Er du i stand til at tage imod en kompliment?

I forbindelse med en ”date” jeg havde i fredags, har jeg fået et par e-mails, hvor den store undren er hvorfor jeg ikke tør tage chancen (har været alene i to år.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor skulle jeg?
Manden er gevaldig sød, rar, sjov at være sammen med, gav mig komplimenter osv.
og må da indrømme at de var rare at få ;o))
Men handler det ikke i lige stor grad om, at være i stand til at modtage en
kompliment, uden at det fører til at man ender i seng i sammen?
Nu har jeg efterhånden læst mange indlæg der handler om utroskab, eller udskiftning af mange partnere ”mod min egen vilje” og kan ikke lade være med at tænke på om der er en sammenhæng her. Kan det være en mulighed?
Er du god til at tage imod eller give en kompliment?
Eller er du typen der hurtig begynder at gør/tale om noget andet når
du får en kompliment?

Jeg er helt klart en af dem der skifter emne, jeg er ikke særlig god til at modtage komplimenter, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, eller hvordan jeg skal fortsætte samtalen. Jeg synes de er dejlige at få, men aner bare ikke hvad den rette reaktion er...
Til gengæld kan jeg godt li at give komplimenter, både til kvinder og mænd. Jeg synes det er vigtigt at man husker at fortælle dem man har sit liv, hvad de betyder for en og hvad man synes om dem - måske er man her jo ikke i morgen...
Godt indlæg!

har lettere ved at give dem, end at modtage dem.
Hvad tror du den der giver den ville tænke hvis du sagde tak?

Altså at modtage komplimenter. Jeg smiler over hele femøren og siger Tak! men jeg ender da ikke i nogens seng af den grund.

Det har jeg faktisk prøvet, så blev der bare sådan en akavet pause, hvor ingen rigtig vidste hvad vi skulle sige, og så snakkede vi om noget andet. Jeg synes tit at komplimenter lægger op til at man skal skynde sig at give et tilbage... Men så kan det bare godt komme til at virke lidt for sukkersødt det får lukket ud...

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er dårlig både at modtage og give komplimenter, hvis de retter sig mod min personlighed.
Jeg sad for et par uger siden og skrev med en tysk pige over messenger. På et tidspunkt skriver hun at jeg virker som en vældig sød fyr - og jeg rødmede lige på stedet. Sådan har jeg altid haft det.
Jeg kan heller ikke give komplimenter, der retter sig mod andre folks 'jeg'. Et eller andet sted fordi jeg tror, at de tror, at jeg er ude på mere end at sige, hvad jeg synes om dem. Så oftest ender det med en for-forklaring i retning af 'altså nu skal du ikke tage det her på den forkerte måde, der ligger ikke noget dybere i det, bla bla bla'.
Så det ender oftest med at jeg rødmer, inden jeg overhovedet får budskabet frem.
Sommer-hilsner herfra.

hvis du ikke er interesseret i en kæreste ?
Det er bare ikke første gang jeg hører sådan noget ....

..komplimenter da ikke lige noget at gøre med at skulle tage chancen
med et forhold
har det? ellers har jeg da misforstået budskabet helt her?
Sender han dig nu
bunker af mails med
disse komplimenter og du i den tror at han tror den er hjemme, eller
hvor vil du lige hen
med det i den her sammenhæng?
Min undren er ud fra denne indledning:
"I forbindelse med en ”date” jeg havde i fredags, har jeg fået et
par e-mails, hvor den store undren er hvorfor jeg ikke tør tage
chancen (har været alene i to år."
Med hensyn til komplimenter, så giver jeg selv,
dog uden at overdrive. og selvfølgeligt hvis der er grundlg for et
sådan eller flere.
Men at tage imod dem selv? Jeg tror generelt de fleste mennesker
finder en hurtig udvej og eller undskyldning for emne skifte ved
komplimenter, men
nyder dem hvem gør da ikke det?
At give komplimenter er vel også menneskets form for at give
andre et vink om, at man
finder dem rare at være sammen med og ikke kun i en kæreste
situation.
Lidt som de små skulderklap i hverdagen, som er enormt rare
og gør den lidt lettere.
Hvorfor kalder man det egentlig at date når man ikke vil det en date
går ud på?
Er det så ikke bare en tur i byen?
Eller skrevet på en anden måde ..at give en søgende
fyr falske forhåbninger?
< TPT >

