Er jesus opdigtet?
Har jesus overhovedet eksisteret?
De utrolige(!) historier, vi kan læse i Det Nye Testamente, skulle have sket, mens Tiberius var kejser i Rom. En periode, hvor dannelse og kultur var i højsædet, og en periode hvorfra vi har bøger nok til at fylde et helt bibliotek.
Bibelen fortæller os, at himlens stjerner markerede Jesus' fødsel, at Jesus kunne genopvække døde, gå på vandet og uddrive dæmoner. Da Jesus døde. blev himmelen sort i tre timer, et jordskælv flængede tæppet i templet, og masser af døde mennesker genopstod fra graven og gik ind i Jerusalem. Alt dette skete under påsken, hvor hele Israel var valfartet til Jerusalem.
Alligevel er disse begivenheder ukendte for samtidens historikere og forfattere: Philo, Seneca, Martial, Juvenal Lucian, Tacitus, Plinius den Ældre, Plinius den Yngre, Svetonius o.s.v. o.s.v.
En historiker, der især burde have hørt om Jesus, er Flavius Josephus. Han var jøde og blev født i Jerusalem år 37 - det vil sige 4-7 år, efter at Jesus skulle have udrettet sine mange undere. Hans far, Matthias, var præst (født år 6), så man skulle tro, at Josephus havde hørt alt om de undere, der for nyligt var sket i Jerusalem. Som ung mand var Josephus skiftesvis medlem af essenerne, farisæerne og saddukæerne, men ingen af disse hellige mænd har åbenbart fortalt noget om, at Universets Hersker fornyligt skulle have gået rundt i byen.
Under krigen mod romerne blev Josephus hærfører. Da han blev taget til fange af romerne, skiftede han lynhurtigt karriere til spåmand, og fortalte general Vespasian, at han (Vespasian) skulle blive den messias, som der var spået om i Det Gamle Testamente. Få år efter blev Vespasian virkelig romersk kejser, så det ud til, at Josephus var god til at spå, og han blev adopteret af den kejserlige familie og tog deres familienavn, Flavius.
Senere skiftede Josephus endnu engang karriere og blev historiker. Han skrev 7 bind i serien Den Jødiske Krig og 20 bind om Jødefolkets Historie. Stort set alt, hvad vi ved om Herodes, Johannes Døberen, Pontius Pilatus o.s.v. uden for Bibelen, har vi fra Josephus.
Det skal dog pointeres, at Josephus var en hof-historiker, der levede på kejserens nåde. Som krigsfange skulle han havde været henrettet, hvis ikke det var fordi, at han var i stand til at komme med netop de forudsigelser, kejser Vespasian ønskede at høre. En rød tråd i Josephus' bøger er, at jøderne på grund af deres stædighed har mistet Guds gunst, og at Vespasian er den Kristus, som Det Gamle Testamente har profeteret om. Se bare historien om Stjernen over Jerusalem, hvor Josephus håner jøderne, fordi de ikke kunne forstå, at en lang række tegn betød, at Vespasian skulle blive den nye verdenshersker.
Som hof-historiker for den romerske kejser kunne man vente, at Josephus ville håne Jesus, eller bortforklare ham eller nedvurdere ham - men det afslørende er, at Josephus i sine 30 bind ikke nævner Jesus. Præstesønnen Josephus aner ikke, at Universets Hersker skulle have gået rundt i Jerusalem få år, før Josephus blev født. Josephus var på besøg i Rom i år 63, og han boede der fra år 70 til år 99 - den by, hvor Paulus skulle have prædiket i flere år, og hvor Peter skulle have grundlagt den katolske kirke, men heller ikke det aner Josephus noget om. I dag er der to steder, der nævner Jesus - dels en bisætning om broderen til Jesus, som kaldtes Kristus, hvis navn var Jakob, og dels et lille skamrosende afsnit, som er et tydeligt falskneri - det såkaldte Testimonium Flavianum.
http://home9.inet.tele.dk/mha/Josephus-kristus.htm
De utrolige(!) historier, vi kan læse i Det Nye Testamente, skulle have sket, mens Tiberius var kejser i Rom. En periode, hvor dannelse og kultur var i højsædet, og en periode hvorfra vi har bøger nok til at fylde et helt bibliotek.
