Er udkandtsdanskere farlige ?

Det var to 13 årige danskere fra Morten Koch landet der stod bag gårsdagens opgør, hvor den ene døde.
Er vi nu kommet så langt, at børn i den alder kæmper om at bedække piger og slå andre ihjel?
Synes der er mange tendenser til at dele af Danmark ligner et uland.
Sexuelle misbrug, vold, overfede børn og forældre, restgruppen af rygere, folk uden uddannelse, skæve tænder, spritbilister osv.
Synes det er uhyggeligt.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1589812.ece

De værste er alle de nassende krithvide 1. generationsindvandere fra de mørke og underudviklede dele af Jylland som vælter ind over Københavns grænser og på den mest suspekte vis har infiltreret politiet og andre vigtige dele af samfundet. Det er ikke til at vide hvad det ender med.... Det er snart ikke til at opdrive en betjent som kan tale et ægte københavnsk uden jysk accent... Det nytter jo ikke engang at forstærke toldkontrollen ved Københavns indfaldsveje, for de jyske lejesvende er jo allerede ved at være i overtal.
Yderligere yngler jyder lidt som rotter, så lidt efter lidt fortrænger de de indfødte københavnere, og om ganske få år er de i overtal - og så skal vi alle til at tale jysk og gå med kasket.
Føj for den da! Jeg hader at gå med kasket...

Jesu slægt
v1 Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn.
v2 Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre.v3 Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Hesron, Hesron til Ram, v4 Ram til Amminadab, Amminadab til Nakshon, og Nakshon til Salmon.v5 Salmon blev med Rahab far til Boaz, Boaz blev med Ruth far til Obed, Obed blev far til Isaj, v6 og Isaj blev far til kong David.
David blev med Urias' hustru far til Salomo, v7 Salomo blev far til Rehabeam, Rehabeam til Abija, Abija til Asaf, v8 Asaf til Joshafat, Joshafat til Joram, Joram til Uzzija, v9 Uzzija til Jotam, Jotam til Akaz, Akaz til Hizkija, v10 Hizkija til Manasse, Manasse til Amos, Amos til Josija, v11 og Josija til Jekonja og hans brødre under bortførelsen til Babylon.
v12 Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja far til Shealtiel, Shealtiel til Zerubbabel, v13 Zerubbabel til Abiud, Abiud til Eljakim, Eljakim til Azor,v14 Azor til Sadok, Sadok til Akim, Akim til Eliud, v15 Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob v16 og Jakob til Josef, Marias mand. Hun fødte Jesus, som kaldes Kristus.
v17 I alt er der altså fra Abraham indtil David fjorten slægtled, fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, fra bortførelsen til Babylon og indtil Kristus fjorten slægtled.
Jesu fødsel
v18 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. v19 Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.v20 Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. v21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.«
v22 Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: v23 »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel« – det betyder: Gud med os. v24 Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. v25 Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.
De vise mænd
v1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem v2 og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« v3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. v4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. v5 De svarede ham: »I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
v6 Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel.«
v7 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. v8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.« v9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. v10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. v11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. v12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Flugten til Egypten
v13 Da de var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« v14 Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. v15 Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.«
Barnemordet i Betlehem
v16 Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd.v17 Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:
v18 I Rama høres råb,
gråd og megen klage;
Rakel græder over sine børn,
hun vil ikke lade sig trøste,
for de er ikke mere.
Hjemkomsten fra Egypten
v19 Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten v20 og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« v21 Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. v22 Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, v23 og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.
Johannes Døber i Judæas ørken
v1 I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken:v2 »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!« v3 Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
v4 Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. v5 Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, v6 og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.
v7 Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? v8 Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, v9 og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. v10 Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.
v11 Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære på hans sko. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. v12 Han har sin kasteskovl i hånden, og han skal rydde sin tærskeplads og samle sin hvede i lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«
Jesu dåb
v13 Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. v14 Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?« v15 Men Jesus svarede ham: »Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.« Så føjede han ham. v16 Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; v17 og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«
Jesu fristelse i ørkenen
v1 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. v2 Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. v3 Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« v4 Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « v5 Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde v6 og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«
v7 Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ « v8 Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed v9 og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« v10 Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ « v11 Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Jesus i Galilæa
v12 Da Jesus hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, drog han bort til Galilæa. v13 Men han forlod Nazaret og kom og bosatte sig i Kapernaum ved søen, i Zebulons og Naftalis land, v14 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
v15 Zebulons land og Naftalis land,
Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan
og Folkeslagenes Galilæa,
v16 det folk, der sad i mørket,
har set et stort lys,
og de, der sad i dødens land og skygge,
for dem brød lyset frem.