Jeg synes generelt problemet er størst i Danmark.
Hvis man tager sydpå er kvinderne dernede utroligt gode til at tage imod komplimenter.
Tror lidt det kan skyldes janteloven som fanme er så indprintet i hovedet på alle danskere, at ingen vil høre de er bedre end andre.
Hvorfor kan en dansk pige ikke bare sige tak hvis man fortæller hende hvor godt hun ser ud?
Forstår det ikke og har egentlig tit undret mig over det, da jeg selv uddeler mange komplimenter, da jeg egentlig synes folk fortjener dem hvis de har gjort noget ud af sig selv eller bare generelt er smukke..!

jeg synes selv jeg er god til at tage imod komplimenter, og begynder ikke at modargumentere, men siger pænt tak.
Jeg har også nemt ved at give komplimenter, og lægger meget mærke til hvis andre f.eks. er blevet klippet el. lign.

Der er ikke meget mere i det end at sige tak. Det er dejligt at give og modtage, det er anerkendelse af andre og én selv.
Fordi man giver et kompliment betyder det ikke at man vil i seng med personen, Vær opmærksom på andre og dig selv, det kaldes venlighed og medmenskelighed.
Nyd sommeren og menneskerne, alt kommer og går.

Men ud over vi har jantaloven indprintet i vores underbevidsthed har vi også ironien og sarkarsmen, at når den lækre fyr vi et sted venter på skal komplimentere os, tror vi han tager gas på os. Kvinder og vores mindreværd.

HEJ!
ALM. HØFLIGHED KOSTER IKKE PENGE! DERFOR MEGET SJÆLDENT NOGEN SIGER EN KOMPLIMENT(DET ER JO HÅRDE TIDER!ENHVER ER JO SIG SELV NÆRMEST! DER GIVES IKKE VED DØRENE!)SIGER JEG MANGE TAK! JEG HAR PRØVET AT SIGE NOGET PÆNT! MEN DESVÆRRE SÅ BLIVER DET OPTAGET FORKERT! SÅ DET ER JEG HOLDT OP MED!!!!

God til at give og få komplimenter... (Bortset fra at sjoveren, netop har mindet mig om, at jeg ikke skal være så beskeden..) ..så det arbejder jeg på.. også at undgå at sige undskyld, for tit..
Ellers har du fat i noget væsenligt der rheia.. Det der med at støtte med komplimenter.. Vise din taknemlighed, istedet for at tage for givet.. Give små opmuntringer..
Sexsualitet.. Skal jo gerne udspringe af venskab, intimitet, sensualitet, trykhed o.s.v. så for mig er der bestemt ingen lighedstegn, mellem en Date - der jo bare er en "følen på tænderne" og "kemi-testning" - og det at indlede et sexuelt forhold.. At jeg så selv falder i indimellem, skal der jo også være plads til, hvis nu Vibs'ene bare er for gode..
...men altså komplimenter og kærlighed, til folket.. kan vi godt blive enige om at arbejde for.. ;o)
Venligst Klaus

Jeg er ikke særlig god til at modtage komplimenter, for jeg ved aldrig hvordan jeg skal reagere. jeg vil ikke virke for selvglad og sige, at jeg selv synes det samme (hvis jeg altså synes det:) og jeg vil heller ikke skynde mig at skifte emne for så bliver personen måske stødt eller noget andet.
Så er ikke så vild med at få komplimenter, selvom det da er dejligt at vide at noget af det man laver er godt. Det giver alligevel lidt selvtillid.:)

Det lyder som om du skal lære at sætte mere pris på dig selv ;o)
Og nej, at få en kompliment behøver ikke nødvendigvis altid at du bør give en tilbage. Næste gang tag imod den med en smil, og mærk hvor dejlig en følelse af egenværd og stoltheld det fører med. ;o))))
knus til dig;
P.s jeg er hel vild med dit/jeres billede, hvor er i søde ;o))) og et til ;o))))))

Det bliver måske nærmest opfattet som noget dårligt at sige tak.
Eller at den gode følelse komplimentet medfører, egentlig bør give dårlig
samvittighed, fordi nogen har givet os en kompliment. ”Noget vi ikke fortjener at få”.
Jeg må da håbe det snart ændrer sig.

