25tilføjet af

Er vi på RØVEN eller ej ??

Hej alle på solen,
Situationen er den at vi har et par få akutte regninger og måske et ønske om at flytte i hus.
Vi har et forbrugslån på samlet set 70.000,- (som vi har halveret over det sidste år).
Derudover har vi regninger for knap 15.000,- (engangs beløb) som vi ikke kan betale pt.
Vi har en lejlighed med en offentlig vurdering på 1.100.000,- og lånet i den er på 1.200.000,- (jah den er desværre faldet i værdig over de sidste par år). Og vil i realiteten nok kun kunne sælges for 700.000,- pt.
Vi har en samlet indtægt før skat på ca. 650.000,- årligt. (ca. 31.000 udbetalt om måneden). Og med udsigt til at dette bliver væsentligt højere i løbet af 1 år.
Dertil har vi en bil som vi skylder 60.000,- i (den vil kunne sælges for 80.000,-)
Vi er i tvivl om banken vil hjælpe med beløbet på 15.000,- nu og her ift. vores situation. (vi afventer pt. svar).
Vi ønsker at købe hus pga. den lave rente og med håb om at det vil stige over de næste 10 år. Huset vi har kig på koster knap 2.000.000,-
Er vores situation helt håbløs ?
Håber på et fornuftigt svar, fra andre der måske er i nogenlunde samme situation.
tilføjet af

måske muligvis hvi

Hvis du var bank, ville du så låne ud?
Der er alt for mange hvisser & måske.
Kan muligvis sælge, kan muligvis få et bedre betalt job. osv.
Har i fået solgt noget, vil købe et meget dyere hus....
Prøv at læs hvad du selv skriver...og leg bank.
tilføjet af

nej

I er ikke på røven.
Det lyder som en dårlig bank, hvis den ike vil hjælpe jer med de 15.000 kr. Og mere til for den sags skyld.
Alene det at I har halveret jeres forbrugslån, over det sidste år burde fortælle banken, at I har luft i økonomien på længere sigt.
Om ikke andet, så må andre banker kunne se det.
Det hus I har kig på lyder rimeligt til jeres indkomst. Også hvis I skulle komme fra jeres nuværende bopæl med tab.
Held og lykke.
tilføjet af

Ja!

Det ville jeg ja. For vi har lavet en seriøst og fornuftigt budget som viser er der er god garanti for at kunne tilbagebetale. Derudover har vi jo vist at vi kan betale kraftigt af (det har vi gjort det sidste år).
Lejlighederne hvor vi bor BLIVER solgt til den næsvnte pris pt. det er hverken et hvis eller muligvis.
Vores jobs er så sikre som de kan blive (har været ansat samme sted flere år) og jeg VED der er udsigt til lønforhøjelser, det går godt for firmaet og vi klarer os begge godt hvor vi er. (selvfølgelig kan alt muligt gå galt). Meeeeeen.....
Når man tænker på de penge banken har fået ind på renter fra både boliglån og det lille forbrugslån er det bestemt ingen dårlig forretning for dem ;)
tilføjet af

Tak!

Må jo indrømme vi havde det lidt på fornemmelsen, men tvivlen skal have lov at komme en til gode.
Tak for dit seriøse svar, du har fjernet en sten fra vores hjerter :D
tilføjet af

du har selv svaret på det

"Situationen er den at vi har et par få akutte regninger og måske et ønske om at flytte i hus."
oversat til dansk, betal dine regninger FØR du køber hus.
tilføjet af

Det ser da ikke helt godt ud

Hvis jeg forstår dit ret.
I har gæld i lejeligheden for 1.2 , men kan kun hive 700.000 hjem igen.Altså kommer i til at stå med et ekstraslæb på ½ mill.
Det lyder som om det bedste vil være og blive hvor i er, og få klatgæld og lejeligheden betalt længere ned.
De er blevet overforsigtige, i skal have 9000 tilbage når alt er betalt.
Nu er det ikke det smarteste og komme med ubetalte regninger, samtidig med i vil gældsætte jer yderligere.
tilføjet af

forstår ikke helt !

