Er sku i vildrede her

Nu har jeg fuldt de forskellige indlæg og kommentarer her i dette debat forum specielt omkring det emne der handler om utroskab. Jeg syntes de fleste indlæg og kommentarer er saglige og seriøse. Det ville da være rart, hvis nogen kunne fortælle mig hvad fanden der her forgår, lige i mit tilfælde.
Jeg har kendt min kæreste i 18 år. Hun er 43 år og jeg 39. Vi har sammen 2 børn. Tilbage i 2006 ændrede vores forhold til hinanden markant efter en ferie syd på til Italien. Under denne ferie blev jeg vidne til flirt, så det basker til en ting fra hendes side, i forhold til andre mænd. Vi kunne ikke gå ud og spise, opholde os ved stranden eller bevæge os offentligt, uden hun konstant skulle glo efter andre mænd og flirte via vedvarende øjenkontakt. Når vi var ude og spise kunne hun sidde og flirte med andre mænd omkring os. Hun kunne sidde og betragter dem og kigge dem dybt i øjnene. Jeg var rasende og følte mig dybt krænket. Jeg er normalt IKKE en jaloux type. Men her følte jeg mig virkelig krænket.
Jeg lod som ingenting og tog først en snak med min kæreste da vi kom hjem til DK igen. Hun nægtede alt. Tog intet ansvar for hendes underlige adfærd. Hun ville overhovedet ikke indrømme, noget som helst. Jeg så syner efter hendes opfattelse.
Langsomt begyndte hun at søge mere ud af huset end hun normalt har gjort tidligere. Hendes tøjstil ændrede sig. Nu skulle alt sidde stramt til kroppen. Hun kunne ikke gå ud og handle længere uden makeup (Øjenskyg..hele svineriet) Håret skulle fønnes til UG.
Hun blev mere og mere kold og irriteret. Sur og direkte modbydelig. Aggressiv og udfarende. Hun truede med at skride flere gange, når jeg konfronterede hende med hendes underlige adfærd. Lige meget hvor vi var spejdede hun efter andre mænd. Vi var bl.a. til en lokal fest sammen hvor hun flirtede med en mand, som jeg på forhånd godt vidst var hendes type. Det havde jeg ligesom bemærket i en anden sammenhæng. Hans kone skred midt under festen, temmelig sur og nedtrykt. De dansede det halve af aften og var nærmest ved at kravle ind i hinanden. På et tidspunkt trækker jeg hende til side og spørger hvad fanden hun har gang i? Hvorefter hun svarer mig. Jeg gider ikke at høre på det der. Jeg syntes bare du skal gå hjem. (Så tænkte jeg. Nå ja..Nu var hans kone jo skredet …så var døren jo sikkert helt åben?)
Jeg kan blive ved med at trække eksempler frem omkring hendes flirteri med andre mænd. Og den dag i dag flirter hun stadigvæk. Hun gør det i det ”skjulte” ved direkte øjenkontakt uden ord. Holder blikket igen og igen. Holder ud af øjenkrogen øje med den pågældende. Viser sine interesser og sælger ud af sig selv. Jeg hader det og føler mig temmelig ydmyget.
Hun nægter alt. Ville ikke snakke om det. Jeg er helt forkert på den. Jeg er skør og ser syner. Jeg er rystet over hendes adfærd. Hele denne chance har stået på ..ja i næsten 3 år. Jeg har yderligere en direkte mistanke om at hun har været mig utro, eller har haft en eller anden form for affære med en anden, inden for de sidste 3 år. Alle signalerne har været der. Men jeg kan bare ikke bevise noget sådan helt konkret. Hun nægter jo alt og har intet gjort forkert.

Det sidste halve års tid er gået noget bedre. Nu hører jeg hende sige at hun elsker mig. Hun vil gerne giftes. Hun tænker mere fremadrettet omkring vores forhold. End hun har gjort de sidste mange år. Men jeg er sku ved at være måde kørt ned, efter så lang tid på pinebænken. Stoler ikke længere på hende. Hun har jo aldrig ville tage noget ansvar, eller indrømme hendes pludselig adfærdsændring. Og det piner mig. Kunne jeg bare få et eller andet at arbejde med.
Har hun haft en affære? (Mange spørgsmål trænger sig på)
Hvad er det jeg har med at gøre? Hvad er det jeg får hvis jeg gifter mig med hende? En total flirter ..der sidder og sælger ud af sig selv til andre mænd?
Hendes flirt og måde at sælge ud af sig selv på, kører stadigvæk når vi er ude blandt andre mennesker. Hvorfor opfører hun sig stadigvæk sådan? Nu hvor hun eksistere på at blive gift? Fatter det ikke.
Jeg har altid været tro mod hende. Været der for hende. Været opmærksom på hende. Givet hende opmærksomhed. Lyttet til hende når hun havde noget på sinde. Sex er aldrig blevet nægtet fra min side. En kærlig og stabil mand. Holder mig selv ved lige, bidrager med en god indtægt til fællesskabet. En mand der værner om de værdier og mennesker jeg holder af. Hvordan fanden kunne hun gøre dette? Trække mig igennem dette helvede og forventer nu at jeg frier til hende bare sådan lige?
Er jeg naiv hvis jeg tror på, at hun ikke har været mig utro?
Hvorfor opfører hun sig stadigvæk, som hun gør (Flirter) nu hvor hun har sagt hun gerne vil giftes?
Er sku i vildrede her og håber på Jeres respons. Hvad mener I? Og hvad ville i gøre mand/kvinde i min situation.?
Mvh.
Kap26