Det er derfor jeg undrer mig over, at komplimenter kan føre til b.la utroskaber eller en enegangs adfærd?
Her tænker jeg på, at hvis en kvinde ikke er god til at modtage dem eller, er ikke vant til at få dem af sin partner, måske vil være mere modtagelig hvad det angår?
Måske hænger det endda sammen med at vi kvinder stadig bliver opdragget a la´flinke skole maner; "Vi er ikke gode nok til at modtage dem".?

Det er derfor de mails jeg har fået virker ret mærkelige for mig.

Kan det tyde på, at en kompliment kommer for nært eller kan misforstås? Hvis det er noget vi mennesker kan, er at misforstå hinanden.
Hmm…. Den tyske pige … måske rødmede du fordi du også syntes hun er sød ;o))

fra min veninde, hun planlagde det hele.
Ellers nej det kunne aldrig falde mig ind at gå på date hvis målet ikke var at finde min bedre halvdel ;o))
Indlægget handler ikke om hvem og om jeg går på stævnemøder eller ej. :o)
Men om komplimenter kan føre til mange enegangs affære og om vi er gode til at modtage komplimenter.

Startede med at give et mikro referat af en tur i byen. Ja du har ret, det passer bestemt bedre end date, men hvis du lægger mærke til det var anført med " ".
Det andet er at jeg stiller mig undrende overfor de mails jeg har modtaget, som opfordrer mig til at tage chancen og starte et forhold. De mails jeg har modtaget har været fra Sol anonyme, ikke fra ham, men det kunne du jo ikke vide.
Som dig, mener jeg at starte et forhold på den basis mere vandet end vand.
Det næste, nej han sender mig ikke bunker af mails (har ikke min mail adresse)
eller sms (har ikke mit tlf. nr.)
Komplimenterne blev givet under byturen, som var noget min veninde arrangerede uden min viden. Nej har ikke givet ham falske forhåbninger, jeg gjorde det klart for ham fra starten af, at det kun var en tur i byen.
Det strider mod min natur at give falske forhåbninger eller lignende.
Tilbage til komplimentet :o)
Som jeg skrev lidt længere oppe, kan det skyldes at til tider kan være forbundet med at have dårlig samvittighed og jantelovens indflydelse?
Jeg vil mene at stort set alle vil give mig ret i, at det giver en følelse af stolthed og glæde at modtage dem. Jeg vil ligefrem sige, at det er en vittig del af at være menneske. Hvem kan, i længden, trives udelukkende med negative bemærkninger?
Tak for dit indlæg, jeg har lært meget af den, ikke mindst gøre mig mere forståelig :o)

Forsæt endelig med det, og giv denne gode egenskab videre til din omgangskreds ;o))

det er derfor jeg undrer mig over de mails jeg har fået.
Kan simpelthen ikke se sammenhængen.

Kan vi mennesker være mistænksomme hvad det angår, især hvis det er i forhold til en af den modsatte køn?
Er dog ikke enig med dig i at det er hårde tider, jeg er af den overbevisning at vi gør livet til det vi vil. Surt det er gået dårligt med at give en kompliment, håber dog du nyder næstegang du får en ;o))
Tak for dit indlæg ;o))))

Opfatter jeg bestemt ikke som en svaghed, men hel modsat. Efterhånden er det nærmest levet forbudt af sige undskyld.
Mærkeligt… jeg har altid syntes seksualitet et lige præcist det du beskriver,
og for mig er det evigt forbundet med kærlighed. Intet indre.

Ikke gøre eller sige meget. Et smil kan være ganske nok.
Nyd komplimenterne til fulde, og den glæde den giver ;o))

Jeg har haft en udpræet tendens, til at undskylde - for meget.. så det går over i den bås, der kaldes selv-udslettende.. derfor.. øver jeg mig i at sige undskyld, der hvor det behøves (og siger forøvrigt hellere sorry.. for det minder om "Så Ryg"..!)
Jaa.. ang. sexualiteten, har vi jo netop paradox'et i kvinde/mand relationerne i det vi beskriver som grundlæggende.. for mænd, falder jo nemt, ned i krybdyr's-stadiet, hvor det kun er befrugtning, det handler om.. (altså uden kvaliteterne: Kærlighed, venskab.. o.s.v.)
Venligst Klaus

"Det andet er at jeg stiller mig undrende overfor de mails jeg har modtaget,
som opfordrer mig til at tage chancen og starte et forhold.
De mails jeg har modtaget har været fra Sol anonyme, ikke fra ham,"

// fra Sol anonyme ?? // Din undren er meget meget forståelig ??

