15tilføjet af

Er ftg fanatiker?

Kristenheden har haft sine fanatikere — lige fra mennesker der i politisk protest har sat ild på sig selv, til enkeltpersoner der har opført sig intolerant over for mennesker med en anden religiøs overbevisning. Det første korstog blev for eksempel iværksat af den katolske kirke for at befri Jerusalem for et folk den betragtede som hedninger. Det begyndte med tre tilfælde af vilde pøbeloptøjer hvis voldelige overgreb omfattede en jødeforfølgelse i Rhinlandet. Da det lykkedes dette korstogs militære styrker at indtage Jerusalem, forvandlede disse såkaldt kristne soldater gaderne til strømme af blod.
I sin bog Menneskeslægtens Historie har H. G. Wells skrevet følgende om det første korstog: „Blodbadet var frygteligt. De overvundnes Blod flød gennem Gaderne, indtil Folk blev oversprøjtet med Blod, naar de red. Da Natten faldt paa, kom Korsfarerne ’hulkende af Glæde’ til Graven og foldede deres blodstænkede Hænder i Bøn.“
I et senere korstog, foranstaltet af pave Innocens III, blev de fredelige albigensere og valdensere, der modsatte sig Roms lære og gejstlighedens udsvævelser, brutalt myrdet: „Det var Lateranet nok, og derfor ser vi Innocens III prædike Korstog mod disse ulykkelige Sekterere og tillade Hvervelsen af enhver omstrejfende Slyngel og Løsgænger til at føre Ild og Sværd og øve Voldtægt og enhver tænkelig Voldsdaad mod den franske Konges fredeligste Undersaatter. Skildringerne af dette Korstogs Grusomheder og Afskyeligheder er langt frygteligere at læse end nogen Skildring af Kristnes Martyrdød for Hedningers Haand.“
Kristenhedens historie er fyldt med beretninger om fanatikere, og disse er sædvanligvis faret frem med vold. Vi kan derfor slutte at fanatisme ikke frembringer nogen god frugt. Funk og Wagnalls New Standard Dictionary of the English Language (1929-udgaven) definerer ordet fanatisme på følgende måde: „Overspændt eller overdreven nidkærhed.“ Den belyser endvidere ordet på følgende måde: „Ingen periode i historien har fremvist større grusomhed, tøjlesløshed og fanatisme end korstogstiden.“
Det er også interessant at bemærke hvilken definition Webster’s New Third International Dictionary, 1961-udgaven, giver af ordet „fanatiker“. Den siger: ’Fanatiker — latin: Inspireret af en gud. 1. besat af, eller som besat af, en dæmon; almindeligvis: forrykt, vanvittig, sindssyg. 2. styret, fremkaldt eller kendetegnet af overdreven nidkærhed: overspændt, urimelig; overdrevent ivrig, især på det religiøse område.’ Kan man ud fra dette sige at sande kristne er fanatikere?
Man kan kende et træ på dets frugter, og på samme måde vil resultaterne af folks handlinger vise hvilken slags mennesker de er, sådan som Jesus Kristus, kristendommens grundlægger, påpegede da han sagde: „Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et råddent træ kan ikke frembringe gode frugter. Det er altså på deres frugter I skal kende disse mennesker.“ — Mattæus 7:18, 20.
Jesus grundlagde den sande kristendom som et godt træ. Det kunne derfor ikke frembringe dårlig frugt i form af fanatisme. Jesus opfordrede aldrig sine disciple til at skade sig selv eller andre. Da han citerede det ene af de to største bud, sagde han tværtimod: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Hans disciple skulle endog være venlige over for deres fjender. Jesus sagde: „Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer, at velsigne dem der forbander jer, at bede for dem der fornærmer jer.“ — Lukas 6:27, 28.
Jesu sande disciple drog ud blandt folk af mange forskellige nationaliteter, ikke med ild og sværd, men med Guds skrevne ord, og søgte på fredelig vis at overbevise dem. Ingen hære ledsagede dem til andre lande for at nedslagte, torturere og voldtage dem der modsatte sig den kristne dåb. Jesu disciple fulgte i stedet hans fredelige eksempel og forkyndte den gode nyhed om Guds rige for alle, og opmuntrede enhver til at tænke over det budskab de fremholdt fra Guds ord. Frugterne af deres arbejde omfattede frugterne af Guds ånd — „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Galaterne 5:22, 23.
Det er det samme i dag. Sand kristendom frembringer stadig gode frugter. Den kristne menighed som Jesus plantede for mere end 1900 år siden, var som et godt træ, og det er den stadig. Det kan derfor ikke frembringe fanatismens frugt af dårligdom, intolerance og vold. Men hvorfor har der da hersket så megen fanatisme inden for kristenheden?
Apostelen Paulus lod forstå at der skulle komme en tid hvor der ville fremstå falske kristne. De ville være kristne af navn men ikke af gavn og ville derfor heller ikke frembringe gode kristne frugter. Til de ældste fra Efesus sagde han: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:29, 30) Det var blandt disse frafaldne at kristenheden med dens hundredvis af modstridende religiøse organisationer opstod. Disse organisationer fører en lære der skal forestille at være kristen; men i virkeligheden indeholder den „fordrejede ting“ og menneskers ideer og ikke sandheden fra Guds ord. Det er blandt disse falske kristne at fanatismens dårlige frugt er fremstået.