Bibelen fortæller os, at himlens stjerner markerede Jesus' fødsel, at Jesus kunne genopvække døde, gå på vandet og uddrive dæmoner. Da Jesus døde. blev himmelen sort i tre timer, et jordskælv flængede tæppet i templet, og masser af døde mennesker genopstod fra graven og gik ind i Jerusalem. Alt dette skete under påsken, hvor hele Israel var valfartet til Jerusalem.
Alligevel er disse begivenheder ukendte for samtidens historikere og forfattere: Philo, Seneca, Martial, Juvenal Lucian, Tacitus, Plinius den Ældre, Plinius den Yngre, Svetonius o.s.v. o.s.v.
En historiker, der især burde have hørt om Jesus, er Flavius Josephus. Han var jøde og blev født i Jerusalem år 37 - det vil sige 4-7 år, efter at Jesus skulle have udrettet sine mange undere. Hans far, Matthias, var præst (født år 6), så man skulle tro, at Josephus havde hørt alt om de undere, der for nyligt var sket i Jerusalem. Som ung mand var Josephus skiftesvis medlem af essenerne, farisæerne og saddukæerne, men ingen af disse hellige mænd har åbenbart fortalt noget om, at Universets Hersker fornyligt skulle have gået rundt i byen.
Under krigen mod romerne blev Josephus hærfører. Da han blev taget til fange af romerne, skiftede han lynhurtigt karriere til spåmand, og fortalte general Vespasian, at han (Vespasian) skulle blive den messias, som der var spået om i Det Gamle Testamente. Få år efter blev Vespasian virkelig romersk kejser, så det ud til, at Josephus var god til at spå, og han blev adopteret af den kejserlige familie og tog deres familienavn, Flavius.
Senere skiftede Josephus endnu engang karriere og blev historiker. Han skrev 7 bind i serien Den Jødiske Krig og 20 bind om Jødefolkets Historie. Stort set alt, hvad vi ved om Herodes, Johannes Døberen, Pontius Pilatus o.s.v. uden for Bibelen, har vi fra Josephus.
Det skal dog pointeres, at Josephus var en hof-historiker, der levede på kejserens nåde. Som krigsfange skulle han havde været henrettet, hvis ikke det var fordi, at han var i stand til at komme med netop de forudsigelser, kejser Vespasian ønskede at høre. En rød tråd i Josephus' bøger er, at jøderne på grund af deres stædighed har mistet Guds gunst, og at Vespasian er den Kristus, som Det Gamle Testamente har profeteret om. Se bare historien om Stjernen over Jerusalem, hvor Josephus håner jøderne, fordi de ikke kunne forstå, at en lang række tegn betød, at Vespasian skulle blive den nye verdenshersker.
Som hof-historiker for den romerske kejser kunne man vente, at Josephus ville håne Jesus, eller bortforklare ham eller nedvurdere ham - men det afslørende er, at Josephus i sine 30 bind ikke nævner Jesus. Præstesønnen Josephus aner ikke, at Universets Hersker skulle have gået rundt i Jerusalem få år, før Josephus blev født. Josephus var på besøg i Rom i år 63, og han boede der fra år 70 til år 99 - den by, hvor Paulus skulle have prædiket i flere år, og hvor Peter skulle have grundlagt den katolske kirke, men heller ikke det aner Josephus noget om. I dag er der to steder, der nævner Jesus - dels en bisætning om broderen til Jesus, som kaldtes Kristus, hvis navn var Jakob, og dels et lille skamrosende afsnit, som er et tydeligt falskneri - det såkaldte Testimonium Flavianum.
http://home9.inet.tele.dk/mha/Josephus-kristus.htm