v17 Fra da af begyndte Jesus at prædike: »Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!«
De første disciple kaldes
v18 Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han to brødre, Simon kaldet Peter og hans bror Andreas, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. v19 Han sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.«v20 De lod straks garnene være og fulgte ham. v21 Da han gik videre, så han to andre brødre, Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, i båden sammen med deres far Zebedæus i færd med at ordne deres garn. Han kaldte på dem,v22 og de forlod straks båden og deres far og fulgte ham.
Jesus prædiker og helbreder
v23 Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket. v24 Og rygtet om ham nåede ud i hele Syrien, og de kom til ham med alle, der led af forskellige sygdomme og var plaget af lidelser, og med besatte, månesyge og lamme, og han helbredte dem. v25 Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.
Bjergprædikenen (kapitel 5-7)
v1 Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. v2 Og han tog til orde og lærte dem:
Saligprisningerne
v3 »Salige er de fattige i ånden,
for Himmeriget er deres.
v4 Salige er de, som sørger,
for de skal trøstes.
v5 Salige er de sagtmodige,
for de skal arve jorden.
v6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,
for de skal mættes.
v7 Salige er de barmhjertige,
for de skal møde barmhjertighed.
v8 Salige er de rene af hjertet,
for de skal se Gud.
v9 Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
v10 Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,
for Himmeriget er deres.
v11 Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. v12 Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
v13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.v14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. v15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. v16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
Om loven
v17 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. v18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. v19 Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.v20 For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
Om vrede
v21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. v25 Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. v26 Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre.
Om ægteskabsbrud
v27 I har hørt, at der er sagt: ›Du må ikke bryde et ægteskab.‹ v28 Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. v29 Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. v30 Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.
Om skilsmisse
v31 Der er sagt: ›Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.‹ v32 Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.
Om at sværge
v33 I har også hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke sværge falsk,‹ og: ›Du skal holde, hvad du har svoret Herren.‹ v34 Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, v35 eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by.v36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. v37 Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.
Om gengældelse
v38 I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ v39 Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. v40 Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. v41 Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. v42 Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.
Om fjendekærlighed
v43 I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹v44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer,v45 for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. v46 Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også.v47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. v48 Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!
Om almisse
v1 Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene. v2 Når du giver almisse, så lad ikke blæse i basun for dig, som hyklerne gør det i synagoger og på gader for at prises af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v3 Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, v4 for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Om bøn
v5 Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v6 Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
v7 Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. v8 Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Fadervor
v9 Derfor skal I bede således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
v10 komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
v11 giv os i dag vort daglige brød,
v12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
v13 og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
v14 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. v15 Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.
Om faste
v16 Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne. For de gør deres ansigt ukendeligt, for at det skal være kendeligt for mennesker, at de faster. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. v17 Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, v18 så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.
Skatten i himlen
v19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. v20 Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. v21 For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.
Legemets lys
v22 Øjet er legemets lys. Er dit øje klart, er hele dit legeme lyst; v23 men er dit øje mat, er hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!
Om bekymringer
v24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
v25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? v26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? v28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? v31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. v34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Om at dømme andre
v1 Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. v2 For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.v3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v4 Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? v5 Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.
Perler for svin
v6 Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.
Om bønhørelse
v7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. v9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, v10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? v11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!
Den gyldne regel
v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.
Den snævre port
v13 Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. v14 Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!
Om falske profeter
v15 Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. v16 På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? v17 Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. v18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. v19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. v20 I kan altså kende dem på deres frugter.
v21 Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. v22 Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?v23 Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Lignelsen om huset på klippen og huset på sand
v24 Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. v25 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. v26 Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. v27 Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«
Jesu myndighed
v28 Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; v29 for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.
Helbredelsen af en spedalsk
v1 Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. v2 Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« v3 Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. v4 Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«
Officeren i Kapernaum
v5 Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: v6 »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« v7 Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« v8 Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. v9 Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« v10 Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. v11 Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget,v12 men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« v13 Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.
