er Virkeligheden virkelig?

det kunne man også spørge om? er Virkeligheden virkelig? eller
Kosmos

om den mangler energi.
Klaus

...falske,såkallede kristne viser alle mennesker at kristenheden er udenfor redning og at de er forkastede ned til underverdenen der de henfalder til forviret,filosofiskt sludder. "Når en blind leder en blind,falder bege i vejkanten,"sier Skriften passende om dem og deres dicipler.
Så til alle sandhedssøgende mennesker. Søg Jehova I ydmyge,så skal I finde Bibelens enkle,klare sandhed og få leve evigt!

jeg mener det samme som Satra og Buddha
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Karma Kadjy
PS efteraber 😉

jeg mener det samme som Satra og Buddha
Mennesket og alt andet kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Karma Kadjy
f
PS efteraber 😉

Jeg siger; det er faktisk utroligt, at hver gang nogen skriver et debatindlæg, så kommer alle dæmonerne frem fra mørket.
Nu bliver jeg beskyldt for at "efterabe"❓altså som om jeg skulle "efterabe" nogen. Kan nogen fortælle mig hvem det angivelig skulle være?
Jeg mener ikke at have set eet eneste indlæg der forsøger, at sondre om Virkeligheden er virkelig?
Nå, men jeg vil så sige een ting til og dersom ingen skulle være interesseret, kan I jo glæde jer over, at have være blevet tilbudt en forklaring.
Altså, det vi betegner "virkeligheden". Hvad er det?
Kosmos

ja, hvis man ingenting ved og ikke gider forsøge, kan man jo altid fyre noget af.
Kosmos

det kan godt være du mener det samme som Satra og Buddha, men det er ikke sikkert Satra og Budda mener det samme som dig.

hvad er det der skal forgå?

noget vrøvl.

...si det til nogen andre så må jeg spørge deg om du haver et spejl i huset?
Så du har det..? Da må det bli mellom os,men ta en kig i det...

Du får lige den Norske udgave og så giver jeg dig 3 valg.

Norsk (1930)
Han har blindet deres øine og forherdet deres hjerte, forat de ikke skal se med øinene og forstå med hjertet og omvende sig, så jeg kunde læge dem.
1)   Hvad er det, ”de ikke skal se eller forstå ”?
2)   Når en blind leder en blind?
3)   Mattæus Evangeliet kap. 10 vers 28
Det kunne jo være du kunne lære noget om ”virkeligheden” - ”set med andre øjne”.

...og jeg la den høre som hører og hører men dog ikke hører...? Og som lærer og lærer,men aldrig komer til sandheds erkændelse..?

Jeg ved vel godt hvad jeg selv mener.🙁 desuden er jeg buddhist

hvad er der vrøvl ved det?

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2234672 jeg lavede det indlæg og du har selv svaret. Men det er helt fint at du tager det op igen.
Karma Kadjy