på engelsk : Flirtation is attention without intention.....nej jeg tror ikke hun har været dig utro,men snarere måske kørt lidt træt i det hele og ved at flirte med andre mænd,har hun fået lidt spænding i dagligdagen,.Jeg mener ,I har kendt hinanden i atten år og måske er du ved at udvikle dig til en træmand uden selv at vide det og hun har kedet sig? Hvem ved....Få en snak med hende og få talt ud om tingene.Jeg tror på jer,så kom igen!

😉for mig lyder det som om hun har haft en 40 års krise....
alder er noget meget svært noget for mange kvinder, især nok for atraktive kvinder, mange tager deres udsende forgivet, og gennemgår store kriser, når forfaldet så småt begynder! og mange skal lige finde sig tilrette, og acceptere at alder rammer os alle🙂
alle kriser nok lidt ved de 40. men nogle kvinder helt ekstreme.... vi har nok alle set den 40 årige kvindetype, der til grøn koncert ter sig som en teenager, og føre sig frem med nye silikonebryster og hotpants, ik😉
det er bare et bud..

Hun har haft en 40 års krise. Det hele startede jo i 2006 og hun er 43 år i dag. Godt set makker!
Tror ikke manden behøver frygte, hun forlader ham. Men han skal få hende til at føle sig som verdens dejligest kvinde for HAM...så vil hun nok falde til ro med visheden om det.

Sikke dog en træls situation du står i... Jeg kan godt forstå du føler dig lidt nedkørt, for som jeg læser det, så har din kæreste vist trukket dig godt og grundigt rundt i manegen, med et godt greb i din næse.
MEN jeg tror ikke hun har været dig utro.
I har været sammen i 18 år. Dvs hun har været 25 år og du har været 22 år da I mødtes. Som tingene og samfundet er idag, så er det en ung alder at binde sig i. Jeg har læst et sted, at flere og flere bliver 30 år før de binder sig i et forhold og får børn. Det har lidt med karriere og horn der skal løbes af at gøre... Hvad ved jeg..
Men når I har været sammen i så mange år, så melder der sig nok et vist behov for at få stivet ego'et lidt af. Man vil gerne føle sig attraktiv for andre og nyder den opmærksomhed, der følger med, når man nu gør lidt mere end normalt ud af sig selv. Jeg kunne forestille mig, at din kæreste får et lille boost i selvtilliden ud af det.
Jeg har skrevet lidt om kiggeri i en anden tråd. Når du ser en flot kvinde, så kigger du selvfølgelig.. uden at stirre. Og det kig varer ikke meget mere end 1-2 sekunder. Men derfra og så til at fange hendes blik og fastholde det... det er direkte flirteri.
Men det ændrer jo ikke ved, at du har det skidt med det og føler dig truet på din position. Og bliver den trussel vedligeholdt fra din side, så kan jeg snildt forestille mig at jalousi og mindreværd stikker sine grimme næser frem hos dig. Og når hun så pure nægter alt og oveni købet kører den over på dig (at det er dig der er paranoid osv) så er bægeret jo pludselig fyldt.
Hvorfor hun nægter at tale om det... i det hele taget nægter ethvert kendskab til det, kan jeg kun tro skyldes en eneste ting: Flovhed.
Men igen... det kan du ikke bruge til en tøddel, når hun ikke vil tale om det og skubber aben tilbage på dine skuldre.
Men jeg har meget svært ved at forestille mig, at hun vil giftes med dig af andre årsager end at hun elsker dig.
Mit råd: Forklar hende, at du ikke kan gifte dig med hende, med alle de uafklarede tanker og spørgsmål hos dig, hængende i luften. Det er ganske enkelt et for usikkert fundament, selv efter 18 års samliv. Så enten bliver hun nødt til at tage din usikkerhed mht hendes intentioner og flirteri MEGET alvorligt og åbne helt op om det... altså HØRE på dig, eller også må hun indtil videre slå bryllup ud af hovedet, til hun og du lige præcis ved hvor jeg forhold er på vej hen.
Jeg kunne forestille mig, at du fra tid til anden render rundt med en lille knude i maven, ikk? Den knude vil du blive ved at bøvle med, indtil I har fået snakket helt og aldeles igennem og I forstår hinanden i lige præcis det spørgsmål som går dig på.
For et ægteskab er ingen garanti for, at man lever lykkeligt herefter. Så få tingene ryddet af vejen og få ryddet op i de ting, der jorder rundt i dit hovede. Og det SKAL hun hjælpe dig med. Ingen andre kan.
Håber du kan bruge lidt af ovenstående.

