Er mænd bange for stærke kvinder?

Jeg vil gerne have noget nuance på det her spørgsmål. For det første har jeg ikke nogen som helst anelse om, hvornår man egentlig ER en såkaldt "stærk kvinde". Jeg ved, jeg selv umanérlig tit får betegnelsen, men jeg FØLER mig ikke spor stærk. (Her er naturligvis tale om MENTALT STYRKE)
Jeg synes, det er uvæsentligt for forhold mellem mennesker...alle har styrke...jeg styrketræner altså ikke og GIDER sgu da ikke vinde i nogen konkurrence om at være STÆRKERE end nogen, som jeg slet ikke har bedt om at deltage i
Og det kan jo være jeg mangler nogle stærke mentale briller her.....
For jeg hører til gengæld tit, at mange mænd ikke kan tåle at tabe i "konkurrencen" mod stærke kvinder...Hvad er det mon for mænd, der definerer at forskellen mellem dem selv og nogle af de kvinder de ikke vil have med at gøre er STYRKE?
Mennesker af begge køn, som matcher mig...både i forhold til venskab og til kærlighed...de ser netop interaktionen mellem mennesker, som et samspil. Lidt gensidig drilleri, flirt, leg, men udveksling, støtte, opbakning, konkret hjælp - altså samspil.
Er jeg totalt tonedøv her? Er det ikke en myte at mænd er bange for stærke kvinder?

at jeg ser det jeg vil definere som "stærke" kvinder som singler. Og ikke af eget valg. Måske har jeg også bare de farvede briller på, men jeg SYNES at det er påfaldende flere gange at jeg ser stærke kvinder uden kæreste :-/
Afkræft endelig min teori :-)

du kan hente i denne
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=554386

...

Hvis du LÆSER den debat, du linker til, kan du se min deltagelse i den...og så kan du måske også forstå, at når jeg er blevet inspireret til at starte en anden tråd med et andetomdrejningspunkt, er det fordi jeg mener det det vil være at gå ud over emnet i Hende_der_smiler's debat og således flytte debattørernes opmærksomhed væk fra det fokus, hun har valgt. Det er dårlig debatskik, så derfor har jeg startet denne tråd....
Måske det er fint at linke til andre debatter, men i mine øjne er det absolut smartest at gøre, hvis det indgår i en større sammenhængende holdningstilkendegivelse.

Holder de op med at være "stærke", når de er afsat eller holder de op med at vise det - og bliver "afsat"
Og til dig min halvonde veninde:
VI er stærke kvinder i den forstand at vi "kan selv" - det kunne ses af den anden tråd tidligere idag, men at kunne tror jeg er helt fint, men også altid at VILLE - kan være en ulempe. Vi bruger det (ofte ubevidst) til at holde visse typer af mænd væk.
Jeg har mere end én gang fået at vide at "enhver mand der har sine nosser kær, render langt udenom" (kastrationsangsten sidder dybt i dem) og nogle af mændene kan simpelthen ikke finde ud af deres "rolle" i forhold til os.
Ham der "min mand" har aldrig været det mindste skræmt - af og til har jeg faktisk troet, at han har fremelsket min såkaldt stærke side, motiveret af at HAN så ikke behøvede bruge ressourcer på at støtte mig.
Lidt på samme måde som mænd, der overhovedet ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i selskabslivet påstår at ligestilling er lig med at vi selv skal åbne døren, trække stolen ud betale det halve af regningen (mindst) - forstår du mig?

mennesker der altid taler om hvor mange penge de har, fordi de ingen har.
Eller hvor god man er til at kommunikere, af samme grund som det øverste?
Fokuset bliver drejet.

for der er faktisk noget om sagen. Langt hen ad vejen lader vi os heldigvis styre som rationelt tænkende individer, men det lader sig ikke fornægte at de urgamle instinkter stikker næsen frem og render lidt om hjørner med os. "Mænd skal være stærke og slæbe byttet hjem" "Kvinder skal beskyttes og føde børn".
For at vende tilbage til singlekvinder. Naturligvis bliver mange af dem stærke. Viden giver styrke og hvis man bor og klarer sig alene er der en masse ting, man er nødt til at sætte sig ind i, da der ikke er andre at dele opgaverne med.
Mange mænd vil gerne have kvinder, der har BRUG FOR DEM og mange singlekvinder har faktisk mere brug for en varm og hengiven mand (læs det som livgivende sex)end et pragteksemplar, der "kun" kan løse alle de praktiske opgaver. Alle de ting kan man enten betale sig fra eller få venner til at ordne. Summa summarum - mange kvinder er stærke og tit svære at tilfredsstille!
Jeg vil alligevel opfordre jer mænd til at gøre forsøget!!!

