Forelsket - Hvad gør jeg?
Hej.
Jeg er 22 år gammel, og er forelsket for første gang. Jeg ved ikke om det er normalt først at blive forelsket som 22 årig, men sådan er det nu engang.
Jeg flyttede på kollegie her til september. Jeg kan lige så tydeligt huske den første gang jeg kom ind på vores gang for at se mit værelse, og gik ud i køkkenet. Der stod hun og snakkede med en anden pige fra gangen, og jeg hilste på dem begge, lidt nervøst som man jo nu er. Jeg skulle jo bo sammen med de her mennesker de næste, ihvertfald 2,5 år. Allerede der var der noget ved hende. Hendes smil og hendes grin, hun virkede bare rigtig sød.
Der er på vores kollegie en bar der har åbent hver torsdag, og det er tradition at man sidder på køkkenerne rundt omkring på kollegiet og hyggedrikker, og så senere tager ned i baren. Det gjorde vi hver torsdag, og gør det stadig. Jeg kom til at snakke med hende en hel del, og fandt ud af at hendes personlighed er lige noget for mig. Hun har den bedste humor jeg nogensinde har set en pige have, og så er hun tilmed smuk.
Efter en måneds tid begyndte jeg at få følelser for hende. Vi havde ikke været sammen, vi var bare kollegievenner eller hvad man skal sige.
Gradvist som tiden skred frem blev mine følelser stærkere og stærkere, men jeg prøvede aldrig rigtig på noget.
Efter ca. 3 måneder mødte hun en fyr som hun nu er kæreste med. Jeg blev selvfølgelig meget ærgerlig, og havde virkelig svært ved at se på dem kysse eller i det hele taget være sammen.
For ca. 4 måneder siden fik mig og en anden fyr fra gangen den ide at vi skulle melde os som bartendere i baren her på kollegiet. Det blev så til at vi var os 2 fyre, og så hende + en veninde. Jeg var selvfølgelig virkelig glad, for det betød jo at vi skulle være bartendere sammen!
Den første torsdag vi stod sammen glemmer jeg aldrig. Det var en virkelig sjov aften. Vi styrede musikken og drinksne og hele molevitten og vi havde det virkelig sjovt. Jeg kan ikke huske præcis hvordan det skete, men efter vi havde lukket baren ned, og gik over på vores køkken sad vi pludselig i vindueskarmen og røg en smøg mens vi snakkede, og jeg lagde armen på hendes ryg. Vi snakkede lidt og satte os over i sofaen, og så lidt tv, og tog skridtet videre, og hun gengældte. Det endte med at vi lå og så en film på mit værelse, med gramseri, men ikke mere end det. Jeg havde et vigtigt projekt dagen efter, og filmen var først slut kl. 6 om morgenen, og jeg blev nødt til at bede hende om at gå. Hun gav mig et kys på kinden og jeg kyssede hendes skulder, og det var det.
Efter den torsdag for snart 4 måneder siden, har jeg været så forelsket at det ikke er til at holde ud. Hun er det første jeg tænker på når jeg vågner og det sidste jeg tænker på når jeg går i seng. Jeg tænker på hende når jeg er i skole, når jeg ikke er i skole, jeg tænker på hende hele tiden! Hver gang jeg tænker på hende får jeg mavepine, og jeg mener virkelig fysisk mavepine. Nogle nætter går der flere timer før jeg falder i søvn fordi jeg ikke kan holde op med at tænke på hende.
Hun er stadig sammen med sin kæreste og jeg tror hun er glad for ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af frustration. Efter den første måned tænkte jeg: Hun har en kæreste, jeg har ikke nogen chance, og det skal nok gå over med tiden, men det er altså 4 måneder siden nu, og jeg er stadig lige så forelsket.
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg fortælle hende om mine følelser, eller skal jeg holde dem tilbage og håbe på at de forsvinder med tiden?
Jens.
