Er du stolt af dit barn?
Hvis svaret er NEJ, så skynd dig videre. ;O)
Men er svaret JA, så tag og del den stolthed med os andre. Vi hører så tit, at det næsten er til at blive syg af det, hvor uopdragne, dumme, kriminelle, egoistiske, hensynsløse, ondskabsfulde og grænsesøgende børn er i dag. Og vi er de første til at sige: HVORFOR? Hvad har jeg gjort for at fortjene det?
MEN når børnene er gode, søde, velopdragne, ærlige, kloge, hensynsfulde, uselviske, hjertegode og fornuftige, så hører man altså sjældent folk sige: HVORFOR? Hvad har jeg dog gjort for at fortjene det?
Så lad os lige vise omverdenen, at der også er dejlige børn til, som vi netop kan tillade os at være stolte af og glade for. ;O)
Jeg vil i hvert fald starte med at fortælle, at min 10-årige datter har haft de hårdeste 6 uger i sit liv indtil nu, fordi jeg brækkede benet i et ret kompliceret brud, der holdt mig sengeliggende i de første 3 uger og immobil for en stor del resten af tiden op til i går, hvor gipsen endelig røg af.
Jeg er alene med hende, og selv om jeg fik en hel del hjælp fra omgangskredsen, har meget hængt på hende. Hun har handlet ind i nærsupermarkedet (de store indkøb tog vennerne sig af), hjulpet med at gøre rent, rydde op, vaske tøj og lave mad. Hun har gået med hunden, hjulpet mig i bad (jeg havde MEGET svært ved at komme op på førstesalen), hentet ting og fjernet ting i en lang uendelighed.
Hun holdt mit humør oppe, når frustrationen over at jeg ikke kunne selv, så jeg var tvunget at pålægge hende så meget ansvar, overvældede mig. Som regel ved at putte sig ind til mig og sige: Det gør ikke noget, Mor, det er jo ikke for altid.
Alt dette har hun klaret og samtidig passet sin skole og lektierne. Og det uden at klage eller være sur. Jeg har det stadig skidt over, at jeg var nødt til at "bruge" hende så meget, men jeg er pavestolt over, at hun klarede den. Tillige ser det ud til, at det har givet hendes selvtillid et ordentligt skub opad, for der har været nogle situationer, som hun tacklede meget mere roligt, end hun ellers ville have gjort før i tiden.
Nu hvor gipsen er af, er billedet vendt om. Hele næste uge (mindst) er jeg hendes TJENER, har jeg lovet hende, og hun skal vist nok forstå at udnytte det fuldt ud. *Gg* Men hun har sandelig også fortjent det...! For jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg havde gjort uden hende. Hun har også fået forhøjet lommepengene (+ lidt ekstra), så hun nu har sparet penge nok sammen til det karaokeanlæg, hun længe har ønsket sig.
Hvad har jeg gjort, for at fortjene sådan en god pige? Aner det ikke, men det må i hvert fald være noget godt. ;O)
Min pige kan ikke være den eneste, der kan roses, så lad os høre: Hvad har dit barn gjort fornylig, stort eller småt, som har gjort dig/jer stolt(e)?
Positive hilsener
Deci
Men er svaret JA, så tag og del den stolthed med os andre. Vi hører så tit, at det næsten er til at blive syg af det, hvor uopdragne, dumme, kriminelle, egoistiske, hensynsløse, ondskabsfulde og grænsesøgende børn er i dag. Og vi er de første til at sige: HVORFOR? Hvad har jeg gjort for at fortjene det?
MEN når børnene er gode, søde, velopdragne, ærlige, kloge, hensynsfulde, uselviske, hjertegode og fornuftige, så hører man altså sjældent folk sige: HVORFOR? Hvad har jeg dog gjort for at fortjene det?
Så lad os lige vise omverdenen, at der også er dejlige børn til, som vi netop kan tillade os at være stolte af og glade for. ;O)
Jeg vil i hvert fald starte med at fortælle, at min 10-årige datter har haft de hårdeste 6 uger i sit liv indtil nu, fordi jeg brækkede benet i et ret kompliceret brud, der holdt mig sengeliggende i de første 3 uger og immobil for en stor del resten af tiden op til i går, hvor gipsen endelig røg af.
Jeg er alene med hende, og selv om jeg fik en hel del hjælp fra omgangskredsen, har meget hængt på hende. Hun har handlet ind i nærsupermarkedet (de store indkøb tog vennerne sig af), hjulpet med at gøre rent, rydde op, vaske tøj og lave mad. Hun har gået med hunden, hjulpet mig i bad (jeg havde MEGET svært ved at komme op på førstesalen), hentet ting og fjernet ting i en lang uendelighed.
Hun holdt mit humør oppe, når frustrationen over at jeg ikke kunne selv, så jeg var tvunget at pålægge hende så meget ansvar, overvældede mig. Som regel ved at putte sig ind til mig og sige: Det gør ikke noget, Mor, det er jo ikke for altid.
Alt dette har hun klaret og samtidig passet sin skole og lektierne. Og det uden at klage eller være sur. Jeg har det stadig skidt over, at jeg var nødt til at "bruge" hende så meget, men jeg er pavestolt over, at hun klarede den. Tillige ser det ud til, at det har givet hendes selvtillid et ordentligt skub opad, for der har været nogle situationer, som hun tacklede meget mere roligt, end hun ellers ville have gjort før i tiden.
Nu hvor gipsen er af, er billedet vendt om. Hele næste uge (mindst) er jeg hendes TJENER, har jeg lovet hende, og hun skal vist nok forstå at udnytte det fuldt ud. *Gg* Men hun har sandelig også fortjent det...! For jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg havde gjort uden hende. Hun har også fået forhøjet lommepengene (+ lidt ekstra), så hun nu har sparet penge nok sammen til det karaokeanlæg, hun længe har ønsket sig.
Hvad har jeg gjort, for at fortjene sådan en god pige? Aner det ikke, men det må i hvert fald være noget godt. ;O)
Min pige kan ikke være den eneste, der kan roses, så lad os høre: Hvad har dit barn gjort fornylig, stort eller småt, som har gjort dig/jer stolt(e)?
Positive hilsener
Deci