Hej med dig
Sikke en dum situation du er havnet i. Jeg tror din kæreste er kommet i panikalderen, ved godt man siger det er mænd der får det sådan, men der er jo ingen regler uden undtagelser 😉
Hvis du har på fornemmelsen hun har været utro, så har hun nok også. Jeg synes absolut ikke du lyder som en "træmand", men som én der tager sit liv og sit ansvar alvorligt. Hvis du virkelig vil prøve at redde jeres forhold mener jeg du må gøre noget for at få din kæreste "i tale". Og du har jo prøvet mange gange på dn pæne måde, så er der vel kun tilbage at tage fløjshandserne af. Stil hende et ultimatum.....sig til hende at i SKAL snakke, gør noget som får hende til at spærre øjnene op (her tænker jeg selvfølgelig ikke på vold, men skab en situation som er anderledes end hun/i er vant til) , og når du så har hendes opmærksomhed...så snak.
Under alle omstændigheder synes jeg ikke du skal gifte dig med hende, som det er nu....det kan jeg ikke forestille mig der kan komme noget godt ud af.
Mange hilsner og held og lykke
fra en Q i 40´erne

Det er umuligt at svare på om hun har været utro. Hverken du eller os herinde ved hvor langt hun tør gå for at blive bekræftet til det fulde, og hvad der skal til.
Hun har givet dig denne utryghed i alt for lang tid. Og jeg syntes personligt det er utroligt du stadig vælger at kæmpe.
Det er så synd at spilde sit liv og stå standby i så lang tid på grund af et andet menneske.
Det er lidt som om du ikke sætter dig selv i første række. Du venter hele tiden på hende.
Men det er jo også nemt sagt fra min side. For efter så mange år i et parforhold er det svært at give slip. Det viser i begge. Hun tør ikke løsrive sig helt fra trygheden, og det tør du heller ikke, lige meget hvor smertefuldt det end er i forholdet.
Hun vil gerne videre, men tør ikke. Og sådan ser det også ud til at være for dig.
Du skal hellere spørge dig selv om du kan se dig selv lykkelig med en anden kvinde, eller om det bare ER hende du vil kæmpe for.
De andre har ret i a hun befinder sig i en midtvejs krise. Og det viser hun ved at opsøge bekræftelse til højre og venstre i stedet for at søge det hos dig.
Og det er ganske enkelt fordi hun ved hvor hun har dig.
Prøv en gang at gøre det samme som hun gør. Flirt med andre smukke kvinder for øjnene af hende. Men dog undgå at flirte med hvad som helst. Men kvinder der kunne være truende for din partner. Det betyder ikke du skal hengive dit hjerte til andre. Men bare signalere at du er åben selvom du ikke er det.
Hvis hun virkelig elsker dig og vil beholde dig, vil hun så bruge energien på at score og få din opmæerksomhed istedet for de andre mænds.
Hvis hun er kold i røven, ved du med sikkerhed at hun er videre, og at du må gøre det samme.
Jeg er sikker på du er en dejlig mand som mange kvinder drømmer om at få fingre i.
Men uanset hvordan det vil gå, må du ikke miste dig selv på vejen.
Du må aldrig lukke lågen ved tanker om at du har båret dig forkert ad, og at du har ødelagt det. Det er meget åbenlyst at det er din partner der har haft nogle vanskelige problemer med sig selv. Det er hende der har et problem, og som ikke taler åbent om det.
Du har kæmpet for hende, men hun har ikke kæmpet for dig.
Hvis man holder op med at være ærlig overfor sin partner, kan man ikke forlange at partneren lader sig stå til rådighed som en skraldespand.
Vær nu god ved dig selv, og tænk over hvad der vil gøre dig lykkelig. Det er så nemt sagt". Men tænk over det, og eventuelt finde en god terapeut at tale med om det.
Alt held og lykke til dig i det nye år[f]

