Er du sammen med den du elsker?

- eller elsker du den du kunne få?
Der er stor forskel på disse to sætninger.
Jeg tror at der er mange som lever sammen med en partner som de KUNNE score i stedet for at leve med den de egentlig gerne VILLE score. Mange af mine venner og bekendte lever i parforhold hvor det er den ene part som elsker den anden mest. Det giver nogle konflikter i forhold til jalousi og mindreværd.
Jeg er så heldig, at min smukke hustru elsker mig og at jeg elsker hende lige så højt.
Hvem er du sammen med? Den du elsker eller den som elsker dig?
Hilsen
Metroman

Og er så heldig at jeg er den han elsker :-) suk der er lang tid til vi ses igen... (4/5 timer)

Når man har været sammen i mange år så er nyforelskelsen væk (for mit vedkommende), men vi har det godt, har søde børn, et godt liv, er gode ved hinanden, har et sexliv!!!, så alt i alt. Jeg accepterer det jeg har fordi der ikke er andet der har en større samlet værdi...

hvor ville jeg være ulykkelig, hvis det var min hustru som havde det på den måde.
Der kommer den metroseksuelle mand nok frem, jeg kunne IKKE fungere som en selvfølge for min partner.
Hilsen
Metroman

Kunne jeg vælge igen/om ville jeg vælge ham igen, til hver en tid, selv efter de mange år vi nu har kendt hinanden -
;D
guller

Tror du at han elsker dig lige så meget som du elsker ham, eller er forholdet blevet en vane for ham?
Hilsen
Metroman

Jeg lever sammen med den helt rigtige for mig, og det har jeg lyst til resten af mit liv.
Vi elsker ham meget højt, og jeg ved at han elsker mig.
Selvom vi har været sammen i mange år, sørger vi for at overraske hinanden. Det skal jo ikke gå hen og blive rutineagtigt.
Men nu vil jeg smutte i byen og købe ind til en lille kærlighedsmiddag.
Du inspirede mig lige til at være romantisk i dag - og det skal min mand da helt bestemt mærke :-)

Det mærker jeg meget og er ikke i tvivl -
kender du det, at følelser kan sende solskin gennem blikke ?
varme i kroppen ?
Glæde i maven ?
;D
guller

...sødt!!! God fornøjelse!

Jeg er desværre ikke sammen med den, jeg elsker. Vort forhold kunne ikke bære, at han konstant var utro. Men jeg elsker ham stadig og vil altid gøre det. Sikkert også derfor, jeg ikke kan finde en anden :-(

vi har et bekvemmeligheds forhold, ingen af os elsker hinnanden, og ingen af os gider at sku flytte igen. vores sexliv er ok, men han er ikke en ørn der heller. jeg er 38 og han er 43 vi har været sammen i 5 år.
men ingen af os piver, vi kan jo sagtens få det til at fungere vi ved jo hvor vi har hinnanden.
jeg har forøvrigt aldrig været "forelsket" så det har jeg jo så sikkert tilgode.

idag er jeg sammen med den mand jeg elsker og jeg kunne godt ønske at have været kyssene med de andre frøer foruden, når nu det var ham her der er prinsen på den hvide.
Om jeg er hans prinsesse, tja det vælger jeg da at tro
fortsat god dag

hende som jeg elsker, og jeg er da sikker på, at hun elsker mig lige så højt.

- at hun gør:-) Sådan en charmetrold som dig.
Hilsen
Metroman

men jeg gør mit bedste, selvom jeg synes det ikke altid er nok. :-)

Gået fra ham jeg kunne få, for at få ham jeg elsker... Det er dog ikke muligt at få ham jeg elsker:-(, men hellere leve alene end sammen med en jeg ikke elsker inderligt!

men det gjorde vi ikke i starten. Jeg er ikke bange for at indrømme, da vi mødte hinanden, der søgte jeg "bare en kæreste", dengang følte jeg ikke at jeg kunne få, hvem jeg ville have (havde indtil da været ulykkeligt forelsket et hav af gange fordi jeg enten blev brændt af eller ikke følte jeg havde nogen chance hos den pige jeg var storforelsket i. Min kæreste var selv tryghedssøgende pga. nogle ret ubehagelige oplevelser, hun havde lige før vi mødte hinanden.
Det gik ret hurtigt da vi var på date første gang, det var ikke forelskelsen, der tiltrak os...det kom til gengæld senere.
Og idag er vi kommet til at elske hinanden.
Jeg kommer til at tænke på en artikel om forskellen fra datiden til nutiden: i datiden havde man ikke så mange valg og dannede par og så blev man måske forelsket senere. Idag har vi så mange valgmuligheder at langt de fleste bliver førstegangsforældre når de er i 30erne.

