Er jeg virkelig...

en så dålig kæreste.
Jeg har et forhold til en mand på 44, jeg elsker ham af hele mit hjerte, jeg syntes han er sød, chamerende, fræk, dejligt, rar og alt mulig andet godt. Men for ham er jeg vist bare en dårlig kæreste. Jeg syntes, jeg gør rigtig mange gode ting for ham, viser ham hvor meget jeg elsker ham og hvor meget han betyder for mig, men det er aldrig godt nok.
Jeg køber mange ting til ham, laver ting for ham, holder fødselsdag for hans datter, tilbyde min hjælp til alt muligt. Foreslå alt muligt vi kan lave sammen, men får bare nej.
Jeg elsker ham så meget, at hvis jeg er en så dårlig kæreste, vil jeg ikke genere ham længere med mit selskab, så vil han få det meget bedre uden mig.
Jeg har det meget dårligt for tiden, jeg opgivet kampen for min søn, jeg føler ikke jeg dur til ret meget. Jeg orker snart ikke mere, alt det jeg gør er forkert. Jeg bor i en af de større byer i provinsen (har boet her i næsten 20 år), men jeg har ikke kontakt til nogen, hele min familie bor 300 km væk.
Mit job er i en lille virksomhed, hvor der kun er mænd, jeg har en kontormedhjælper der kommer en gang om ugen og aflaster mig i mit arbejde.
Lige nu har jeg mest lyst til bare at opgive alt og bare flytte langt væk, til der tingne ikke gør ondt mere

Du er IKKE en dårlig kæreste, du prøver bare at gøre ham tilpas på alle måder, for at vinde hans kærlighed. Enten har han ikke så stærke følelser for dig, som du har for ham, eller også er han alt for forvænt til at give noget igen - også kærlighed.
Jeg tror, du er bedre tjent uden ham, for han er ikke god for din selvtillid. Jeg kender det fra mig selv, da jeg også har tendens til at ofre mig totalt for en kæreste. I øjeblikket er jeg single, det er ikke selvvalgt, men hvor har jeg fået det godt med mig selv.
Vi skal begge forsøge at styrke vores selvtillid på anden måde end gennem en mand. Held og lykke!

... eller skulle du bare have luft. Ud over at du har det skidt, hvad er det så der gør at du er en dårlig kæreste? Hvad siger han?
Kom igen med flere oplysninger, hvis du vil have råd.

du er bestemt ikke nogen dårlig kæreste. Det eneste dårlige ved dig er at, du er for SØD. Hvis du altså forstår hvad jeg mener.... Du giver og får intet tilbage.... Du fortjener langt bedre.
Jeg har selv prøvet noget ligene. Han havde 3 børn og jeg havde ikke nogen. Jeg ønskede mig selv en familie og ville utrolig gerne hans. Han tog mig som en selvfølge og pludeselig ville han ikke vores forhold længere. Jeg fik et chok, for jeg havde jo virkelig gjort alt for ham og hans familie. Jeg fik aldig en forklaring, han smækkede bare røret på når jeg ringede til ham. Han sagde heller aldrig at det var slut. Jeg var dybt rystet, troede ikke at nogen kunne behandle mig på den måde. FØRST 4 ÅR EFTER, fik jeg et brev af ham. Hvor han kom med den latterlige forklaring at han havde problemer med sin eks. kone ang. børnene. Det viste jeg godt og jeg havde jo støttet ham alt det jeg kunne. MEN... han havde savnet mig..... sådan et fjols. J
Jeg var flyttet sammen med den mand jeg har et barn sammen med i dag, og kunne bestemt ikke tænke mig at bytte. Jeg gav han en ordentlig omgang at sådan som han havde behandlet mig, kunne jeg ikke tilgive og jeg havde fundet manden i mit liv. For få uger siden kunne jeg se hans nummer på min nummerviser..... Det er bare ikke særlig rart. Gør han det igen så får jeg nyt nummer.
Søde ven... det som jeg vil fortælle dig er: KOM VIDERE med dit liv, men UDEN ham. Han er ikke noge for dig. Du skal have en kæreste som værdsætter dig for den du er.
Du skal ikke flyttet for "nissen" flytter som regl med. Jeg synes at du skal fortælle din kæreste at, han ikke lever op til hvad en kæreste bør gøre. Brug noget tid på at finde dig selv. Gå i biffen med nogle veninder, tag på café, køb noget nyt tøj i det hele taget forkæl dig selv. Lige pludelig så møder du "mister right".
Pas godt på dig selv.
Knus fra mig.

Du er ikke en dårlig kæreste,men bare hjertens god ved ham,og han fatter bare ikke de gode signaler du sender ham.Nogle mænd er sådan,og de ved det bare ikke selv.Du skal ikke købe ting til ham mere,for de ting han gerne vil have lade ham selv købe dem,og du skal holde igen med at lave for meget for ham,og gør du det nu,fatter han måske hvor god du er/var over for ham.Noget kunne tyde på,at han ikke er voksen nok til dig.
Lykke til dig,jeg føler med dig.