Det er sandt at fanatisme er en form for nidkærhed. Men fanatismen er en „overspændt eller overdreven nidkærhed“, en „urimelig“ form for nidkærhed. Dette kan man ikke sige om sand kristendom.
Bibelen opfordrer gentagne gange de kristne til at være rimelige. For eksempel siges der i Filipperbrevet 4:5: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ Og kristne opfordres til „ikke at spotte nogen, ikke at være krigeriske, at være rimelige, at udvise al mildhed mod alle mennesker“. — Titus 3:2.
Jehovas vidner skiller sig ud fra flertallet der hævder at være kristne, fordi de besøger folk i deres hjem for at tale med dem om den gode nyhed om Guds rige. Men denne nidkærhed for den kristne tjeneste er ikke ensbetydende med at man kan betragte dem som fanatikere. De udviser en rimelig nidkærhed for en gerning som Jesus selv udførte og som han påbød sine disciple at udføre. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Et menneske der tilsidesætter mange tidskrævende personlige gøremål for at kunne bruge mest mulig tid i forkyndelsesarbejdet, er ikke en fanatiker. Han viser i stedet at han forstår vigtigheden af at hjælpe andre til at lære de livgivende sandheder i Guds ord at kende i den korte tid der endnu er tilbage at udføre dette arbejde i. Dette er både rimeligt og til gavn for andre.
Jehovas vidner udfører ikke et fanatisk arbejde der skader andre, men fremmer ved deres tjeneste troen på Gud og på hans ord. Dette bringer håb til dem der er uden håb, frigør mennesker fra religiøs overtro og uvidenhed, og forvandler utallige umoralske og voldelige mennesker til moralsk rene og fredelige kristne. Sådanne gode frugter viser at der er tale om en god menighed.
Jehovas vidner bevarer deres loyalitet mod Guds rige i mere end 200 lande, også selv om der er pålagt dem begrænsninger fra myndighedernes side. Deres loyalitet over for Gud, den øverste Suveræn, kan næppe kaldes fanatisme. Jehova er den øverste myndighed, og når der opstår en konflikt mellem hans love og de jordiske myndigheders love, er en sand kristen forpligtet til at adlyde Gud. Som bekendt bliver love af lokal art til tider underkendt fordi de strider mod landets love. På samme måde bliver menneskers love underkendt af sande kristne når de strider mod de love universets Suveræn, Jehova Gud, har fastlagt. Eftersom sande kristne ikke kan adlyde to modstridende love, indtager de samme standpunkt som apostlene, der sagde: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) Dette er kun rimeligt.
Jehovas vidner viser den samme rimelighed i forbindelse med fejring af nationale og religiøse helligdage, som er i modstrid med Guds ord. Det er ikke fanatisme at afslå at deltage i fejringen af helligdage som størsteparten af et lands indbyggere fejrer. Når Jehovas vidner skiller sig ud på grund af deres religiøse overbevisning er de blot i samme situation som de første kristne, der heller ikke deltog i fejringen af datidens almindelige helligdage. Desuden vil Jehovas vidner med glæde give en bibelsk begrundelse for at de ikke deltager. — 1 Peter 3:15.
Nogle betragter Jehovas vidner som fanatikere fordi de nægter at modtage blodtransfusion, en behandlingsform der er almindeligt anvendt af de fleste læger. Men også her drejer det sig om lydighed mod Guds lov. Jesu Kristi sande disciple er blevet påbudt at ’afholde sig . . . fra blod’. — Apostelgerninger 15:28, 29.
Er et menneske fanatisk når det af samvittighedsgrunde modsætter sig en lægebehandling der er almindeligt anvendt? Selv patienter der ikke er Jehovas vidner afslår at modtage blodtransfusion — af frygt for at pådrage sig AIDS eller andre sygdomme. Er det da urimeligt at Jehovas vidner beder om en lægebehandling der ikke strider imod deres samvittighed?
Hvilken slutning kan man drage ud fra det der her er behandlet? At Jehovas vidner ikke er fanatikere blot fordi de er anderledes end flertallet og fastholder deres lydighed mod Gud. Skønt de er nidkære i deres tilbedelse, er det ikke en „overspændt eller overdreven nidkærhed“ som var de besat af en dæmon. De fremtræder heller ikke som ’forrykte’, ’vanvittige’, eller ’sindssyge’. De vil aldrig på noget tidspunkt i religiøs nidkærhed øve vold mod andre eller sig selv. Tværtimod holder de i overensstemmelse med Bibelens beskrivelse af sande kristne „fred med alle mennesker“. — Romerne 12:18.
Den kristne menighed som Jesus Kristus grundlagde i det første århundrede var altså „et godt træ“ og bærer den dag i dag kun gode frugter. Det er derfor umuligt for sand kristendom at frembringe fanatikere. Følgelig er ftg ikke fanatiker, det er der ingen Jehovas vidner der er.
Med venlig hilsen, ftg
tilføjet af

