Erfaringer med langdistanceforhold

Jeg vil gerne spørge jer, sol debattører om nogle erfaringer hvad angår langdistance forhold:
1) Hvordan blev jeres forhold efter i havde haft et lang distanceforhold også besluttede og flytte sammen?
-Bedre? dårligere? hvis bedre, hvordan? hvis dårligere, hvordan?
2) Blev det som Du/I forventet?
Håber på seriøse svar:)

Og du får den korte version.
Jeg blev kærester med en sød og lækker pige der boede i København, jeg bor i Nordjylland.
Vi flyttede sammen.
Vi købte vores drømmebolig.
Vi blev gift.
Vi fik 2 dejlige børn.
Vi havde begge 2 gode og rimelig godt lønnede jobs.
10 år senere er vi blevet skilt, og snakker kun gennem vores advokat, og lige nu oparbejder vi begge en kæmpe gæld indtil vores dyre drømmebolig bliver solgt.
Ikke de bedste erfaringer som jeg kan fortælle om.

Jeg er desværre ikke flyttet sammen med hende endnu, men vi har været sammen i et år, uden at se hinanden. Jeg skal ud til hende i oktober.
Jeg tror, at de vigtigest er, at I snakker om dagligdags ting, for at finde ud af, hvordan I hver i sær ønsker at livet skal foregå. Og samtidig, skal I også huske at snakke om tingene, hvis der er noget, der irritere jer en i mellem. Hvis I begge har et åbent sind, og begge ønsker at holde dette forhold kørende, skal alt nok blive godt. Men for satan da, snak om fremtiden, for pokker. Det er der, man finder alle de gyldne tråde, der fortæller en om I er skabt for hinanden.
Håber og ønsker jer alt held i fremtiden,
Jonas Micheelsen

- om du er fra Gallup eller har et langdistanceforhold, som du overvejer skal blive til et "ægteskabslignende" forhold.
- Er det mulighed 2, kan du ikke rigtig bruge andre menneskers erfaringtil noget som helst. Vi er forskellige, og nogle af os trives med at være lidt på afstand, andre bliver næsten sindsyge af det.
- Jeg trives f.eks gevaldigt med at være sømandsenke eller bo 200 km - eller 5000 km. væk. Min exmand, der lavede mig til sømandsenke, havde det også fint med det arrangement, hvorimod min "anden mand" syntes det var en pestilens med afstand. Først var vi langdistancekærester i en årrække, så flyttede jeg derned - og tog til udlandet for at arbejde. Da jeg kom hjem, skulle det så "hævnes" at jeg havde "forladt" ham. Sådan noget makker jeg ikke med. Så det sluttede, men det har jo reelt ikke noget at gøre med det, du spørger om, (distance og ingen distance) men hvad den enkelte trives med.
- Hvis du er i tvivl om, du skal flytte sammen med en kæreste - så lad være!!!

Når det passer ind i hinandes liv, så er det en ide at flytte sammen eller når man er træt af rejsen frem og tilbage.
Ellers har jeg godt erfaringer med langdistanceforhold, hvis man er sammen i lange weekender fast hver 14 dag.
Min dårlige erfaring er et forhold hvor man så hinanden et halvt døgn hver 1 1/2 måned. Den er ikke holdbar fordi der er så ikke plads til fælles oplevelser og man føler at det kun er sex.

Nogle kan leve med langdistanceforhold andre ikke. Har selv haft et langdistanceforhold for mange år siden i et halvt år ,men det var ikke lige mig.Men igen forskelligt fra person til person.

Jeg er lige for 3 uger siden flyttet ned ´til min kæreste efter lidt over et års tid som langdistanceforholds kæresteri hvor vi så hinanden hver 14 dag.
og mit problem er at jeg føler lidt at han stadig lever livet som "ungkarl= som om han stadig har mig på lang afstand".
Jeg tog en snak med ham om de ting der bekymre mig,og han lovede og ændre disse ting.
Mit spørgsmål er vel mere hvad man kan forlange af en man flytter sammen med, dette her gik på en sportsinteresse fra 18 til 22 hver tirsdag og torsdag, hvor jeg selv sidder alene hjemme hver af disse aftener, jeg går selv til fritidsinteresse onsdag og har et 8-17 job, så det er ikke fordi jeg er en type som VIL ha kæresten hjemme, men som sagt har han lovet og indskrænke hans sport, eftersom de sidste 1½ time bare er snakkeri med vennerne.. Ku gå med til en gang imellem men IKKE hver uge, hvilket han også har forstået hvortil han svarer at han slet ikke havde tænkt sådan på det, han havde bare gjort hvad han var vant til.
Jeg havde det vildt dårligt med og sige dette til ham, for vil jo ikke ødelægge noget, men alligevel jeg er ikke flyttet ned til ham for og sidde alene og slet ikke se ham mere end hvad vi gjorde da vi var langdistance kærester.. :)
Tak for svar - og de øvrige som må komme :)

fordi hvis forholdet er godt og at man tilbringer tiden sammen som jeg skriver, hver anden weekend og forlængede weekender ved mulighed, så er det ok med mig..
Problemet er hvis forholdet er for ustabilt og bliver en gang hver anden måned og kun strækker sig over et døgn.. eller mindre.. så der ikke meget forhold i det.
Så for mig at se så handler distance- forhold om forholdets karakter, som er afgørende for om det er holdbart eller ej og om det er ulideligt eller ej.

altså soprt fra 18-22 to gange om ugen ?
jeg ville være ok med det... Der var værre ting han kunne foretage sig :-)

Jeg tror nogle af jer skal læse indlæget igen, for jeg er flyttet ned til ham!
Jeg tænker bare at man ikke sidder i en klub fra 18-22 sommetider 22:30, så er det først jeg begynder og undre om han har gang i noget han ikke skal !
dvs 1½ time efter træningen er slut, jeg synes det lyder mistænkeligt, også hver uge ! kunne gå med til hvis det var 1 uge hver måned a 2 gange ugentlig.
tak for svar