Ja komplimenter er altid rare og jeg har ikke spor problemer med at tage imod dem... Jeg kender min værdi og når andre kan se dem så er det da bare super fedt! Så jeg er da bare overdrevet glad når min forlovede eller venne komentere det jeg gør og den måde jeg ser ud på...

...er da det mindste man kan gøre?
Jeg gør det tit. Siger 'tak', sender et glad smil og bevæger mig videre i teksten. Jeg føler hverken behov for at afvise eller dvæle ved et kompliment.
Derudover, så er der jo mange former for komplimenter. Jeg arbejder i en branche, hvor jeg har tid og overskud til at småsludre lidt og som regel kan jeg slutte dagen med en go' håndfuld komplimenter. Men det er meget let at sige 'tak' til et menneske, der er meget beruset, fuldstændig fremmed eller andet i den retning. For derefter at slippe det og komme videre.
Derimod er det lidt mere indviklet, hvis en go' ven pludselig begynder at komplimentere overdrevent. I lørdags løb jeg ind i en gammel bekendt og vi tilbragte et par timer sammen og fik indhentet lidt af det tabte. Mindst een gang hvert kvarter, fandt han det vigtigt at lade mig vide hvor forrygende jeg så ud og strålede. Det er da klart en lækker tilkendegivelse, men i dette tilfælde, blev selv jeg en smule beklemt ved situationen.
Kan det tænkes, at den individuelles måde at modtage et kompliment på, afspejler personens egen tolkning af årsagen? Og/eller personens egen indgangsvinkel til øjeblikket? Så når man ikke er ret god til at modtage et kompliment, kan det eventuelt tolkes som manglende engagement, eller måske forvirring omkring, hvorvidt der lå bagtanker bag. Og i så tilfælde, hvad den/de måtte være og hvordan man bør forholde sig til det?

I virkeligheden er vi måske bare for paranoide/godtroende, afhængigt af omstændighederne? Vi lægger alt for meget i et kompliment, hvis vi ikke kan takke og ta det til os, uden at det behøver sætte himmel og hav i bevægelse?
Vi er nok for anspændte og for fokuserede på, hvorvidt andre mennesker har en dagsorden der indvolverer een selv?
Blot en tilføjelig tanke.
Etta

Jeg vil mene at jeg er dårlig til at modtage komplimenter, jeg blir helt forbavset hvis nogen siger noget pænt/godt til mig.
Meen det kommer nok også af at jeg meget sjældent giver komplimenter. Der skal man virkelig have gjort sig fortjent, hvis jeg skal komplimentere det. Jeg kan f.eks. godt give en kompliment til fulde folk som er kede af det, men så er det også fordi jeg synes at den personlig altid bliver drillet eller sådan noget. Også bare for at få personen glad giver jeg en kompliment.
Er det forkert at give en person en kompliment hvis de har det dårligt over det andre siger til/om dem???

til at tro på noget.
Jeg har oplevet de groveste svigt, så jeg kan ikke tro på nogen ord fra nogen mænd.

jeg er efterhånden blevet god til bare at sige tak og smile til folk!! Det har jeg nok især lært efter at jeg er begyndt at arbejde i en reception, hvor man får mange komplimenter, men også fordi jeg er blevet ældre og er blevet mere sikker på mig selv og kan tilmed begynde at se hvad folk mener med de komplimenter de giver mig. Der er noget om snakken!! Men også fordi jeg er begyndt at tænke mere over, at folk siger det til én fordi de vil gøre én glad og bliver glade, når de mærker at man kan modtage komplimentet uden noget "men" eller at man bliver flov. Jeg synes faktisk det kan være rart at få et kompliment fra folk man egentlig ikke kender så godt, fordi de tit ser de gode ting ved én som ens venner/kæreste nogle gange glemmer at rose én for, fordi de har kendt én så lang tid. De påskønner så til gengæld nogle andre ting hos mig.

Jeg er blevet meget bedre til at modtage komplimenter, men ikke perfekt.

Det med at gi dem er jeg mange gange bedre til.

Det med at modtage og acceptere den slags ligger mange gange i manglende selvværd og selvtillid. Og netop begge dele har jeg fået meget mere af bare det sidste ½ år.