Det har hun. Hun har trukket mig rundt i manegen og fyldt mig med tvivl og mange spørgsmål, omkring vores forhold. Uden at efterlade et svar eller noget jeg bare kunne arbejde med. Det gør nas. Og du har helt ret. Det har påvirket mig i den grad. Jeg er blevet mindre spontan på mange områder. Gået lidt i stå. Hvornår blev jeg "skudt" i ryggen? Jeg befinder mig en form for venteposition. Det koster og slider på min personlighed. Min selvtillid har lidt skade i det her feje forløb. Kunne hun bare være ærlig omkring hendes behov. Så har jeg haft noget at forholde mig til og en fair chance for at kunne sige fra eller til...eller støttet hende, naturligvis indenfor rimelighedens grænser. Noget konkret.
Men den chance vil hun åbenbart ikke give mig. Det syntes jeg ikke hun kan være bekendt. Det vil jo kræve af hende at hun skal gå til bekendelse. Og der tror jeg igen du har helt ret. Det ville være en flov en at skulle indrømme at man står i en midtvejskrise og har behov for bekræftelse fra anden side.
Jeg har læst din tråd omkring kiggeri. Jeg er helt enig. Vi kigger alle rundt. Det er vores natur. Jeg kan da også selv sige til mig selv. Hold da op..hun var sku lækker eller, ja hvad ved jeg. Men derfra og så til at kigge...fastholde en konstant øjenkontakt..vise min interesse og "puste" mig op som mand, sælge ud af mig selv(Direkte flirteri) No way. Så har jeg krydset grænsen for hvad jeg finder ok i et parforhold. Det er ikke min stil. Og på den konto forventer jeg jo det modsatte fra min partner. Og det ved hun godt. Så det vil kræve en indrømmelse fra hendes side, hvis hun vælger at spille med åbne kort. Og det er desværre ikke hendes stærke side. Men det kunne jo for fanden hælpe os videre. Det vil jeg da kunne tilgive ..og så efterfølgende få ro på ..og så se fremad.
Jeg kan tale om alt og lytter. Forsøger at se tingene fra 2 sider. Men hun kan ikke lide når vi snakker om et følsomt emne, som feks. dette. Jeg har ordene i min magt mener hun...og det er noget sludder. Og så ser jeg som bekendt syner og spøgelser mv. Som du selv var inde på ...hun skubber aben videre.
Jeg kan ikke blive ved med at leve mit liv i en ventesal. Hun siger hun vil giftes og kan ikke forstå hvorfor jeg ikke vil give hende det ultimative svar/at falde på knæ og vise min kærlighed til hende. Det har været min plan. Men jeg tør simpelthen ikke nu. Jeg er helt enig med dig. Fundamentet i vores forhold er ikke stabilt nok med den adfærd hun udviser. Det sidste jeg har ...jeg ligesom kan påvirke eller bremse, som et udtryk for...min utilfredshed. Det er at gifte mig med hende. Og jeg vil da arve mig gul og blå...at fyre x-antal 1000 kroner af. Og så narrer hun mig om 2 år. Eller kommer på andre tanker igen. Der er ingen tvivl om at hun har en midtvejs krise. Men kan den blive forstærket af ...at jeg ikke viser hende hvad jeg vil med hensyn til at blive gift. Kan der være noget her? Hun har givet udtryk for at hun gerne ville giftes for nogle år tilbage. Jeg viser hende på alle områder at jeg holder af hende... hjælper hvor jeg kan. Køber blomster ..i ny og næ...lytter når hun har behov...bekræfter hende...giver hende et dask i måsen engang imellem 😉Hun ved sku hvor hun har mig...og hun ved ...her er hun i trygge hænder. Men det kan i selv måske også blive for kedeligt? Jeg er måske for forudsigelig?
Jeg sikker på at hun elsker mig i en eller anden forstand. Jeg testede hende til en julefrokost...også for lige som at se hvor hendes grænser var, i forhold til det at kigge lidt for meget. Det kunne jo være de havde flyttet sig. Jeg fik noget positivt respons på mit kiggeri...og det brød hun sig bestemt ikke om. Og hun spurgte mig prompte: Om jeg havde fået øje på noget, som var bedre end hende..tak skæbne..samtidig med at hun sendte mig nogle knap så kærlige øjne. Jeg havde det sku dårligt med det...men lod efterfølgende som ingenting. Hendes grænser var ligesom mine. De havde ikke flyttet sig. Og så fatter man jo ikke hendes adfærd, og manglende respekt for mine. Det har hjulpet lidt. Men hun er stadigvæk ikke der hvor hun burde være ...det har jeg bemærket. Hader når man skal tænke så taktisk...det burde ikke være nødvendigt.
Om hun har været mig utro eller ej...det har jeg ingen chance for at finde ud. Og jeg bliver helt rundforvirret, hvis jeg skal bruge mere energi på det. Jeg skal heller ikke vide det...Så pakker jeg personligt hendes ting...så er den lille rest af tillid helt væk. Og i det forløb jeg befinder mig i og indtil nu har været udsat for. Så er det bare helt slut...og vores forhold kan ikke reddes igen. Og det ved hun godt...så godt kender hun mig. Om hun alligevel tester mig i en eller anden forstand? Det gør hun måske nok samtidig med hendes udskejelser og flirteri?
Jeg er glad for jeres kommentarer og indlæg. I har bekræftet mig i meget ..omkring de tanker jeg har haft om det ene og det andet. Og det kan jeg bestemt bruge til noget. Jeg skal i gang med at handle …jeg kan ikke stå stille og vente på at finde ud af ..hvor dette ender. Så kører jeg sku helt i sænk.
Godt nytår til alle ..og tak
Mvh.
Kap26