Helbredelsen af Peters svigermor og andre syge
v14 Og Jesus kom ind i Peters hus og så, at hans svigermor lå med feber.v15 Han tog hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og sørgede for ham.
v16 Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord og helbredte alle de syge, v17 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
Han tog vore lidelser,
han bar vore sygdomme.
Efterfølgelsens vilkår
v18 Da Jesus så, at der var en folkeskare omkring ham, befalede han, at de skulle tage over til den anden bred. v19 Og en skriftklog kom til ham og sagde: »Mester, jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« v20 Men Jesus sagde til ham: »Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved.« v21 En anden af hans disciple sagde: »Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.« v22 Men Jesus sagde til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde.«
Stormen på søen
v23 Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. v24 Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. v25 Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!«v26 Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. v27 Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?«
De besatte i gadarenernes land
v28 Da Jesus var kommet over til den anden bred til gadarenernes land, kom to besatte hen imod ham; de kom fra gravhulerne og var så farlige, at ingen kunne komme forbi ad den vej. v29 De råbte og sagde: »Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden?« v30 Et stykke borte gik der en stor flok svin og fandt føde; v31 og dæmonerne bad ham: »Driver du os ud, så send os i den flok svin.« v32 Han sagde: »Gå!« og de fór ud og over i svinene; og hele flokken styrtede ud over skrænten ned i søen og omkom i vandet. v33 Men svinehyrderne løb deres vej og kom ind til byen og fortalte alt, også det om de besatte. v34 Så gik hele byen ud for at møde Jesus, og da de traf ham, bad de ham om at forlade deres egn.
Helbredelsen af den lamme i Kapernaum
v1 Og Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. v2 Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« v3 Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: »Han spotter Gud.« v4 Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: »Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? v5 Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? v6 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder« – da siger han til den lamme: »Rejs dig, tag din seng og gå hjem!« v7 Og han rejste sig og gik hjem. v8 Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed.
Matthæus kaldes til discipel
v9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
v10 Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple. v11 Da farisæerne så det, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser jeres mester sammen med toldere og syndere?«v12 Men da Jesus hørte det, sagde han: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. v13 Gå hen og lær, hvad det vil sige: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.‹ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«
Ung vin på nye lædersække
v14 Da kom Johannes' disciple hen til ham og spurgte: »Hvorfor faster vi og farisæerne så meget, men dine disciple faster ikke?« v15 Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem? Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste.v16 Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river lappen den i stykker, og hullet bliver værre. v17 Man fylder heller ikke ung vin på gamle lædersække; for så sprænges sækkene, og vinen går til spilde, og sækkene ødelægges. Nej, man fylder ung vin på nye sække, så bevares begge dele.«
Helbredelsen af synagogeforstanderens datter og af kvinden med blødninger
v18 Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.« v19 Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.
v20 Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. v21 For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.« v22 Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.
v23 Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, v24 sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham; v25 men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. v26 Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.
Helbredelsen af to blinde og af en besat
v27 Da Jesus gik videre derfra, fulgte to blinde efter ham; de råbte: »Forbarm dig over os, Davids søn!« v28 Da han var kommet hjem, kom de blinde hen til ham, og Jesus spurgte dem: »Tror I, at jeg kan gøre det?« De svarede: »Ja, Herre!« v29 Da rørte han ved deres øjne og sagde: »Det skal ske jer, som I tror.« v30 Og deres øjne åbnedes. Men Jesus talte strengt til dem og sagde: »Se til, at ingen får det at vide.« v31 Men de gik ud og spredte rygtet om ham i hele den del af landet.
v32 Da de var gået ud, kom der nogle til ham med en besat, der var stum.v33 Jesus drev dæmonen ud, og den stumme kunne tale. Folkeskarerne undrede sig og sagde: »Aldrig før er noget lignende set i Israel.« v34 Men farisæerne sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, han uddriver dæmoner.«
Høsten er stor
v35 Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse.v36 Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. v37 Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. v38 Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«
Udsendelsen af de tolv
v1 Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. v2 Navnene på de tolv apostle er: Først Simon kaldet Peter, så hans bror Andreas, og Jakob, Zebedæus' søn, og hans bror Johannes, v3 Filip og Bartholomæus, Thomas og tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus' søn, og Thaddæus, v4 Simon Kananæer og Judas Iskariot, han som forrådte ham.