Mvh Nete

- men helt glemt udtryk. Det er godt nok længe siden jeg har hørt det..;o) Men det er ret godt og ofte betegnenede for de 14-årige.

Det kommer an på hvordan man ser på det, da det kan opfattes som en hvid løgn, bjørnetjeneste, eller falskhed. Hvem kan sige sig fri for aldrig at have gjort det, på et eller andet tidspunkt.
Jeg mener at det handler om hvilke situation det er. Hvis det er for at en person kan føle sig bedre fordi et eller andet dårligt er sket, er det ok. Så længe det ikke er et enig kompliment strøm over en længere periode, det vil være falsk og forkert overfor personen.
Hvis det er komplimenter overfor chefen, hvor der er bagtanker; et klart nej.
Det er faktisk et godt spørgsmål du stiller. Hvis komplimenter automatisk gives ved enhver given situation, vil dens værdi tydeligvis forringes. Og endda skabe mistro mod den der giver den?

sådan er alle mænd jo ikke vel, selv om man til tider kan syntes det ;o))
en kompliment kan nu også gives til en person af samme køn.
Prøv at tro på at det er rigtigt næste gang du får en, og mærk hvor meget du vokser indvendig ;o)

Sådan skal det lyde :o))
Vil give dig ret i at det kan læres med alderen.
Mht. ens omgangskreds kan det skyldes at de ting vi går rundt og gør bliver til en dagligdags foretagende. Derfor når den gives af de mennesker v elsker er dens værdi højere end alt andet. Husk på at komplimenter hurtig mister essensen hvis det gives for ofte af den samme person.
Hmmmm… må da indrømme, at jeg godt kan blive lidt forlegen når jeg får en kompliment af en person (maskulinum) jeg finder tiltrækkende.
Er det sommerfugle der driller mon ;o)))

kommer udtrykket fra? har aldrig hørt det før

mig at høre at det er blevet bedre ;o)))
Lidt generthed gør skam ikke noget

den er go`;o))
men ryger du Klaus? tænk jeg anede jeg ik`LOL
krybdyrstadiet! det lyder da ikke behageligt ;o)))

er et godt jysk udtryk nok mest fra det vestjydske. Betyder jo bare genert og at man evt. rødmer. Er et ord, jeg har hørt meget, da min mor er vestjyde.

Det samme et ord som træls.

God dag Nete

er en god ting.
Jeg er efter manges mening fræk, men IRL er jeg så meget genert, nemlig fjale. ;O).
Det er i hvert fald, hvad den sidste mand, jeg har kendt mig, sagde.

God dag Nete

- Jeg opfatter det godt nok som overdreven selvoptagethed. Den genertes problem er jo netop at den tror sig iagttaget og overvejet af alt og alle. Så interessant er de færreste dog.

Sjovt, jeg har det ligesom dig- men kun hvis det er min "elskede" der giver søde komplimenter- Jeg bliver genert ,fordi jeg bliver glad dybt inde fra og kan stadig rødme af glæde-he,he- Ellers er jeg god til både at give og modtage komplimenter. Men som barn og ung havde jeg meget svært ved det, fordi jeg er opvokset i en familie hvor tonen var lidt barsk og man ikke viste kærlige følelser i ord og handling. Derfor var jeg tit på "vagt" og troede ikke på alle de pæne ting andre af begge køn fortalte mig. Jeg blev nærmest dårlig tilpas husker jeg. Nu er mit selvværd i "top" og jeg ved at komplimenter er et udtryk for venlighed,interesse, anderkendelse, påskønnelse, hengivenhed-m.m og da jeg også har en datingprofil- så lærer man at sortere "vilde" scorekomplimenter fra-selvom de da også er sjove og tit giver mig et hjerteligt grin. Jeg selv giver kun komplimenter fra hjertet-og det tror jeg også de fleste andre gør-så bare tag imod med smil og tak og ingen skal føle sig forpligtet af en kompliment men føle efter om der er "kemi" til mere end bekendtskab og venskab. Jytte

Har aldrig hørt at træls skulle betyde det, har kun hørt den blive brugt i betydningen surt, irriterende, besværligt osv.

