Et liv uden børn?

Hej
For et par år siden traf jeg den beslutning at mit liv ikke skulle komme til at indeholde børn. Jeg har det fint med andres, men selv at skulle opfostre og leve med og for mine egne kan jeg ikke forestille mig.
For mig har det betydet, at jeg kan fokusere på de ting der virkelig interesserer mig. Frivilligt arbejde, rejser, musik, ro og fred, osv. Men det har også medført nogle negative konsekvenser. Flere mænd vælger mig konsekvent fra før de lærer mig at kende. De skal have børn - og selv det ikke er i morgen, så er det alligevel vigtigt. De undskylder med at de ikke vil spilde deres tid, hvis jeg alligevel ikke vil være mor til deres børn. Så de dropper mig før jeg knap nok har forklaret mig eller kunne spørge ind til deres høje ønske.
Hvis barnet er vigtigere end forholdet, så kan jeg heller ikke se megen mening med at bygge et. Så vidt så godt. Men jeg undrer mig nu alligevel over hvorfor I, der ønsker børn, har denne trang? Hvad er det der gør, at børn er det bedste og vigtigste i verden?
- Sabine

Hej Sabine
For mit vedkommende drejer det sig simpelthen om et "kald". Jeg tror det ligger dybere inde i mig, samt at det er en drøm jeg har haft siden barndommen. Samtidig ved jeg at jeg har mange gode gener at give videre (nu lyder jeg ikke beskeden, men det kan jo være ligegyldigt når jeg alligevel er anonym), intelligent, meget alsidig, venlig, sportstrænet, fungerer godt i et forhold, når mange høje mål, etc. Så bliver det ligesom en stemme fra det indre, der kalder på at jeg fører min slægt og gener videre.
Hvis jeg så møder en kvinde der er sikker på IKKE at vil føre sine gener videre, tror jeg samtidig der er et urinstinkt i mig, der siger at denne kvinde må have dårlige gener, siden hun ikke ønsker at føre dem videre og derfor nærmest ubevidst ville vælge sådan en kvinde fra før jeg overhovedet tænker videre over konsekvenserne ved et forhold med sådan en kvinde.
Nørn er det bedste og vigtigste i verden, fordi de er et produkt af mig selv, og derfor børn som jeg har et stort ansvar for at opdrage til de samme gode egenskaber som jeg selv har. Det i sig selv giver også en stor lyst til at få børn.
Når det er sagt: al respekt for at du har valgt ikke at få børn. På et tidspunkt for 5-6 år siden spekulerede jeg også over om det var for sent og levede netop i adskillige uger med forestillingen om ikke at skulle få børn. Det fik mig imidlertid ned i en depression, så det gik op for mig, at det simpelthen bare var noget jeg skulle have. Altså vel at mærke børn med mine egne gener og ikke hverken adoptiv- eller "bonus"-børn.

- på en mand jeg kendte engang og som ikke kunne få børn. Han ville ikke adoptere, fordi de børn så ikke havde hans "gode gener" - og så er det jeg tænker; man kan også være FOR ønsket. Kan et barn leve op til det? Og endnu vigtigere SKAL det? Er det virkelig et rimeligt forlangende?
- Har du aldrig set børn, der fik deres mors kiksede udseende og deres fars dårlige hjerne? Kombinationerne gives der jo ingen garanti for!!

Men om mine umiddelbare instinkter, det som jeg kalder "kald". Naturligvis kan dårlige gener føres videre, jeg mener bare, jo flere stærke gener, jo større er chancen vel for at få et stærkt barn.
Jeg har altid valgt at se glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt :-)

Det er vel to sider af samme sag. Man tager en beslutning om at man vil eller ikke vil have børn, og holder sig så til den. Du tænker da heller ikke på at genoverveje don beslutning for nogen mand, vel?

med dig ... "Hvis barnet er vigtigere end forholdet, så kan jeg heller ikke se megen mening med at bygge et" ....
Kunne ikke sige det bedre.
Jeg har det som du ....
Captain

"Hvis jeg så møder en kvinde der er sikker på IKKE at vil føre sine gener videre, tror jeg samtidig der er et urinstinkt i mig, der siger at denne kvinde må have dårlige gener"
De to ting har altså ikke noget med hinanden at gøre. Der er da mange karrierekvinder som ikke får børn fordi arbejdet trækker mest. Men det betyder da ikke de har dårlige gener.
Omvendt ser man misbrugsfamilier der får det ene barn efter det andet på stribe. Fordi de ikke tænker sig om.
Det har intet med hinanden at gøre.
nn

Jeg er nemlig selv i det stadie i mit liv, hvor jeg skal til at have børn eller ej. Mange gange tænker jeg HVORFOR skal man få et barn - alle andre har dem så skal jeg også have det 😕 Umiddelbart kan jeg ikke finde ud af om jeg skal eller skal ikke have børn. Det er meget sandsynligt, at jeg får det kun for at gøre andre glade og inderst inde ved jeg, at jeg kommer til at holde af barnet. Problemet er bare, hvornår er den rette tid at få barnet. Kan ikke beslutte mig. Lige nu føler jeg, at et barn vil stå i vejen for min frihed, ro og fred, karriere, fritid osv. 😕

Har aldrig rigtig interesseret mig, selv om børn da også kan være søde og sjove, så er der meget hårdt og rutinepræget og kedeligt ved at have børn, så jeg nøjes med at sponsere mine søstres lidt med gaver etc. og uddør.
Måske ville jeg have haft børn i dag, hvis det var gået lidt anderledes med en af ex'erne, men ville sikkert også være singlefar.
Så I promise, det er ikke alle mænd, som vil vælge dig fra. Jeg har det samme problem og overvejer seriøst om jeg skulle fange mig en single-mum og primært være sammen med hende, de uger, hvor hendes ex har ungerne ;)

så har vi måske at par her :o)
Ej, men det det nok kommer an på er at hvis man ønsker et barn. Fordi man gerne vil viderebringe familiearven, fordi man elsker børn, ja altså de grunde der nu er til at man vil have bør.. og man så finder en partner der ikke ønsker børn og man går hen og bliver så utrolig glad for denne person. Så er drømmen om et barn brast. Så vil det jo ikke kunne lade sig gøre. Altså svært at forklare.
Men hvorfor binde sig til en der ikke vil være med til at virkeliggøre den drøm om et barn.
Du fortår ikke hvorfor nogen absolut vil have et barn, men der er nok mange der ikke forstår hvorfor du ønsker et liv uden børn.
Men sådan er vi så forskellige.. heldigvis.. Du giver jo så mange andre noget (lyder det som om) og der skal nu nok være en del mænd i verdenen som heller ikke ønsker at få børn (måske captain of sin er en mulighed :o) Ej bare gas!

🙂skynder mig lige at smide en kommentar her
for bliver helt dårlig ved tanken om at du vil have børn for at gøre andre glade og når du føler det ikke er rette tid.
Jeg har selv en datter på et år, og der er tider hvor jeg ville ønske jeg bare var mig.. kunne flirte, feste, gøre totalt hvad jeg vil. Men størstedelen af tiden føler jeg at det var det helt rigtige at få hende.. og få hende nu. Der vil nok ved de fleste komme de der situationer hvor man siger.. novra.. bare være vild og have gang i den.. gad jeg godt, men nåå ja.. skal lige vaske sutteflasker, skifte overskidt sengetøj osv🙂ej bare lidt i sjov.
Men du må alrig starte med at føle du ikke er sikker og de ting du skriver. Lige pludselig mærker du det bare. Enten kommer det til dig eller ikke. Og vær da ligeglad med andre. Hvis de har ønsket børn nu er det DERES valg. Og det er så dit at vente eller ikke at få..
Gør ihvert fald ikke noget overilet!!

Tja.. det er et stort emne. Jeg og en del af mine veninder er i samme båd som dig, dog kan nogle af veninderne godt overtales til kompromis, men de vil helst undvære børnene.
Vi føler også det er et problem. Mænd der ikke ønsker børn eller ikke ønsker flere hænger ikke på træerne.
Som før sagt herinde har jeg en profil på elite og her har jeg snakket med en mand på 40 med 3 børn og tænkte så: havde han fået hvad han skulle have, men nej... han vil have flere. Så ja det er svært..
Alle de mænd jeg møder mener jeg skal have børn, og nej det skal jeg ikke.
Men jeg vil da sige, at hvis de VIL have børn er der da ingen grundt til at lære mig at kende og omvendt. For VIL man have børn skal man da ikke gå glip af det og omvendt skal man ikke tvinges til det, hvis man ikke vil.
Jeg er så ikke enig i generne som en mand snakker om. Jeg har ikke nogen umiddelbart ide om mine gener er dårlige, tværtimod er de vist temmelig gode, men det ændre ikke ved mit ønske.
Jeg elsker at være legetante, men synes det er super dejligt efter et par timer, at kunne give barnet tilbage til forældrene og sige tak for lån, og så ellers leve mit liv med al friheden.