Ja, hvad siger han. Han bliver irriteret på mig lige meget hvad. Jeg ved efter hånden ikke hvad jeg skal gøre, så derfor spørger jeg ham meget om forskellige ting, nogle gange kommer han med et svar og hvis jeg følger det, så hakker han på mig begefter. Siger det var noget tåbeligt noget at gøre.
Jeg har mange problemer med min eks mht vores søn. Jeg har nu opgivet kampen, da jeg både skal slås med min eks og statsamtet. Her har jeg brugt min kæreste rigtig meget, og hver gang min eks er kommet med en lille åbning til samarbejde og jeg har grebet chancen. Siger kæresten, jeg kan godt forstå du griber chancen. Når så det mislykkedes aligevel, siger kæresten, jeg griner sku af dig, at du tror at din eks vil samarbejde, du er da for nem.
Jeg har et "meget" stort fysisk behov for kontakt, jeg har ikke haft det samme behov da jeg var sammen med min eks, men nu er behovet større. Jeg vil gerne have et kys, når man kommer hjem fra arbejde, jeg vil gerne have et lille klem ind i mellem, jeg vil gerne ligge tæt om natten ind i mellem, jeg vil gerne side og holde i hånd i sofaen ind i mellem. Jeg siger ikke det skal være hele tiden eller hver dag. Det er mig der tager initiativ til fyssik kontakt, jeg er træt af ikke at kunne mærke at han er glad for mig. I løbet af de sidste 3 mdr har han taget initiativ til sex 2 gange, han taget initiativ til at give knus 2-3 gange. Jeg ved det lyder åndssvagt når man ligefrem sætter tal på. Men det er for at give indtryk af hvad det er jeg snakker om. Han siger bare at han ikke tænker over det, og at sex ikke kommer af sig selv, underforstået man skal gøre sig fortjent til det.
Min kæreste er meget jaloux, jeg gør alt hvad jeg kan for at han ikke skal have de følelser. Ringer når jeg køre fra job, sender sms i løbet af dagen. Fortæller hvem der ringer eller sms, viser ham dem. Men det kører bare ikke den anden vej. Jeg er jo ikke sammen med andre mennesker, andet end min søn. Jeg har ham hver anden uge, der er jeg hjemme hos mig selv og hvis jeg er heldig kommer kæresten og spiser 1-2 gange i løbe af den uge for at køre igen 2 timer efter. Min søn kommer i seng kl 7, og bruger ca 20-30 min på at putte ham, læse historie osv. Min kæreste gider ikke at være hos mig, for han siger han bare sider der. I den anden uge, hvor jeg ikke har min søn, er jeg hos min kæreste, der er dagsprogrammet, Komme hjem, lave mad, spise, vaske op, glo tv, og så i seng.
Fx i går tog jeg overarbejde, der var ikke andre i firmaet, jeg ringede og fortalte at jeg havde en deadline som skulle overholdes, derfor blev jeg nødt til at blive (jeg har haft meget fravær på jobbet, grundet mange møder i statsamtet, advokat, mm.). Han sagde i en meget hård tone, så kører jeg ud til min mor og du kan bare køre hjem til dig selv (vi bor ikke sammen).
Jeg blev lang tid på jobbet, havde ikke lyst til at køre hjem, derfor kørte jeg hen til min campingvogn for at overnatte der. Jeg skrev en sms til ham for at fortælle hvor jeg var. 1 time senere skrev han jeg gider ikke mere, jeg finder nyt job i morgen. Han arbejder i et lille firma, som jeg har i min fritid, han styrer det som om det var han ejet, jeg står bare for det på papiret og hæfter for gælden (smart for ham).
Hvorfor kunne han ikke bare sige, jeg er ked af du skal på overarbejde, savner, skynd dig hjem. Så havde jeg knoklet røven ud af bukserne for at blive færdig i løbet af ½ time.
Den anden dag, spurgte han indtil hvorfor jeg var så ked af det, jeg er langt nede og alle problem bliver til store problemer, jeg havde ikke lyst til at svare, for jeg kunne ikke bære hvis han begydte at være nedladen eller grine af mig. Til sidst kom det, jeg har opgivet kampen for min søn, jeg bliver ikke hørt de steder hvor de kan træffe afgørelse, de gider end ikke at undersøge om mine påstande om min søns trivsel er rigtig. Jeg dur ikke til noget, alle hakker på mig, jeg kan ikke overskue mit job. Men jeg sagde ikke noget om mit savn af ham, for det har fået at vide 1000 gange, men det hjælper jo ikke.
Han var rigtig sød, holdt om mig, nussede mig som jeg har drømt om i flere måneder, jeg tude bare ikke nyde det for der går nok flere månder inden han gider igen. Fotalte mig at jeg selvfølgelig duede til noget. Så nævte han du er god til at lave frikadeller og du er god til at oral sex... Jeg kan sikkert komme i tanke om noget mere med tiden..

Jeg har bare fornemmelsen af han ikke elsker mig, hvorfor har han mig så, når jeg irriterer ham så meget.

