Er DF. ultrakonservative?
På en traditionel højre-venstre skala vil de fleste placere DF helt ude yderst på højrefløjen. Og dette er faktisk interessant. For på mange områder har de synspunkter som er mere eller mindre ”venstredrejede”.
Dansk Folkeparti er kritiske overfor EU ud fra den holdning, at det er en trussel mod det danske demokrati og vores selvbestemmelse. Det er vel et OK perspektiv? De er også bekymrede for de gamle, syge og handicappede, og for de ansatte i plejesektoren. Det er vel også OK? Og de er bekymrede for dyrevelfærden, som vel også er en OK bekymring?
Disse synspunkter er vel i en eller anden grad venstreorienterede værdier? Systemerne og hensynet til produktionen og effektiviteten skal ikke komme i første række.
Og så har de en lang række synspunkter omkring kongehuset, kulturen, traditionerne, folkeskolen og ordensmagten, som på mange måder minder om dem, som de Konservative også har. De vil bevare det ”som var”, og mener at der er nogle værdier som er vigtige, fordi de får samfundet til at hænge sammen. Der skal være en vis orden i samfundet, herunder en tiltro til de autoriteter som er sat til at passe denne orden, f.eks. politiet og militæret, politikerne, skolelærerne, o.s.v.
Og i forholdet til offentlige ydelser, i form af overførsel, ja, der ligner de måske mest Venstre. Man skal nyttiggøre sig, og ikke ligge samfundet til last. Verden af mennesker og ting skal indrettes så den er gunstig for produktionen af varer vi kan bruge og sælge.
Alle de sidstnævnte synspunkter er udtryk for en sympati for den givne orden, og en tagen hensyn til effektiviteten og det nyttige. Og de kan måske nok ud fra disse karakteriseres som værende ”borgerlige”. Men alligevel er det vel synspunkter som kan vinde genklang hos de fleste danskere, i den grad at de ser dronningens nytårstale, er stolt af guldhornene, har sympati for politiet, og mener at ethvert menneske bør forsørge sig selv, hvis han er i stand til det.
De er altså på mange områder meget sympatiske, fordi de har synspunkter der er almindeligt accepterede. Og de ligner på mange måder alle de andre partier – undtaget på et punkt. Og det er deres forhold til de fremmede.
Er de højreorienterede? Måske. Men med den samme logik hvormed man placerede Ny Alliance som et ”midterparti”, må man vel også gøre det samme med Dansk Folkeparti. De har synspunkter som på nogle områder synes at ligge til venstre, og på nogle områder synes at ligge til højre.
Hvad er DF’s argumentation i forhold til de fremmede?
Men hvad er egentlig DF’s argumentation omkring de fremmede? Og med de fremmede vil jeg helt præcist referere til personer som kommer fra lande der ligger sydøst for Danmark.
Jeg tror at den vil være forskellig alt efter hvem man spørger i Dansk Folkeparti. Racister mener jeg dog ikke at man kan karakterisere dem som. De mener ikke, at det handler om gener.
For visse medemmer vil argumentationen gå på, at der er tale om et sammenstød imellem kulturer, og at denne forskel er så fundamental, at den er uoverskridelig. Danskerne og de fremmede vil kulturelt set være som mælk og olie. De kan ikke hænge sammen.
For den almindelige dansker lyder dette muligvis plausibelt. Vi ved at de kommer fra lande hvor man benytter Koranen, hvor man stadigvæk bruger plov på marken, hvor der er et lavt uddannelsesniveau, manglende tradition for demokrati, og en anden forståelse af lov og ret.
Omvendt så vil det dog ofte vise sig at de mand-til-mand er fuldstændigt lige som os selv. De er venlige. De vil gerne arbejde. Og de bekymrer sig om deres børn.
De har muligvis andre madvaner, de klæder sig anderledes og har måske et andet syn på opdragelse og forholdet mellem kønnene. Disse forskelle er dog til at leve med.