Kære Sabine
Utrolig interessant spørgsmål du rejser. Jeg kender mange både med og uden børn. Også folk for hvem det er passé at få nogen nu. Jeg er selv blevet mor for 10 måneder siden og jeg har faktisk aldrig været i tvivl om, at det var det jeg skulle og ville. Så langt så godt. Men når du spørger, hvorfor trangen er så stor, så tror jeg i første omgang, at det er ubevidst. man hører så mange steder fra, at det at få børn er den største lykke i livet. Og den evige gentagelse af dette lagrer sig dybt inde i underbevidstheden. Så det er vel den lykke, som vi børneproducenter jagter;-) Til gengæld synes jeg, at det bør med, at jeg selv har haft præcis den oplevelse, at det er den største lykke at få et barn. Ikke hver dag og hele tiden - det er sgu også hårdt. Men helt grundlæggende, så gør det noget ved ens personlighed at prøve at sætte sig selv til side i så ekstrem en grad, som man faktisk gør i barnets første levemåneder - pludselig er der ikke tid til så meget navlepilleri, fordi ens vigtigste funktion bliver at opfylde et lille nmenneskes basale behov. Det har absolut været sundt for mig at prøve som modsætning til mit meget mig-orienterede karriereliv. Desuden har det i den grad øget mine empatiske evner. Endelig har jeg ved det at få et barn oplevet en kærlighedsfølelese, som er dybere end noget andet - en forbundethed, som jeg end ikke har med barnets far, som jeg elsker uendelig højt. Jeg tror, at det handler om, at min lille pige er fuldstændig afhængig af mig (og sin far, som har det på samme måde), og jeg for hende er en livsnødvendighed. At være nogens livsnødvendighed er et drug, der giver en usammenlignelig rus - det er vel i sin essens det fællesskab, som ethvert mennesker søger, hvis man ellers kan tage udsagnet om at "no man is an island" for gode varer.
Nå det var mine tanker om børnebesættelsen. Til dit valg om ikke at få børn, vil jeg sige: Dejligt for dig, at du har klarhed. Og jeg er sikker på, at du får et godt liv uden. man kan jo heldigvis ikke vide, hvor lykkelig, man ville have været med børn - og omvendt - og derfor kan man heller ikke meningsfuldt savne en situation man slet ikke kender. Og jeg er også ganske sikker på, at man kan finde andre måder at være noget for andre på. Anyways, tak fordi du tog debatten op - den fik mig til at tænke. Og fik mig til at forlige mig lidt bedre med de afsavn i forhold til mit fritidsliv, som barnet også betyder....
PS: det bedste ved børn er, når man skal hente i pasningstilbud - det er fuldstændigt ligesom at være forelsker, når man syngende går og glæder sig til at se barnet igen (og ja det er sgu også dejligt at aflevere...)

igennem et andet liv.
mange anskaffer sig jo et barn for at redde et håbløst forhold.
eller for at de kan sidde og sige " ja før vidste jeg slet ikke hvad livet gik ud på "
har man intet liv, ja så skal man have et barn, gerne hvis veninderne også har fået et, så er det absolut et must, for at kunne sige man har et også, mere end det at ville have barnet for barnets skyld.😮

dvs du mener, at jeg skal vente på, at et indre stemme siger til mig "nu er du klar" ??? 😕

Hold da op, hvor jeg kan lide din sidste sætning 😃[s]

ja helt klart.
Der er ingen andre end dig der ved hvornår tiden er inde og om denne tid kommer.

Jeg kender folk, der har ventet længe med at få børn netop fordi de ikke var sikre nok på deres forhold - de har børn nu. Så mange har også den omvendte problemstilling. Min egen største bekymring ved at få det første barn, var at "kæresteforholdet" nødvendigvis måtte ændre sig og jeg var nu glad for sådan som det var. Og ja det har ændret sig - både på godt og ondt! Vi har ikke den samme tid og er ikke længere hinandens nr. 1, men for fanden vi har et fælles udgangspunkt for vores liv og fælles mening med vores liv - hvad end der sker, vil vi være forbundet langt mere end noget giftemål kan gøre.
Mit liv før var da i langt højere grad fyldt med fest, ballade og venner - men ærligt talt, så er det bare ikke sådan jeg vil bruge HELE mit liv. Det skal nok nævnes, at jeg var 29 før jeg fik vores det første.
Det er et andet liv og det var det liv jeg i langt højere grad havde lyst til - lyst til den intense nærhed, ansvaret og den enorme kærlighed. Jeg har altid været et familie-mennesker og brugt meget tid med familien.

Godt du tager emnet op, jeg var selv på vej til at skrive om emnet men,
med en lidt anden indfaldsvinkel.
Personligt har jeg aldrig haft lyst til at få børn selv, om jeg nogen sinde bliver gravid, er ikke til at vide, men jeg er ret sikker på det bliver et irritationsmoment frem for en glædelig nyhed.
Børn siger mig ren ud sagt intet, jeg får ikke kriller i maven, eller noget der ligner når jeg ser dem. Måske syntes jeg, til tider, de ser lidt søde ud, men ikke mere end så meget andet.

Det er frustrerende gang på gang at høre omgangkredsens bemærkninger om
”altså nu hvor vi har fået børn skal du altså også have nogle. Det er så hyggeligt”.
Et mere tåbelig bemærkning troede virkelig ikke var muligt!! At få børn fordi ANDRE syntes det er hyggeligt, eller det der forvendtes, er ren ud sagt hjerneløshed. Kirkegaards syn på den tankegang er sandelig ikke så tåbelig endda.
Egentlig mener jeg de fleste tager det alt få let. Mange for dem inden for to år.
Jamen er der ikke her hvor hverdagen lige så stille begynder at indtræde? Hvor vores dårligdomme viser deres sande ansigt, og hvor der først går op for os,
at den vi troede var sød og dejlig…. ikke er så sød alligevel?
Det værste af det hele er, desværre, at mange kvinder tror de kan holde
på manden ved at blive gravid. Tænkes der på barnet her? Næppe!!
Som du nok kan mærke, er jeg aldeles frustreret i øjeblikket.
eg har fået er ”ultimatum”.
Jeg lærte en australier at kende måneder tilbage, vi tilbragte 14 dage sammen
og ellers har der været mange daglige opkald. Vi har mange fælles interesser og arbejde. Ham er en skøn mand ingen tvivl, men ligefrem at få børn sammen!
Nu er sagen den at han skal til seminar i USA, hvor vi skal mødes om ikke så længe.
Glæder mig vanvittig, men jeg er bange for det ender der 😕
Og nej jeg har hørt alle bemærkninger
”hvis du får nogen selv, ændrer du mening, jeg kender så og så mange der har prøvet det”. Ja absolut, det tror jeg skam på (har været kattehader nr. et indtil jeg selv fik en), men børn er ikke katte, og de fås bestemt ikke fordi man ”nok” kommer til at kunne lide dem.
Det overrasker mig hvor mange mænd hungrer efter børn, det havde jeg dog ikke troet.
Her tænker jeg på hvor mange der egentlig forlader forholdet/barnet efter de selv ville have nogle. Det er misvissende. Hvorfor indlede noget, de ikke vil afslutte ?