Tak for svaret... Jeg har bare ikke nogle veninder, som jeg bruge tiden sammen med... Men jeg hygger mig med min søn når han er hos mig (hver anden uge).

men det er han!
Han er ikke værd at spilde mere tid, kræfter og energi på - og jeg ved det gør ondt (har selv været der), men du skal have løftet den byrde fra dine skuldre og det i en fart.
Det nytter ikke at flytte - nissen flytter med - med andre ord, du vil stadig tro at det er dig der er problemet.
Pøj-pøj med det .

Det lyder på mig som om, at du trænger til luftforandring - måske uden selv at være klar over det.
Har I talt om den måde du har det på? Hvis I har og han bare er negativ....så er der kun et at gøre. Du må videre.
Du lyder som om, at du gør en masse gode ting for ham, men at det intet nytter...at han egentlig er ligeglad. Er det virkelig det værd? Vi bestemmer selv, hvad vi vil gå med til, når det gælder kærlighed, men for os alle gælder det, at vi ikke må miste modet til livet, på GRUND af kærligheden. Det er ikke altid lyserødt, men der skulle jo helst være gode dage i overtal, når regnskabet gøres op. Hvis ikke, må man finde grunden og hvis grunden ikke er til at løse, så må man enten acceptere eller "move on"...
Begge dele er svært. Det kan være svært at komme videre alene i en periode, men det kan også være lige netop det du trænger til. Ligeledes kan det være svært at blive, når det hele kører så dårligt, men hvis du selv fornemmer at det bare er en overgang, er det måske værd at blive sammen med ham....
Mærk efter!
Knus
-A

Jeg syntes det er syndt for dig at du føler sådan. Ja måske skal du opgive forholdet eller også skal du give din mand en opsang. Det kan jo godt være at han ikke er klar over at du har det sådan. Det kan også være at han syntes du er lidt for meget men snak med ham om det.
Du dur da til meget syntes jeg udfra det du skriver. Desværre har tingene med at falde sammen altså at dårlige tider bliver mere og mere sorte. Du skal kæmpe for at få det bedre og det gør du ikke ved at flygte fra det hele uden an afklaring. Kan du ikke snakke med din mand om problemerne❓måske kan du prøve at skrive lidt ned først.

men er det fordi du ikke vil have en veninde? Eller bare fordi du ikke har nogen du synes er dine veninder. For mig, er det da ikke til at holde ud, hvis jeg ikke havde mine veninder.
Efter at have læst din indlæg igen.... så er det godt nok lidt uhyggeligt for din historie kunne ligeså godt have være min... Jeg købte også alle mulige gaver til min daværende kæreste og ikke mindst til hans børn. Jeg bruge en mindre formue. Når jeg havde fødselsdag fik jeg en flaske vin.... Jeg går ikke op i fin vin eller drikker særlig ofte vin. Flot gave ikke....? Til hans fødseldag købte jeg et dyrt sæt tøj til omkrig 2.000 kr. Sikke et fjols jeg var!
Jeg malede hans hus invendig. Bruge alle mine fridage. Dengang arbejede jeg i 5 dage og havde fri i 5 dage og arbejede i 2 dage og havde fri i 2 dage. Så jeg havde meget fri.
Hver gang vi skulle nogen steder hen, tog vi min bil.... og jeg betalte altid benzinen. Jeg havde godt nok også en langt bedre bil end ham, men deles om benzinen gjode vi aldig.
Søde ven, brug dine penge på dig selv og din søn. Find en som vil dig 100% for det tror jeg desværre ikke han din kæreste vil.
Knus fra mig.

Jeg har skrevet til ham mange gange pr mail, fordi jeg selv syntes jeg er bedre til at formulere mig på skrift, jeg oplever at når vi snakker sammen, bliver det hele vendt rundt at det er mig der er en vatnisse. Når han har læst de mails, er kommentaren ofte, igen et forsøg på en løsning til et problem der ikke er der. Så han tager ikke mine udsagn særlig seriøst.
Jeg savner meget at bo sammen med ham, han kan ikke se at det løser nogle ting. Jeg syntes det løser det med at han kan finde ud af at han ikke har noget at være jaloux over, han vil jo kunne se hvad jeg fortager mig. Jeg savner den følelser af at være der for hinanden, at være fælles om noget. Jeg har fortalt ham jeg føler jeg lever i to verdner, en hvor jeg er hjemme sammen med min søn, hvor jeg savner kæresten. En hvor jeg er hos kæresten, som ikke rigtig viser han er glad for at have mig der, og hvor jeg savner min søn. Jeg hader søndage, den ene søndag skal jeg sige farvel til min søn, den næste søndag siger jeg farvel til kæresten.
Jeg savner kæresten så forfærdelig meget, vi kunne have det så rart sammen. Jeg savner at have en hverdag, med de forskellige gøremål, hyggesnak, og kærtegn. Jeg oplever bare jeg er gæst hos ham, hvor jeg sidder i lænestolen ved siden af ham og glor tv.

ham der er verdens dårligste kæreste!!!
Han piller dig jo helt ned til "sokkeholderne" !!!!
Du er go til at lave frikadeller og oralsex?????
Personligt havde han fået et godt solidt SÆBEØJE af mig og så ud af vagten!!!!

