ligger hos ejeren. Når dyrlægen skal træde til, så er det som regel fordi ejer ikke kan tage beslutningen. Så er vi allerede der hvor hunden har levet for længe.
MIN mening
tilføjet af

Ikke menneske

medicin til hunde! De kan altå dø af det. Nu har du formentlig selv brugt til, men jeg vil fraråde at gøre det. Det eneste som jeg ved jagtfolk bruger til deres hunde er en halv kodymagnyl, når de har været på en lang jagt. Men det må ikke være eks. panodil eller lign. Så for ikke at blive i tvivl om hvad ma kan give og ikke give, ville jeg helt lade være.
Jeg er ked af at i har mistet jeres hund. jeg kender desværre turen og smerten alt for godt. [:*(]
tilføjet af

Der er jo

grænser for hvor længe man kan prøve på div. medikamenter. Om det er dyrlægens eller naturmedcin, så kan det være intet hjælper i sidste ende.
Jeg har selv haft en hvor alt blev prøvet, dog ikke mere end at min hund stadig havde et værdigt liv. Han begyndte selv at fravælge nogle ting. Han blev kun 5. Så selv unge hunde med gigt og andet, kan enden med at de skal aflives.
Jeg håber at du kan bruge noget af det der er skrevet her. Set et mål for hvad du vil afprøve og gå efter det. For hvis du drønner fra den ene løsning til den anden, få hverke du eller hunden noget ud af det.
Mange tanker herfra i en svær stund.😉
tilføjet af

er det bedst at aflive???

Det kan være utroligt svært at skulle aflive en dejlig kammerat man har haft i mange år. Men vi ved at tiden komme nærmere og nærmere.
Den første hund jeg havde drak mængder af vand og derefter kom det ud i begge ender, Der kunne jeg slet ikke se hvor lang tiden var overskredet, den levedygtige alder og der var kun een ting at gøre gå den tunge vej.
Jeg har venner og famuilie der har hunde og jeg kan kun se med grædende hjerte hvor længe de får lov til at lide uden at ejerne kan se det. Jeg prøver at fortælle dem det. men ak nej de kan ikke se det.
Hvis din Retrieverblanding har flere dårlige dage end gode er det på tide den kommer op til de andre hund i himlen. Tid til at sige farvel, tænk på den har været en dejlig kammerat og livledsager. Ja jeg har selv været det igennem et par gange og vi hundeejer ved at een gang hundeejer altid hundeejer, indtil vi bliver for gamle selv.
tilføjet af

Ikke det !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Ikke guld det skader mere end det gavner guld i kropppen giver mange gener det har nogle dyrlæger heldigvis fundet ud af .. Man skal heller ikke blive ved at prøve ting på sin gamle hund det med det guld giver store smerter selvom ikke mennesker kan se det er hunden født en fighter !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
tilføjet af

Ja ja ja og ja igen

jeg kan ikke sige det bedre end du har skrevet............Ordet RESPEKT ja ja ja og ja igen RESPEKT
tilføjet af

Svært

Det er en svær beslutning som skal tages mens følelserne er lagt væk. Vi har et kanon samspil med vores dyrlæge gennem 20 år og vi lader altid henne vurdere når den dag er kommet, hvor hundens liv ikke er værdigt mere. Hunden opfatter dig som leder og gør alt den kan for at skjule for dig, hvor dårligt den har det. I naturen bliver de svage dyr smidt ud af flokken. Derfor vil den guds skyld ikke visse svaghed. Medicin og naturmedicin kan være godt, men igen. Tag dyrlægen med på råd og sæt en tidsgrænse og bemærkning udviklingen i forhold til medicinen.
Vær glad for, at det er tilladt at være humane mod dyr i Danmark ( imodsætning til mennesker ) og nyd de dejlige minder i har. De gange vores hunde har skullet sove ind er dyrlægen kommet hjem til os og hundene har fået fred, hvor de var mest rolige og afslappede. Intet stress de sidste minutter af livet. Vi er heldigt stillede så vi har en have vi kan begrave dem i, så når hundene har fået fred og dyrlægen er kørt, ja så graver jeg deres sidste hvilested det sted i haven hvor de holdt mest af at ligge.
Deres tæppe i bunden - hunden eller hundene som det var i det ene tilfælde i graven sammen med deres ynglings legeting.
Det er min/vor måde at sige tak for nogle dejlige år og dejlige oplevelser sammen.
Og husk så - lad der gå lidt tid før i anskaffer næste hund. Få den gamle ud af sjælen. Det er mest fair for den næste.
tilføjet af

Når dyret lider

Dyrene har det på mange måder bedre end os, for vi kan vælge at give det fred når det lider.
Jeg mener at man skal give sit dyr fred når det lider på fast basis, når behandling i den sidste ende er nytteløs og når det i tide og utide skal symptombehandles for både det ene og det andet.
Dyret forstår ikke sine lidelser og forstår ikke hvorfor det mærker bivirkninger og hele tiden skal hukkes og stikkes i. Det er synd og jeg synes man bør forsøge at sætte sin egen sorg og pine til side og så gøre det barmhjertige.
Det er ikke nemt. Jeg har prøvet det flere gange i mit liv og det er rigtig, rigtig svært. Men jeg har haft det godt med at vide at min lille ven, som har givet mig så meget, er sparet for lidelser som vi mennesker desværre endnu ikke kan blive sparet for, pga. lovgivningen.
tilføjet af