Det kan godt være at jeg støder nogen ved at skrive det her men børn er vigtige på grund af simpel biologi. Menesket som rase har en ting de er ansvarlige for: slægtens overlevelse. I bund og grund er vi jo bare dyr (højt udviklede dyr ja, men stadig dyr). Derfor er der et generelt drev i mennesker, og især mænd til at slægten skal føres videre og gerne med den bedste mage, hvis jeg kan udtrykke mig på den måde. Kærlighed og sex var i sin tid betingelserne for at et barn kunne blive født og overleve de første år. Sex giver jo sig selv, men kærligheden som jo er en kemisk reaction tjente det formål at holde mor og far sammen indtil barnet var en 7-8år gammelt og derfor havde bedre chance for overlevelse.
Der jeg prøver på at komme hen er at reproduction er en vigtig del af menneskets instinkter og ligger godt begravet i enhver persons id(Freud). Da mennesket har udviklet sig meget i forhold til dyrene opstår der valg og nogle personer vælger at leve uden at få børn.
Der er to ting jeg godt vil understrege: 1) jeg prøver ikke at sige at du går imod naturens orden og er et misfoster af en slags, jeg prøver bare at forklare hvorfor jeg tror at børn er vigtige. sorry hvis du følte dig stødt.
2) Det jeg fremviser her er den Psykobiologi eller Behavioristisk teori for hvorfor børn er vigtige. Teorien kan bestemt diskuteres og det har diverse psykologer også gjort de sidste mange år.

Ærlig talt!
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men ferier, oplevelser og uddannelse kan da sagtens lade sig gøre før du har fået børn. Og bestemt også efter. Jeg havde en overgang samme "stædighed" aldrig at skulle have børn. Men da min mor sidste år fødte hendes 4 og uventede barn kunne jeg aldrig forestille mig et liv uden børn. Jeg elsker min lillesøster der i dag er et år gammel, overalt på jorden, selv er jeg 19år og håber på at blive designer, hvilket er en stor stor drøm som jeg håber bliver til virkelighed. Jeg har ikke tænkt mig at få børn når jeg er under uddannelse, men jeg ønsker bestemt at få dem så snart jeg er færdig! Når du engang bliver gammel, hvem skal du så fortælle om din ungdom til? - hvem skal støtte dig den dag du bliver syg eller bare komme på besøg en helt tilfældig dag!? Hjemmeplejen? - så ville jeg godt nok foretrække mine egne børn - eller børnebørn!
Undskyld min ærlighed men jeg forstår ærlig talt godt mænd ikke finder dig intressant.

Jeg besluttede meget tidligt, at jeg gerne ville have børn, og har i dag to skønne unger.
Jeg var 23 da jeg blev (planlagt) gravid første gang, og 2 år senere fødte jeg vores andet ønske barn.
Selvfølgelig ændrede vores liv sig da vi fik børn, men vores forhold er også blevet tættere på en rigtig god måde, og man kan altså sagtens have et (voksen)liv selv om man har børn.
Børn er en gave, og jeg ville aldrig have været mine foruden!

Du skriver du er sikker på kvinden her får et godt liv UDEN børn. jeg tror hun har et godt liv.
Og jeg tror og håber også du får et godt liv UDEN frihed. Du virker som har du valgt rigtigt. Men jeg forstår bedst trådkvinden her. For mig er det også det vigtigste at få ro og fred og tid. Ikke mindste TID til at læse, rejse, elske, TÆNKE, gå i byen you name it.
Aldrig i livet om jeg gider have børn. For mange veninder der spiser sig tykke når de får børn. Og værst de virker overhovedet ikke lykkelige på egne vegne - kun på deres børns vegne.
Forstår stadig ikke at hun har svært ved at møde en mænd, som ikke vil have børn. Jeg møder omvendt ofte mænd, der er lettede over jeg ikke gider det børneræs.
Det er da oftest kvinderne der vil det med børn. Mange mænd er stadig helst fri. Kommer an på hvilke miljøer man opholder sig i selvføleglig.

så er det mest naturlige instink lige nu IKKE at få børn.
Jordklodens største problem er overbefolkning!

Jeg og mine veninder er altså et par stykker, der gerne vil vide hvor de mænd der ikke ønsker børn er.
De skal selvfølgelig også gerne være på vores alder, men vi er villige til at gå op i årene, bare helst ikke ned. Men vi er 32, så kom endelig med gode forslag til os...
tak :o)

Oplever jeg det lige modsat.
Jeg kender ikke en mand der ikke ønsker børn og møder hellere aldrig nogen, men kender mange kvinder der ikke ønsker børn. Men måske det er alderen eller egnen der gør udslaget??
Hvor gammel er du og hvor bor du?

Ja Vi har et overbefolkningsproblem men det er din intellegens der ved det, ikke dine instinkter. Reproduktion er det vigtigste for alle dyr eller ville rasen ikke kune overleve. Hvad ens intellegens ved har nemlig intet at gøre med instinkterne. Og når nu reproduktion er det vigtigste instinkt så er der ikke nogen tvivl om at den viden du har om overbefolkning intet kan gøre for at dæmme op for instinktet.

Men er det det vigtigste instinkt?
Jeg vil tror at hjernen påvirker ens vigtigste instinkt, hvis du vil kalde det.
Reproduktion er vigtig hos dyr, men hvis du ser på deres adfærd er der også mange andre ting som jo spiller lige så meget. Det kan være gruppen eller ensomheden, det at have en fast plads eller det at være fri ect.
Hvis ulves vigtigste instinkt var at reproducerer sig selv, ville gruppens andre medlemmer ikke også få unger så? Og ikke kun alfa hannen og alfa hunnen?
Tja.. jeg ved det ikke, men jeg tro hjerne gør meget ved ens urinstinkt - reproduktion og jeg tror også ens hjerne bliver påvirker af det man ser i verden, overbefolkning, dårligt miljø ect. og det påvirker mennesker i den fødedygtige alder.
Det er da også min hjerne og trangen til frihed der har påvirket mit ønske om ikke at få børn.

Måske handler det om at helgradere sig. Man kan jo ikke fortryde de børn man fik - kun dem man ikke fik.
Og så tror jeg at der er meget mere i et forhold end "forholdet". Selv om "modsætninger mødes" og forskelligeheder giver dynamik i relationen mellem to mennesker, er der nogle ting, der skal være fælles. Som f.eks. hvis du er storbymenneske med bio, teater, musik og hvad byen eller byder på, så vil du måske også "sortere" en mand fra der fra start af proklamerer at han vil bo på landet langt fra mennesker.
Du må jo også have et formål med at melde så klart ud, og så må du accepterer at de melder lige så klart ud at de vil have børn.
Q

Som jeg sagde før så kan og bliver teorien diskuteret i en uendelighed.
Ja jeg vil gå så langt som at sige at det er det vigtigste, ingen reproduktion så er de væk om en generation.
Til det med ulvene så nej. Grunden til at alfa hanene får alle damerne er at han er den stærkeste. Den stærkeste overlever som man siger, de stærkeste gener skal videre og derfor skræmmer han hannerne og beskytter sine hunner. Alfa hannen går ikke kun efter alfa hunnen, men efter alle hunnerne, så vidt jeg ved ihvertfald.
Hvis vi prøver at snakke freud et øjeblik så ligger instinkter i id (id er sådan set instinkterne) det du får at vide ligger i dit jeg (personligheden). Du kan godt holde dit id nede men hvor meget du kan holde det nede er individuelt.

Lige det jeg føler . Og om livet giver mere eller mindre mening med eller uden børn skal jeg ikke kunne sige. Men en ting er helt sikkert; for mit vedkommende vidste jeg ikke hvad frygten for at skulle miste var , før jeg fik mine .

Under alle krige bliver der reelt født flere drengebørn. Er det så også moderens intelligens der her spiller ind?
Det er naturens uudgrundelige orden at indrette sig efter hvad der tjener den bedst. Mennesket er en del af naturen. Derfor stiger antallet markant af frivilligt barnløse i vor overbefolkede verden. De har instinktivt ikke lyst til at føde børn.
Ikke spor mærkeligt.

og er 44 år. Jeg går ikke på diskotek men møder mine mænd gennem mine interesser. Hovedsalig sport.

er der også mænd der ikke ønsker et liv med børn. I kunne prøve der.

De der får flest børn er tumperne med laveste IQ. Intelligensiaen vælger oftest børn fra.

Dem der har lav IQ er mere styret af deres instinkter. Vi har nemlig ikke alfa hanner og hunner i meneske verdenen og derfor er der personer med lav IQ der får mange børn. instikt siger sex, de siger sex sådan køre de.