Jeg har altid været meget alene. Da jeg var barn boede vi langt ude på landet. Jeg legede for mig, min søskene var jo i skole, så jeg gik hjemme ved mor som havde travlt med de huslige ting. Jeg har aldrig gået i børnehave. Da jeg kom i skole, var alle børnene bosiden i den lille by, og kunne lige smutte hen til hinanden.
Da jeg var omkrig 12 år flyttede vi og jeg dermed skole, som var en pest. Klikedannelse, drillerier, ødelagt cykel mm hørte ligepludselig til min hverdag.
Da jeg var 16 år fik jeg min første kærste, som jeg begyndte at lege husmor for. For jeg havde fået ind i knolden at man skulle yde før man kunne nyde. Desuden fandt jeg også ud af at sex kunne anvendes til at få lidt opmærksomhed fra andre, i det er tilfælde mænd.
Jeg flyttede som 18 årig fra den ene ende af landet til den anden, da jeg havde fundet en kæreste her. Her var det hovedsageligt hans venner. Der gik 5 år, så kom der en sekrætær ind i billedet.
Jeg fandt en ny, virkelig en sød fyr, en som virkelig elskede mig, hvis alting gik efter hans hoved. Der gik 7 år, så havde jeg mistet kontakten til de få venner jeg havde og min familie. Jeg gik fra forholdet. Herefter var troen på kærligheden væk.
Jeg magtede ikke at leve alene og ønsket om børn blev rigtig stort. Jeg fandt sammen med en gammel kollega, som jeg ikke rigtig elskede, vi fik barn, men det holdt heller ikke. De venner vi havde var hans bardomsvenner, så de blev hos ham, de gider end ikke hilse på mig selvom jeg har kendt dem i 6 år.
Så nu bor jeg alene, har fået en lille smule kontakt med en gammel veninde, men hun har travlt med ny kæreste, barn og job, helt forståeligt.
Jeg oplever det er svært at møde nye mennesker man kan få et venskablig forhold til.
Jeg har prøvet nettet, men folk udgiver sig for at være alt andet end de er. Jeg søger venner, når det kommer til stykket er det den 10. oktober 2009 kl 21.30 til 21.45, det kan jeg ikke bruge til noget.
Jeg har min kæreste fordi jeg ikke har andre. Jeg elsker ham over alt på jorden, ved at hvis vi går fra hinanden, vil jeg stadig elske ham utrolig højt.
Jeg startede i marts måned i en selvhjælpsgruppe, og går der stadig. Det er rart at være der, men det er jo ikke ligefrem venskaber der knyttes der. Vi ved for mange ting om hinanden osv. Min kæreste kan ikke forstå hvorfor jeg har brug for at være der. Men som jeg siger han har sine kammerater og familie lige ved hånden. Han påstår han ikke har nogen, nej, han sidder ikke til middag hos dem hver anden dag. Men han har nogle at dele sine interesser med, som lige ringer, eller kigger ind. Han har nogen han kan være hos når han ikke gider være alene.
Så jo jeg vil gerne have nogle veninder, det kunne være dejligt.

Jeg har ikke min kæreste fordi jeg ikke har andre. Jeg fik skrevet at jeg har ham fordi jeg ikke har andre, sådan noget sludder. Jeg har ham fordi jeg kan li ham, elsker ham, syntes han er dejlig og alt det andet.

Det er ham der bare udnytter dig. Han kommer når det passer ind i hans kram, du får lov til at lave det hele - og han nyder bare.
Det er lettere sagt end gjort, men jeg siger det alligevel: Smid ham ud, det eneste du får ud af det forhold er at kan tryner din selvtillid helt ned, det er der ingen der skal finde sig i, heller ikke dig.
Han er simpelthen bare en magelig egocentreret skiderik, der udnytter dig på det groveste.
Der er masser af dejlige ting derude der venter på dig, du skal bare selv gøre et eller andet for at finde dem.
Du skal ikke opgive din knægt, bare på med vanten og slås videre, både for din og hans skyld, ellers fortryder du det senere hen.
Varm hilsen og good luck! http://john-malmer.dk

og er lidt rystet over hvad du byder dig selv. Har du prøvet at se dit liv lidt udefra... hvis nu det var sin veninde som havde dit liv, og du skulle give hende et godt råd? Hvad ville du så sige til hende?
Du lyder til at være en rigtig sød og fornuftig pige. Men når der er følelser på spil så, er du ikke særlig sød ved dig selv.
Jeg synes ikke at du skal kæmpe for det forhold. Han er kold og afstumpet og gør dig ikke glad. Det da indlysende at, du ikke skal finde dig i at blive talt nedladende til, det er der ingen mennesker som fortjener. Jeg synes derimod du skal kæmpe for din søn, han er da langt mere værd, end at kæmpe for en kæreste, som ikke værdsætter dig. Og ens børn er da altid mere værd end alt andet i denne verden.
Få din kæreste ud af dit firma, også selom han mener at det er hans. Men det er jo dit navn som det står i, og derfor kan du gøre hvad du vil.
Det lyder som om du altid har ofret dit liv for en kæreste og ikke fået dine drømme og ønsker opfyldt. Du skal lære at tænke på dig selv og leve efter dine drømme og ønsker.
Hvis du har lyst vil jeg gerne være din mail-veninde.... Du kan få min mail adr. hvis du har lyst.
Knus fra mig.