Udsendelsestalen
v5 Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; v6 men gå derimod til de fortabte får af Israels hus. v7 Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! v8 Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet. v9 Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter,v10 heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. v11 Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter, hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser.v12 Når I kommer ind i et hus, så ønsk fred over det. v13 Er huset det værd, skal jeres fred komme over det, men er huset det ikke værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. v14 Men vil nogen ikke tage imod jer eller høre jeres budskab, så forlad det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder.v15 Sandelig siger jeg jer: Det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end den by.
v16 Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor snilde som slanger og enfoldige som duer. v17 Tag jer i agt for mennesker! De skal udlevere jer til domstolene og piske jer i deres synagoger, v18 og I vil blive stillet for statholdere og konger på grund af mig, som et vidnesbyrd for dem og for hedningerne. v19 Men når de udleverer jer, så vær ikke bekymrede for, hvordan I skal tale, eller hvad I skal sige; for det skal blive givet jer i samme stund, hvad I skal sige. v20 For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.
v21 En bror skal udlevere sin bror til døden, og en far sit barn, og børn skal rejse sig imod deres forældre og få dem dømt til døden. v22 Og I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses.
v23 Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer.
v24 En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre.v25 Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!
v26 Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. v27 Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. v28 Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. v29 Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. v30 Men på jer er selv alle hovedhår talt. v31 Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.
v32 Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. v33 Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene. v34 Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. v35 Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor,v36 og en mand får sine husfolk til fjender. v37 Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd. v38 Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd. v39 Den, der har reddet sit liv, skal miste det, og den, der har mistet sit liv på grund af mig, skal redde det.
v40 Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. v41 Den, der tager imod en profet, fordi det er en profet, skal få løn som en profet, og den, der tager imod en retfærdig, fordi det er en retfærdig, skal få løn som en retfærdig. v42 Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.«
(11,1) Da Jesus var færdig med at give sine tolv disciple disse befalinger, gik han bort derfra for at undervise og prædike i deres byer.
Johannes Døbers spørgsmål og Jesu svar
v2 Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple v3 og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« v4 Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: v5 Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. v6 Og salig er den, der ikke forarges på mig.«
Jesu tale om Johannes Døber
v7 Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? v8 Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. v9 Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. v10 Det er om ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.
v11 Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.v12 Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig. v13 For alle profeterne og loven har indtil Johannes været forudsigelser. v14 Og om I vil tage imod det: Han er Elias, som skulle komme. v15 Den, der har ører, skal høre!
v16 Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, der sidder på torvet og råber til de andre: v17 Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I sørgede ikke. v18 For Johannes kom, han hverken spiste eller drak, og folk siger: Han er besat. v19 Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen har fået ret ved sine gerninger.
Veråb over Galilæas byer
v20 Da begyndte Jesus at revse de byer, hvor de fleste af hans mægtige gerninger var sket, fordi de ikke havde omvendt sig: v21 »Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i jer, var sket i Tyrus og Sidon, havde de for længst omvendt sig i sæk og aske. v22 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer. v23 Og du, Kapernaum, skal du ophøjes til himlen? I dødsriget skal du styrtes ned! For hvis de mægtige gerninger, der er sket i dig, var sket i Sodoma, havde den stået den dag i dag. v24 Derfor siger jeg jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.«
Jesu fryderåb
v25 På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; v26 ja, fader, for således var det din vilje. v27 Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for.
v28 Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. v29 Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. v30 For mit åg er godt, og min byrde er let.«
Aksplukningen på sabbatten
v1 På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. v2 Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.«v3 Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, v4 hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise? v5 Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? v6 Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! v7 Havde I fattet, hvad det betyder: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer,‹ havde I ikke fordømt de uskyldige.v8 For Menneskesønnen er herre over sabbatten.«
Helbredelsen af manden med den visne hånd
v9 Jesus gik videre derfra og kom ind i deres synagoge. v10 Og se, der var en mand med en vissen hånd. Og for at de kunne anklage Jesus, spurgte de: »Er det tilladt at helbrede på en sabbat?« v11 Men han sagde til dem: »Hvem af jer, der har et får, ville ikke gribe fat i det og trække det op, hvis det faldt i grøften på en sabbat? v12 Et menneske er dog meget mere værd end et får. Derfor er det tilladt at gøre noget godt på en sabbat.« v13 Da sagde han til manden: »Ræk din hånd frem!« Han rakte den frem, og den blev rask igen som den anden.v14 Men farisæerne gik ud og traf beslutning om at få ham slået ihjel.