Jeg fandt lige den her virkelig gode liste over vestlige filosoffers ideer om eksistentialisme. Læg lige mærke til at Jesus også er med. Jeg holder mest af Sartre som er buddhist uden at vide det :
Platon (428-328 f.Kr.):
Mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.
Sjælen og ideerne er det vigtigste.
Kristendommen:
Mennesket er spaltet i sjæl og krop, svarende til skellet mellem himmelsk (+værdier) og jordisk (-værdier).
Sjælen/det himmelske er det vigtigste.
Descartes (1596-1650):
Mennesket er spaltet i tænkning/bevidsthed (”res cogitans”) og udstrækning/krop (”res extensa”).
Kroppen fungerer automatisk som en maskine. Tænkning/bevidsthed er vigtigst: ”Cogito, ergo sum”.
Kant (1724-1804):
Mennesket er spaltet i fornuft/tænkning og sansning/krop. Tænkningen er del af fornuftens noumenale (tænkte) verden (Ding an sich). Kroppen er del af sansningens verden (Ding für mich). Fornuftens verden er overordnet sansningens verden.
Det naturalistiske/monistiske menneskesyn:
Hobbes (1588-1679):
Alt er mekanik, der styres af årsags-virkningsloven. Mennesket er et stykke avanceret mekanik.
Darwin (1809-1882):
Mennesket er et højtudviklet dyr udviklet over lang tid ved tilfældige mutationer.
Nietzsche(1844-1900):
Mennesket er driftstyret (viljen til magt). ”Indvoldene” er vigtigere end bevidstheden. Samtidig er mennesket et handlende væsen. Mennesket, der magter sin tilværelse (overmennesket) vælger sin egen fortolkning af verden.
Freud (1856-1939):
Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.
Skinner (f.1904):
Mennesket kan manipuleres/adfærdstrænes som dyr vha. stimulus-respons metoden.
1990erne: genom-projektet:
Mennesket er sine gener, fx genforskeren Erik Bahn (artikler i Information).
Det eksistentialistiske menneskesyn:
Kierkegaard (1813-1855): kristen eksistentialist.
Mennesket er et forhold, der forholder sig til sig selv. Aktivt. Mennesket vælger sig selv, men underlægger sig i sidste ende Guds autoritet.
Sartre (1905-1980): ateistisk eksistentialist
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Camus (1913-1960): ateistisk eksistentialist
Samme menneskesyn som Sartre. Vores følelse af meningsløshed/absurditet skyldes os selv. Det er mennesket selv, der gør livet absurd med sit krav om en udefra givet mening.
Habermass (f.1929): marxist/Frankfurterskolen
Mennesket er et rationelt væsen, der er kendetegnet ved kommunikativ fornuft. Samvær består af kommunikation. Det bedste argument er det, der kan opnås konsensus om. Opnås en sådan konsensus, kan man handle.
Jeg fandt lige den her virkelig gode liste over vestlige filosoffers ideer om eksistentialisme. Læg lige mærke til at Jesus også er med. Jeg holder mest af Sartre som er buddhist uden at vide det :
Platon (428-328 f.Kr.):
Mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.
Sjælen og ideerne er det vigtigste.
Kristendommen:
Mennesket er spaltet i sjæl og krop, svarende til skellet mellem himmelsk (+værdier) og jordisk (-værdier).
Sjælen/det himmelske er det vigtigste.
Descartes (1596-1650):
Mennesket er spaltet i tænkning/bevidsthed (”res cogitans”) og udstrækning/krop (”res extensa”).
Kroppen fungerer automatisk som en maskine. Tænkning/bevidsthed er vigtigst: ”Cogito, ergo sum”.
Kant (1724-1804):
Mennesket er spaltet i fornuft/tænkning og sansning/krop. Tænkningen er del af fornuftens noumenale (tænkte) verden (Ding an sich). Kroppen er del af sansningens verden (Ding für mich). Fornuftens verden er overordnet sansningens verden.
Det naturalistiske/monistiske menneskesyn:
Hobbes (1588-1679):
Alt er mekanik, der styres af årsags-virkningsloven. Mennesket er et stykke avanceret mekanik.
Darwin (1809-1882):
Mennesket er et højtudviklet dyr udviklet over lang tid ved tilfældige mutationer.
Nietzsche(1844-1900):