Bare blevet ældre

Det er altid synd at holde et dyr i live på smertestillende, men man skal også passe på ikke at pylre, mange gamle dyr tager deres tid om at komme op om morgenen og går gerne tidligere og tidligere i seng. Det behøves ikke at betyde at den har det ekstremt dårligt, men bare at den er ved at blive besværet, lige som ældre mennesker bliver. Hvis hunden ikke piver eller viser direkte smerte når den bevæger sig i løbet af dagen og stadig vil lege, vil jeg mene at den stadig er okay.
Hvis i gerne vil give den noget for at lindre dens gigt kan i give den Total Gurkedol, det er et naturprodukt, som min svigermor har brugt på min 10 årige labrador, og det har faktisk hjulpet meget på dens gigt. Det tager lidt tid før virkningen rigtigt kan ses, men når den træder ind varer den ved. 🙂
Det skader heller aldrig at give hunden fiskeolie sammentidigt, det tager også tid før virkningen af det kan ses, men det plejer at give lidt.
tilføjet af

HELT UENIG!

Hej.
Først - jeg forstår godt de mange tanker! Det er så hårdt når ens lille ven får smerter. Jeg ser det bare lidt anderledes eftersom vi heller ikke bliver aflivet, hvis vi med alderen går hen og får os en sygdom som ikke forsvinder.
Min hund har for ca. 1/2 år siden fået konstateret slidgigt i hofterne. Jeg valgte at få lagt guldstykker i hans hofteskåle.
Det har taget lidt af smerterne, men ikke nok. Så nu står den på smertestillende medicin. Muligvis resten af hans levetid.
Hans liv vil muligvis blive forkortet med 1 år, da han er en mellemstor hund. (Cocker)
Han har det noget så dejligt. Medicinen virker. Tager det stille og roligt vedr for lange gå ture, men det er også det.
Han svømmer ved vandet og nyder at lege med andre hunde. Skulle han så også aflives nu?
Jeg er rygopereret 2 gange og har daglige smerter. Tager derfor medicin hver eneste dag for at holde smerterne nede. Jeg har et dejligt liv ;o)
Så mit svar til jer, er KLART nej. Kan I tydeligt se at jeres lille hund har smerter trods den er dækket med smertestillende, så er der jo ingen vej udenom....
Håber I finder en løsning som I har det godt med.
Venligst Rikke
tilføjet af

Eksempel...

Et eksempel:
Jeg kendte engang en som havde en hund, og den blev holdt i live med medicin i omkring 2-3 år. I starten syntes jeg det var ok, men efterhånden hjalp det ikke og han blev stadig holdt i live med medicin. Han blev tyndere og tyndere, kunne knap nok gå eller lægge sig ned. Hvis han løb lidt og snublede, begyndte han at pive og kunne ikke rejse sig. Når jeg passede ham og det skete, måtte jeg massere hans led og hjælpe ham op - og det var altså en ret stor hund.
En dag da hunden var hjemme hos os (min familie og jeg), kastede den op - og det var ikke normalt opkast, men BLOD! En kæmpe pøl af blod! Det var simpelthen så synd og så kunne ejeren godt se, at nu gik den ikke længere. Dagen efter blev han (heldigivs) aflivet.
Medicin er godt til en HVIS grænse, men jeg mener, at man ikke skal holde den i live på den måde for sin egen skyld! Er det nødvendigt at give den medicin i så store grader, at det rent faktisk er det der slår den ihjel til sidst, eller er det bedst at aflive den og give hunden fred?
Det er da rimelig egoistisk at tro, at medicin er en mirakelkur - på et tidspunkt siger kroppen også stop for modtagelsen af medicin!
Hvor langt vil I gå med medicin, før I forstår at det (i nogle tilfælde) gør mere skade end gavn?
tilføjet af

Spørg din dyrlæge

Hvis du virkelig er i tvivl, så spørg din dyrlæge.
Bed om et reelt svar, og sig hvad du er interesseret i for hundens vedkommende.
Hvis dyrlægen ikke er helt inde i adfærden, så beskriv hvordan hunden har det.
Nogle typer af gigt medicin kan forlænge livet væsentligt, fordi de tager smerten.
Hvis hunden er sund og glad, kan medicinering være en udemærket udvej, så længe det ikke er noget den bliver endnu mere syg af (her tænker jeg kemo i forbindelse med kræft o.l.).
Så forhør jer hos dyrlægen, det er nok der i får den bedste vejledning :)
tilføjet af

Den tror

jeg ikke holder. Der er lavet en ny form for guldimplantater, som har hjulpet rigtig mange hunde. Selvom der er nogen det ikke hjælper på (min "gamle" hund)så gavner det mange.
http://www.goldtreat.com/dk.html
Dette er den nye måde at gøre det på. Det koster ikke så meget og hunden er på benene igen lige efter. Det lægges ind gennem nåle. Så ikke en desideret operation. Min fik denne behandling. Han faldt desværre uden for den % del der ikke kunne hjælpes ved det.
tilføjet af