Tak, jeg er helt sikker på, at han bliver rigtigt glad for det

Kærlighed smeltede os sammen sammen til en person. Jeg er ham og han er mig. Og vi er der for hinanden . Han elsker mig, og jeg elsker ham.
Men som jeg for sjov siger, så vil jeg i mit næste liv, være hans fjernbetening. For den holder han mere i hånden, end han gør ved mig. Men han elsker mig. Det er dog sjælden at han siger det. (Som han plejer sige, "jeg har sagt jeg elsker dig, og jeg skal nok lade dig vide, hvis det ændrer sig". - Og så kysser han mig kærligt og siger det gør det ikke)
Men jeg er helt sikkert sammen med ,ham jeg elsker, og omvendt.
Der er så bare lige en tanke, der lige fløj gennem hovedet på en. Hvorfor for man flest tilbud fra andre mænd, når man er optaget og i parforhold. I modsætning til da man var singel...
Ja det var bare en tanke...
P.s... Må jeg spørge hvad en metromand er.. jeg er ikke helt sikker.. så derfor håber jeg det er ok jeg spørger..
Venlig hilsen naturelsker

Det må være dejligt at elske sig selv så meget at man ikke behøver andre.

En Metromand er den mand, der styrer Metroen

.....tror jeg nok ;-)

som så også var den første kæreste.
Mit råd: Gift dig ikke med den første kæreste - du vil gå rundt resten af livet og tænke på om der mon ikke lige var en anden der var bedre.

men har lært at leve sammen! -sådan nogenlunde da!

er jeg i et ægteskab hvor vi er hinandens store kærlighed. Det andet lyder da noget trist....

.. man troede man giftede sig med en som man troede elskede en lige så højt, skal man så blive i det forhold fordi man er blevet gift.
jeg elsker ham og han elsker mig men ikke lige meget mere, fordi han ikke længere er den jeg troede jeg giftede mig med

ikke sammen med ham jeg elsker.

Er et ordsprog som siger: kan du ikke få den, du elsker, må du elske den, du kan få. Det siger jeg NEJ TAJ til, så heller være alene.

Mvh LanaQ

er en mand, som er meget forfængelig. Han kan stå timer foran spejlet for at gøre sig klar. Får fjernet de fleste hår på kroppen, manicure og peticure. men alligevel er han ikke BØSSE.

Hans tøj er ulastelig. Går i modetøj.

Der er to mænd i verden
der bestandig krydser min vej.
Den ene er ham, jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm
der bor i mit mørke sind.
Den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig vårligt pust
af lykke, der snart for hen.
Den anden gav mig sit hele liv,
fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodet sang
hvor elskov er ren og fri.
Den anden er ét med den triste dag.
som drømmene drukner i.
Hver en kvinde står mellem disse to
forelsket, elsket og ren.
En gang hvert hundred år kan det ske
de smelter sammen til en.

Tekst
Tove Ditlevsen,
(et velkendt dilemma og et problem der vist har været her til alle tider...)
god dag,
venligst e-h

Der er livet da for kort til medmindre man er så uselvstændig at man ikke kan klare sig selv...

med den mand jeg elsker men er da til tider meget i tvivl om han er det samme... Ærligt

Jeg har passeret i 30 år og har mødt 3 mænd i mit liv jeg ville have, men desværre er det de eneste 3 mænd der aldrig har ville have mig, eller det vil sige jeg har et on off forhold med den ene af dem nu, men det bliver aldrig til mere, da han fuldstændig lukker af følelsesmæssigt. Han kan rigtig godt lide mig og det ved og nogen gange nærmer han sig helt enormt meget og gangen efter kommer den her over ham, ohh.. nej jeg viste nogle følelser sidste gang det må jeg ikke. Han er blevet virkelig såret en gang og det kan han ligesom ikke komme ud af den følelse det er at blive såret.
Men jeg kunne aldrig "nøjes" med en jeg ikke elskede, derfor har jeg også været alene det meste af mit liv, bortset fra løse forhold til mænd jeg ikke gad sådan rigtigt.
Men jeg selvfølgelig også det modsatte af tryghedsnarkoman, jeg er rigtig storbypige, der elsker at bo alene og gå på cafe og i byen med vennerne.
Men jeg synes det er meget sørgeligt med dem der "nøjes", men jeg tror at en stor grund til at mange "nøjes" er fordi at det i Danmark bliver presset ned over dig at det eneste rigtig er at bo i et parcelhus, i en provins og få nogle børn. Jeg tror der er rigtig mange der lever det liv, ikke fordi de gider med det bliver forvent af dem...

hej
jeg så et program om samme emne hvor de fortalte at der var lavet en undersøgelse . det viste sig
at 43 % ( det er mange ikke❓) var ikke sammen med den store kærlighed, men derimod havde lært at holde af deres partnere . jeg tror det var ca 60 % mænd og 40 % kvinder der havde det sådan ....
det er hvis undersøgelsen holder vand et meget stort tal synes jeg .... hvad mener i ?

Jeg synes det er skræmmende hvis det er rigtig. Og synes det er ualmindeligt sørgeligt hvis så mange mennesker virkelig lader sig nøjes med. Og hvorfor er det de lader sig nøjes med??
Tryghed, angsten for at ikke at følge strømmen eller hvad?
Faktisk synes jeg det er underligt det her med at på familielivets kurs gør mennesker generelt alt for at være som alle andre, men ellers har folk så travlt med at være anderledes... Jeg forstår det simpelhen ikke...