Ikke nødvendigvis, generthed kan også vise at den der giver komplimentet har større værdi for dig, end hvis det var en anden der gav det ;o))

og knæ der giver efter, er det søde ord min elskede hvisker i mit øre ;o)))
Har det lige præcist som dig, en over skøn følelse. Besvimede faktisk af det engang, det stiger lige til hoved LOL
Hvor er jeg glad for at du trods alt har fået selvværd, intet menneske bør undvære den egenskab.

har intet med selvoptagethed at gøre. Bestemt ikke fra min side, nok det modsatte.

Mvh Nete

er netop af samme årsag jeg bliver det.

Jeg har levet i et ægteskab i mere end 22 år og der var der aldrig søde ord. Heller ikke da jeg var barn, så når jeg endelig står overfor en, som roser mig og kommer med komplimenter, så bliver jeg lidt bange, for hvad vil personen mig lige. Eller sådanne var det til for kort tid siden.

bestemt ikke noget med selvoptagethed at gøre, I dette indlæg drejer det sig om, at modtage komplimenter, ikke om at blive overvåget.
Og jeg bliver kun genert, når jeg modtager komplimenter, fra den jeg elsker.
Så generthed og selvoptagethed har ikke noget med hinanden at gøre.

Nete

er nemlig noget som er besværlig/irriterende. Ved at mange sjællænder har taget det til sig nu.

Mvh Nete

det samme her. Er den mand, som siger jeg er fjale, som har været med til at bygge den selvtillid og selvværd op ved mig.

Så noget godt gør nogen mænd da... *SS*

Mvh Nete

de er nu dejlige, også når man er sure på dem ;o))

Jeg er rigtig god til at give komplimenter til andre. Til gengæld giver jeg dem også kun når de er oprigtige. Jeg kender folk som altid komplementerer andre men det virker tit lidt påtaget og det gør det endnu sværere at tage imod.
Jeg er meget, meget dårlig til at tage imod kompliementer - eller dvs. ikke hvis det drejer sig om mine akademiske eller arbejdsmæssige egenskaber...men hvis det drejer sig om personlige egenskaber som varme, hjerte osv. eller hvis det drejer sig om mit udseende så har jeg svært ved at tage imod det. Selvom jeg ved at den anden mener det, så føler jeg ikke at jeg har fortjent det og jeg er også altid bange for at vedkommende lige pludselig viser sig at have sagt det for sjov. Jeg har desværre oplevet mange gange som helt ung, at nogen viste mig opmærksomhed bare for at kunne joke med det og det sidder dybt i mig.
Særligt svært er det, hvis det er en attraktiv mand som jeg er interesseret i. Jeg tør faktisk ikke rigtig tro på at han mener det. Jeg er jo bare mig, ganske gennemsnitlig og ikke én man vender sig efter på gaden, så hvorfor skulle han egentlig være oprigtig interesseret i mig?
Det er vel både janteloven som spiller ind, men i allerhøjeste grad også en barn- og ungdom præget af massiv mobning, nederlag og en konstant følelse af at jeg ikke hørte til eller fortjente noget godt.
Mindreværdet sidder stadig i mig...egentlig er det trist at jeg selv som voksen ikke kan ryste det af mig, men jeg forsøger ganske enkelt at lade være med at tænke for meget over det.
Lidt nemmere er komplimenterne, når det er venner eller familie som komplementerer mig. Dem er jeg jo tryk ved og jeg VED de holder oprigtigt af mig. Derfor har jeg også lettere ved at sige "tak, jeg ved at du mener det". Så ved de at jeg er taknemmelig og anerkender det, selvom jeg ikke nødvendigvis er enig med dem.

Har altid været helt vild med, så svær min kone er at give en kompliment!!
Det lyder måske mærkeligt, men så er det jo meget mere værd, når den så går ind alligevel, tror jeg... eller sådan noget i den stil.
For manden er det jo sådan lidt omvendt - at komplimenten er, at kvinde tager imod komplimenten, så det bliver kun forstærket af, hvis du er lidt svær😉Hvis du er meget nem og falder i svime over hvad som helst, så falder det bare lidt i værdi...
Så tænker man, hvem som helst kunne have sagt hvad som helst til dig. Men hvis du er lidt svær at give en kompliment, og det alligevel lykkes, så er man virkelig stolt, og tænker "ej, det var nok kun mig, der kunne finde ud af at give dig en kompliment på den rigtige måde, så du blev rigtig glad for den"😉
Manden skal jo også have lov at føle sig lidt stolt en gang imellem - og også have lidt udfordring😉Så det behøver du ikke lave om på...
mvh