Mennesket er driftstyret (viljen til magt). ”Indvoldene” er vigtigere end bevidstheden. Samtidig er mennesket et handlende væsen. Mennesket, der magter sin tilværelse (overmennesket) vælger sin egen fortolkning af verden.
Freud (1856-1939):
Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.
Skinner (f.1904):
Mennesket kan manipuleres/adfærdstrænes som dyr vha. stimulus-respons metoden.
1990erne: genom-projektet:
Mennesket er sine gener, fx genforskeren Erik Bahn (artikler i Information).
Det eksistentialistiske menneskesyn:
Kierkegaard (1813-1855): kristen eksistentialist.
Mennesket er et forhold, der forholder sig til sig selv. Aktivt. Mennesket vælger sig selv, men underlægger sig i sidste ende Guds autoritet.
Sartre (1905-1980): ateistisk eksistentialist
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Camus (1913-1960): ateistisk eksistentialist
Samme menneskesyn som Sartre. Vores følelse af meningsløshed/absurditet skyldes os selv. Det er mennesket selv, der gør livet absurd med sit krav om en udefra givet mening.
Habermass (f.1929): marxist/Frankfurterskolen
Mennesket er et rationelt væsen, der er kendetegnet ved kommunikativ fornuft. Samvær består af kommunikation. Det bedste argument er det, der kan opnås konsensus om. Opnås en sådan konsensus, kan man handle.
Platon (428-328 f.Kr.):
Mennesket = spaltet i sjæl og legeme, svarende til skellet mellem ideer og fænomener.
Sjælen og ideerne er det vigtigste.
Kristendommen:
Mennesket er spaltet i sjæl og krop, svarende til skellet mellem himmelsk (+værdier) og jordisk (-værdier).
Sjælen/det himmelske er det vigtigste.
Descartes (1596-1650):
Mennesket er spaltet i tænkning/bevidsthed (”res cogitans”) og udstrækning/krop (”res extensa”).
Kroppen fungerer automatisk som en maskine. Tænkning/bevidsthed er vigtigst: ”Cogito, ergo sum”.
Kant (1724-1804):
Mennesket er spaltet i fornuft/tænkning og sansning/krop. Tænkningen er del af fornuftens noumenale (tænkte) verden (Ding an sich). Kroppen er del af sansningens verden (Ding für mich). Fornuftens verden er overordnet sansningens verden.
Det naturalistiske/monistiske menneskesyn:
Hobbes (1588-1679):
Alt er mekanik, der styres af årsags-virkningsloven. Mennesket er et stykke avanceret mekanik.
Darwin (1809-1882):
Mennesket er et højtudviklet dyr udviklet over lang tid ved tilfældige mutationer.
Nietzsche(1844-1900):
Mennesket er driftstyret (viljen til magt). ”Indvoldene” er vigtigere end bevidstheden. Samtidig er mennesket et handlende væsen. Mennesket, der magter sin tilværelse (overmennesket) vælger sin egen fortolkning af verden.
Freud (1856-1939):
Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.
Skinner (f.1904):
Mennesket kan manipuleres/adfærdstrænes som dyr vha. stimulus-respons metoden.
1990erne: genom-projektet:
Mennesket er sine gener, fx genforskeren Erik Bahn (artikler i Information).
Det eksistentialistiske menneskesyn:
Kierkegaard (1813-1855): kristen eksistentialist.
Mennesket er et forhold, der forholder sig til sig selv. Aktivt. Mennesket vælger sig selv, men underlægger sig i sidste ende Guds autoritet.
Sartre (1905-1980): ateistisk eksistentialist
Mennesket kan ikke defineres. Det har ingen essens, dvs. er ikke noget bestemt. Mennesket er kun frihed. Frihed er mulighed for at vælge sig selv. Ikke at vælge er også et valg. Mennesket skaber selv sit liv gennem sine valg og fravalg. Er derfor eneansvarligt for, hvordan dets liv former sig.
Camus (1913-1960): ateistisk eksistentialist
Samme menneskesyn som Sartre. Vores følelse af meningsløshed/absurditet skyldes os selv. Det er mennesket selv, der gør livet absurd med sit krav om en udefra givet mening.
Habermass (f.1929): marxist/Frankfurterskolen
Mennesket er et rationelt væsen, der er kendetegnet ved kommunikativ fornuft. Samvær består af kommunikation. Det bedste argument er det, der kan opnås konsensus om. Opnås en sådan konsensus, kan man handle.
Der er meget at holde styr på
Karma Kadjy

