Er jeg den naive dreamwoman.
Bemærk det sene tidspunkt..... kan ikke sove fordi....
Kort.
Har en kæreste, som jeg har haft et år, han er en fyr på 36, der er sød rar flink osv osv ..... you know...
Der har hele tiden været træk ved ham som har forundret mig en del. F.eks er hans kontakt til andre mennesker meget sparsom. Han har hele tiden angivet at de tætte nære relationer til andre, ikke er hans behov.
Mit netværk er ikke megastort, men har dog fire rigtig gode venner, samt perifære forbindelser. Jeg er bevidst om hvad dette giver mig af tryghed samt behovet for at "tale med nogen"
Netop dette behov angiver min kæreste ikke at have. Bare han har mig og kan få lov til at være sammen med mig, så har han alt.
Dette har indtil nu været meget charmerende men men men.....
Opdager for 4 dage siden at han ynder at chatte en del, samt næsten endnu værre... bruger træftelefoner/mødesteder.
Da jeg opdagede dette, tænkte jeg straks på seksuelle behov og utroskab. Måtte virkelig vende den mange gange, før jeg nåede enighed med mig selv om at spørge ind til disse behov.
Først er han benægtende, i en sådan grad der skræmmer mig. Jeg komfronterede ham med, om han nogen sinde brugte dette, hvortil han virkelig var overbevisende i sit nej. Jeg havde dog en udskrift med 90 nummere og først da jeg fremlagde denne, måtte han sige ja.
Han benægter ethvert behov for andre kvinder. Angiver at det er et kontaktbehov fordi han er ensem. Han har ringet rigtig meget i perioder på op til 1200 kroner på en måned.
Det har stået på hele vores forhold
Jeg synes jeg er rummelig og hvis og såfremt han har underlige lyster, kan jeg faktisk godt leve med det, men det er skræmmende, at min kæreste har så stort et kontaktbehov for uforpligtende relationer.... hvorfor?
Han har ringet dertil på alle mulige tidpunkter også midt om natten, hvor jeg jo sover naivt og tror jeg har den mest trofaste kæreste.
Jeg har aldrig haft regulær mistænke, idet han aldrig taler med nogen eller smsèr. Hans telefon/email og andet tyder ikke på utroskab og derfor tror jeg hans ord, men ser bare nogen karekterdefekter, der langt hen af vejen minder om psykisk ustabilitet.
Han græder og græder og tigger mig om at holde ved og give ham en chance. Han truer med selvmord. Når han er sådan er han umulig at nå ind til.
Han angiver at jeg er uundværlig og er hans drømmekvinde.
Jeg er så meget i vildrede. For hvor langt skal jeg gå før jeg bliver ødelagt?
Hvad er det næste jeg skal opdage. Vi stod for at skulle flyte sammen, hvad med den dag der er fælles økonomi. skal jeg så finaserer hans behov? Hvorfor har han disse behov? Er det "normalt"
Jeg er afklaret med at jeg vile acceptere hvis det var utroskab, men jeg er ikke afklaret med at han lyver og endda meget overbevisende. Jeg vil ikke tages som gidsel i hans psykologiske edderkoppespind. Men når han truer med selvmord, må jeg ringe til ham og vi tager sammen til psyk skadestue, der ikke kan gøre noget (er sygeplejersker, så kender godt systemet og det er sååå tungt)
Ja, jeg er sygeplejerske og har vel et omsorgsgen og hold op hvor han sylter på det. Jeg kan godt selv se det og alligevel..... hvad nu hvis det er mig der er galt på den?
Kære alle giv mig feed back og lad debatten begynde.
Jeg har faktisk sagt det er ok han chatter bare det foregår åbent. Jeg tror godt det er muligt at blive afhængig af dette, men han siger bare at han vil stoppe helt så vi kan komme videre sammen, men mit grundlæggende fundament er meget vaklende, idet jeg ikke er sikker på om han er rask og endnu værre, er jeg usikker på, om han vil have hjælp for hans skyld, eller om han bare vil have mig som tryg base og samtidig værre fri som fuglen og møde mennesker der hvor der ingen forpligtigelser er.
puha...... tid til at få lidt søvn.