Jeg var tæt på at kløjs, da jeg læste at han mener at" sex skal man gøre sig fortjent til".
Der var kæden sgu hoppet af for mig, og havde det været mig der var dig, var han røget ud efter den.
Du skal have lagt din opforende rolle fra dig, og begynde at se lidt mere på hvad du selv vil.
Han lyder som et eller andet overforkælet pattebarn der er vant til at få sin vilje.
Skal han intet yde her??
Hvad pokker vil du med en der nedgøre dig ved først kommende lejlighed??
Jeg kan se du overvejer at flytte sammen med manden, så bliver det da vist først rigtig galt.
Så kan du bruge resten af dit liv på at "gå i et med tapetet
", og kun komme frem når det passer hertugen.
Er det det du vil bruge dit liv på, husk du har kun det ene
at gøre med.
Hvis jeg kunne "styre dig", så var det ud med ham, og så begynder du at gøre ting DU kan lide.

De kærligste hilsener fra kvinde på 43

Tak for alle svarene. Jeg tror jeg har fundet svaret igennem jeres indlæg. Ja jeg er en dårlig kæreste, fordi jeg ikke sætter grænser for hvad jeg vil finde mig i. Det bliver bare vendt indad, og oppe i min knold, bliver det til at det hele er min skyld.
Så hvis forholdet skal forsætte bliver også efter mine begreber og ikke kun efter hans. Hvis forholdet ikke skal forsætte, ja så bliver jeg rigtig ked af det, men jeg har min stolthed i behold. Håber i forstår hvad jeg mener.
Mht min søn, så er jeg slidt op. Ikke fordi jeg vil frasige mig min søn, tværtimod. Jeg orker ikke kæmpe mod systemet. Jeg tør ikke sætte mit samvær med min søn på spil. Jeg har drengen hver anden uge, og har søgt den fulde forældremyndighed. Men som min advokat sagde, du skal være villig til at risikere at drengens far får den fulde forældremyndighed og at du kun får samvær hver anden weekend.
Med den måde systemet arbjeder på tør jeg ikke løbe den risiko. Drengens far har jo formået at få bl.a statsamtet til at tro mere på ham, samt den nye lov der træder i kraft den 1/10, der giver fædre flere rettigheder. Jeg oplever at systemet ikke længere skal tage hensyn til barnets tarv, men kun til faderen.

Har han ikke lige fortalt dig, hvorfor han har dig? Frikadeller og god oralsex. Det er da et svar. Jeg er bange for det også er SVARET!
Helt ærlig, hvorfor i alverden skulle han dog lade dig rende? Hans "jalousi" handler om at du da ikke skal opdage nogen, du kan sammenligne ham med, for han ved da godt den er helt helt gal.
Det er sjældent det kan betale sig at lede efter en dybere mening med den slags mænd, men vi gør det fordi vi simpelthen ikke acceptere svaret eller ikke tror vore egne ører.
Uheldigvis er det oftest sandheden de siger.

så han får søgt sig et andet job. Jeg har lavet samme "nummer" som du. Det kostede en kvart million. Som JEG har arbejdet af og som han har hævet/brugt i firmaet.

kæreste. Du er bestemt en for GOD en af slagsen, der ligger problemet.

Mange mænd kan slet ikke klare, at nogen vil dem godt, de føler dem omklamret. Jeg tror måske, at du skal prøve at trække dig lidt tilbage fra ham og lade ham taget initiativet.
Selvfølgelig dur du til noget. Vi alle rammes af nogen kriser som kan være sværre at håndtere. OP med humøret.

Det med ikke at ha kontakt til andre kender jeg selv for godt. I hvilken by bor du.?
Det sidste med at flytte, ændre jo ikke ved noget, sikkert det modsatte.

Smid evt en mailadresse, hvis du har lyst til kontakt

IGEN op med humøret.

God dag Jannie

du skal VÆK fra ham. Han laver jo psykisk terror mod dig. Det holder han IKKE op med.

Jeg sidder og bliver så GAL. Han er den typiske egostisk, hvor det hele skal være på hans præmisser.

Du er meget bedre tjent med, ikke at ha ham som kæreste.

Mvh Jannie.