Guds udvalgte tjener
v15 Da Jesus fik det at vide, drog han bort derfra, men store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle. v16 Men han pålagde dem strengt, at de ikke måtte røbe ham, v17 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger:
v18 Se min tjener, ham har jeg udvalgt,
min elskede, i ham har jeg fundet velbehag.
Jeg lader min ånd komme over ham,
og han skal forkynde ret for folkene.
v19 Han skændes ikke, han råber ikke,
man hører ikke hans røst i gaderne.
v20 Det knækkede rør sønderbryder han ikke,
den osende væge slukker han ikke,
til han har ført retten til sejr;
v21 folkene håber på hans navn.
Jesus og Beelzebul og bespottelse mod Helligånden
v22 Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se. v23 Alle folkeskarerne blev ude af sig selv og spurgte: »Mon han er Davidssønnen?« v24 Da farisæerne hørte det, sagde de: »Det kan kun være ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v25 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og en by eller et hus i splid med sig selv kan ikke bestå. v26 Og hvis Satan uddriver Satan, er han kommet i splid med sig selv; hvordan kan hans rige så bestå? v27 Og hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. v28 Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. v29 Eller hvordan kan nogen trænge ind i den stærkes hus og røve hans ejendele uden først at have bundet den stærke? Først da kan han plyndre hans hus.
v30 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. v31 Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. v32 Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.
Træet og dets frugt
v33 Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten.v34 Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. v35 Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. v36 Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. v37 På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«
Jonastegnet
v38 Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« v39 Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. v40 For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. v41 Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. v42 Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.
Den urene ånd vender tilbage
v43 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men finder den ikke. v44 Da siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet. v45 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første. Sådan skal det også gå denne onde slægt.«
Jesu sande slægtninge
v46 Endnu mens Jesus talte til folkeskarerne, da stod hans mor og hans brødre udenfor og søgte at få ham i tale. v47 Og der var en, der sagde til ham: »Se, din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.« v48 Men han svarede ham, der sagde det til ham: »Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?«v49 Og han pegede på sine disciple og sagde: »Se, her er min mor og mine brødre. v50 For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.«
Lignelsen om sædemanden
v1 Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. v2 Og store skarer flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. v3 Og han talte meget til dem i lignelser og sagde:
»Se, en sædemand gik ud for at så. v4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. v5 Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord;v6 men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. v7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. v8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. v9 Den, der har ører, skal høre!«
v10 Disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« v11 Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. v12 For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. v14 På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:
I skal høre og høre, men intet fatte,
I skal se og se, men intet forstå.
v15 For dette folks hjerte er dækket med fedt,
og med ørerne hører de tungt,
og deres øjne har de lukket til,
for at de ikke skal se med øjnene,
høre med ørerne og fatte med hjertet
og vende om, så jeg må helbrede dem.
v16 Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. v17 For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre.
v18 Så hør I da lignelsen om sædemanden. v19 Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. v20 Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det; v21 men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra.v22 Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. v23 Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.«
Lignelsen om ukrudtet i hveden og om sennepsfrøet og om surdejen
v24 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. v25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. v26 Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. v27 Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? v28 Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? v29 Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. v30 Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.«
v31 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. v32 Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«
v33 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.«
v34 Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, v35 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:
Jeg vil åbne min mund med lignelser,
jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.
v36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« v37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, v38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, v39 og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. v40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende:v41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, v42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. v43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!
Lignelsen om skatten og om perlen og om voddet
v44 Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.
v45 Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler;v46 og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.
v47 Igen: Himmeriget ligner et vod, der blev kastet i søen og samlede fisk af enhver art; v48 da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. v49 Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdigev50 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.v51 Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« v52 Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.«
Jesus i Nazaret
v53 Da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, gik han bort derfra.v54 Og han kom til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? v55 Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? v56 Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« v57 Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« v58 Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro.