Hej jeg har tre børn, og fire børnebørn, som jeg elsker.
Jeg har egentlig aldrig ønsket mig børn, men de er kommet som en naturlig del af familien, gifter man sig med en mand, man elsker, kan man jo ikke tillade sig, at nægte ham at blive far, vel.
MEN jeg har så været så heldig, at kunne være hjemme og passe mine i ro og mag.Jeg forstår godt, at nogle fravælger børn,i denne stressede verden, hvis man samtidig skal passe,job, hjem, mand, hund og kat og hvad ved jeg.
Jeg er bare glad for dem jeg har fået, de er til stor glæde, men jeg har heller ikke haft problemer af nogen art.Irene

Ja der bliver født flest drenge, det fordi der skal bruges krigere, igen en del af instinktet, vi kan trods alt ikke selv bestemme kønnet, men kroppen kan. Her kan vi ikke snakke om abort da denne tendens også er fra før aborter.

"Det er naturens uudgrundelige orden at indrette sig efter hvad der tjener den bedst. Mennesket er en del af naturen. Derfor stiger antallet markant af frivilligt barnløse i vor overbefolkede verden. De har instinktivt ikke lyst til at føde børn."
Det er både i jeg og id, en del af det er i id men id'et har mistet magt over det moderne menneske, og "jeg" har taget over. Jeg'et ved hvad der sker og bestemmer at det er bedst ikke at få børn.

Det er kun alfa hunnen der får hvalpe, de andre hunner hjælper med at passe dem, men hannen parre sig kun med alfa hunnen. Det kan da være der er enkelte grupper det er anderledes i, men normalt parrer han sig kun med en.

Glemte lige din freud😖
Jamen er der så nogen der er født uden de instinkter?
Jeg tror der er nogen mennesker du aldrig kan få til at ønske sig børn, er man så født uden instinkterne?

Vi bor også i København. Jeg går ikke på discoer, det gør mine veninder dog, men jeg synes sq de er svære at finde de mænd som sagt de mænd jeg kender, bor i København og vil alle have børn.
Men okaj... nogen er åbenbart mere heldige end andre😉

mindre intelligente folk bliver færdiguddannet tidligere (kortere uddannelse i snit) og derfor får mere tid til børn? Tror iq har lidt at sige men ikke alt da israel ellers producere ok med børn og de er ellers ret kloge iq mæssigt har jeg hørt.
Angående ulve så tror jeg oftest hannen kun vælger at parre sig med leder hunnen nok af mad økonomiske årsager. Hvis der er mad nok vil han nok parre sig med alle hunnerne.

Pas nu på du ikke havner, hvor du egentligt ikke ønsker at være.

http://www.nytimes.com/2005/01/15/opinion/15brooks.html
Empty Nests, and Hearts
By DAVID BROOKS
Published: January 15, 2005
Over the past 30 years, the fraction of women over 40 who have no children has nearly doubled, to about a fifth. According to the Gallup Organization, 70 percent of these women regret that they have no kids.
It's possible that some of these women regret not having children in the way they regret not taking more time off after college. But for others, this longing for the kids they did not have is a profound, soul-encompassing sadness.

At man kan få en kometkarriere som businesswoman betyder ikke automatisk at betyde at man samtidig er et alsidigt menneske, har andre intelligenser som den kropslige, den musiske, etc. Faktisk vil jeg sige, at man har nogle dårlige gener, hvis man udelukkende kan bedømme menneskers evner ud fra deres job. Det tør jeg godt at skrive, selvom jeg selv sidder på en relativt høj post med en rigtig god indtjening.
Gode gener er også f.eks. at kunne være god til at stå på ski, god til at klatre, have en udviklet form for humor og derudover at kunne have nogle gener for at være mor.
Karriere-genet er i min verden kun en meget lille del af det, og hvis kvinden signalerer at hun ikke vil have børn, sender hun samtidig et signal til mig at hun ikke har et gen for at være mor, hvis hun vælger børn fra, fremfor karriere. Bare et eksempel.

Jeg går ud fra dit svar er til Sabine og ikke mig?

der kun har haft deres børn at leve for. De ultrakorte pligtbesøg de modtager tre fire gange årlig, sætter deres ensomhed i endnu værre perspektiv. Det er sørgeligt at lytte til de gamles daglige snak om børn og børnebørn og så vide interessen er ugengældt.
De barnløse har et større og langt mere aktivt netværk med mange interesser. De bor mere i de tilstødende ældreboliger og klarer sig langt op i årene uden megen hjemmepleje. Så børn skal man nok ikke anskaffe sig for st sikre sig mod ensomhed på sine gamle dage.
Min sørgelige erfaring omkring ældre og børn.

an på hvad der er et rigt liv for en.
Et fattigt liv for dig er måske et rigt liv for en anden og omvendt.
For det der gør dit liv rigt eller fattigt er nok ikke det samme som gør en andens liv rig eller fattigt.
Jamen der er da sikkert nogen der fortryder. Jeg kender også en kvinde der har fortrudt hun fik et barn. Men heldigvis er det de færreste i begge grupper der fortryder 🙂

det gav mig noget at tænke over. Har selv overvejet at få børn fordi jeg er bange for at blive ensom som gammel, men synes ikke det er den rigtige grund til at få børn. jeg er glad for at hører dine erfaringer. Der er så meget her i livet jeg gerne vil hvor et barn ikke rigtig passer ind. Jeg synes lidt at man bliver stemplet som underlig hvis man siger at man har valgt børn fra. Jeg har oplevet næsten at føle mig presset til at skulle have børn for at være normal. Min Kæreste har et barn fra et tidligere forhold så jeg ser både de gode og dårlige sider af at have børn og overvejer da også stadig hvad jeg vil.jeg synes det er svært. Da jeg ikke er helt sikker synes jeg pt ikke at tiden er rigtig til at få børn og kæresten har heller ikke lyst pt.

Derfor er alles børn mine børn ;-)
Selv er jeg 47 og M har ingen børn, men har haft meget med børn at gøre gennem job og fritid. Mine gener er ikke kommet videre - endnu ;-) - men jeg har da i DEN grad haft mulighed for at præge børns udvikling og ad den vej sætte fingeraftryk.
Jeg er ikke spor i tvivl om, at vi er inde at tale urinstinkter. Mit liv har formet sig - indtil nu - sådan, at det ikke er blevet til børn. Men der skal da ikke herske tvivl om, at lysten til at få mit eget afkom er der. Mht hvem der skal besøge mig når jeg bliver gammel, så håber jeg da, at min anden "familie" i form af venner og bekendte kunne finde på at holde ved. Det handler vel om at have nogle sunde interesser, så er cirklerne der også.

Se indlæg med samme overskrift højere oppe - kom på den forkerte "snor"

Hejsa
Min kone og jeg har truffet den samme beslutning. Beslutningen er truffet helt og aldeles alvorligt og seriøst vi ved godt at vi ikke kan komme rendende om 10 år og så pludselig have lyst til at have børn alligevel. Min holdning har altid været at en eller anden dag møder man en kvinde, der vil have børn og så får man sikkert noget godt ud af dette men egentlig kunne jeg sagtens være foruden. Men min kone vil ikke have børn, så det passer mig jo fint.
Vi kom frem til at man kan lave så meget andet spændende for den tid og de penge som man ellers vil bruge på børn. Men man skal være om sig med at holde fast på ens venner der jo alle får børn (som betyder alt for dem) og man skal ikke forvente at have nogle børn eller børnebørn når man bliver ældre. Men stadig har jeg kajak, ski, en karierre som jeg synes er hamrende spændende (og tidskrævende) et band samt frivilligt arbejde i flere foreninger. Så jeg (og vi) har rigeligt at tage os til. Og hvis vi en dag vil engagere os mere eller mindre i andre ting kan vi gøre det. Børn har man som regel i en 20 års tid.
Men synd at du ikke kan finde nogle mænd der er med på ideen. Jeg har ellers hørt om mange mænd der har stukket halen mellem benene når pigen begyndte at tale om at flytte sammen eller få børn. Men det undrer mig ikke, der er godt nok mange mærkelige mænd. Lige så vel som der også er mærkelige piger.
Vi er åbenbart de eneste normale der findes :-)

Jeg syntes det lyder logisk og det spiller nok også ind. godt tænkt

Det tror jeg ikke nej, jeg må indrømme at jeg ikke har en doktor grad i det her, men så vidt jeg ved så kan Jeg'et jo sagtens være stærkt og sundt nok til at være vigtigere end instinkterne. Men det kan godt være at der er nogen der er født uden de instinkter, jeg ved det faktisk ikke.