Det er svært for mig at forstå...at det der med ligestilling kan slå knuder for folk...det handler jo ikke om ligestilling mellem mænd og kvinder, men ligestilling mellem mennesker. Vi skal og bør bidrage og tage hensyn lige meget...jeg er da helt ligeglad med, hvem der holder døren for hvem, og jeg har ikke noget behov for at nogen trækker stolen ud for mig. Synes det er noget gas ;o) Men det er nok nogle kulturelle og tradionsbetingede konventioner...er man mon "stærk" fordi man ikke gider dem? naaaaa mon?
Det er ikke fordi jeg prøver at modargumentere, men ærligt, fordi jeg ikke forstår hvad det har med styrke at gøre....Og i samme boldgade, mener jeg det ligger, det der med at ville selv.
Jeg FATTER ikke, hvad en mand/ et menneske ser i et andet menneske, som ikke vil eller selv kan noget som helst...sådanne mennesker giver mig ærlig talt myrekryb...og det er så min begrænsning, som jeg ofte mødes med i et indre slagsmål om at være tålmodig overfor mine medmennesker...men ligefrem at lade ens valg af partner afhænge af om graden af den form selvstændighed befinder sig under middel...det fatter jeg HELLER ikke. Det kan sgu da ikke være en fordel for nogen mænd at kvinderne i et meget stort omfang hverken kan eller vil selv...det er sgu da forkert!
Jeg kan ikke forstå det, og må bede dig om at forklare mig det nærmere...er muligvis bare tyhudet lige nu...og det ville hjælpe gevaldigt med noget søvn ;o)
Jeg kan måske godt forstå at nogen mænd føler sig forbigået og afmonteret, hvis kvinderne tager helt over for dem...det ville da også tage lysten fra mig...
Kastrationsangst? Jae...det er noget jeg heller ikke forstår.
Jeg tror sgu ikke jeg er helt med på hvad du mener...men nu sover jeg lige på det og ser om jeg er lidt mere klar i bøtten i morgen ;o)
G'nat ;o)

og jeg ser ikke sammenhængen med hovedindlægget. Vil du gerne forklare det nærmere?

og tager den imorgen. Det er faktisk også for sent for mig nu men du "fangede mig"
Nat nat

Ja, man kan ikke udelukke at instinkter nok ahr noget at sige...de har faktisk generelt ualmindeligt meget at sige. Men jeg ser bare ikke noget uforeneligt i at være en stærk kvinde, og så at have behov for at blive beskyttet eller passe på børnene...Man er jo som kvinde meget sjældent stærk på samme måde som mændene. Man vil altid have behov d´for det en mand kan og er, netop fordi man ikke overhovedet kan det som kvinde.
Det er klart man som singlekvinde lærer at klare nogle ting selv, fordi man ikke har en mand i huset...men det at man kan løse den opgave ALLIGEVL fortæller vel bare med al mulig tydelighed, at den ikke er kønsbetinget. så er den inddeling der ellers hersker måske mere til diskussion end den er nødvendig derhjemme.
At manden i forhold til en singelkvinde mere bliver et sexobjekt...tjah....det kan du sikkert have ret i...det har jeg aldrig tænkt på som sådan...men giver det ham anlednening til at rende sin vej mon?
Den anden ting....du siger "jer mænd"...Det kunne LYDe som om det var mig, du mente var en mand....bare for en ordens skyld så er jeg single kvinde 46 år, og har haft flere elskere end jeg egentlig gider have...men faste forhold bliver aldrig rigtig til noget, og jeg hører TIT begrundelsen, at det er fordi jeg er sådan en "stærk" kvinde....og jeg synes det er uigennemskuelig...lyder som noget sludder, en dårlig begrundelse der egentlig savner forklaring og dokumentation.....men ikke så meget i forhold til mig som i forhold til at afmontere den kliché....jeg mener sgu ikke man kan tage aftsand fra en kvinde med den begrundelse at hun er "stærk"...synes det er tyndt...men nok måske fordi jeg ikke forstår hvad der ligger i det?
du har så peget på det med instinkterne...det tor jeg sgu ikke man kan stille så meget op overfor...de er som de er...