JA ftg du er fanatiker.

når man dropper almindeligt fornuft, og bygger sin verden op efter biblen, som grundbogen. og tjekker ikke sit fundament op før. man tager en ting for givet.
så er man fundamentalist i mine øjne.
ikke for at være ond ved dig ftg. men fundamentalist er du.
tilføjet af

Fanatikker?

Næææ det er vel vedkommnemene eget liv.Ingen humor...vi andre er urene.
ÅRSAG TIL KRIG I VERDEN FØJ!!!!
tilføjet af

Hvem siger at I er urene?

Ikke Jehovas vidner, ihvertfald.
Og med hensyn til krig, så har Johovas vidner besluttet at følge Bibelens bud om at elske sin næste som sig selv. Følgelig kan Jehovas vidner ikke være årsag til krig, for krig skyldes mangelen på næstekærlighed.
tilføjet af

Min veninde

var og er jv hun var ude og danse engang......uha det var meget hemmeligt,hold op hun var bange for at jeg skulle sladre til hendes forældre!!!! Frygteligt,som jv opfører sig.
tilføjet af

vi skal jo brændes i helvede

sandheden.
tilføjet af

Åhhh hvor jeg dog træt af JV

I har et godt sammenhold. Men ?????Min mund er lukket.
tilføjet af

maglende næste kærlighed?

meget dobbelt moralsk sagt, af folk, der udstøder deres egne børn. og nære venner ftg.
og den der med ikke at bære våbe, ikke ville hjælpe politiet, med at holde orden i verden.
men at kalde på deres hjælp når i ikke kan klare jer selv, kan i godt ftg.
hvilket du lige har skrivet beviser intet!
tilføjet af

Krig - JV - Våbenfabrik - Jo da

................Alt andet lige ftg du gamle løgner, så tjener Jehovas Vidner med associerede selskaber tykt på enhver krig USA er involveret i, qua jeres Våbenfabrikker!

http://www.geocities.com/wtgreed/article.htm?20064
M.v.h.
J*
tilføjet af

Myten om det brændende helvede

er religiøst bedrag. Der findes ikke noget brændende helvede.
tilføjet af

Aheeem

Så vidt jeg ved er Jv's våbenfabrikker opstartsvirksomheder der stadig giver underskud....
Jv fik tilsyneladende aktierne som en donation (måske fra et vidne?).
tilføjet af

Hvis du har lyst...

Hvis du har lyst vil jeg gerne vise dig, hvordan du kan søge om aktionærinformation om diverse firmaer. Jeg vil også godt vise dig et par firmaer du kan undersøge for dig selv....
tilføjet af