Det passer også sammen med at det er arten og ikke bare en individuels ulvs families overlevelse.

vende den og sige; at det er en bekræftelse på forholdet??

at en stille latter bobler i mig.
Frivillig barnløs - så er det stadig gener der styrer dig!!
Naturen forsøger at genoprette balancen ved at fjerne formeringslysten
- såååååååååeeee det med frivilligheden er det vist så som så med.......

men det kræver jo at begge vil have et barn .... jeg mente det mere sådan at hvis det betyder alt for at ville et forhold. Altså hvis den ene vil have et barn og siger at det betyder alt for at indgå et forhold så syntes jeg det er det forkerte grundlag. Jeg syntes ikke om at det skal være et udgangspunkt for at indgå et forhold mener jeg.

ommer,do!
Prøv lige Danmarks statistik - så skal du se løjer........
Da vil du opdage, at tumpen er DIG!!

Det mest grænseoverskridende ved at få børn er, at verdens centrum flytter sig. Der findes et "før børn" og et "efter børn". Før var jeg naturligvis centrum i min egen verden, det er jeg ikke længere. Det er en stor befrielse, at slippe af med vægten af ens eget ego. Det starter en enorm erkendelsesproces, som man ikke ved hvor fører hen. Det er en rejse ind i det ukendte. Det har givet mig en helt ny forståelse af mange ting, f. eks. af Schopenhauers "Die Welt als Wille und Vorstellung". Mærkeligt nok... Og det mest mærkelige er, at alt dette skyldes et par almindelige, fantastiske unger med larm og virus og natteroderi, og alt hvad der hører med...
Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, da jeg fik det første barn. Jeg anede ikke, at det ville ændre mig så drastisk. Jeg vidste ikke, hvilken slags mor, jeg ville blive. Egentlig forstår jeg slet ikke, at jeg turde få børn. Det turde jeg nok kun, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til.

Heh.
Nej.. Jeg er måske ung, men jeg har valgt at jeg vil have børn.
Grunden: Det forekommer mig naturligt og så den her "Jeg bliver en go' mor!"
Større grund er der vel ikke. Men de er jo søde.. indtil de bliver teenagere.. *host*

må jeg protestere over alt denne biologi forklaring. Jeg nægter at tro på at mennesket er så afhængige af sin biologi som sådanne teorier foreskriver. Jeg tror der findes lige så mange grunde til at mennesker ønsker eller ikke ønsker børn som til alt muligt andet.
Mange får børn fordi det forventes og kræves fra omgivelserne.
Mange får børn for at rede deres forhold eller forny det om du vil.
Mange får børn for at der skal ske noget nyt i deres liv.
Mange får børn ved tilfældighed uden egentlig at ville det.
Mange får børn fordi den anden part ellers ikke vil være sammen mere.
Mange får børn ... osv.
Verden er ikke så simpel som de der teorier siger ... men mennesker vil så gerne forklare alt.
Jeg tror ikke på at mennesket er så primitive og afhængige af deres biologi. Tænk på dem der ikke kan få børn og lærer at leve med det (specielt før i tiden) ... vi er i 2008 ikke 108 ....

der undrer mig: det er at I frivillig barnløse er så paranoide overfor jeres omgivelser.
Jeg kender et par stykker der heller ikke vil have børn og ved du hvad; jeg er fløjtende ligeglad!! Men HVER gang man er sammen med dem, kommer sangen: vi vil ikke have børn fordi dit og dat - de kan kævle om det konstant og i timevis og man bliver på det nærmeste tvunget til KONSTANT at bekræfte dem i deres valg!!!Det er deres valg, og jeg er ganske ligeglad med om de vil eller ej - så hvorfor skal jeg blive ved med at bekræftige deres valg???
Nu har jeg så valgt dem fra, fordi jeg gider ikke bruge min tid på konstant at høre om deres valg - og det er dem selv der bringer det på bane, HVER gang man er sammen med dem!!
Det mest komiske er, at nu render de rigtigt rundt i små cirkler og mener at jeg har valgt dem fra på grund af de ikke vil have børn!

Børn garantere ikke ensomhed på plejehjemmet. Børns afhængighed er med til at skabe voksne mennesker. Der er brug for børn. Trangen til at få børn ligger i alle mennesker i mere eller mindre grad, ikke at få børn kan ødelægge folks livsglæde, specielt kvinders når de kommer op i alderen.

De fleste mennesker fortrækker inderst inde oftest det samme, mad/drikke/sex/børn/venner osv. At folk er meget forskellige er en myte.

Der er flere der fortryder i gruppen af kvinder der ikke har fået børn, end i gruppen af dem der har.
Hvis man spørger dem vil de fleste selvfølgelig sige de traf de rigtige valg i livet, men det vil de sige fordi det simpelthen vil være for hårdt at indrømme over for dem selv, at en af livets største glæder gik dem forbi 😖
Jo mere ønsket presser sig på i deres underbevidsthed jo mere energi skal deres bevisthed bruge for at undertrykke det, Og jo længere tid de går og undertrykker lysten jo større vil nederlaget være ved at indse at de tog fejl. Denne her nedadgående selvfornægtende spiral har ødelagt mange mennesker igennem tiden, den er også skyld i mange af de nudler du kan finde på SOL.

Det kan endda komme så vidt at de søger støtte i deres smerte valg [:*(] på forums hvor de skriver indlæg kl. ½1 natten til onsdag hvor de fortæller hvor godt de har det med ikke at få børn, og hvor irriterede de er over at andre styrker uroen i deres indre ved at spørge dem om hvornår de skal have børn. For nogle føles spørgsmålet som nålestik.
Lignende mennesker uden børn der måske har de samme kampe, kommer til undsætning for at bekræfte personen i at de har truffet det rigtige valg.
Dette gør de oftest fordi det beroliger deres egen underbevidsthed og fordi de ikke har noget imod at lide hvis andre også gør det [:*(] (janteloven)

Katja, du virker fra mit synspunkt sikker i dit valg, og der er sikkert mange andre frivillige barnløse der er lige så sikre som dig 🙂

Men det samme kan jeg desværre ikke sige om trådstarter, for mig virker det som om hun lider i sin barnløshed, og at hun søger bekræftelse i denne lidelse ved at skrive hendes indlæg. Jeg vil hellere ruske lidt til hende nu og måske ændre lidt, end det at hun engang om mange år sidder på plejehjemmet, bedrøvet over aldrig at have fået de børn hun inderst inde ville, det vil nemlig være en stor skam 😖

Jeg har aldrig tænkt at jeg en dag skulle have børn, og jeg har heller ikke lysten nu. Jeg er godt nok kun 22, men de fleste snakker om at de vil have børn, før de overhoved kan få dem.
Jeg kan ikke se at 'fordelene' er større end ulemperne. Jeg kan godt lide at være alene, og slevom mig og min kæreste har været sammen i meget lang tid, har jeg heller ikke et ønske om at flytte sammen med ham. Jeg kan godt lide min frihed, og rejse så meget som muligt, og det er ting som man næsten må opgive når man får børn.
Jeg går nærmest i panik, bare ved tanken om at få børn. 😮De kan da godt være søde, men bekymringer og besvær resten af livet, er det som jeg ser ved børn.
Jeg skal ikke kunne udelukke at jeg lige pludselig ændrer mening, men jeg tvivler. Så må jeg leve med at jeg ikke er som de andre, måske sidder alene når jeg er gammel og savner noget. Men man ved ikke hvad der sker, og måske når jeg slet ikke at blive gammel. Man må gøre hvad der føles rigtigt nu. [s]

Jeg har haft min del af vilde byturer, rejst med veninderne, set de nyeste film i biografen og drukket min Cafe Latte - og det var da meget sjovt, men ikke det jeg ville hele mit liv.
Det vigtigeste for mig er stærke menneskelige relationer og de stærkeste relationer er altså mellem forældre (mor) og barn. Og så glæder jeg mig da også til at kunne spille Ludo m.m. (de er stadig for små), for det husker jeg som det hyggeligeste i hele verden. Der er ikke noget bedre i min verden end et kæmpe smil, et varmt knus eller et sjovt drilleri med mine børn.
Og ja det er også hårdt - ikke mindst når hele familien ligger syg som nu! Men tilgengæld regner jeg så også med en masse børnebørn og besøg på alderdomshjemmet 😃
Men sådan er det jo ikke alle der har det, og fint for dem. Det giver ingen mening at diskutere hvad der er bedst, men kun hvad der er bedst for en selv!