i kan halvere en gæld fra 140.000 til ´ca. 70.000 , hvorfor i alverden, kan i så ikke får de 15000 af vejen ?
-
Det er ikke fornuftigt at købe huset, med mindre i kan få solgt jeres lejlighed lidt bedre, det er en skidt start, ikke at have lidt til udbetaling og samtidig smide en klat gæld på ½ million oveni .
-
ellers er jeres situation, som sådan, slet ikke håbløs, kunne man forestille sig at lejligheden evt. kunne lejes ud og pengene på den måde kunne holdes hjemme i en periode ?
-
tilføjet af

Det vil vi også kunne....

De 15.000,- kom uforudset og over 2-3 mdr. vil vi også kunne få tilbagebetalt dem. Men de mangler nu og her! Vi har ikke så meget luft, at vi kan hive så stort et beløb ud på en enkelt måned.
Huset vi har kig på et faldet 1.000.000,- i forhold til lejligheden som er faldet 500.000,-
derfor er det interessant at købe nu, inden boligpriserne vender tilbage til et højere og mere roligt prisleje.
Lejligheden vil højst sandsynligt kunne lejes ud jah, den ligger godt i city. Det vil vi tage med i vores overvejelser.
tilføjet af

Jah...

Et kuskøb sker ikke fra dag til dag og vi snakker vel ½ år ude i fremtiden, lejligheden skal jo evt. også sælges. Om ½ år er de 15.000,- for længst betalt samt forbrugslånet blevet mindre - det samme gælder billån.
tilføjet af

Tjaah....

Det er korrekt forstået.
Vi vil blive hvor vi er i hvert fald ½ år endnu. Til den tid er klatgælden på 15.000,- væk og forbrugs og billån væsentligt lavere.
9000,- har vi i hvert fald tilbage alt efter hvor meget vi ønsker at betale af på bil og forbrugslån.
Du har ret i det er uheldigt med den uforudsete regning samtidigt med ønsket om huskøb.
tilføjet af

I er

da ikke på røven... I har jo en ok løn, en bil med værdi. køb i da bare huset, det er meget muligt at tabet fra lejligheden bliver dækket ind i det nye lån. sælg bilen og køb en ældre betalt model og trak de 15.000 fra i skal bruge. I kan få en gammel golf 2 diesel til de penge. billig og grim ja, men det er kun midlertidigt.
men tror nu nok at banken vil låne jer de små penge. om i skylder 35000 k eller 50 k i forbrugslån er vel underordnet, de vil jo gerne tjene penge
tilføjet af

Tak for dit svar.

Det var jo en anden måde at gribe sagen af på. Dejligt med forskellige vinkler!
Tak!
tilføjet af

Glem hus foreløbig

I kommer til at stå med en gæld ved salg af ejendommen, så det er tvivlsomt om jeres bank/kreditforening overhovedet vil gå med til at I sælger. I er umiddelbart, som jeg ser det, stavnsbundet til lejligheden pt.
Få betalt forbrugslånet væk, og skab et budget som giver minimum et overskud (efter alle regninger) på 10.000kr pr måned før i kan gå videre i boligjagten.
tilføjet af

Glem udlejning

Udlejning af ejendom er ikke for amatører og I kan i værste fald risikere at miste hele lortet pga. lejelovgivningen som er sindssyg. Råd: lad være med at leje ud med mindre I er godt inde i regler og paragraffer.
Boligpriserne er ikke på vej op, tag det roligt. Om noget er de på vej længere ned fra deres total uholdbare niveau. På længere sigt er renterne på vej op, ledigheden samme vej og det vil presse priserne endnu mere.
tilføjet af

Tror du har ret..