Ja så lader det ikke til I er enige omkring det at bo sammen. Hvis han slet ikke vil flytte sammen og det er så vigtigt for dig så syntes jeg du skal overveje det forhold.
Jeg må indrømme at jeg ikke selv ville være så interesseret i at bo sammen med en. Det som kunne afholde mig er nok frygten for ja stilstand. Jeg sætter utrolig højt pris på min frihed og synker hen hvis jeg lægges i bånd. Jeg kunne være bange for at blive træt af en kæreste hvis vi hele tiden skulle være sammen (altså bo sammen) men tilgengæld ville jeg da opleve noget med hende når vi så var sammen.
Du har det på en anden måde og spørgsmålet er om du kan få det sammen med ham ?
Det lader til at han slet ikke forstår situationen fra din side. Men hans er ikke bedre eller mere rigtige end dine. Han kæmper for sine ved at søge at løse dine problemer udfra hans eget synspunkt. Tror det er derfor han virker til ikke at tage det seriøst.
Jeg kender ikke hans begrundelser for ikke at ville flytte sammen så kan ikke hjælpe med så meget.

Jeg vil bare sige jer: Tusind tak for jeres ærlighed - jeg føler mig pludselig ikke så alene som jeg har gjort. Bortset fra det med barnet, så kunne det være den samme mand som fik mig helt der ude hvor jeg aldrig burde været kommet!
Nu er jeg HELDIGVIS kommet ud af det og kan kun sidde og undre mig over hvad pokker det var der foregik i mit hoved og hvor jeg havde gjort af min forstand. Hele oplevelsen og lektionen var dyrtkøbte - både økonomisk og menneskeligt. Økonomien skla jeg nok stille og roligt få på plads - de menneskelige omkosntninger kommer nok til at varer lidt længere.
Vh: kontormus

Tak for de søde tilbud om mail veninder. Jeg har det bare ikke godt med at skulle uddele min mailadresse offentligt. På den anden side kunne jeg godt bruge nogle at skrive eller mødes med eller hvad det nu bliver til.
tænker lige over det.....

Jeg har læst alle dine indlæg igennem.

HOLD DA OP hvor du minder om mig selv. Det er bare skræmmende.

Det er som at læse hele min livshistorie.

Jeg har selv altid været den, som har ofret mig for andre uden at modtage noget til gengæld.

Og ja, jeg forsætter med det, selvom jeg ved det kun gå ud over en og det er mig selv.
Jeg har i sidste 2 år elsket en mand, gør stadig. Selvom jeg vidste, han ikke kunne blive min kæreste. Det har kostet mig tid, kræfter og penge. Jeg har brugt masser af penge på at købe gaver til ham, til at købe tøj mm til mig selv, så han kunne være bekendt at følges med mig. Total nyt til min seng mm. så vores "rede" var pæn og indbydende. Stillet mig til rådighed, når han havde tid. Det eneste jeg har fået ud af det er SMERTE.

Mit råd til dig ud fra mine oplevelser er: STOP det forhold, det er ikke ligeværdig, han ønsker ikke DIG, kun dine serviceydelser oralsex og frikadeller. Det kommer til at gøre ondt, men gør det bestemt alligevel. Du trækker kun pinen ud for dig selv. Han ødelægger din selvtillid og selvværd. Det er der ikke noget menneske, som er værd.

Ønsker du en mail-veninde, er du velkommen til at skrive til mig: netekolding@hotmail.com

HELD og LYKKE

Kærlige knus Nete
(som virkelig selv bare trænger til at blive holdt af og om)

og derefter skrive til mig. Men tænk over det....
Knus fra mig.

bliver draget af de forkert mænd. Og det kan godt blive en dyre affærde. Dejligt at høre at du er på den gode side af det hele igen. Men det tager desværre lang tid. Og det gør ondt i den tid. Knus til dig.

men her en månede efter må jeg konstatere at det gjorde også ondt da jeg var idet - og det var ikke "kun" de blå mærker der gjorde ondt....Smerten er anderledes nu - nu er det den smerte der følger med selvransagelse og dyb undren over at have svigtet mine egne principper for en ensom dybt alkoholiseret,voldlig, bedragende,lystløgner. (Gad vide hvorfor han er ensom ?!!??)
Men jeg skylder ham også tak..TAK fordi han fik vist mig sider af mig jeg havde glemt jeg havde, tak fordi hans adfærd fik mig til at indse at jeg dælme fortjener bedre, tak fordi hans adfærd ikke fik mine venner til at svigte mig, tak fordi hans adfærd fik min søn til at indse hvor meget jeg betyder for ham.
Jeg ønsker ham intet ondt - jeg ønsker ham absolut INTET..hverken godt eller skidt - jeg har fået det jeg egentlig ønsker mig mest af alt: Ham ud af mit liv - og så er regningerne på alle planer egentlige bare små påmindelser om at lytte til mine instinkter. Heldigvis har jeg mødt en rigtig sød mand - som jeg har fortalt hele historien til, og han virker ikke som om han er ved at gå i bro for at bevise at han er modsat - han ER ganske enkelt ikke i stand til at opfører sig så sygt overfor hverken mig eller et andet menneske, og uden ham den syge havde jeg ikke mødt ham den nye..så også det skylder jeg Exen TAK for *S*

kan også ske her:
susanne.larsen@sol.dk
Kan ikke love at vi bliver veninder, menkanlove en lyttende medsøster der har prøvet turen - ligesom så mange andre - opbakning kan vi muligvis alle bruge, og ingen karlsmarte bemærkninger, for hvis man ikke har stået i suppen ved man sgu ikke hvor varm den er!