listen er selvfølgelig mest om mennskesyn men det indebære jo også eksistentialisme f.eks. Satra. Jeg burde nok ha' redigeret lidt i den men der er mange gode ting. Og som der engang blev sagt ''Der er Platon og alle andre filosofer er fodnoter til Platon''.

var yderst relevant Kosmos.
Læs dit indlæg og mit svar igen.
Hvad er energi, og hvad er en skygge, de ved nok om holistic energy ikke.
Klaus

Tak for dit lange og gode indlæg. Jeg glæder mig til at tale med dig om det senere.
Venlig hilsen
Kosmos

Mennesker kan godt defineres i energi.
Mursten, metal manipulation, slibning af diamanter, ødelæggelses af økosystemer osv.
Og
Mennesker skaber kun i begrænset omfang muligheder. dersom frihed ikke eksisterer.
Naturfysiske og menneskeskabt lover tvinger flokken.
Klaus

Cogito ergo sum,,,, til sidste linie.🙂
Klaus

''Mennesker skaber kun i begrænset omfang muligheder. dersom frihed ikke eksisterer.'' når intet ikke eksistere heller ikke mennesket selv, er vi frie. Som buddhist skal mabn bare forstå det før man er fri. Buddha sagde ''erkendelsen er frihed''.

Jo men man ved jo ikke om vi bare er hjerner i et kar som modtager elektriske impulser, i en fjern fremtid, og derfor tænker vi måske ikke. Den teori hedder ''hjerne i karret teorien'' kan ikke huske hvem der har fremsagt den.
eller
Freud (1856-1939):
Mennesket er driftstyret, som dyr. Jeg’et/bevidstheden er ikke herre i eget hus. Tværtimod styres vi af ubevidste motiver.
Karma Kadjy 🙂

Hvor han siger "erkendelse er frihed", men det er et meget passivt begreb.
Confusius var manden som gav mening til dette med følgende.
I hear and I forget. I see and I remember. I do and I understand.
Confucius mener med andre, at det med at lave fejl også er med til at forstå livet, og vel at mærke uden domstoler.
Forskellen mener jeg er logikken, og du ved nok bedre end mig at Confucius var systemkritiker.
Klaus

Når jeg tænker på ”virkeligheden” tager jeg mit udgangspunkt i Bibelen. Hvad siger Bibelen om ”virkeligheden”?
Bibelen bruger et ord til at beskrive ”virkeligheden”, før ”virkeligheden” blev en realitet. Du kan nok se, at jeg allerede her begynder at sondre.
At jeg bruger 2 begreber til at skitsere ”virkeligheden”. Der findes altså flere ”virkeligheder” og ingen.
Derfor nævnede jeg ordene fra Bibelen, Ånd, Sjæl og legeme, som Bibelen beskriver det menneskelige væsen.
------------------------
Nå, men til ”ordet” thowm.
”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over ”urdybet” (Hebr: thowm. Græsk: abussos), og Guds ånd svævede over vandene.” (1 Mosebog kap. 1 vers 1-2, d.aut.1992)
Ingen kan vel (i denne sammenhæng) fortælle hvad thowm er?
Det ser altså ud til, at vor ”virkelighed” er en afspejling af ”thowm” eller ”det, som endnu ikke er”. Det vil sige, at den ”illusion”, som ”man” taler om er et begreb der faktisk har en anden virkelighed end vor.
Og så kan man jo diskutere om ”virkeligheden” er eller ikke er. Shakespeare udtrykte det på denne måde: to be, or not to be.
Den virkelighed vi en del af er ikke den egentlige virkelighed og derfor mit spørgsmål om ”er virkeligheden virkelig”.
Virkeligheden er ikke mere virkelig end Ånden er virkelig. D.v.s., at Ånden er det altafgørende og det vi betegner virkeligheden er et billede (nogen kalder det en illusion) af Ånden.
Så, er Ånden virkeligheden eller er billede af Ånden, virkeligheden? That is the question.
-----------------------------
Det interessante ved Buddhismen er både dens lære, men også den sondring mellem det oprindelige, som Bibelen betegner Ånden, men også definitionerne på Åndens virksomhed i sine manifestationer.
Vi taler om mange manifestationer hvor mennesket er den ypperste der er i stand til at erkende.
----------------------
Når vi erkender skal det faktisk ske efter Buddhismens retningslinjer. Ikke, at Bibelen ikke siger det samme, men Buddhismen har en evne til at adskille det fysisk åndelige begreb med det konkrete udtryk.
Altså noget Åndeligt vs. noget fysisk jordisk erkendt.
Så når Buddhismen taler om Karma, handler det (om det samme som Bibelen giver udtryk for, men) om de jordnære fysiske begreber, medens Bibelen taler om ”fra jorden til himmelen”, en form for bevidsthed og virkeliggørelse af ”det udtrykte” (Buddhisme, jordnære fysiske begreber).
Hvad der præger vort sind (sjæl); vore tanker, følelser, ord og derfor handlinger, er frø der spirer og bære frugt. Det får så indvirkning på os selv, men også vore omgivelser.
Vi kan således enten gøre godt eller ondt til gavn eller skade for os selv og vore omgivelser både levende og omstændigheder.
Det er så ikke noget Buddha har fundet på, men som Bibelen forklare er Guds Ord og vilje. Det input før og efter er en slags åndelig mekaniske som Buddha kalder Karma.
Dette ord Karma er en forestilling om hvad der er godt og ondt.
Så, Buddhismen er en forløber for Kristendommen udtrykt på en måde der sigter på årsagen til den virkelighed der igen er en afspejling af den Åndelige tilstand.
Det som var før og blev til og igen vil forandre sig og ”vende tilbage” og forme fortiden til en ny nutid.
Venlig hilsen
Kosmos