Faktisk har de færreste danskere noget egentligt samkvem med de fremmede. De berøres ikke af deres kultur. Og hvis bare de overholder lovene som alle os andre, mener vi, så må de i øvrigt gøre og syntes som de vil. Bare vi har vores fjernsyn, og kan se Vild med is og Hammerslag i fred og ro.
De er kriminelle og vil ikke arbejde!
Fra andre medlemmer af DF vil en anden argumentation gøre sig gældende. De fremmede er statistisk set mere kriminelle end os andre. Og dette er et faktum som kan belægges med tal – dog uden at man heri kan lægge at alle fremmede er kriminelle.
Her er mange danskere nok uenige med Dansk Folkeparti. Ikke i forhold til om kriminalitet er uacceptabelt. Men i forhold til hvordan man løser problemerne.
Skal vi undgå fremmede i landet over en kam, eller skal vi lukke dem ind, og så tage problemerne når de kommer? Skal der hårdere straffe til, eller skyldes problemet at vi ikke er gode nok til at integrere: Får de et job, skal vi sætte ind med sprogundervisning allerede i børnehaven, o.s.v.
Jeg tror her at den udbredte holdning er, at hvis de er født i landet, så skal de integreres, uddannes, og have en plads på arbejdsmarkedet. Hvis de kommer udefra, skal de - hvis de begår hård kriminalitet (røveri, vold eller narko) - smides ud igen.
De skal nyttiggøre sig og tjene deres penge ved at arbejde, og ikke på ulovlig vis.
De skal nyttiggøres!
Det sidste argument som man også ofte hører fra DF's medlemmer, går på lidt af det samme. De fremmede belaster det offentlige system, og ligger den danske økonomi til last – fordi de ikke kan eller vil arbejde.
Hvordan forholder danskerne sig til dette?
Jeg tror faktisk at dette rummer kernen i Dansk Folkepartis argumentation i forhold til asylsagen. Samtidigt tror jeg også at det rummer det mest centrale element i det danske ”fremmedhad”, som ikke så meget er et fremmedhad, men som mest af alt en økonomisk bekymring - og som få danskere kan løbe fra, at de dybest set deler med Dansk Folkeparti.
Og Dansk Folkepartis problem er efter min mening, at de ikke blot siger dette rent ud, da de ville de være ”stuerene”, og lige som folk er flest.
Skal jeg forstå asylproblemet, og hvorfor man ikke blot lukker asylsøgerne ind i landet, så er der tale om at man ser problemet som et økonomisk.
Asyllejre har vi jo haft i masser af år. Alle har kendt til dem. De er til dem der kommer ind udefra, og som vi ikke kan bruge til noget, enten fordi der er arbejdsløshed, eller fordi at de ingen kvalifikationer har.
Fremmedhad i denne forbindelse, og grunden til at man ikke integrerer flygtningene i samfundet, er altså snarere at man sætter hensynet til økonomi højere end til næstekærlighed, respekt for mennesker eller hvad man ellers kan kalde det. Og det er måske ”svinsk” eller ”ulækkert”, men det er i virkeligheden kræmmermentaliteten i den danske folkesjæl, der her taler.
Hvad er så en acceptabel flygtningepolitik?
En acceptabel flygtningepolitik ville være at nyttiggøre dem som kommer ind med det samme, ved at sætte dem på skolebænken, og dernæst - hvis de blev i stand til at forsørge sig selv - efter to år automatisk at give dem dansk statsborgerskab.
Og hvis de ikke vil det, så skal de sendes hjem når der bliver fred i landet de kommer fra.
Så enkelt tror jeg at det kan siges. Og resten er jo såkaldt pladderhumanisme, og et forsøg på at skjule hvad det rent faktisk drejer sig om. Asylfænomenet har ikke decideret baggrund i flygtninge, men i flygtninge vi ikke umiddelbart kan bruge til noget.
Man ville ikke holde en tysker, svensker, japaner eller amerikaner to dage i en asyllejr, hvis han af en eller anden grund skulle være flygtet fra sit land, men i stedet med det samme sætte ham i arbejde. Der ville ganske enkelt ikke være noget problem. Kort og godt.