Johannes Døbers død
v1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, v2 og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« v3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru;v4 for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.«v5 Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet.
v6 Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias' datter for selskabet og betog Herodes, v7 så han svor på at ville give hende, lige meget hvad hun bad ham om. v8 Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« v9 Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, v10 og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. v11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. v12 Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det.
Bespisningen af de fem tusind
v13 Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne.v14 Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. v15 Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« v16 Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« v17 De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« v18 Han sagde: »Giv mig dem!«v19 Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. v20 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. v21 Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.
Vandringen på søen
v22 Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. v23 Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. v24 Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. v25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. v26 Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt.v27 Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« v28 Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« v29 Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. v30 Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« v31 Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?«v32 Da de kom op i båden, lagde vinden sig. v33 Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«
Helbredelser ved Genesaret
v34 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. v35 Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, v36 og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst.
Spørgsmålet om rent og urent
v1 Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:v2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.« v3 Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? v4 For Gud har sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹ v5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave! v6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. v7 Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:
v8 Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
v9 forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud.«
v10 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: v11 Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.« v12 Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?« v13 Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. v14 Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« v15 Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!« v16 Han sagde: »Er også I stadig uforstandige?v17 Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? v18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. v19 Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. v20 Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent.«
Den kana'anæiske kvinde
v21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. v22 Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« v23 Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« v24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« v25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« v26 Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« v27 Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« v28 Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.
Helbredelser ved Galilæas Sø
v29 Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér. v30 Og store folkeskarer kom hen til ham med lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre. De lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, v31 så skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde kunne se. Og de priste Israels Gud.
Bespisningen af de fire tusind
v32 Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke sende dem sultne bort, for at de ikke skal blive udmattet undervejs.«v33 Hans disciple sagde til ham: »Hvorfra skal vi her i ødemarken skaffe brød nok til at mætte så stor en skare?« v34 Jesus spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De svarede: »Syv, og nogle småfisk.« v35 Så lod han skaren sætte sig på jorden; v36 og han tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. v37 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde.v38 Der var omkring fire tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn. v39 Og da han havde sendt skarerne bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Magadan.
Kravet om et tegn
v1 Farisæerne og saddukæerne kom hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve bad de ham om at vise dem et tegn fra himlen. v2 Men han sagde til dem: »Ved aftenstid siger I: Det bliver godt vejr i morgen, for himlen er rød, v3 og om morgenen siger I: Det bliver dårligt vejr i dag, for himlen er rød og truende. Himlens udseende forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde. v4 En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet.« Og han forlod dem og gik sin vej.
Advarsel mod farisæernes og saddukæernes lære
v5 Da disciplene kom over til den anden bred, havde de glemt at tage brød med.v6 Jesus sagde til dem: »Se til, at I tager jer i agt for farisæernes og saddukæernes surdej.« v7 De talte med hinanden og sagde: »Det er, fordi vi ikke har brød med.« v8 Da Jesus blev klar over det, sagde han: »Hvorfor siger I til hinanden, I lidettroende, at det er, fordi I ikke har brød med? v9 Kan I endnu ikke fatte, eller husker I ikke de fem brød til de fem tusind, og hvor mange kurve I da samlede? v10 Eller de syv brød til de fire tusind, og hvor mange kurve I da samlede? v11 Hvorfor fatter I ikke, at jeg ikke talte til jer om brød? Men tag jer i agt for farisæernes og saddukæernes surdej.« v12 Da forstod de, at han ikke sagde, at de skulle tage sig i agt for surdej til brød, men for farisæernes og saddukæernes lære.
Peters bekendelse
v13 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple: »Hvem siger folk, at Menneskesønnen er?« v14 De svarede: »Nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« v15 Så spurgte han dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?«v16 Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« v17 Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. v18 Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. v19 Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« v20 Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus.
Jesus forudsiger sin lidelse og død og opstandelse
v21 Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. v22 Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« v23 Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.«
Om efterfølgelse
v24 Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. v25 Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det.v26 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? v27 For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger. v28 Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«
Forklarelsen på bjerget
v1 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. v2 Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. v3 Og se, Moses og Elias kom til syne for dem og talte med ham. v4 Så udbrød Peter og sagde til Jesus: »Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én ti