fanatiker

nej der findes ikke et brandene helvede, for det står ikke i biblen, ville du nok have tilføjet.
vi kommer heller ikke fra aberne, for så ville det jo nok stå i biblen, har du skrevet tidligere.
men i skal jo tro at vi som mennesker kun er 6.000 år gamle, ifølge adam og evas børn, og så har i givet dem en alder alle sammen.
her er hvad vagttårnet skriver
.......................
Det basisårstal der danner grundlaget for tidsregningen tilbage til Adams skabelse er 539 f.v.t., da Kyros omstyrtede det babyloniske dynasti. Kyros udstedte sit frihedsdekret til jøderne i sit første regeringsår, inden foråret 537 f.v.t. Ezra 3:1 beretter at Israels sønner var tilbage i Jerusalem i den syvende måned, tisjri, der svarer til dele af september og oktober. Vi kan altså regne med at tilbedelsen af Jehova blev genoprettet i Jerusalem i efteråret 537.
Denne genoprettelse af tilbedelsen af Jehova i efteråret 537 markerede afslutningen på en profetisk periode. Hvilken periode? Det var de „halvfjerds år" hvori det forjættede land skulle være „et øde sted", og hvorom Jehova også havde sagt: „Når halvfjerds år er udløbet for Babylon vil jeg vende min opmærksomhed mod jer, og jeg vil over for jer stadfæste mit gode ord ved at føre jer tilbage til dette sted." (Jer. 25:11, 12; 29:10) Daniel var godt kendt med denne profeti og handlede i harmoni med den da de „halvfjerds år" var ved at udløbe. (Dan. 9:1-3) De „halvfjerds år", der endte i efteråret 537, må derfor være begyndt i efteråret 607 f.v.t. Det fremgår af det der skete. Jeremias’ Bog, kapitel 52, beskriver de betydningsfulde begivenheder der fandt sted i 607 f.v.t. da babylonierne belejrede Jerusalem, gennembrød byens mure, og tog kong Zedekias til fange. Som ÞJer 52 Üvers 12 fastslår, satte babylonierne derefter ild på templet og byen „i den femte måned, på den tiende dag", det vil sige den 10. ab (der svarer til dele af juli og august). De „halvfjerds år" begyndte imidlertid ikke på dette tidspunkt. Eftersom Babylons konge havde udnævnt Gedalja til statholder over de resterende jødiske bebyggelser, var der endnu et levn af jødisk suverænitet tilbage. „I den syvende måned" blev Gedalja og flere andre snigmyrdet, og de tiloversblevne jøder flygtede til Ægypten af frygt for babylonierne. Først da, fra omkring den 1. oktober 607, lå landet fuldstændig øde, „indtil åremålet, halvfjerds år, var fuldt". — 2 Kong. 25:22-26; 2 Krøn. 36:20, 21.
Fra 607 til 997 f.v.t. Det er forbundet med mange vanskeligheder at beregne denne periode fra Jerusalems fald tilbage til rigets deling efter Salomons død. En sammenligning af Israels og Judas kongers regeringstider som de opregnes i Første og Anden Kongebog, viser imidlertid at denne periode strækker sig over 390 år. Et stærkt vidnesbyrd om at denne beregning er korrekt, er profetien i Ezekiel 4:1-13. Det fremgår af denne profeti at den peger frem til det tidspunkt da Jerusalem ville blive belejret og indbyggerne ført i fangenskab af nationerne, hvilket skete i 607 f.v.t. De 40 år der tales om i Juda riges tilfælde, endte altså med Jerusalems ødelæggelse. De 390 år der tales om i forbindelse med Israels rige, endte ikke da Samaria blev ødelagt, for det var for længst sket da Ezekiel profeterede, og profetien siger tydeligt at den peger frem til Jerusalems belejring og ødelæggelse. „Israels hus’ brøde" ophørte derfor også i 607 f.v.t. Når vi regner tilbage fra dette år ser vi at denne periode på 390 år begyndte i 997 f.v.t. Det var derfor i det år at Jeroboam efter Salomons død brød med Davids hus og „vendte . . . Israel bort fra Jehova og fik dem til at begå en stor synd". — 2 Kong. 17:21.