Forbrugslånet skal væk, den er jeg med på og det bliver der arbejdet på!
Vi har faktisk et ca. overskud efter regninger er betalt på de 10.000,- (alt efter hvad vi vælger af afdrage på bil og forbrugslån).
Lejligheden vi sidder i betaler vi af på (dog primært renter) og det samloede beløb for lejligheden er således 10500,- altså stort set det samme som det vil koste at sidde i et hus.
Men så vil der jo være gælden fra lejligheden ved siden af .....
tilføjet af

Pjat !

der kan være vældig god forretning i at udleje ! og på sigt, hvis de har mulighed for at bevare begge boliger, så er det en super forretning.
-
Boligpriserne er så småt ved at stige ! uanset arbejdsløsheden, som jeg spår, ikke bliver så stor som mange frygter.
-
Du glemmer, at det langt fra er alle steder, at boligpriserne var/er uholdbare.
tilføjet af

Jeg har ikke udtalt

mig om hvorvidt udlejning er en god forretning eller ej. Jeg siger at man ikke skal udleje hvis man ikke har forstand på lovgivningen vedr. området og den rådgivning er alment kendt og ikke noget jeg finder på.
Boligpriserne er på vej ned, lønningerne er på vej ned, beskæftigelsen er på vej ned, produktionen er på vej ned, renten er på vej op, gælden er på vej op. Inflationen i boligpriserne siden 2001 er skabt pga. nationalbankernes mangel på styring af pengepolitik og kredit og har ikke været begrunden i realøkonomien, og det er hvad man kalder en boble - som jo også er sprunget.
tilføjet af

Den er sprunget !

nu skal vi den anden vej ! set på det lange træk ! så er det stadig en god forretning at have fast ejendom, såfremt man ikke har givet for meget for den og det er der jo altså nogle der har gjort !
-
Lovgivning mht. udlejning !! ja, ja - men det er altså INGEN videnskab, det meste kan man læse sig til. så det er da bare at gå i gan.
-
Det har ALDRIG været meningen at man skal købe en ejendom og sælge efter 1-3 år med fortjeneste ! det er uholdbart.
I vores område har stigningerne været på blot 5-8 % pro anno i mange år, vi har heller ikke oplevet de helt store fald.
-
Arbejdsløshedskurven vender om senest et år !
tilføjet af

Der er en del

Husejere der er kommet i klemme ved udlejning af en usolgt lejlighed eller et hus.
Ligemeget hvilken en husleje du aftaler med lejer kan lejer efterfølgende gå til kommunen og bede om at få vurderet huslejen. I dette tilfælde mener jeg at have læst i tråden, at udgiften på lejligheden er kr. 10.500,00. Det kan nemt skrive under på at ville betale, og så bagefter få nedsat huslejen til, måske, det halve. Differensen skal så dækkes af ejer, der i mellemtiden har købt hus samtidg med at han/hun skal nedbringe diverse forbrugslån.
Svært at få til at hænge sammen, ja det tror jeg da nok det risikerer at blive.
tilføjet af

det skal man nok

prøve at undgå ! 😉
tilføjet af

Og hvordan

er det så lige at man undgår det [:|]
tilføjet af

Ved at undlade at udleje

hvis man ikke har den fornødne viden til at kunne indgå en stensikker lejekontrakt, som jeg skrev til at starte med ;)
tilføjet af

...men

Hvilken bank har I dog? Hvis I har Danske Bank er der ikke nogen hjælp at hente.
tilføjet af

nej nej nej

ville aldrig med det grundlag skifte bolig, dete r alt for usikkert, der er for mange penge der skal gives ud og med begrundelsen at det er lav rente, er for lille, for den lave rente vil for længst være ædt op af de penge i vil skylde væk pga salg af jeres nuværende lejlighed
tilføjet af

husk på

der er mange penge involveret i at flytte, og hvis man ikke har udbetalingen bliver dte et langt dyrere lån, hvis lejligheden bliver solgt for 700.000 men i skylder 1.2 i den vil i jo sådan set stå med et underskud på ½ mil, og skal derudover så låne de 2 mil til det nye hus.
en lønforhøjelse er fin, men hvor stor, så store er lønforhøjelser heller ikke i forhold til det tab jeg tænker det giver, den lavere rente fra et hus er for længst opslugt af gælden i vil få ført over fra den gamle lejlighed, måske et omlægning af lån bedre kunne svare sig og så få en billigere rente 😉
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.