Hej halvonde
Jeg ved sgu ikke rigtigt om det er en myte. Jeg synes masser af mænd lever op til den - men mange gør ikke. Måske er det også et alders/generations spørgsmål (??)
Personligt kræver jeg bestemt kvinder der er stærke og kan selv, men kan samtidigt tilslutte mig, at det AT man kan, ikke nødvendigvis betyder at man ALTID skal. Men det synes jeg er elementært mennesker imellem generelt.
Min kone er en stærk person/kvinde jeg både kan være kæreste med og lege med på lige vilkår. Vi behøver ikke at køre "kønsspil" hvor det forventes at jeg er stor og stærk, galant osv i den boldgade og hvor hun er en lille og svag kvinde der skal beskyttes. Det er vi begge for rationelle til og hva faen ........... det ville godt nok være latterligt hvis vi gjorde .... for det er jo løgn!
Nå ja det var jo egentlig det jeg ville skrive - det om at leve som om det var løgn. Og sådan ser det altså ud når man man møder nogle af de par der kører køns-spillet. Manden skal have bekræftet sit ego og derfor er han stor, stærk og altvidende. Og hvad kvinden får ud af det ...... ja det er mig en gåde.
P.S. Et opslag i psykologisk ordbog vil afsløre at galant betyder noget i retning af.: "sygeligt behagesyg"
1-2-3

Høj

Nyt her, interessant spørgsmål.
Tillad mig min mening.
Men mener at du er en stærk kvinde, fordi men ikke kan hamle op med dig i debatten, fordi men ikke kan fange dig, fordi du stå op, og siger din (stærke) mening. Bare fortsæt.
Der eksisterer ikke stærke kvinder, og heller ikke stærke mander.
Vi alle kommer i forskellige styrker og størrelser.
Heller ikke i ægteskab er en stærk kvinde eller mand et problem, men hvis
men ikke passer sammen, så få men gerne en stempel af være (for) stærk
for modparten.
Problemet ligger i at men ikke kender sit egen mentale styrke, så er man usikker,
og her, vil en mand ikke kunne tåle tabe til en kvinde.
Der findes bare kvinder som er stærkere end mand, heldigvis.
Stærke kvinder er et problem for usikrere mand, eller omvendt.
Om at gøre de hele mere kompliceret, så er stærke mand og kvinder mange gange meget svage, og usikker.
Og øjensynlige svage mand og kvinder som ikke siger meget og som er meget stille, dem er ofte meget stærke.
Golda Meir, var et stærk kvinde, men ikke hjemme.
Og så er det et faktum at stærke personer hjemme og uden døder tidligt.
Mest med mave problemer.
…..
Tom

Jeg oplever ofte folk med meget stærk og powerfull Karisma, som mennesker, der bag facaden er bløde, blide og følsomme væsner. Men også som mennesker, der har stærke ideer om hvad de vil og ikke vil, her i verden - uanset om det handler om forhold eller ikke! Og jeg mener faktisk at man for at være stærk, også skal kunne være svag ...Mennesket er ikke en-dimensionelt, og har derfor mange sider🙂Spørgsmålet er, hvad man ønsker at vise omverdenen og hvilke situationer man plejer at befinde sig i!

Som du skriver...at man for at være stærk, også skal kunne være svag...
.....
Tom

Citat fra dig: "Problemet ligger i at men ikke kender sit egen mentale styrke, så er man usikker, og her, vil en mand ikke kunne tåle tabe til en kvinde."
Jeg tror, jeg forstår meget godt hvad du mener. at hvis man ikke er klar over sin egen mentale styrke, eller hvad den består i, så kan man hurtigt blive usikker på sig selv.
Sådan ser jeg også på det ihvertfald.
For jeg ser det heller ikke som de stærke vs. de svage...mener det er noget med at man er stærk på nogle områder og mindre stærk...måske ligefrem svag på andre områder...mere et spørgsmål om grader end enten eller...og et spørgsmål om mange forskellige områder...ikke alt under et tag.
Jeg tror...og det ved jeg så ikke med sikkerhed...at mænd har en tilbøjelighed til at se det som en konkurrence, hvor det er et element at tabe og vinde. Jeg ser det ikke helt sådan...selvfølgelig kan der versere sager, hvor der kan føres bevis i et eller andet omfang...og så kan den ene eller den anden få ret....men det er jo ikke den slags, der i det daglige kendetegner mental styrke. Det er, som jeg ser det, som noget af det væsentlige: vedholdenhed, fundering, stabilitet, målrettethed, energi, men i høj grad også empati, flexibilitet og et mix af seriøsitet og uhøjtidelighed. Der er et utal af elementer der indgår hvis man skal definere styrke, og de befinder sig allesammen til stede samtidig i en idnividuel udgave, som udgør netop den personlighed man er....
At det er så individuelt personligt synes jeg i sig selv diskvalificerer muligheden for konkurrence...for ingen deltager på lige fod...vi har meget forskellige forudsætninger...og det er jo EN af de mange styrker i samspillet...netop at vi har noget at give, som den anden ikke har.
Og det sjove er jo...at det man giver, bliver noget andet, når det modtages, for det skal finde plads og slå rødder i en anden jord, end ens egen...og det vil ændre det...Det er sgu da noget af det forunderlige ved et samspil mellem mennesker ;o)
Citat: "Der eksisterer ikke stærke kvinder, og heller ikke stærke mander. Vi alle kommer i forskellige styrker og størrelser."
- Jamen vi er helt enige...og det glæder mig at opleve der er flere, der har den opfattelse.