Hvis der ikke er nogen der får dem, ja så siger det jo sig selv, vi dansker, skal være meget mere opmærksomme på det at få børn, det er jo dem der skal forsørge os alle. Ud over det, hvis vi ikke får mange under, ja så vil der ikke være meget tilbage af lille DK om 100år.

Jeg kan følge nogle af de ting du siger, men samtidig er der ting jeg ikke kan følge.
Et liv under børn bliver ikke mindre rigt end med børn, MEDMINDRE man ikke er sikker i sit valg og dybest set ville have børn.
Og der er da sikkert nogen der fortryder det, men har du mødt nogen?
Altså nu kan jeg kun sige, den ældeste jeg kender der fravalgte børn er 64 og hun har ikke fortrudt det og hellere ikke dem jeg kender i 40'erne. Men de mennesker der fortryder er jo dem der aldrig var sikker.
I min verden er det et meget meget større valg, at ville have børn end sige nej.
Det skal virkelig gennemtænkes, især hvis du er glad for dit liv som det er.
Men heldigvis er det de færreste der fortryder, når de har fået børn. Men jeg synes faktisk at flere burde tænke sig om, for der er rigtig mange mennesker der har børn, men som slet ikke egner sig til forældre - og stakkels børn.
Vi er alle egoister. Os der ikke vil have børn er ud fra et egoistisk synspunkt og dem der får børn er ud fra et egoistisk synspunkt. Men nogen gang skulle tankegange hos folk der får børn ændres, til vi får børn for børnenes skyld ikke vores.
Man får ikke bare børn det kræver meget. Og det kræver meget at skulle sætte grænser for sit eget barn, men det skal der til ellers får vi flere umulige unger i Danmark (tænkte lige på for et par uger siden i Danmark 😉)
Tja... man kan jo sige at trådstarteren ikke forstår hvorfor nogen vil have børn, og det kan måske være et tegn på usikkerhed, for jeg kan sagtens forstå folk vil have børn. Og folk som ønsker sig børn skal have muligheden for børn, så når hun siger at mændene siger fra før de kender ja, men hvorfor skulle de ikke det??
Jeg indrømmer da, når jeg møder en mand der er vildt sød, men som siger hans ønske er at få børn, kan vi da godt hygge os, men aldrig et forhold, for jeg vil aldrig give ham et barn, han må finde en der gider være mor. Jeg tror ikke på at man blive virkelige lykkelige i forhold, hvor den ene vil være forældre og den anden ikke. Tilgengæld er jeg tilhænger af mænd med børn, da de så har fået dem og måske gerne vil have en partner der ikke ønsker nogen🙂

er det bedste og vigtigste i denne verden - i hvert fald for mig 🙂
Da jeg var ung, var jeg ikke typen, der brændte for at få børn. De sagde mig ikke rigtig noget.
Så blev jeg gift med en mand, der havde drømt om at få børn, siden han var 14 år, og så tænkte jeg "nå ja, så gør vi det".
Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget 🙂
Mine børn har simplthen gjort mig til et mere helstøbt (og måske også bedre?) menneske.
De er mit fundament.
Jo, det er surt og hårdt indimellem - alle roser har torne - men for pokker.. Det er det hele værd!
Om man vil have børn eller ej, er op til den enkelte. Jeg kunne aldrig finde på at gøre mig til dommer over, hvad der er rigtigt for andre. Faktisk er jeg en af de eneste i min omgangskreds, der har børn.
Mange hilsner
dr100

Mht. teenagere, så synes jeg faktisk, det er mindst ligeså fantastisk at have sådan en, som det er at have et lille pus.
Jeg synes, det er fantastisk at følge min datters vej fra barn til et voksent menneske.
Jeg synes, det er fantastisk at kunne diskutere kunst, musik og bare "life in general" med hende, og høre hendes friske tilgang til alting - ikke farvet af "hvad man BØR gøre og synes".
Jeg synes, det er fantastisk, at hun gider gå med sin gamle mor til The Cure koncert - en vidunderlig koncert, som vi har snakket meget om siden.
Jeg synes, det er mindre fantastisk, at hun roder som jeg ved ikke hvad, til tider er tøsefornæmet og voldsomt nærtagende, synes jeg er en gammel idiot osv. osv., men sådan er teenagere jo også 🙂
Mange hilsner
dr100

som sagt er det en teori der kan diskuteres og jeg har hverken nok viden, tid eller lyst til at gå ind i en time lang diskussion om hvilken teori der er den rigtige. Især fordi ingen af os formentlig skifter mening af den grund.

Det er sjovt for når jeg har snakket med folk om børn ikke børn, kommer den der ofte fra dem der har børn: jamen jeg gider ikke byturer mere eller det vilde liv.
Jeg ved ikke hvorfor det er at de tror vi går mere i byen end dem. Det er rigtig mange år siden jeg stoppede med at gå i byen, på discoer ect. Jo jeg nyder at komme på cocktail bar en gang imellem, så længe jeg kan være hjemem kl.2.
Men folk uden børn lever altså ikke et teenage liv, spiller dog ludo med mine venner😉 så vi er måske lidt barnlige😃 men nok næppe noget der skader🙂

For mig er byture overhoved ikke med i min beslutning om at få børn, jeg går så sjældent i byen alligevel. Men ferie og andre større begivenheder, kan jeg godt lide at springe ud i, uden at skulle tage hensyn til en hel familie. De par stykker der har børn i min omgangskreds, er faktisk meget mere interesseret i at komme i byen.

Adopter dog nogle børn fra Afrika eller Asien, hvor der er for mange mennesker, så løser vi problemet i Danmark uden at skulle putte flere mennesker på Jorden.
Hvis du synes vi skal få børn, for at opretholde Danmark, så må det da være en meget god løsning.

at have faaet et barn/børn,hører med til livet.Jeg har et barn og jeg kan fortelle dig,at det er det bedste som nogensinde er sket i mit liv,et mirakel ikke mindre.Naar du har faaet et barn,aabner livet sig først og du ser verden med andre øjne.Naar du en gang selv har faaet et barn (hvis du nogensinde gør) kan du først forstaa hvad det hele handler om og ikke blot ord.

som om du ikke har noget barn,kom igen om nogle aar,saa kan du tale med....Du er fuld af dine egne teorier.

så vi (jaee - du skrev "vi") løser problemet med at adoptere. Du tvivler at du vil have børn - men tillader dig at skrive "vi". Så du vil godt adoptere, eller...........????

for Danmark er ikke Jer, men Vi, for jeg er en del af Danmark. Du siger at Danmark har et problem, og så er det lige meget om alle adopterer eller ej, det er stadig noget VI skal løse.

jeg har også en veninde der bruger hver fri weekend, hver anden weekend på at gå i byen både fredag og lørdag og helt til kl.7-9 stykker næste morgen...
Men hun har jo brug for det og så er det fint.
jeg synes bare det er underligt at folk med børn, altid tror at os uden børn lever et teenager liv.
Jeg har det lige som dig, det er de andre impulsive ting der gælder...

Og der er nogen kvinder der indrømmer de ikke har et moder gen, er det ikke bedre end de kvinder der får børn, men intet moder gen har?
Jeg mener da det er klart bedre at sige fra før end efter.
Men gener er jo mange ting.
Nogen har super gener i en retning andre i en anden. Som du selv skriver nogen har det i den humoristiske retning andre i den moderlige retning eller sportslige retning, man kan jo ikke have alle gener ;o)

tjek siden: kortlink.dk/4vw2 😉

..... sådan blev det for mig.
Indtil jeg var 35 havde jeg det vel som dig - ingen ønske om børn, men gradvist kom det snigende. Jeg blev træt af mig selv og mine interesser og trængte til noget der lå elementært udenfor mig selv. Alle de mange rejser, kurser, bøger, koncerter, politik, frivilligt arbejde, selvrealisering osv osv..... alt sammen noget der handlede om MIG og mine behov. Tror det var urinstinktet der blev vækket hos mig - yngelplejeinstinktet. Det er skønt - jeg har nu 2 små frække fyre og det er som at se livet og verden spejle sig i dem. Jeg ser og oplever verden på en anden måde ved at kigge på dem. Også min egen opvækst bliver sat i relief.
Ved fødslen åbnede der sig en helt ny følelsesmæssig dimmension. Svært at forklare - men jeg troede at jeg kendte kærlighed til bunds og så opdager man dette helt nye univers. En kærlighed der er så omfattende at man vil gøre ALT. Havde man denne form for kærlighed til et voksent menneske vil jeg betegne det som sygt ..............
Når fyrene takker nej til dig pga. din uvilje til at få børn er det vel i virkeligheden meget straight og meget ærligt - at de ikke stikker nogen blår i øjnene. I det du skriver fornemmer man en skuffelse over at du bliver vraget på den konto - hvorfor er du det❓er det ikke bedre at være up-front og undgå opslidende forhold når man nu grundlæggende set vil noget forskelligt med livet. For et ja eller nej til børn er NETOP noget grundlæggende og helt fundamentalt!
mvh kynisk mand

det at have faaet børn helt vidunderligt og hvor har du ret i al det du skrev! Som ord ude af min egen mund.Jeg tror du er en god far! Held og lykke med sønnerne.Jeg har selv en søn som jeg forguder.