Jeg kan ikke lade være at tænke, at pyh... hvor er jeres liv trivielt, hvis der altid sker det samme. Et klap i måsen er altså ikke særlig lækkert, hvis det er det samme som du gjorde for 15 år siden.
Jeg skyder muligvis helt ved siden af, men det må du selv vurdere på, ikk'? ;)
Jeg kunne bare godt forestille mig, at hun er ved at dø af kedsomhed i sit parcelhus og sine trygge omgivelser, hvor hun altid ved præcis, hvad du gør hvornår og hvordan. Hun kunne meget vel trænge til at mærke, at du fame er totalt skudt i hende og aldrig vil slippe hende. Altså sådan virkelig mærke at hun har et handyr, der forstår at påskønne hende. Kald det panikalder eller hvad du vil.
Jeg vil foreslå, at du ser lidt anderledes på hende et stykke tid. Se hende som et stykke vildt, du får meget svært ved at nedlægge, men som du vil gøre alt for at få. Hols øje med hende på afstand, ligesom en jæger der gør klar til at angribe på rette tidspunkt. Køb f.eks. i hemmelighed noget vildt flot tøj (få ekspedienten til at hjælpe dig med score-udstyr ;), og tag det på næste gang I skal ud. Ignorer hende lidt og hav mere fokus på alle andre til stede, mens du stadig sender skjulte blikke til hende. Ikke de små smil og flirten, men mere i stilen "jeg venter på et svagt øjeblik hos dig, og så slår jeg til". Kan du forestille dig det? Det der koncentrerede, afmålte blik.
Jeg vil tro, at hun i løbet af aftenen holder lidt øje med dig. Og er der noget, hun vil bemærke, er det om andre hunner holder øje med dig. Med andre ord bliver du attraktiv at blive scoret af. Og på et passende tidspunkt sent/senere på aftenen slår du til, og byder hende op til dans. Lader egentlig som ingenting og virker en smule uinteresseret, men sørger også for at berøre hende diskret, så hun mærker en skjult interesse. Hvis alt går vel, vil enten du eller hun selv overfalde den anden, når I kommer hjem. Jeg foreslår at du angriber hende og tager styringen. Lad hende ikke få lov at bestemme noget som helst. Hun er i din magt, og du bestemmer, hvad der skal ske.
Det lyder ski da som en hel knaldroman, men jeg tror på, det kunne virke. Jeg kunne nemt forestille mig, at hun næste morgen står op med et stort, frækt grin og siger "tak for i går". Jeg tror simpelthen bare hun trænger til at mærke, at du VIL have hende og du er manden for at vise både hende og hele verden, at du mener det alvorligt.
Jeg undskylder på forhånd, hvis jeg er gået over dine grænser, men giv det en tanke og en chance. Det værste der kan ske, er vel, at du scorer din lækre kæreste, og det er slet ikke så ringe endda... [l]😉😃

har ikke læst hele dit indlæg ... men kom til at tænke noget da jeg læste det her indlæg.
Kan den erklæring om at gerne ville giftes der faldt fra hende ha ventet for længe på respons ?
Altså kvinder kan jo ofte ikke bare sige tingene lige ud ... de vil hellere vise det eller styre os mænd i en eller anden retning.
Det oplever man jo også hvis de ikke får opmærksomhed nok ... så flirter de med alle mulige i håb om at vi mænd så giver dem det.
Ja det gælder måske ikke alle men det har jeg da oplevet et par gange 🙂
Så udfra den tese ... sååå skal der netop giftemålserklæring til fra din side.
Men ved ik