Fra 997 til 1513 f.v.t. Eftersom det sidste af Salomons 40 hele regeringsår endte i foråret 997, må hans første regeringsår være begyndt i foråret 1037 f.v.t. (1 Kong. 11:42) Bibelen fortæller i Første Kongebog 6:1 at Salomon begyndte at bygge Jehovas hus i Jerusalem i den anden måned i sit fjerde regeringsår. Det vil sige at der var gået tre hele år og én måned af hans regeringstid, hvilket fører os frem til april-maj 1034 f.v.t. som det tidspunkt da man begyndte at opføre templet. Det samme skriftsted siger imidlertid at dette også var „det fire hundrede og firsindstyvende år efter at Israels sønner var draget ud af Ægyptens land". „Fire hundrede og firsindstyvende" er et ordenstal der repræsenterer 479 hele år. Lægger vi disse 479 år til 1034 får vi årstallet 1513 f.v.t. som det år Israel drog ud af Ægypten. Paragraf 19 i lektion 2 forklarer at israelitterne fra året 1513 f.v.t. skulle regne abib (nisan) måned som „den første af årets måneder" (2 Mos. 12:2), og at de tidligere havde benyttet et år der begyndte om efteråret med måneden tisjri. The New Schaff-Herzog Encyclopedia of Religious Knowledge, 1957, bind 12, side 474, siger herom: „Beregningen af kongernes regeringsår er grundlagt på at året begyndte om foråret, og svarer til den babyloniske regnemåde, efter hvilken dette var mest almindeligt." Vi ved ikke hvornår man i den bibelske tidsregning begyndte at lade året begynde om foråret i stedet for om efteråret, men denne ændring må et eller andet sted have bevirket et minus eller et plus på et halvt år i tidsregningen.
Fra 1513 til 1943 f.v.t. I Anden Mosebog 12:40, 41 fortæller Moses at „bosættelsestiden for Israels sønner, som havde boet i Ægypten, var fire hundrede og tredive år". Som det fremgår af ordlyden, blev kun en del af dette tidsrum tilbragt i Ægypten. Denne tidsperiode begyndte med at Abraham gik over Eufratfloden på vej til Kana’an, hvilket også var det tidspunkt da Jehovas pagt med Abraham trådte i kraft. De første 215 år af denne ’bosættelsestid’ blev tilbragt i Kana’an, og derefter hengik en tilsvarende periode i Ægypten, indtil Israel i 1513 f.v.t. løsrev sig fra ægyptisk herredømme og blev et frit folk. Fodnoten til Anden Mosebog 12:40 i New World Translation (1984-udgaven) viser at den græske Septuaginta-oversættelse, der er baseret på en hebraisk tekst som er ældre end den masoretiske, har ordene „og i Kana’ans land" efter „Ægypten". Det samme gælder Den Samaritanske Pentateuk. Galaterbrevet 3:17, der også nævner de 430 år, bekræfter at denne tidsperiode begyndte da Abrahamspagten trådte i kraft, på det tidspunkt da Abraham gik over Eufratfloden på vej til Kana’an. Dette skete derfor i 1943 f.v.t., da Abraham var 75 år gammel. — 1 Mos. 12:4.
10 En anden oplysning støtter ovenstående udregning: I Apostelgerninger 7:6 nævnes det at Abrahams afkom skulle mishandles i 400 år. Eftersom Jehova bragte mishandlingen fra Ægyptens side til ophør i 1513 f.v.t., må mishandlingen være begyndt i 1913 f.v.t. Det var fem år efter Isaks fødsel, og svarer til det tidspunkt da Ismael „gjorde sig lystig" over Isak dengang han blev vænnet fra. — 1 Mos. 15:13; 21:8, 9.
Fra 1943 til 2370 f.v.t. Vi har fået at vide at Abraham var 75 år gammel da han drog ind i Kana’ans land i 1943 f.v.t. På det grundlag er det muligt at følge tidsregningen længere tilbage, til Noas tid. Dette gøres ved hjælp af de tidsangivelser der findes i Første Mosebog 11:10 til 12:4. Denne beregning, som giver i alt 427 år, udføres på følgende måde:
Fra Vandflodens begyndelse
til Arpaksjads fødsel: 2 år
Derfra til Sjelas fødsel: 35 år
Til Ebers fødsel: 30 år
Til Pelegs fødsel: 34 år
Til Re’us fødsel: 30 år
Til Serugs fødsel: 32 år
Til Nakors fødsel: 30 år
Til Taras fødsel: 29 år
Til Taras død, da Abraham
var 75 år gammel: 205 år
I alt: 427 år
Ved at lægge 427 år til 1943 f.v.t. kommer vi til 2370 f.v.t. Bibelens tidstabel viser således at Vandfloden på Noas tid begyndte i 2370 f.v.t.
Fra 2370 til 4026 f.v.t. Når vi går endnu længere tilbage ad tidens strøm ser vi at Bibelens tidsregning dækker hele perioden fra Vandfloden tilbage til Adams skabelse. Periodens længde beregnes på grundlag af Første Mosebog 5:3-29; og 7:6, 11. Regnestykket ser således ud:
Fra Adams skabelse til
Sets fødsel: 130 år
Derfra til Enosj’ fødsel: 105 år
Til Kenans fødsel: 90 år
Til Mahalal’els fødsel: 70 år
Til Jereds fødsel: 65 år
Til Enoks fødsel: 162 år
Til Metusalems fødsel: 65 år
Til Lemeks fødsel: 187 år
Til Noas fødsel: 182 år
Til Vandfloden: 600 år
I alt: 1656 år
Når vi tæller 1656 år tilbage fra år 2370 f.v.t., kommer vi til året 4026 f.v.t. som året for Adams skabelse, der måske fandt sted i efteråret, idet året i de fleste gamle kalendere begyndte om efteråret.
-------------------------
og ligger man den sammen med dette link, så får man et smil på læberne
http://video.google.com/videoplay?docid=-720650682163363570&q=david+hasselhoff
tilføjet af

