Er jv ikke bare lidt barnlige?

Jeg har sådan en fornemmelse af at jeg snakker med børnehave børn, når jeg debattere med jehovas vidner.
Over for ateisten/andre tros samfund
JV'er:jamen min far er almægtig, og tror du ikke på det jeg siger, så kommer han og slår dig ihjeld!
'nå nå tak' tænker man bare. men hvad med at argumentere for din sag i stedet for at ty til trusler?
over for andre kristne, er det lidt lige som søskende der slogs.
JV'er: 'jamen vores far elsker mig bare mere end han elsker dig, fordi jeg gør hvad han siger! faktisk tror jeg slet ikke på at du er en af hans børn! Og gør du ikke som jeg siger, så kommer far og slår dig ihjeld!'
jeg kan huske som barn så ungik man disse tumper, de var simpelthen ikke ens tid værd.
og når alt kom til alt, så var der jo ikke noget i disse trusler, kom der far ind i billedet, jamen så var det gerne det truende barn, der fik en reprimante, eller også kom ens egen far over og gav dem tørt på.
så jeg må tilstå, jeg har frygteligt svært ved at tage dennesekts trusler alvorlige, for vi kan jo bare se hvor lidt de snakker sandt, bare i forhold til bibelen.
og profeter, kan de heller ikke kalde sig, for deres ord, bliver heller ikke sandt.
jehovas vidner er bare som en sten i skoen. man bare godt vil være fri for.
men desvære, er de jo i stand til at bedrage/true syge og svage mennesker ind i deres sekt.