Der er mange ligheder i etik mellem kristendom og buddhisme, men så tror jeg også lighederne stopper. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde på dette kæmpe indlæg. Jeg tror du har en forestilling om hvad buddismen er, men den springer nok fra en kristen kontekst hvilket kan fører til en masse forvirring.
Jeg forstår ikke dit udtryk 'thowm' jeg har også googlede det men kan ikke finde det. hvad er det?
Jeg tror at når du taler om 'ånden' så mener du en form for sjæl, men Buddha afviser eksistens af en 'sjæl' eller 'ånd', alt er tomt i en buddisk kontekst.
''Dette ord Karma er en forestilling om hvad der er godt og ondt.'' nej, det er læreren om årsag og virkning, der findes handlinger der er gode og dårlige for ens 'karma kontoen' men det er ikke en forestilling om hvad der er godt og ondt, buddhister tror slet ikke på ondskab.
''Så, Buddhismen er en forløber for Kristendommen udtrykt på en måde der sigter på årsagen til den virkelighed der igen er en afspejling af den Åndelige tilstand.'' Jeg tror ikke man på nogen måde kan kalde buddhismen for en forløber for kristendommen. Kristendommen bygger på Platon og jødedommen, mens buddhismen bygger på hinduismen.
Jeg er ked af at jeg nok ikke kommer til at svare så meget mere på indlæg, men orker ikke det her forum mere.
MVH
Karma Kadjy

Hej, (du er kvinde, ikke?)
Et menneskes bevidsthedstilstand handler om tilblivelsen, tilstedeværelsen. Det betyder, at engang var vi ikke til.
Det må enhver Buddhist erkende. Mennesket har ikke altid været her og hvorfor kom det? Hvorfor kom mennesket på planeten Jorden (og hvor kom planeten Jorden fra), hvor kom Universet fra og derfor hvor var væsenerne før? Det er i virkeligheden den virkelighed vi forsøger at sondre.
Altså, vor virkelighed var ikke altid, men eksisterede altid. Denne ”tilstand” kaldes for ”thowm”
(תְ ה)! Kan du forestille dig en Universel ”livmoder” fyldt med vand?
Når jeg taler om Ånd, taler jeg ikke om ”en sjæl”. Jeg taler om Ånd. Bibelen siger det på denne måde: Hebrew Interlinear Bible, Genesis:
and•the•earth she-became chaos and•vacancy and•darkness over surfaces-of תְ ה theum abyss, and•spirit-of Elohim over surfaces-of the•waters
---------------------------
Så “tomheden” er udgangspunktet. “Virkeligheden” er ikke en fysisk opserverbar relevans, men den virkelighed vi erkender i dag tager sit udgangspunkt i en ”virkelighed” der ikke er ”formet”.
Derfra tager Buddhismen også sit udgangspunkt, ”hvorfra alt er” og ”hvortil alt vender tilbage”.
---------------------
I ”mellemtiden” søger Buddha at forstå og virkeliggøre og handle og erfare og oplyse, for at …….
Buddhismen har en fødsel af ”altet”, en virkeliggørelse af ”altet” og en tilbagevenden til altet. Hvorfor?
Du skal ikke være opgivende eller ”ked af”, at du ikke kommer til at svare så meget mere i ”dette forum”. Jeg forstår dig udmærket godt. Det er utåleligt, men så mange konservative.
Her ønsker man ikke at udforske, men at dø åndeligt.
Venlig hilsen
Kosmos.
PS. Jeg vil vise dig en øvelse vi Kristne gør. Vi Kristne tror vi kan forbinde os med Kosmos, det som er og var, men som skal blive engang: http://www.youtube.com/watch?v=tE3RyFA5ZgE