Jeg er 22 år gammel, og er forelsket for første gang. Jeg ved ikke om det er normalt først at blive forelsket som 22 årig, men sådan er det nu engang.
Jeg flyttede på kollegie her til september. Jeg kan lige så tydeligt huske den første gang jeg kom ind på vores gang for at se mit værelse, og gik ud i køkkenet. Der stod hun og snakkede med en anden pige fra gangen, og jeg hilste på dem begge, lidt nervøst som man jo nu er. Jeg skulle jo bo sammen med de her mennesker de næste, ihvertfald 2,5 år. Allerede der var der noget ved hende. Hendes smil og hendes grin, hun virkede bare rigtig sød.
Der er på vores kollegie en bar der har åbent hver torsdag, og det er tradition at man sidder på køkkenerne rundt omkring på kollegiet og hyggedrikker, og så senere tager ned i baren. Det gjorde vi hver torsdag, og gør det stadig. Jeg kom til at snakke med hende en hel del, og fandt ud af at hendes personlighed er lige noget for mig. Hun har den bedste humor jeg nogensinde har set en pige have, og så er hun tilmed smuk.
Efter en måneds tid begyndte jeg at få følelser for hende. Vi havde ikke været sammen, vi var bare kollegievenner eller hvad man skal sige.
Gradvist som tiden skred frem blev mine følelser stærkere og stærkere, men jeg prøvede aldrig rigtig på noget.
Efter ca. 3 måneder mødte hun en fyr som hun nu er kæreste med. Jeg blev selvfølgelig meget ærgerlig, og havde virkelig svært ved at se på dem kysse eller i det hele taget være sammen.
For ca. 4 måneder siden fik mig og en anden fyr fra gangen den ide at vi skulle melde os som bartendere i baren her på kollegiet. Det blev så til at vi var os 2 fyre, og så hende + en veninde. Jeg var selvfølgelig virkelig glad, for det betød jo at vi skulle være bartendere sammen!
Den første torsdag vi stod sammen glemmer jeg aldrig. Det var en virkelig sjov aften. Vi styrede musikken og drinksne og hele molevitten og vi havde det virkelig sjovt. Jeg kan ikke huske præcis hvordan det skete, men efter vi havde lukket baren ned, og gik over på vores køkken sad vi pludselig i vindueskarmen og røg en smøg mens vi snakkede, og jeg lagde armen på hendes ryg. Vi snakkede lidt og satte os over i sofaen, og så lidt tv, og tog skridtet videre, og hun gengældte. Det endte med at vi lå og så en film på mit værelse, med gramseri, men ikke mere end det. Jeg havde et vigtigt projekt dagen efter, og filmen var først slut kl. 6 om morgenen, og jeg blev nødt til at bede hende om at gå. Hun gav mig et kys på kinden og jeg kyssede hendes skulder, og det var det.
Efter den torsdag for snart 4 måneder siden, har jeg været så forelsket at det ikke er til at holde ud. Hun er det første jeg tænker på når jeg vågner og det sidste jeg tænker på når jeg går i seng. Jeg tænker på hende når jeg er i skole, når jeg ikke er i skole, jeg tænker på hende hele tiden! Hver gang jeg tænker på hende får jeg mavepine, og jeg mener virkelig fysisk mavepine. Nogle nætter går der flere timer før jeg falder i søvn fordi jeg ikke kan holde op med at tænke på hende.
Hun er stadig sammen med sin kæreste og jeg tror hun er glad for ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind af frustration. Efter den første måned tænkte jeg: Hun har en kæreste, jeg har ikke nogen chance, og det skal nok gå over med tiden, men det er altså 4 måneder siden nu, og jeg er stadig lige så forelsket.
Hvad skal jeg gøre? Skal jeg fortælle hende om mine følelser, eller skal jeg holde dem tilbage og håbe på at de forsvinder med tiden?
Jens.