Som du sikkert selv har bemærket, så er nedskrivning af alle dine tanker alletiders terapi i sig selv, da der kommer ting til syne i dine egne indlæg som du kan bruge.
Du er meget velfunderet og besidder høj grad af empati, selvindsigt og selverkendelse.
En ting jeg kom i tanker om, efter at have skrevet mit forrige indlæg: Din kærestes reaktion emmer væk af skyld. Jeg har prøvet at sætte mig ind i hendes situation:
Jeg flirter helt vildt med en flot kvinde. Lykkeligt uvidende om, at det er ret synligt for min kæreste. Og det bliver jeg så konfronteret med senere. Jeg ønsker intet skænderi, er måske lidt konfliksky og har i det hele taget samtlige forsvarsparader oppe. Og angreb er som regel det bedste forsvar. Så hvad gør jeg?
Jeg NÆGTER sgu da..! Jeg ved, at min kæreste INTET kan bevise, og jeg kender hende ud og ind. Så jeg får lige aben skubbet over på hende igen: "Aj, nu må du sgu lige holde op. Du er fanme lidt paranoid ind i mellem".. osv osv.
Omvendt.. hvis jeg virkelig VAR uskyldig og ikke havde kigget. Hvordan havde jeg så reageret? Hvordan havde DIN kæreste reageret, Kap26? I har været sammen i så mange år. Så I har givetvis haft mange dejlige stunder sammen og der er jo med garanti nogle helt specifikke grunde til, at du forelskede dig i hende for 18 år siden.
Har hun empati. Besidder hun evnen til at sætte sig helt ind i dine følelser og tale med dig om ting, der går dig på? Eller har hun altid været den, der har kunne vende ryggen til rodet, med dig som fejebakken? Jeg ved det lyder lidt grimt det her, det beklager jeg. Hvor ligger hendes engagement i- og bidrag til jeres forhold? Der skal jo 2 til en tango...
Jeg kan godt fornemme på dig, at du står med den ene fod i døren. Men efter så mange år, er det en meget stor beslutning, at tage dette skridt. Omvendt skal du først og fremmest tænke på dig selv. For i tiden kan man vist roligt sige (ud fra hvad du skriver) at det gør hun ihvertfald ikke. Men jeg fornemmer at du ikke gør noget over hals og hoved og de beslutninger du fører ud i livet, bliver gjort efter meget modne og grundige overvejelser, så du ikke står med fortrydelsen bagefter.
Jeg har det præcist lige som du. Jeg kan ikke fordrage at stå i mørket, uden at have noget som helst at gribe og gøre i. Jeg vil have svedsken på disken, så der er noget at forholde sig til. De der små livliner der bliver kastet i sidste sekundt, inden man ryger ud over kanten, slider sgu mere i længden end de gavner. Det er som en tand, der trækkes langsomt ud. Hvis du forstår metaforerne.... og hvad jeg mener.
Men mht om hun skulle have været dig utro eller ej, kan du ikke rigtigt bruge til meget, som du selv er inde på. Du kan ikke træffe beslutninger på et så løst grundlag. Tvivlen vil altid være der efterfølgende. Og den kommer som bekendt altid den sigtede tilgode. Men det er alt det andet... dine spekulationer og årsagerne til det og den måde det hele påvirker dig og dit liv, der skal lægges til grund for din beslutning. Dette hvis hun vælger at holde den tavse linie og holde dig på din kant med små livliner ind i mellem.
Jeg er ret sikker på, at du finder den helt rigtige løsning. Som sagt, du lyder meget velfunderet målrettet. Du skal ikke bare vide hvad du vil have i dit liv. Du skal i ligeså høj grad vide, hvad du IKKE vil have i dit liv.
Godt Nytår til dig :-)
lm30 (som er 40 år)

Vi bor i et parcel hus😉Jeg ved godt hvad du mener..og kan sagtens følge dig i din tankegang. Hvis man ikke yder noget i forholdet. Bidrager positivt og kreativt med noget, er bare en lille smule spontan og ikke tøre at tænke nyt. Så kan man komme til at kede sig noget så gevaldigt..enig. Der skal ind imellem nogle nye boller på suppen.
Når det handler om kærlighed, kærtegn, romantik, føre an, sex og hygge. Så er jeg ikke tabt bag en vogn. Det har jeg ihvertifald aldrig blevet beskydt for at være eller noget der ligner. Jeg er mand og "kræver" min ret...haps gevisen..Nu trænker hun vist til en kærlig tur ..med alt hvad tilhører. (I programet er der indlangt forspil mv.)😉
Vi sidder heller ikke bare hjemme i sofaen hver lørdag og fletter fingre,spiser popcorn,ser tv2. Vi tager ud og spiser med jævne mellemrum alene og med venner, tager til koncerter hver i sær med venner og veninder. Tager på efterårsferie, sommerferie, vinterferie. Og det er virkelig hjemmefra, så man har en mulighed for at få ladet op til en ny omgang hverdag. Vi kan ikke klage på den konto. Alt andet vil være uforskammet.
Jeg er ikke perfekt ..slet ikke. Jeg har bestemt også svage sider. Det har vi vel alle sammen et eller andet sted. Men indrømmet...Jeg er ikke den jeg har været. Jeg er faldet tilbage på en række ting. Jeg kan ikke være den livsglade person i dag, og så forudse at jeg bliver krænket i morgen. Det er vel en måde at beskytte sig selv på?
Men kunne jeg for fanden ..bare få sat ord på noget af alt det forgår i hendes hovedet. Så jeg en chance for måske at forbedre nogle ting og så sige ...Fint, her sætter jeg ind..Så godt som jeg nu kan. Og holder den ikke..så må jeg smide håndklædet i ringen. Og konstatere at det ikke er mig hun skal have. Men hun skylder mig en forklaring på dette spil, hun temmelig tæt begiver sig ud i.
Tak for din respons
Mvh.
Kap26