Min erfaring er at børnefamilier som flest har deres børn på hjernen. De kan bare ikke tale om andet, især kvinderne er slemme til det. Man er derfor nødt til at gøre dem opmærksom på man selv har fravalgt børn. For hermed lidt diskrekt at dreje emnet ind på noget mere interessant. Du har nok ikke forstået budskabet gætter jeg på.

får de også flotte og intelligente børn.

et stærkt barn?
En ting er hvordan det er født, det er vel det du putter i det efter det er født der er udfaldsgivende om et barn bliver stærkt eller ej!
Det er simpelthen et spørgsmål om den opvækst barnet får.
Løvemor

Hej løvemor
Nej, det er simpelthen ikke bare et spørgsmål om, hvilken opvækst barnet får.
Et barn kan være født med f.eks. stærke anlæg for multi-allergi, bronchitis, astma, indlæringsvanskeligheder, down-syndrom, manio-depressiv og en lang række andre lidelser, som kan gøre det svært for barnet i dets start på livet, dets opvækst og dets videre muligheder i livet. Naturligvis hører man også om solstrålehistorierne, men ser man bort fra det, så KAN man simpelthen ikke negligere, at der er forskel på stærke og svage gener og at alt derfor ikke kan "tillæres" i opvæksten.
m35½

Hej Katja
Jeg er faktisk lidt uenlig. Min klare oplevelse er, at dem med stærke gener netop er alsidige og derfor stærke til flere ting. Jeg har aldrig købt den der "hvis du ikke er god til det ene, så er du sikkert god til det andet", tværtimod viser det sig ofte, at dem med stærke gener er mere alsidige og derfor også klarer sig generelt bedre i tilværelsen, da de er stærke til flere ting.
m35½

Det er da sikkert rigtigt....
Men der er stadig mange kvinder der får børn, der ikke burde få dem, da deres modergener er meget dårlige og så mener jeg, det er bedre at sige fra før det stakkels barn er kommet til verden.
Det er det samme med mænd. Der er også mange mænd der ikke er egnet, om det så er gener, til at få børn.
Så kan man også snakke om hvad der er gener?
Er IQ et gen? Er social stærk et gen? Er sports stærk et gen? Er karriereminding et gen?
Og er de direkte avlige?
De 3 første gener har jeg meget stærkt, men mine forældre har dem på almindelig niveau, men de har været super forældre, og det gør næppe mig til en god mor at have de gener.

Du læste jeg lige hvad du skrev til løvemor.
Det er da skidesynd for folk der har allergi, astma og andre sundhedsmæssige problemer, men det mener jeg stadig ikke gør dem til dårlige valg af forældre end en som mig der ingen sundhedsmæssige problemer har, men ingen modergen.
I dag kan man jo behandle de fleste sygdomme så du ikke rigtig mærker dem i dagligdagen. Og maniodepressiv kommer jo ofte først i udbrud efter du måske har fået børn og så du vil også rykke aldersgrænsen eller hva? ;o) Den var bare sjov... men maniodepressiv går jo først rigtig i udbrud i 20'erne og måske først i starten af 30'erne, så den er jo lidt svær at sikre sig mod.

Jeg tog samme beslutning engang fordi jeg ikke troede på at jeg nogensinde ville få en mand der bare var min. Pludselig blev jeg gravid med endnu en idiot der kun ville bolle og jeg valgte at beholde barnet, da jeg lige pludselig blev bevidst om hvorfor jeg ikke ønskede børn. Det var jo fordi jeg ikke troede på det med en mand, men nu kom alletiders chance for at få et barn alligevel og det var kun de depressive tanker der havde overbevist mig selv om at jeg ikke ønskede mig det jeg ønskede allermest i verden -et barn!

... Man kan ikke faa boern for at sikre sig selskab i fremtiden naar man er gammel og ensom.

jeg har oplevet lige nøjagtig det samme som dig - og jeg valgte også at beholde barnet ... indtil jeg blev skannet og fik at vide at der ikke var noget barn men at det lå uden for livmoderen :-(
men derfor er jeg nu fast besluttet på at få børn / eller prøve på det!
skal bare finde manden som ønsker barn/børn. Jeg møder nemlig mænd som ikke ønsker børn!

Er så typisk mainstream robotterne, de skal altid gøre som alle andre i samfundet (fårefloks mentaliteten), fordi de åbenbart ikke er i besiddelse af en fri vilje.
Mange af de mennesker der får børn i dag gør det kun fordi de så tror at deres liv bliver åh så hyggeligt og rart, og fordi det er status symboler.
Det er så typisk dansk: Bare vent til du selv får nogen, øh, hvem fanden siger jeg har lyst til sådan en gang skrigen og råben, der fare lige ind i ens sjæl og stresser en.
Mange kvinder skal have børn fordi de så tror at de bliver bedre bekræftet af os andre.
Nu er problemet for disse mainstream kloninger, at vi der har en fri vilje, har til hudløshed set mennesker fomere sig, det er faktisk helt naturligt, og ikke noget fantastisk, der aldrig før er set i klodens historie, planter, dyr, og bakterier, er også istand til at reproducere sig, fantastisk ik!
Dette land handler efterhånden kun om: PENGE og BLESNAK, det er sgu ærligt talt sørgeligt, når man tænker på de problemer jorden, og menneskeheden står overfor, men sådan er det vel hvis man lever i en lille-mands verden, og ikke vil høre om virkeligheden, og alle dens problemer, en verden hvor det hele tiden handler om hygge og tryghedsmani, fordi man så åbenbart tror at man kan undgå alt det negative der forgår, og
tror at man kan snyde døden!
Hvor ind i helvede har disse tåber fra, at hvis bare man får børn, ja så bliver livet en dans på roser?

Hvis du er stærk nok til at stå alene med barn i starten, så vil jeg råde dig til at få et barn alene. Det bliver faktisk lettere at sortere de forkerte mænd fra fra start, når man har et barn. Man bliver mere afklaret med hvilken mand man søger og dermed bliver han nemmere at finde. Jeg kunne ikke have en bedre mand end ham jeg mødte da barnet var 2 år. Han er helt fantastisk og jeg værdsætter ham mere end hvis jeg havde haft ham fra graviditeten, fordi nu ved jeg alt om hvor meget bedre han har gjort mit liv og det husker jeg hver dag.

"Ved fødslen åbnede der sig en helt ny følelsesmæssig dimmension. Svært at forklare - men jeg troede at jeg kendte kærlighed til bunds og så opdager man dette helt nye univers. En kærlighed der er så omfattende at man vil gøre ALT. Havde man denne form for kærlighed til et voksent menneske vil jeg betegne det som sygt .............. "
Meget rammende for min oplevelse i forbindelse med at få børn :-)
Mange hilsner
dr100

Så intet mystisk i at de der vil børn, fravælger at lære dig at kende *s*.
Ligesom du har prioriteret, og finder din balance med det liv :o)
Så det er der vel ingen ben i?