Jeg er mand, gift og har det ca som dig. Jeg kunne godt tænke mig at finde en, der opfører sig nogenlunde som dig. Jeg har også snart opgivet.
Hvis han er så kold og utaknemmelig som du skriver, så skod ham. Du vil nemt kunne finde en mand, der er klar til at save sin ene arm af, for at få det du giver. Held og lykke med det hele

Tit hvis man giver for meget af sig selv, bliver det taget for givet. Jeg tror først din fyr her vil indse det når du siger nok er nok, jeg gider ikke at rende rundt som en klovn for dig. og muligvis være mopset over at gøre noget du ikke har lyst til, ja den dag vil han respektere dig.
Egentligt kan du heller ikke være sikker på han bryder sig om alle dine service ydelser!!
Med hensyn til med din dreng så prøv at acceptere situationen, og husk at ingen er perfekt.
Med hensyn til din bopæl, måske det er en mulighed at flytte hvis det er fordi du bor for tæt på din utilfedse mand. Ellers kan det være svært at komme over

de henne, de her fyre som vil skære sin ene arm af. Det skal jo også være en som tænde mine følelser. Jeg har jo ligesom prøvet det andet... hvor man bare mere eller mindre er venner

og alle vegne. Men de kommer ikke og ringer på og spørger om du er ledig. Du må selv vise interesse. Det kunne du til en start gøre ved, at skrotte Prince Charming
Jeg håber da ikke dine følelser bliver tændt, af at blive trådt på af din nuværende filejs ?
Han lyder ikke videre fiks

Kære Kvinde 37.
Undskyld, jeg er så direkte i overskriften til mit indlæg ... det trigger mig lidt, at du skriver, at du savner ham forfærdeligt meget, at I kunne have det så rart sammen. Og så fortsætter du med at skrive, at du oplever bare at være gæst hos ham, hvor du sidder i lænestolen ved siden af ham og glor tv. Hvad får dig til at tro, at det vil ændre sig, hvis I flytter sammen? Jeg tror, du kun ville få meget mere at lige præcis dét, du har lige nu!
Kære Kvinde 37 - jeg tror, at det du i virkeligheden savner er EN kæreste, en at holde af og en, som holder af dig. Det kan jeg sagtens forstå. Men ud fra de beskrivelser, som du har givet ham din nuværende kæreste i denne tråd - er det menneske, du ønsker som partner, IKKE HAM.
Han opfylder ikke ret mange af dine behov - hvis overhovedet nogen af dem. Han virker ligeglad med dig og uinteresseret i dit liv. Han gider ikke sex med dig, kun hvis du har gjort noget for at gejle ham op. Faktisk er jeg ret sikker på, at han har ret i, at det ikke løser nogen ting at flytte sammen. Han vil fortsætte linjen og måske også blive endnu mere irriteret over dig og dine behov.
Kære dig.
Du har RET til at have disse behov og de er fuldstændigt almindelige!
At han ikke vil møde dig på bare nogle af disse behov - og ikke engang lytte til dig - eller på nogen måde tage dig alvorligt, gør ham uegnet til at være din kæreste.
Han opfører sig sandelig ikke som en kæreste! Han opfører sig som en bundforkælet teenager, som kun vil nyde, eje - og ikke yde noget som helst.
Og så kan jeg altså ikke lade være med at blive vred over, at du tager ansvar for hans jalousi. Du skal da ikke flytte sammen med ham for, at han kan finde ud af, at han ikke har noget at være jaloux over ... fordi han kan se, hvad du foretager dig??
Jeg kan langt bedre forstå, hvis begrundelsen for at flytte sammen f.eks. var, at I elsker hinanden (BEGGE TO!) så højt, at I ikke kan undvære hinanden i dagligdagen.
At I har så meget lyst til at være sammen i dagligdagen - begge to - at det at flytte sammen er en helt naturlig følge. At I er interesserede og engagerede - begge to - i hinandens liv. For mig at se er det kun dig, der opfylder rollen som kæreste ...
Han er ikke god for dig. Han er i færd med at underminere enhver rest af selvværd, du måtte have tilbage. Du skal altså ikke gøre dig *fortjent* til hans interesse ...
Hvordan skal du gøre det? Er det først, når du har lavet mad, vasket tøj, ryddet op, gjort rent, at han gider dig?
Du har al mulig ret til at have en forventning til et parforhold om, at du kan være glad (uden at bekymre dig om, hvad han tænker), du kan tage på overarbejde (uden at bekymre dig om, hvad han tænker!!), du kan overnatte i din campingvogn (UDEN at aflægge rapport til ham om, hvor du er - han havde selv bedt dig om at "forsvinde" ... (som "straf" for, at du skulle arbejde over?))
Jamen, altså. Mit blod koger.
Stop, Kvinde 37. Han udnytter dig - og du lader ham gøre det.
Prøv at tænke mere over, hvordan det ideelle parforhold ville være for dig?
Hvad skulle der til?
Hvad skal være tilstede, så du trives og er lykkelig?
Tag IKKE udgangspunkt i din nuværende kæreste - jeg tænker mere, at det handler om at finde ud af dine værdier i et parforhold. Hvad lægger du stor vægt på?
Når du har lavet en liste over de ting, følelser, værdier, som du synes, skal være i dit ideelle parforhold, kan du prøve at sammenligne med, hvad du har nu i med din nuværende kæreste.
Jeg håber, du kan mærke den gode intention bag mine lidt hårde - synes jeg selv - ord.
Jeg håber at "ruske dig lidt", så du ser på dit forhold, præcis som det er - og ikke, som du ønskede, det skulle have været.
Du ved, hvad du ville få sammen med ham - hvis I flyttede sammen. For du har det allerede. Det er dét, du ville få .... mere af.
Du har ret til at være glad.
Du har ret til at få dine basale behov opfyldt i hvert fald langt hen ad vejen.
Du har ret til at blive taget alvorligt.
Du har ret til at blive hørt / lyttet til.
Du har ret til at være et *menneske* med behov, ønsker og drømme.
Hvis ikke han kan forstå det, fortjener han ikke DIG.
Kærligst,
spirea