Panikalder var også det første, jeg tænkte på. Måske har hun blot trængt til den bekræfelse, der ligger i at få opmærksomhed fra andre mænd? Det er ikke sikkert, hun har haft en affære derfor, men muligheden er der.
Jeg sætter også hår, og gå med make-up hver eneste dag både på arbejde, og hvis jeg er hjemme, så det er hun ikke ene om. Jeg har ikke været nogen utro af den grund, og det er egentlig mest for sin egen skyld, at man gør det.
Når det er sagt, synes jeg du skal tage en snak med hende, for det hun gør, kan hun ikke byde dig. Du har ligesom hun brug for opmærksomhed og bekræftelse, og hendes opførsel, når I er ude er uacceptabel og ydmygende i forhold til dig.
Du kan jo spørge hende, om hun har problemer med sit selvværd, siden hun har brug for at få opmærksomhed fra andre på den måde, og ligefrem er villig til at skabe scener, fordi nogen mænd er så dumme, at de hopper med på den, endda foran deres koner. Det giver en dårlig stemning, men jeg vil nu mene, at det slår mest tilbage på hende selv. Eller om hun manler noget i jeres forhold der gør, at hun forsøger sig med andre, for så vil du have samme mulighed, og på ingen måde være den, der står i vejen og kun venter på at blive sparket væk.
Jeg er enig i, at du skal få cementeret, at hvis hun er på udkig, står det hende frit for at gå, så kan hun søge bekræftelse alle de steder, hun vil. Men vil hun blive, er det hun gør uacceptabelt for dig. Hun må finde en anden mere konstruktiv måde at få bekræftelse på, der er muligheder nok bl.a. ved at udvikle sig selv og sin egen horisont. Meget bekræftelse skal faktisk komme fra en selv.
Jeg ville heller ikke gifte mig på det grundlag, men vælge at se tiden an, for at se, om der falder ro over det. MÅske er det blot en fase, men under alle omstændigheder er det ubetænksomt.

Du skriver:
En ting jeg kom i tanker om, efter at have skrevet mit forrige indlæg: Din kærestes reaktion emmer væk af skyld. Jeg har prøvet at sætte mig ind i hendes situation:
Jeg flirter helt vildt med en flot kvinde. Lykkeligt uvidende om, at det er ret synligt for min kæreste. Og det bliver jeg så konfronteret med senere. Jeg ønsker intet skænderi, er måske lidt konfliksky og har i det hele taget samtlige forsvarsparader oppe. Og angreb er som regel det bedste forsvar. Så hvad gør jeg?
Jeg NÆGTER sgu da..! Jeg ved, at min kæreste INTET kan bevise, og jeg kender hende ud og ind. Så jeg får lige aben skubbet over på hende igen: "Aj, nu må du sgu lige holde op. Du er fanme lidt paranoid ind i mellem".. osv osv.
Kommentar:
Det er fuldstændig rigtigt. Når jeg vender den rundt som du nu har gjort, så får jeg det samme resultat. For hende handlede det om at få lukket denne sag hurtigst muligt. Hun var opfarende og afviste på det kraftigste denne påstand fra min side på en modbydelig og aggressiv måde. Og så fik jeg gloserne ..du ser syner, spøgelser..med andre ord (ta dig sammen) Hvorefter hun vente mig ryggen og gik væk. Kastede sig over noget vasketøj, som et forsøg på at flygte fra den dårlige samvittighed, og konfrontationen i det hele taget. Og jeg stod tilbage med aben. Nu er det sagen her i mit indledende indlæg jeg referere til. (Den lokal fest) Jeg nævnte bl.a. over for hende, at hvis hun drønede rundt, og forsøgte at åbne nye ”døre” bag min ryg. Så havde vi et problem. Jeg gav hende en opgave der hed: At hun skulle se at få lukket de døre hun har forsøgt at åbne. Da vi på et tidspunkt nogle dage senere ser og møder den lokale mand fra den lokale fest. (Den anden halvpart i flirten) Siger hun..nærmest lidt stille for sig selv: Åh nej…hvorefter hun tager om mig …kysser mig..i hans øjesyn. Og han går hurtig videre. Det skuespil har jeg reflekteret meget over. Så havde jeg ligesom ret i mine antagelser og alligevel var jeg i tvivl. Men det måtte være sådan.