Hvorfor vi andre får børn? Tja... *SSS* vi kan vist bare ikke lade være *g*. Og så er der og har altid været en masse børn der "bare" kommer = ikke planlagte. Og heldigvis kan de blive lige så elsket som de planlagte.
(Men børn kan også fås pga. f.eks. "prestige", eller i nogle lande: for arbejdskraft, overlevelse for familien pga. for stor børnedødelighed osv.)
Livet er mangfoldigt, på godt og ondt.
Og vores liv her i vesten giver nogle muligheder for at gøre det godt, og forhindre os på andre måder... Så nyd det du har og kan :o)

- meget meget fint indlæg. Mon ikke også det er præcis den "viden", der nogle gange får os til at sige til de barnløse, "jamen du ved ikke, - eller du kan slet ikke forestille dig" netop fordi, vi slet ikke havde forestillet os, den dimension fandtes?
- Jeg vil kalde det ubetinget kærlighed, men har aldrig oplevet det i forhold til andre end mine børn. Det ville da være en facet af tilværelsen, jeg nødig ville gå glip af....men har man aldrig kendt den, savner man den vel ikke.(?)

lade være med at tænke på hvad det er for en klaphat-mentalitet du åbentbart synes er intelegent
"Hvis jeg så møder en kvinde der er sikker på IKKE at vil føre sine gener videre, tror jeg samtidig der er et urinstinkt i mig, der siger at denne kvinde må have dårlige gener, siden hun ikke ønsker at føre dem videre"
Jeg er en af de kvinder der heller ikke vil have børn, jeg er så nået dertil hvor de mænd jeg møder har børn, så må de sq nøjes med dem.
Men jeg kan fortælle dig hvorfor jeg ikke vil have børn. Jeg har ikke energien og motivationen til at skulle sætte et eller flere børn i verden. For jeg skal bare se mig omkring. De par jeg kender som er i stand til at holde sammen i et bare nogen lunde familie liv der er godt for både børn og voksne. Kan tælles på to hænder. Og jeg ved godt hvem der ender med børnene.
Jeg er alletiders Moster og det er rigeligt for mig. Jeg får lagt penge til side til min pension, det ser jeg skisme ikke mange veninder gøre. Jeg kan leve af rugbrød og leverpostej hvis jeg bare må eje noget eller købe en ferie. Det er ligesom ikke muligt med børn i billedet.
Jeg kan så godt genkende trådstarterens oplevelser med at mændene takker nej når hun siger at hun ikke vil have børn. Og respekt for det, jeg ville hellere undvære en mand end at skulle leve med at have stoppet ham i at få de børn han nu vil have. De vil jo ikke lave om på hende, men er åbne og ærlige om det.
Vi tager alle nogle valg der automatisk udelukker noget. Uanset hvad det er. Så bare tag det som en oplevelse og find en mand der ikke er skruk.

Jeg synes lige du glemmer at alt det som pibler frem, i form af allergier osv kommer rigtig meget af det vil spiser, omgiver os med, det arbejde vi har. Det er ikke løgn når man siger at man er hvad man spiser.
Så kan man tilføje at det du vasker dig i, smøre på din krop og det du indånder også har en (negativ) indvirkning på din krop og dine gener.
For nogle år siden tog man tre kvinder der er datter, mor og mormor. Og undersøgte hvad de havde af giftstoffer i kroppen. Og datteren og mormoren havde nogen lunde samme værdier. Moren lavere. Og hvordan kan det så være?
Nok noget af alt det som har ændret sig siden at moren var barn. Maden som vi spiser er smækfyldt med tilsætningsstoffer og sæber. Vidste du at hvis du aflever sæber, cremer alt hvad der har med personlig hygiejne at gøre, på en genbrugsplads. Så skal det afleveres samme sted dit bilbatteri skal. I en specielt kemisk affaldscontainer.
Så tror jeg det er småt med hvad generne siger efterhånden. Når først vi har smadret vores krop med kemi og miljøet med.

Hej Anonym Q
Jeg respekterer bestemt dit valg. Det er jo en stor beslutning at have bestemt sig til at man helst vil undvære børn og deraf sandsynligvis børnebørn når man kommer i den 3. alder. Dyb respekt for, at du har valgt at være en god moster.
Men samtidig vil jeg sige, at hvis vi alle valgte som dig, så fik menneskearten hurtigt sit endeligt :-) Som sagt: jeg tror det er urinstinkter, der spiller ind, når mænd takker nej til kvinder, der ikke vil have børn (og de vel at mærke selv vil).
Jeg selv er en god onkel (synes jeg da..ej der er ikke noget rafle om, når mine små nevøer og niecer trygler for at komme hjem til mig *g*), men jeg har bestemt ikke opgivet tanken om mine egne børn :-)
Naturligvis har både arv og miljø indflydelse, det har det gjort siden vi gik på alle 4, men den negative del i det, som du nævner, har måske fået større indflydelse. På den anden side lever vi også dobbelt så længe som i jægertiden, har fået flere vacciner, etc, så jeg tror man kan sige, det udligner sig selv på den front. Jeg vil samtidig understrege at jeg under ingen omstændigheder synes, at man kan negligere gener, selvom påvirkning gennem miljø kan gøre meget.
Man kan måske også simplificere det, at hvis éns "kald" er at få børn og det dermed er hovedMÅLET i livet, ja så er det jo soleklart hvorfor man får afvisninger. Man skal naturligvis vælge partner efter én, der har samme hovedmål som en selv mht. børn. Jeg tror næsten alle andre forskellige mål vil kunne lykkes i et forhold, men slet ikke dette....
Venlige hilsener
m35½

Er enig med alt hvad du skriver!

kan du ikke udbyde? Udsagnet; ”nå ja så gør vi det” er lige netop det jeg ikke kan forstå. Der må have været dybere tanker og overvejelser end den?

Nej, det var der faktisk ikke :-)
Som sagt har jeg aldrig været typen, der brændende ønskede mig børn. Men da jeg så blev gift med en mand, der gjorde det, tænkte jeg, at siden det ikke var mig direkte imod, så kunne vi da godt få et barn. Det var en del af "familiepakken".
Jeg var en hel del yngre dengang, og tænkte nok ikke helt så meget over tingene, som jeg ville gøre i dag.
Mange hilsner
dr100

gerne lige understrege, at det er mit livs bedste "beslutning" :-)

Det er vist hos dig budskabet ikke fes ind!!!
Her bliver såmænd ikke talt om børn specifikt.
De her madammer starter selv op diskussionen op.....................
Uanset om det var hos dem eller her hos mig...

blevet brændt af, af en der ville have børn??
Du kan da ikke bebrejde at du bliver fyret, når I ikke har de samme ønsker!
Hvorfor mener du egentlig at folk der ønsker børn skylder dig en forklaring?
det kan jeg da egentlig ikke se du har noget krav på!

Det aller første indlæg, som du 'nå da da' svare på handler da ikke om hvorvidt kvinden der skriver mener at de folk der gerne vil ha børn skylder hende en forklaring, men bl.a om at hun gerne vil vide hvad der er så fantastisk ved børn. Tænk hvis de forklaringer kunne rykke noget i hende. (ikke at jeg forventer dette, jeg kan være fløjtenes ligeglad).
Nå men tilbage til sagens kerne, eller hvad det nu er.
Børn er dejlige, noget af ens 'egne' gener uanset hvordan man så end er. Vi har nok alle noget godt i os. Og spar mig bare for dumme bemærkninger. Børn bringer glæder og sorger, jeg tror på at man lære noget om sig selv, sine grænser, man får et ansvar som er så stort.
Hvis man kan kalde det ulemper, så er det vel at man netop har det ansvar hele tiden og man kan ikke gøre som man vil, ikke uden at de skal passes m.m. De kan give en bekymringer, som sommetider nok kan være unødvendige..
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg lige skriver, og dog. Jeg tager så meget hatten af for dig, der har truffet din beslutning om ikke at ville ha børn. Jeg syntes det er flot. Og AL respekt for din beslutning. Jeg sidder netop nu og skal gøre op med mig selv hvad jeg gerne vil. Jeg har i mange år, syntes at det ville være noget af det mest fantastiske at skulle føde et barn, have det ansvar osv, men nu JA jeg er i vildrede. Jeg har for efterhånden længe siden fundet jordens dejligste mand. Jeg er vild med ham og ønsker at blive gammel med vedkommende og hans børn. Han har undervejs meddelt mig at han ikke ønsker flere børn og det efterlader mig med mange splittede tanker omkring om man kan lære at 'nøjes' med en andens børn. Det skal ikke lyde negativt, for vel kan man garanteret det. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal. Noget i mig vil gerne have børn OG ham. Noget andet i mig vil vælge lykken uden børn. Det er et møg svært dilemma og alle tankerne gør ikke spor godt i ens sind...
Jeg ville egentlig ikke ret meget med mit indlæg, blot have lidt af mine tanker ud.
Håber i bære over med mig og skån mig for dumme kommentarer!!!