Alle buddhistiske samfund er sekter, i den tibetanske buddhisme er der fire forskellige 'sekter'
Nyingma grundlagt af Padmasambhava i 8./9. århundrede
Kagyu grundlagt af Marpa i 10./11. århundrede
Sakya grundlagt af Khön Könchog Gyalpo i 10./11. århundrede
Gelug grundlagt af Tsongkhapa i 14. århundrede
Så der er absolut ingen grund til at sætte 'buddhister' i parentes, Kadjy, eller på engelsk Kagyu, kan føres helt tilbage til guru Rinpoche som førte buddhismen fra Indien til Tibet, der har buddhismen blandet sig med yogi tekniker og udviklet sig til nogle helt særlige former for buddhisme, derfor kalder man dem for 'sekter' da de skiller sig væsentligt ud fra den oprindelige buddhisme, som stort set ikke findes i dag.
''Friheden består ikke i at frigøre sig, men i at binde sig. Det er så ikke lige meget hvad man binder sig til.'' Jeg tror ikke helt at du har forstået hvad karma loven er, her er en god indførelse http://www.youtube.com/watch?v=lFn-CjT39xA buddhismen går netop ud på ikke at binde sig til ting heller ikke kroppen.
''At man i den grad skal ”overgive sig til” jer og i samme åndedrag forsværge Gud, Konge og fædreland. Kan du ikke se det?'' Vores Lama Ole siger at hvis man har lyst til at tro på gud kan man bare gøre det, det er helt op til en selv og er der nogen belæringer man ikke bryder sig om skal man slet ikke tage dem til sig. Og hvad fædreland angår så ligger nationalisme ikke lang fra idiotisme, men du må også gerne være glad for dit land som buddhist. At man skal 'overgive sig' til noget er også helt op til en selv og det kender du vel fra kristendommen, Vi tager tilflugt i vores Lama'ere (I mit tilfælde Rangjung Rigpe Dorje Karmapa) da det er dem som giver os belæringerne og da det ville tage meget lang tid for en at opnå Nirvana hvis ikke man tager tilflugt i lama.
''I Buddhisme er mennesket nemlig ”ikke frihed”, men Ånden har frihed. Ånden er ”bundet i mennesket” hvis jeg skal være lidt i den Buddhistiske filosofi verden.'' Nej man er ikke bundet, man er fri hele tiden, man skal bare indse det. Jeg mener stadig ikke at du kan sætte lighedstegn mellem ånd og sind, vært fald ikke i en buddisk kontekst.
Nå men som jeg har sagt før, så smutter jeg nok fra sol.dk , det her bliver nok mit sidste indlæg. farvel
Karma Kadjy

Hej,
Du skriver:
”Vores Lama Ole siger at hvis man har lyst til at tro på gud kan man bare gøre det, det er helt op til en selv og er der nogen belæringer man ikke bryder sig om skal man slet ikke tage dem til sig. Og hvad fædreland angår så ligger nationalisme ikke lang fra idiotisme, men du må også gerne være glad for dit land som buddhist. At man skal 'overgive sig' til noget er også helt op til en selv og det kender du vel fra kristendommen,
Vi tager tilflugt i vores Lama'ere (I mit tilfælde Rangjung Rigpe Dorje Karmapa) da det er dem som giver os belæringerne og da det ville tage meget lang tid for en at opnå Nirvana hvis ikke man tager tilflugt i lama.
Nej man er ikke bundet, man er fri hele tiden, man skal bare indse det. Jeg mener stadig ikke at du kan sætte lighedstegn mellem ånd og sind, vært fald ikke i en buddisk kontekst.
Nå men som jeg har sagt før, så smutter jeg nok fra sol.dk , det her bliver nok mit sidste indlæg. farvel ”
Citat slut.
Svar:
Ja, ok, smut du bare.
”…hvad Lama Ole siger …” og ”vi tager vor tilflugt i vores Lamaère …”, ingen problem med mig. Som sagt, I er ikke kun bundet af filosofien, men også af jeres Lamare.
Ingen problem for mig, men jeg er ”endelig fri”, selv. ”den sande frihed”? Se her:
(lyt og lær) http://www.youtube.com/watch?v=grGGxlPJZF8
Venlig hilsen
Kosmos

du er jo også 'bundet' af den kristne filosofi og som karma skrev før ''det er helt op til en selv og er der nogen belæringer man ikke bryder sig om skal man slet ikke tage dem til sig'', jeg går ud fra at det betyder at man slet ikke behøver noget som helst.
ja flot syng du en sang!
Den lange næse

næ, det gør man vel så ikke og det passer jo så på dig, ikke?
Sådan er folk jo så forskellige. Jeg vil så ikke bytte alligevel.
Kosmos