8tilføjet af

Er internettet en trussel mod parforholdet ?

Når man læser trådene her under parforhold, utroskab...
Så ser det ud til at internettet og profiler på facebook, datingsites og debatforum, hvor der er netværk tilknyttet, at det laver rav i parforholdet.
MEN lidt bredt.. ser du internettet som en trussel for et parforhold ?
Hvornår går grænsen for hvad du vil finde dig i❓Er det når du ikke kender din partners kontakter❓Er det når han/hun er mere optaget af internettet, når du har brug for omsorg ?
Hvor synes du grænserne går❓
Og hvornår er et forhold mest sårbar for internetbrug ?
venlig hilsen Anonym
tilføjet af

Nej, det tror jeg ikke

Nej, jeg tror ikke på, at Internettet er en trussel mod parforholdet. Det kan kun den enkelte person i forholdet selv være. Vi vælger selv vore handlinger. Det er ikke noget Internettet får os til.
Forskellen på før og med Internettet er, at det går ekstremt hurtigt. Hvis du f.eks. er uvenner med partneren, kan du ønske opmærksomhed fra en anden som plaster på såret. Før Internettet var det temmelig besværligt, fordi du fysisk skulle opsøge andre og parret vil typisk komme i de samme kredse. Det ville altså være meget synligt for enhver, hvis du søgte udenfor dit forhold. Idag kan du på få sekunder have intime samtaler med en anden. Du kan cybersexe, flirte, score osv. Det tager vitterligt ikke ét minut at få kontakt med en fremmed på et plan, som de færreste nok ville gennemføre i det virkelige liv.
Jeg kan ikke sætte klare grænset op, for det afhænger af mange ting og vil være forskelligt i forskellige situationer. Som udgangspunkt kunne jeg måske sige, at hvis han har behov for at skjule sine handlinger for mig, har han gang i noget, der er potentielt skadeligt for forholdet.
tilføjet af

for

mig går grænsen der
hvor flirt og soulmade snak bruges på fremmede spændende andre på nettet, der er spændende konstant helt uden nullermænd, børn økonomi osv.
Fristende for nogen, men ikke her nul nej tak
hellere nyde livet lige her og nu
og så er det vist nok nu
fortsat god dag
og husk vælg forkæl partneren og vupti er han eller hun ligepludselig måske den der er spændende at skrive med,,
tilføjet af

"gang i noget potentielt skadeligt for forholdet"

siger du...
godt sagt. Det er folks handlinger og valg.
Mener du at folk er tilbøjelige til at oprette en profil et sted, hvis det går lidt skævt i forholdet i stedet for at koncentere sig om at bedre forholdet ?
tilføjet af

i-nettet kan intet, gør intet! ;o)

så nej!
Nettet er sgu da ingen trussel. Det er bare en ting.
Men hvad folk GØR med nettet... det er en anden snak ;o)
Så du skulle hellere spørge, om folks etik, uærlighed, manglende kærlighed og manglende moral er en trussel mod parforholdet! (...og det er vel ikke anderledes end altid: den der vil utroskab, finder det...)
Nettet er intet uden at folk VÆLGER at gøre dette eller hint med det.
tilføjet af

Muligvis nogle er

men hvis årsagen til at folk ikke er utro er, at de ikke har muligheden, så giver jeg ikke meget for den "troskab". 😉
For at være troskab, skal det være et frit og bevidst valg. Det er ynkeligt, når folk lever i et fast forhold og samtidig går og sukker efter en anden - eller bare en eller anden. 🙁
tilføjet af

hvor går grænsen ? hvornår er det utroskab ?

en ting er at utroskab er vel fysisk, men utroskab er ikke det eneste som kan skade forholdet.
tilføjet af

haha ja, det jeg enig i :-)

Så er essensen ligesom væk for det forhold :-)
tilføjet af

Internettet er da blot et kommunikationsredskab.

Umiddelbart set er internettet da blot et kommunikationsredskab. Det er menneskene bag tastaturene, der skaber evt problemer for andre eller dem selv.
Modsat papir og pen, så sker kommunikationen prompte, og det kan jo udgøre en trussel for de uselvstændige der har tendens til at lade sig rive med af situationen.
Uskønne gamle billeder fra festen, hvor folk stærkt beruset opførte sig fjollet, kan måske også påvirke respekten mellem nutidigt elskende ?
Vi kan roligt konstatere at den moderne teknologi, vi omgiver os med, indebærer stor sandsynlighed for udstilling af de hemmeligheder folk måtte have. Før eller siden !
Internettet stiller således større krav til mennesket om ærlighed, troskab, respekt og ansvarlighed generelt og over for sig selv og anden part.
Menneskets usikkerhed generelt vil givet gøre denne ellers nødvendige debat til tabu !
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.