for et rigtig godt indlæg, som jeg osse kan bruge.

Ingen fortjener at blive brugt som tjenestepige.

Det kvindes "kæreste" gør overfor hende, er det mange andre mænd gør. De ønsker kun at nyde på bekostning af andres følelser.

Mvh Nete

Det glæder mig du endelig er kommet dertil og kan holde tungen lige i munden, når andre kommer herind med de samme problematikker, som du kom med for et par år siden.
Men kan du huske, hvor vred du blev, når vi skrev det til dig, som du nu skriver til andre. Godt for dig, det har ændret sig.
Må du have en god søndag.

ved ikke helt, hvad du mener med det første.

Mit problem er jo ikke helt løst endnu, har jo stadig så mange følelser for den mand. Selvom jeg ved, han ikke fortjener hverken dem eller mig.
Og det gør ONDT at ha de følelser.

Men lige dette indlæg kom på det rette tidspunkt for mig. Det fik mig jo til netop at indse, at han ikke er mig værdig. Jeg hverken kan eller vil prøve på at redde ham mere. Hvis han vil drukne i hans problemer, er det hans eget valg.

Hvis han tror, at han kan være sammen med en på 35/36 år, som han siger, er erstatning for hans egen døtre og så endda elske med hende.tjaaa. Og lige det med den aldersforskel var han efter mig for, dengang vi mødtes, fordi jeg var sammen med en, som var 9 år yngre end mig. Det mente han var forkert og nu, ja, er han sammen med en, som er 17 år yngre og endda næsten på alder med hans ældste datter.

For mig er der noget, som virker meget forkert.

Det værste er alle hans løfter over for både mig og min datter. AT vi skulle derover til ham, sammen på ferie efter den 15.9 til Prag mm. Alt det var noget, han selv glædede sig til. Snakkede om huskøb, det kunne VI ikke få råd til i år. Alt den slags. LØGN LØGN.

Fatter ikke nogen vil og kan leve på løgne.

Selv god søndag, Nete

Kære Nete.
Jeg blev glad for din respons - det gi'r mere blod på tanden til at kommentere, så tak for det :-)
Kh,
spirea

Kan det siges, og håber det vækker kvnde37 op til dåd.
Det med man har "ret" tolker jeg så ikke som en ret, det er for meget jura...F.eks.mener jeg ikke, at jeg har RET til at kræve min mand opfylder så og så mange BEHOV!
Men rigtigt at man i et forhold ikke skal holde sig tilbage mht. at stille forventninger eller krav omkærlighed fra sin partner. Det er kærlighed projektet handler omher,og den er man to om, så "strejker" den ene falder projektet til jorden.
Kvinde37 bærer størstedelen i det forhold...det bliver pain in ass,hvis hun ikke kommer op af hullet nu og kræver, der er balance i forholdet.
Hvor kan kærlighed dog ødelægge mange kvinders liv ....

også jeg vil takke dig - jeg håber du fik rusket på i kvinde 37 - for du fik da givet mig et kærligt los i bagdelen *S*. Inderste inde vidste jeg godt alt det du skrev, men af en eller anden grund kunne jeg ikke relatere det til min egen situation - kan nu se at hvis det havde været en veninde eller familie medlem der havde befundet sig i den situation jeg gjorde, havde jeg flået håret ud af mit hoved i bare fortvivlelse *S*.
God mandag ønsker Kontormus dig, dine - og SOLens brugere.

liv kunne jeg forestille mig, jeg tror ikke kvinder har patent på at opleve ugengældt, eller øse kærlighed på en der bestemt ikke fortjener det.

jeres svar. Jeg kan sagten se jeres point. Jeg fik talt med kæresten i weekenden. Han fatter ikke hvad jeg taler om, kan kun se tingene ud fra hans synspunkt. Jeg ved faktisk ikke hvad han vil, så det er mig der skal sætte stregen. Det må jeg gøre når jeg bliver klar til det.