again er mit engelske så dårligt?.........................

............."Rand Energy Group is owned 51% by Reg Technologies Inc. and 49% by Rand Cam Engine Corp. Rand Cam Engine Corp. is a privately held company whose stock is reportedly owned 50% by The Watchtower Society, a religious organization, 34% by James McCann and the balance by several other shareholders. Mr. McCann has indicated that he donated the shares held by The Watchtower Society to that organization but has retained a voting proxy for those shares. Accordingly, in Notes (3) and (4) above, beneficial ownership of the 5,073,200 shares registered in the name of Rand Energy Group Inc. has been attributed to The Watchtower Society and Mr. McCann. We believe it would be misleading and not provide clear disclosure to list as beneficial owners in the table the other entities and persons discussed in this paragraph, although a strict reading of Rule 13d-3 under the Securities Exchange Act of 1934 might require each such entity and person to be listed in the beneficial ownership table.

Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

Må jeg anbefale rapporten

Nej, men at de har en virksomhed er jo ikke det samme som at den giver overskud. Prøv for øvrigt at læse rapporten som hører til det link du citerer fra, så får du hele historien at vide, i stedet for at løbe med en halv vind (jeg gætter på du citerer fra http://www.randytv.com/randcam.htm og foreslår, at du så læser den officielle rapport http://www.sec.gov/Archives/edgar/data/922330/000106299302000371/form10k.txt fra linket
tilføjet af

Nej jeg fik det af en af........................

......................dem som ftg kalder kriminelle, som bare havde fået nok af JV, jeg fik det sammen med dette.
JV – VÅBEN!
Hej Jalmar
De våbenfirmaer JV har aktier i er:
"Rand Cam Engine Corp." (JV ejer 50% af aktierne)
"Regi U.S Inc" (JV ejer ca 45% af aktierne)
Du kan læse mere om firmaerne og deres betydelig bidrag til våbenindustrien her:
http://www.watchtowernews.org/randcam.htm

Henrietta M Riley Trust, som er eget af WT.
Der havde en indkomst på 1,7 millioner $
HVilket ikke er så meget i forhold til 8 milliarder. I Watchtower Bible & Tract Society of New York. men man kan se hvad de har aktier i.
Flextroniks,
Harleydavidson,
INCRoper INDS INC. og andre invensterings fonde.invensterings fonde.
Exxon Mobil Corporation
Cintas CORP
Colgate palmolive CO.
DEAN FOODS CO:
FORTUNE BRANDS INC
PROCTER & GAMBEL CO.
SEALED AIR CORP NEW
SYSCO
WAL MART STORES
WALGREEN CO.
CISCO SYS INC
FISERV
INTEL CORP
MICROSOFT CORP
ORaCLE CORPORATION
Hvis man går tilbage til rengskabet for 2003
kan man se at de har aktier i Philip morris, Cigaret companiet, der skabte så meget debat. bland JV. Fordi de ikke må ryge.
man skal dog melde sig til, for at få lov til at kikke de forskellige bugeter igennem, og noget af det skal man betale penge for at se, det har jeg dog ikke ville gøre🙂
Da jeg kun ville hente oplysninger frem, alle kan komme til at se, uden at betale penge for det.
man kan søge på "Watch Tower Society" på http://www.guidestar.org/
og kikke under Henrietta M Riley Trust. da de andre er spærret.
eller bare trykke på det nederste link.
http://www.guidestar.org/pqShowResults.do?keywords=Watc h%20Tower%20Society

These involve controlling the publishing and printing of 700 million "Watchtower" and "Awake" magazines annually, organising the conventions, building new Kingdom Halls and starting new congregations around the world.

http://news.bbc.co.uk/1/hi/programmes/panorama/2120863.stm

Mange hilsner
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.