Du skriver:
Omvendt.. hvis jeg virkelig VAR uskyldig og ikke havde kigget. Hvordan havde jeg så reageret? Hvordan havde DIN kæreste reageret, Kap26? I har været sammen i så mange år. Så I har givetvis haft mange dejlige stunder sammen og der er jo med garanti nogle helt specifikke grunde til, at du forelskede dig i hende for 18 år siden.
Har hun empati. Besidder hun evnen til at sætte sig helt ind i dine følelser og tale med dig om ting, der går dig på? Eller har hun altid været den, der har kunne vende ryggen til rodet, med dig som fejebakken? Jeg ved det lyder lidt grimt det her, det beklager jeg. Hvor ligger hendes engagement i- og bidrag til jeres forhold? Der skal jo 2 til en tango...
Kommentar:
Igen har du ret. Så ville hun have gået den anden vej. Så ville hun have elimineret min usikkerhed, erklæret sin kærlighed til mig og reageret på en anden måde. Jeg har desværre nok været lidt af en fejebakke. Jeg har igennem tiden ædt mange kameler for fredens skyld. Hun mester at gå i flere dage og ruge over tingene. Jeg vil have svesken på disken, ligenu og her ..og så videre. Med andre ord…så uden at vide det, er man nok blevet en fejebakke? Den har hun måske udnyttet? Fordi hun ved jeg ikke kan gå i flere dage..hader det..splid af tid. På den konto æder jeg jo kamelen, og søger freden. Hun slipper for ansvaret i ord og handling, hvor hun brude have taget det. En kritisk bemærkning opfatter hun som et totalt angreb på hendes personlighed. Jeg kunne godt savne at hun ind imellem mester, at kunne se tingene fra 2 sider.
Du skriver:
Jeg kan godt fornemme på dig, at du står med den ene fod i døren. Men efter så mange år, er det en meget stor beslutning, at tage dette skridt. Omvendt skal du først og fremmest tænke på dig selv. For i tiden kan manvist roligt sige (ud fra hvad du skriver) at det gør hun ihvertfald ikke. Men jeg fornemmer at du ikke gør noget over hals og hoved og de beslutninger du fører ud i livet, bliver gjort efter meget modne og grundige overvejelser, så du ikke står med fortrydelsen bagefter.

Kommentar:
Yep…jeg står halvvejs i dåren. Og yep..jeg overvejer min fremtid nøje. Og ja..det er en stor beslutning. Jeg skal lære at tænke på mig selv. Der er jeg for god af mig. Jeg glemmer mig selv, og tænker alt for meget på hendes ve og vel. Men omvendt, så får jeg også tæsk på den konto. Det er ved at gå op for mig, takket være Jeres
indlæg og kommentarer. Jeg har aldrig drøftet min frustration med familiemedlemmer kollegaer eller venner. Men gået med hele byrden selv, særligt her de sidste knap 3 år. Debatten her har været en stor hjælp. Panikalderen for hendes vedkommende hvor der har været hav af tillidssvigt. Har i den grad rokket ved det fundament, som vores forhold er bygget på. Der skal i hvert fald andre boller på suppen, hvis vores fælles fremtid skal overleve i fremtiden.
Mvh.
Kap26

Han har i 18 år ikke kunnet tage sig sammen til at fri til hende! Ikke underligt hun har opgivet det hele med ham her og forsøger sig med andre. Et skvat er han da. Hvorfor ville han ikke gifte sig med hende? Hun er sikkert såret og har været det i mange år, så her er resultatet. Det kan da ikke undre ham, når hun så gerne ville bekræftes ved at blive gift. Hurt people hurt.

Kedelig sitiuation ...Jeg som troede man kunne gå igennem ild og vand sammen også i det lange løb. Ved at være åben og ærlig, lytte og lære, kommunikere når det var aller vigtigst, for på den måde at kunne sætte sig ind i hinandens forventninger og behov.
Vi har bestemt haft mange gode tider sammen i de 18 år vi har haft ind til nu. Ellers var det gået forbi for længst. Der har naturligvis været bump hen af vejen, der skulle snakkes om. Men dette bump her ...er absolut det største. Hun har det svært med hendes alder, frygter forfald og alderdom. (Den har jeg regnet ud) Om så hun med tiden blev gammel og grå, er hun stadigvæk den jeg vil have. Det ved hun. Er nævnt op til flere gange. Men så længe jeg ikke har friet, kan det måske tænkes at hun ikke tror på mig.
Men jeg kan ikke fri til en kvinde, som sælger ud af sig selv på denne måde. Det kan man simpelhen ikke forvente. Det kræver ærlighed, forståelse og selverkendelse, hvis denne uheldige situation (hårdknude) skal løses.
Jeg har besluttet mig for, at jeg venter ikke på at hun skal åbne op. Jeg har forsøgt ...mange gange for at få en dialog om fremtiden. Hun må se ind af ..og komme ud af busken og jeg vil være der for hende. Men jeg vil ikke sidde i en ventesal og glo ud i luften. Så må vi se hvor det ender.
Tak..for din respons 🙂og godt nytår til dig også..
Mvh.
Kap26