Er lighed en forudsætning for solidaritet?

Ja, jeg spørger bare.

Vil jeg gerne vide?
:)

f.eks
1) materiel lighed
2) lighed for loven

Nej materielt, der ser jeg ingen grund til, hvorfor man ikke kan være det, gør du?
Lighed for loven, der ser jeg måske en nødvendighed?
Hvilke baggrundstanker har du for dit spørgsmål?
:)

dvs ægte venstrefolk mener ikke, at ulighed giver problemer, men jeg mener, at det vil ødelægge sammenholdet og individualisere samfundet i en sådan grad, at man må påregne øget kriminalitet. Selv uden øget kriminalitet vil det måske få folk til at handle samfundsskadeligt eller blot uden omtanke for deres medmennesker, og som vil koste resourcer.

Når jeg tænker i ligheds baner, er det ikke nok for mig, at indkredse det materielle og lovgivningen, i forhold til solidariteten.
Jeg finder mange andre punkter, hvor solidariteten kan sprede sig – dog som du er inde på, ser jeg den desværre sjældent og jo fornemmer det er konsekvensen af individualiseringen, som du er inde på.
Men hvorfor kun gøre det op i de to nævnte, altså lovgivningen og det materielle?
Til sidst, jeg ser heller ikke kun det materielle, som skyldner for øget kriminalitet? Lovgivningen skal vi alle indrette os efter med mindre, der er flertal for en anden reform.
:)

..at et homogent samfund forhindrer kriminalitet? Hvilke mekanismer mener du som skaber kriminalitet i et samfund med økonomisk ulighed, er det egoisme, jalousi, grådighed eller hvad?

opdragelse hjemme fra i trygge omgivelser, ansvarlighed og stimulering.
Frem for styring oppe fra og ned.
Hvis jeg må svare?
:)

Folk holder sig tilbage med at begå kriminalitet, fordi de generelt tror på systemet.
De fleste ser lovgivningen, som en kontrakt imellem landets borgere. Så længe naboen overholder denne kontrakt, så vil man også selv gøre det.
Men samtidig må systemet også tilvejebringe muligheder for, at ganske almindelige mennesker kan trives.

Jeg er helt enig med dig, det drejer sig primært om moralsk opdragelse og ansvarlighed,,

Jeg tror ikke på denne sætning: ” Folk holder sig tilbage med at begå kriminalitet, fordi de generelt tror på systemet.”
Det vil være det samme som, at skrive at folk bærer konsekvensen af en autoritær opdragelse, hvilket for mig ikke at se nogen steder – netop pga. individualiseringen.
Selv om jeg tror den autoritære form er på retur pga. frustration over individualiseringen, resultatet er bare ikke til, at se endnu.
Men en anden vinkel er, at folk læner sig tilbage i forhold til ansvarlighed i den opdragende del, da de finder lovgivningen som den dannende.
:) Krampen

Jeg er enig, men jeg mener ikke at økonomisk ulighed betyder en forringelse af ens muligheder i et socialt-liberalistisk samfund som det danske. Den ulighed der snakkes om, handler jo ikke om at stille nogen dårligere end de er idag, men problemet er jo, at økonomisk formåen er det komparativt begreb. Derfor føler man sig pludseligt dårligere stillet hvis en befolkningsgruppe pludselig har mere til sig selv, fordi de måske ikke bliver brandbeskattet i samme grad som tidligere. I et land som Danmark skaber dette jo som regel kun jalousi og det finder jeg beklageligt.
Jeg mener, at en vis grad af økonomisk ulighed afspejler et dynamisk samfund hvor folk bliver belønnet for, at udvise noget initiativ og tage en risiko i deres liv. Jeg mener derfor at det er en vigtig samfundsopgave ikke at straffe de "ydere" som virkeligt gør en indsats for samfundet, i form af den vanvittige brandbeskatning vi ser p.t.

Hej Ass. 2
Hmm ........ som I er inde på er lighed forskellige ting og jeg tror at mange ser forskelligt på det. Lighed for loven er en selvfølgelighed for de fleste, men de andre ligheder vil nok svinge lidt efter politisk observans. Min påstand er dog at de skandinaviske "lighedssamfund" sikre en uhørt høj grad af sammenhængskraft og dermed "solidaritet" i samfundet. Om det så er ægte solidaritet ved jeg ikke. Tror også der findes folk der bare ikke mener at et samfund som det danske kan "stå ved" at folk fx. flyder på gaden fordi det ikke passer med vores image som et af verdens bedste samfund.
Så er der den gammeldags form for solidaritet, hvor solidariteten ligeså meget var et udtryk for magt "sammen er vi stærke". Denne solidaritet blev jo født af ulighed, først og fremmest på arbejdsmarkedet, og måske kan man se den vigende tilslutning til fagbevægelsen, som udtryk for at den gamle ulighed er udjævnet og dermed er den form for solidaritet aftagende.
Egentlig tror jeg at tanken om at vi alle har forholdsvis lige muligheder i samfundet er den bedste garant for solidaritet i *vores* samfund. Tilgengæld tror jeg at solidariteten med andre - udenfor vores samfund - er stærkt aftagende. Uanset hvad man mener om fx. dansk u-landsbistand, så synes jeg det er tankevækkende, at det var et valgkampstema i 2001..........
1-2-3