Take care
Kort.
Har en kæreste, som jeg har haft et år, han er en fyr på 36, der er sød rar flink osv osv ..... you know...
Der har hele tiden været træk ved ham som har forundret mig en del. F.eks er hans kontakt til andre mennesker meget sparsom. Han har hele tiden angivet at de tætte nære relationer til andre, ikke er hans behov.
Mit netværk er ikke megastort, men har dog fire rigtig gode venner, samt perifære forbindelser. Jeg er bevidst om hvad dette giver mig af tryghed samt behovet for at "tale med nogen"
Netop dette behov angiver min kæreste ikke at have. Bare han har mig og kan få lov til at være sammen med mig, så har han alt.
Dette har indtil nu været meget charmerende men men men.....
Opdager for 4 dage siden at han ynder at chatte en del, samt næsten endnu værre... bruger træftelefoner/mødesteder.
Da jeg opdagede dette, tænkte jeg straks på seksuelle behov og utroskab. Måtte virkelig vende den mange gange, før jeg nåede enighed med mig selv om at spørge ind til disse behov.
Først er han benægtende, i en sådan grad der skræmmer mig. Jeg komfronterede ham med, om han nogen sinde brugte dette, hvortil han virkelig var overbevisende i sit nej. Jeg havde dog en udskrift med 90 nummere og først da jeg fremlagde denne, måtte han sige ja.
Han benægter ethvert behov for andre kvinder. Angiver at det er et kontaktbehov fordi han er ensem. Han har ringet rigtig meget i perioder på op til 1200 kroner på en måned.
Det har stået på hele vores forhold
Jeg synes jeg er rummelig og hvis og såfremt han har underlige lyster, kan jeg faktisk godt leve med det, men det er skræmmende, at min kæreste har så stort et kontaktbehov for uforpligtende relationer.... hvorfor?
Han har ringet dertil på alle mulige tidpunkter også midt om natten, hvor jeg jo sover naivt og tror jeg har den mest trofaste kæreste.
Jeg har aldrig haft regulær mistænke, idet han aldrig taler med nogen eller smsèr. Hans telefon/email og andet tyder ikke på utroskab og derfor tror jeg hans ord, men ser bare nogen karekterdefekter, der langt hen af vejen minder om psykisk ustabilitet.
Han græder og græder og tigger mig om at holde ved og give ham en chance. Han truer med selvmord. Når han er sådan er han umulig at nå ind til.
Han angiver at jeg er uundværlig og er hans drømmekvinde.
Jeg er så meget i vildrede. For hvor langt skal jeg gå før jeg bliver ødelagt?
Hvad er det næste jeg skal opdage. Vi stod for at skulle flyte sammen, hvad med den dag der er fælles økonomi. skal jeg så finaserer hans behov? Hvorfor har han disse behov? Er det "normalt"
Jeg er afklaret med at jeg vile acceptere hvis det var utroskab, men jeg er ikke afklaret med at han lyver og endda meget overbevisende. Jeg vil ikke tages som gidsel i hans psykologiske edderkoppespind. Men når han truer med selvmord, må jeg ringe til ham og vi tager sammen til psyk skadestue, der ikke kan gøre noget (er sygeplejersker, så kender godt systemet og det er sååå tungt)
Ja, jeg er sygeplejerske og har vel et omsorgsgen og hold op hvor han sylter på det. Jeg kan godt selv se det og alligevel..... hvad nu hvis det er mig der er galt på den?
Kære alle giv mig feed back og lad debatten begynde.
Jeg har faktisk sagt det er ok han chatter bare det foregår åbent. Jeg tror godt det er muligt at blive afhængig af dette, men han siger bare at han vil stoppe helt så vi kan komme videre sammen, men mit grundlæggende fundament er meget vaklende, idet jeg ikke er sikker på om han er rask og endnu værre, er jeg usikker på, om han vil have hjælp for hans skyld, eller om han bare vil have mig som tryg base og samtidig værre fri som fuglen og møde mennesker der hvor der ingen forpligtigelser er.
puha...... tid til at få lidt søvn.
Take care