Dansk Folkeparti er kritiske overfor EU ud fra den holdning, at det er en trussel mod det danske demokrati og vores selvbestemmelse. Det er vel et OK perspektiv? De er også bekymrede for de gamle, syge og handicappede, og for de ansatte i plejesektoren. Det er vel også OK? Og de er bekymrede for dyrevelfærden, som vel også er en OK bekymring?
Disse synspunkter er vel i en eller anden grad venstreorienterede værdier? Systemerne og hensynet til produktionen og effektiviteten skal ikke komme i første række.
Og så har de en lang række synspunkter omkring kongehuset, kulturen, traditionerne, folkeskolen og ordensmagten, som på mange måder minder om dem, som de Konservative også har. De vil bevare det ”som var”, og mener at der er nogle værdier som er vigtige, fordi de får samfundet til at hænge sammen. Der skal være en vis orden i samfundet, herunder en tiltro til de autoriteter som er sat til at passe denne orden, f.eks. politiet og militæret, politikerne, skolelærerne, o.s.v.
Og i forholdet til offentlige ydelser, i form af overførsel, ja, der ligner de måske mest Venstre. Man skal nyttiggøre sig, og ikke ligge samfundet til last. Verden af mennesker og ting skal indrettes så den er gunstig for produktionen af varer vi kan bruge og sælge.
Alle de sidstnævnte synspunkter er udtryk for en sympati for den givne orden, og en tagen hensyn til effektiviteten og det nyttige. Og de kan måske nok ud fra disse karakteriseres som værende ”borgerlige”. Men alligevel er det vel synspunkter som kan vinde genklang hos de fleste danskere, i den grad at de ser dronningens nytårstale, er stolt af guldhornene, har sympati for politiet, og mener at ethvert menneske bør forsørge sig selv, hvis han er i stand til det.
De er altså på mange områder meget sympatiske, fordi de har synspunkter der er almindeligt accepterede. Og de ligner på mange måder alle de andre partier – undtaget på et punkt. Og det er deres forhold til de fremmede.
Er de højreorienterede? Måske. Men med den samme logik hvormed man placerede Ny Alliance som et ”midterparti”, må man vel også gøre det samme med Dansk Folkeparti. De har synspunkter som på nogle områder synes at ligge til venstre, og på nogle områder synes at ligge til højre.
Hvad er DF’s argumentation i forhold til de fremmede?
Men hvad er egentlig DF’s argumentation omkring de fremmede? Og med de fremmede vil jeg helt præcist referere til personer som kommer fra lande der ligger sydøst for Danmark.
Jeg tror at den vil være forskellig alt efter hvem man spørger i Dansk Folkeparti. Racister mener jeg dog ikke at man kan karakterisere dem som. De mener ikke, at det handler om gener.
For visse medemmer vil argumentationen gå på, at der er tale om et sammenstød imellem kulturer, og at denne forskel er så fundamental, at den er uoverskridelig. Danskerne og de fremmede vil kulturelt set være som mælk og olie. De kan ikke hænge sammen.
For den almindelige dansker lyder dette muligvis plausibelt. Vi ved at de kommer fra lande hvor man benytter Koranen, hvor man stadigvæk bruger plov på marken, hvor der er et lavt uddannelsesniveau, manglende tradition for demokrati, og en anden forståelse af lov og ret.
Omvendt så vil det dog ofte vise sig at de mand-til-mand er fuldstændigt lige som os selv. De er venlige. De vil gerne arbejde. Og de bekymrer sig om deres børn.
De har muligvis andre madvaner, de klæder sig anderledes og har måske et andet syn på opdragelse og forholdet mellem kønnene. Disse forskelle er dog til at leve med.
Faktisk har de færreste danskere noget egentligt samkvem med de fremmede. De berøres ikke af deres kultur. Og hvis bare de overholder lovene som alle os andre, mener vi, så må de i øvrigt gøre og syntes som de vil. Bare vi har vores fjernsyn, og kan se Vild med is og Hammerslag i fred og ro.