Citat: "Men mener at du er en stærk kvinde, fordi men ikke kan hamle op med dig i debatten, fordi men ikke kan fange dig, fordi du stå op, og siger din (stærke) mening. Bare fortsæt."
Jeg takker for dit kompliment og din støtte, men jeg vil gerne sige, at jeg har ikke noget behov for at være en, man ikke kan hamle op med. (Og nu var det så ikke for at tage mig selv personligt op i til debat, men mere med udgangspunkt i egne erfaringer, er jeg kommet til at måtte stille spørgsmål om hvorvist mænd er bange for stærke kvinder, og hvad stærke kvinder er for en størrelse?.....
Jeg har faktsik selv behov for netop, at folk "hamler op med mig", hvis man kan sige det sådan.... Jeg føler ikke, at min indre styrke, måles i hvor mange, der synes jeg er svær at hamle op med i en debat. Det føles som om man rydder andre ad vejen for at få pladsen for sig selv...men måske fortolker jeg dit bellede forkert?
Som jeg selv vurderer min indre styrke, ligger den i nogle dyrt købte personlige erfaringer, som jeg hele tiden justerer min opfattelse af, fordi jeg bliver klogere af at høre på og tale med andre...at udfordre synspunkter, og gribe dem, der holder vand i debatterne... De indeholder en power, man kan bruge videre....og den power suger jeg til mig... Den viser sig ikke i sammenhænge, hvor folk giver op!
Det er slet ikke meningen, og kendetegner ikke det område hvor ens styrke ligger....det kendetegner måske bedre ens evner som kritiker/forsvarer.... og det er sgu ikke evner, jeg værdsætter særlig højt må jeg indrømme....
At være en alt for ivrig forsvarer af sine egne synspunkter, kan i meget stort omfang, forhindre en i overhovedet at høre andre, og tillade sig selv at blive klogere ved at lytte.
Og at være en fremfusende kritiker, risikerer man at, spille de folk ud af banen, som egentlig har noget at byde ind med, men ikke kan bidrage med det i krudtrøg....Det er absolut ikke en fordel.... Så empati er mere noget, jeg sætter i højsædet...men om andre så opfatter en sådan...det er jo et andet spørgsmål ;o)
Citat: "Heller ikke i ægteskab er en stærk kvinde eller mand et problem, men hvis, men ikke passer sammen, så få men gerne en stempel af være (for) stærk for modparten.
Problemet ligger i at men ikke kender sit egen mentale styrke, så er man usikker, og her, vil en mand ikke kunne tåle tabe til en kvinde."
Ja...det har du nok meget ret i...men her kommer STYRKE jo til at fremstå som en negativ faktor...og så er det i bund og grund forkert forstået...styrke er pr. definition, konstruktiv og fordelagtig...kan bestå i millioner af forskellige egenskaber.... men styrke skal ikke ses som en negativ faktor, med formålet at anerkende, og godskrive svage egenskaber hos en anden person. Styrke skal jo netop være det, den person kan bruge til at blive stærkere ved hjælp af. Ikke til at blive slået i gulvet af...det er noget andet....ikke styrke...men MODSTAND
Modstand er noget andet end styrke....Modstand eksisterer i sin natur KUN i konkurrence mod andre...Men at være en stærk modstander kendetegner ikke ens personlige styrke...og det er det, jeg mener med, at jeg ikke har lyst til at blive målt som at være svær at hamle op med.....det placerer min styrke i et andet område og tillægger mig nogle egenskaber jeg ikke sætter pris på...jeg har ikke lyst til at være alles modstander hvis du forstår?