Man kan sagtens

give menneskemedicin til hunde - man skal blot vide hvad præparatet er synonymt med.
Jeg har den aftale med min dyrlæge, at når der skal ordineres noget til hunden, slår man det op for at se hvad det hedder i menneskemedicin og jeg får recepten hos min egen læge.
Nu har jeg heldigvis hunde der i løbet af de hhv. 15 og 16 år kun har været syge 3 gange hver, men de gange jeg var hos dyrlægen, har det altid foregået på den måde.
tilføjet af

SVAR

Du spørger selv: "hvor længe kan jeg trække den?" Så når du godt ved at i nu bare "trækker den", så vil JEG mene, at det er ved at være..... I har haft, formentlig, 9 gode år. Se ikke tilbage om et halvt år og tænk "hvorfor trak vi den så længe, når vi vidste hvad vej det gik". Når i senere ser tilbage på jeres tid sammen betyder det jo groft sagt INTET om i havde 9 år sammen eller 9 1/2..... (kun hvis det sidste halve er et smerte helvede for hunden).
Håber du kan bruge et råd fra en gammel redningshundefører :-)
Venlig hilsen Linda!
tilføjet af

Hej hundefører

Må jeg spørge hvilken hunderace du har brugt som redningshund?
Jeg skal selv have hund fra en der er i din brance.
tilføjet af

Race

det var en Riesenschnauzer! VIRKELIG en dygtig redningshund, og meget selvstændig og modig, men stadig lydig. MIT store problem, med netop denne tæve var at hun ville "æde" de andre hunde. Ikke den bedste egenskab for at kunne arbejde i team..... Måske en hanhund var lidt mindre hys?!
tilføjet af

Så er det afgjort :-(

I dag kan Molly ikke rejse sig og den er virkelig "sølle" at se på. Nu skal den have fred, for det har den fortjent efter 9 gode år. Det smerter os rigtig meget at se på at den har det så dårligt. Så nu går den tunge vej til dyrlægen på fredag[:*(]
Vi har en jagthundeblandning på 7 år, så nu håber vi, at den bliver rigtig gammel så vi kan få mange gode år alene sammen med den.
Tak for jeres meninger og råd og god sommer herfra.
tilføjet af

Jeg kender

godt de hundedamer! Det ligger desværre mere til dem at være hys, end til hanhunde. Dog uden at slå alle piger over en kam 😃
Jeg har haft en grå schæfer som også var strid mod især andre damer, men også hanhunde. Det skyldes dog noget andet også. Hun var meget dominerende.
Jeg skal have en hvid schæfer (hyrehund), som også bruges som redningshunde. Så derfor var jeg intereseret i at høre om det var sådan en du havde.
Jeg viste ikke at man brugte Rieseren til det arbejde. Jeg har set dem som narkohunde, så redningsarbejde skulle vel ikke ligge så fjernt fra dem. De er også gode til at snuse sig frem til kræft.😉
tilføjet af

Det gør

mig ondt for jer. [:*(] Det er dog godt at i er kommet til en beslutning. Det er altid det sværeste. Det bliver hårdt at tage afsked. Jeg håber i kan være der for hende i den sidste stund selvom det er svært. Hvis i skal have hende med hjem til begravelse, så lad jeres anden hun snuse til hende. De fornæmer at den anden hund er død. De skal også tage afsked.
Mange tanker herfra i den svære tid. I gør noget godt for hende. 😉
tilføjet af

olie

maser af fosklie olie det er godt
tilføjet af

aflivning

det ermin overbevisning at jeres hund godt kan have det godt med gigtmedicin
og det er ikke så dyrt
jeg syntes at i skulle give den en chance så¨den får en verdig alderdom 9 år er ikke så meget
så held og lykke med vovsen
tilføjet af

Jeg føler med jer

Åh, det er en hård beslutning, - men en beslutning som vi alle må tage en dag.
Man skal huske på, at når man køber en lille hvalp, køber man også en sorg. Men de fleste af os får jo heldigvis mange gode år fulde af glæder med vores elskede hunde.
Vi har selv en ældre dame på 10 år, der heller ikke er så let til bens som tidligere, - suk.
Mange tanker herfra.
tilføjet af

prøv evt dette

vi har en lab på 12 hun får artoflex + hills gigt foder kun hos dyrlægen begge dele er pissedyrt men hvad gør prisen........håber din hund får det bedre
når ja ingen kolde ligge steder.........
tilføjet af

GLME fra EFI

Hej Fia,
Jeg ved godt dette har intet med dette indlæg at gøre. Men er lidt interesseret i GLME som du skriver har hjulpet din hund. Jeg har selv en hund på 15 år. Som for glucosamin. Men synes GLME virker interessant. Hvor meget giver du din hund? og giver du den glucosamin samtidig? Hvor kan man købe det?
Hilsen
Kantrine & Tango
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.