De er kriminelle og vil ikke arbejde!
Fra andre medlemmer af DF vil en anden argumentation gøre sig gældende. De fremmede er statistisk set mere kriminelle end os andre. Og dette er et faktum som kan belægges med tal – dog uden at man heri kan lægge at alle fremmede er kriminelle.
Her er mange danskere nok uenige med Dansk Folkeparti. Ikke i forhold til om kriminalitet er uacceptabelt. Men i forhold til hvordan man løser problemerne.
Skal vi undgå fremmede i landet over en kam, eller skal vi lukke dem ind, og så tage problemerne når de kommer? Skal der hårdere straffe til, eller skyldes problemet at vi ikke er gode nok til at integrere: Får de et job, skal vi sætte ind med sprogundervisning allerede i børnehaven, o.s.v.
Jeg tror her at den udbredte holdning er, at hvis de er født i landet, så skal de integreres, uddannes, og have en plads på arbejdsmarkedet. Hvis de kommer udefra, skal de - hvis de begår hård kriminalitet (røveri, vold eller narko) - smides ud igen.
De skal nyttiggøre sig og tjene deres penge ved at arbejde, og ikke på ulovlig vis.
De skal nyttiggøres!
Det sidste argument som man også ofte hører fra DF's medlemmer, går på lidt af det samme. De fremmede belaster det offentlige system, og ligger den danske økonomi til last – fordi de ikke kan eller vil arbejde.
Hvordan forholder danskerne sig til dette?
Jeg tror faktisk at dette rummer kernen i Dansk Folkepartis argumentation i forhold til asylsagen. Samtidigt tror jeg også at det rummer det mest centrale element i det danske ”fremmedhad”, som ikke så meget er et fremmedhad, men som mest af alt en økonomisk bekymring - og som få danskere kan løbe fra, at de dybest set deler med Dansk Folkeparti.
Og Dansk Folkepartis problem er efter min mening, at de ikke blot siger dette rent ud, da de ville de være ”stuerene”, og lige som folk er flest.
Skal jeg forstå asylproblemet, og hvorfor man ikke blot lukker asylsøgerne ind i landet, så er der tale om at man ser problemet som et økonomisk.
Asyllejre har vi jo haft i masser af år. Alle har kendt til dem. De er til dem der kommer ind udefra, og som vi ikke kan bruge til noget, enten fordi der er arbejdsløshed, eller fordi at de ingen kvalifikationer har.
Fremmedhad i denne forbindelse, og grunden til at man ikke integrerer flygtningene i samfundet, er altså snarere at man sætter hensynet til økonomi højere end til næstekærlighed, respekt for mennesker eller hvad man ellers kan kalde det. Og det er måske ”svinsk” eller ”ulækkert”, men det er i virkeligheden kræmmermentaliteten i den danske folkesjæl, der her taler.
Hvad er så en acceptabel flygtningepolitik?
En acceptabel flygtningepolitik ville være at nyttiggøre dem som kommer ind med det samme, ved at sætte dem på skolebænken, og dernæst - hvis de blev i stand til at forsørge sig selv - efter to år automatisk at give dem dansk statsborgerskab.
Og hvis de ikke vil det, så skal de sendes hjem når der bliver fred i landet de kommer fra.
Så enkelt tror jeg at det kan siges. Og resten er jo såkaldt pladderhumanisme, og et forsøg på at skjule hvad det rent faktisk drejer sig om. Asylfænomenet har ikke decideret baggrund i flygtninge, men i flygtninge vi ikke umiddelbart kan bruge til noget.
Man ville ikke holde en tysker, svensker, japaner eller amerikaner to dage i en asyllejr, hvis han af en eller anden grund skulle være flygtet fra sit land, men i stedet med det samme sætte ham i arbejde. Der ville ganske enkelt ikke være noget problem. Kort og godt.