Tak for dit velskrevne svar.
Emne er utrætteligt, og der er helt sikkert mange meninger, alt afhængig hvor men er i ens liv, eller erfaring.
Du skriver; Der er et utal af elementer der indgår hvis man skal definere styrke, og de befinder sig alle sammen til stede samtidig i en individuel udgave, som udgør netop den personlighed man er.... citat slut.
Det er rigtigt at styrke, og svaghed, indgår i ens personlighed.
Det er så heller ikke så vigtigt om men har det ene eller det andet, indlægget var personligt, mht, styrke.
!!!Din styrke, er også din svaghed!!!, mens den ene person, opfatter din styrke positivt, så vil andre interpretere din Styrke, (personlighed) som en trussel.
Mht. debat, er du stærk, og en trussel, (mød mand, kvinde) hvis man seer du som et modstander.
Nu har jeg læsset en del debat i de sidste par uger, og jeg kan godt forstå hvad det er du mener.
Kære debattør, (halfevil) livet er et kamp.
Din styrke, eller svaghed bestemmer i livet, du sætter din egne grænser, begge i negative såvel positive form.
Kan din partner ikke klare din udmelding, så er ham/hun ikke din partner.
Gør du på kompromisse, så skal du melde ud hvor du gør, er du ærligt, forlanger du ærlighed retur.
Dårligt sæd, dårligt høst.
Om mand er bange for stærke kvinder???
Jeg elsker stærke kvinder.
Men jeg er en svag mand.
Mvh
Tom

Der er en hel del i det, jeg vil give dig ret i...og tænke over, men især dette:
"Din styrke, eller svaghed bestemmer i livet, du sætter din egne grænser, begge i negative såvel positive form.
Kan din partner ikke klare din udmelding, så er ham/hun ikke din partner.
Gør du på kompromisse, så skal du melde ud hvor du gør, er du ærligt, forlanger du ærlighed retur."
Det siger mig noget og runger ret dybt, jeg tror jeg kan bruge personligt, og det er jeg meget glad for jeg kan tage med mig...Jeg skal være væk nogle dage og får nok ikke lejlighed til at kigge indenfor i SOL-en. Jeg ville bare lige nævne for dig, jeg havde læst det og det rent faktisk gav mig smadder meget! Tak for det...og godnat ;o)

Den er skabt af grimme kvinder som har succes på alle andre områder end kærlighed, sex og mænd. De tror så at mændene er bange fordi kvinden er stærk. Men sandheden er nok, at mænd (incl jeg selv) ikke er tiltrukket af denne dominerende, egocentrerede og narcissistiske kvinde, som ofte er helt firkantet af statur samt har farvet håret rødt.
heh

Hej Maria :)
Det er en halvlang tråd den her og jeg orker ikke at gennemlæse det hele, så jeg vil nøjes med at kommentere på den oprindelige post.
Tror du ikke folk kan forveksle stærk med dominerende❓Jeg ved ikke om du er det ene eller det andet, og jeg ved ikke hvad der kan være problemet i forhold til de mænd du vælger (det kan jo også være der problemet ligger, mange mennesker bliver jo ved med at lave de samme fejl når de skal vælge partnere🙂) men en stærk kvinde ville jeg ikke have noget problem med, sålænge jeg kan matche hende. En dominerende kvinde derimod kan jeg ikke holde ud at omgås. Jeg er vokset op med en af slagsen, og jeg må sige, at jeg var nærmest menneskeligt handlingslammet indtil jeg blev stor nok til at sige fra (dvs. psykisk).
Det sjove er, at den dominerende kvinde slet ikke kan lide at være dominerende, hun vil hellere være blid og rar, men kun hvis hun får modspil, ellers tager kællingen i hende automatisk over :)
Jeg kender dig ikke godt nok, men måske er det dig der vælger forkert, og undlader at vælge mænd der kan matche dig❓Så kommer de til at sidde og blive den lille hver gang, ikke føle de har noget at bidrage med, og føle sig amputerede som mænd.
Der er også en faktor med kommunikation, og dette er en generel betragtning. Jeg har engang hørt om en undersøgelse af kønnenes frygt. Man havde udspurgt en masse mænd og kvinder, om hvad de var mest bange for. Kvinderne var overvejende bange for ting der kunne ske med deres fysiske krop; vold, voldtægt, sygdom og lign. Mændende derimod, var mest bange for "psykisk" vold; at blive udstillet, ydmyget, gøre noget der fører til social derout osv.
Dette lød rigtigt for mig, og skænderier mellem par (far/stedmor, Mor/sedfar :P) jeg har overhørt har bare bekræftet det. Mænd har mere på spil i et skænderi, og det er kvinderne sjældent rigtigt klar over, og så kan de ikke forstå hvorfor han går og er kold lang tid efter.
Lyder det helt tåbeligt ?