EU's overstatslige formynderi
Det er tankevækkende at hver eneste gang EU's grundlag sættes til folkeafstemning så vender de tomlen nedad. Det skyldes at EU's udemokratiske og borgerlige projekt ikke har opbakning i befolkningen. Afstanden mellem eliten og manden på gaden er blevet for stor
- det burde mane til eftertanke for den EU-elite som har forsøgt at gennemtvinge forfatningen uden folkeafstemning. De må nu erkende nederlaget og ikke forsøge at snyde vælgerne. Lissabon-traktaten er faldet og vi må have en ny folkelig debat om det europæiske samarbejde.
Nej til EU-grundloven med følgende 10 hovedargumenter:
1. EU er på vej til at blive en stat
Kun stater har grundlove. EU-tilhængere prøver at skjule dette ved at kalde EU-grundloven for en forfatningstraktat men begrebet forfatningstraktat findes ikke inden for juraen. Hvis EU-grundloven vedtages får bl.a. en række symboler: nationaldag nationalsang flag valuta og motto. Den slags symboler er kendetegn for stater ikke for et mellemstatsligt samarbejde. En EU-stat vil svække folkestyret og medføre yderligere centralisering af magt.
2. EU-grundloven strider imod Danmarks grundlov
Danmark kan ikke have to grundlove. EU-grundloven berører områder som ligger inden for Danmarks Riges Grundlov og underminerer således denne. Folkebevægelsen mod EU mener derfor at Danmark kun kan tiltræde EU-grundloven ved en dansk grundlovsændring.
3. Verden har ikke brug for en EU-supermagt
Den danske og nordiske opskrift på en bedre verdensorden har været at støtte udviklingen af folkeretten og FN. Folkebevægelsen mod EU mener at dette stadigvæk er vejen frem. Målet må være at skabe et fungerende globalt retssystem i stedet for et system der bygger på regionale magtalliancer. EU-grundloven lægger op til at EU gøres til en supermagt der kan gennemføre militære aktioner uden krav om FN-mandat.
4. EU får mere magt
EU-grundloven indfører flertalsafgørelser på ca. 25 områder. Tilhængerne kalder det afklaring omkring de nationale parlamenters rolle men det handler reelt om at flytte endnu mere magt fra Folketinget til Bruxelles – og styrker bl.a. EUs indflydelse på velfærdspolitikken. EU fremtidssikres med en ”gummiparagraf” så EU kan tage kompetence fra medlemsstaterne (delstaterne) indenfor nye områder. Det kan forhindre at befolkningerne nogensinde bliver spurgt igen ved folkeafstemninger.
5. EU får en præsident
EU-grundloven slår fast at EU skal have en præsident. Præsidenten skal lede EUs topmøder og sidde i to og et halvt år ad gangen. Præsidenten skal repræsentere unionen og ikke medlemslandene.
6. EU får en udenrigsminister
EU-grundloven giver EU en udenrigsminister. Det betyder reelt at Danmarks udenrigsminister ikke længere har ret til at optræde uafhængigt på den internationale scene. Sammen med EU-præsidenten skabes der topstyring af EU.
7. EU kan få en hær
EUs medlemslande (delstater) forpligtes gradvist til at forbedre deres militære kapaciteter og bidrage med militære styrker til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-grundloven giver et EU-topmøde mulighed for at vedtage at EU skal have en egen hær/et eget forsvar. Danmarks forsvarsundtagelse forhindrer indtil videre at Danmark deltager i en militarisering af EU. Men EU-grundloven giver de andre lande ret til at ændre EU til en militær union.
8. EU får kontrol over retspolitikken
EUs politisamarbejde og retspolitik skal gradvist overføres til flertalsafgørelser. Ved en ophævelse af Danmarks retsundtagelse vil EU-grundloven medføre at dansk strafferet politisamarbejde og asylpolitik bestemmes af EU. EU-grundloven lægger op til "en gradvis indførelse af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser". EU kan i fremtiden henvise til dette som grundlag for at indføre et egentligt EU-grænsepoliti.
9. EU-retten har forrang for dansk lovgivning
EU-grundloven beskriver reelt det som har været en kendsgerning i årevis. Men nu skal det gøres klart en gang for alle. EU-lov har forrang for national lovgivning og EU-domstolen vil dømme til fordel for EU i tvivlsspørgsmål.
10. EU svækker menneskerettighedsdomstolen
EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder og Unionsborgerskab er et forsøg på at indføre Unionsborgerskabet ad bagvejen. Med indskrivningen af EU-Charteret i EU-grundloven undergraver EU Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der opstår tvivl om hvem der afgør sager om medlemslandenes brud på menneskerettighederne.
Mit bud på et andet samarbejde er EFTA. EFTA står for European Free Trade Association og er en international frihandelsorganisation som har den erklærede målsætning at fremme økonomisk udvikling gennem frihandel og fair konkurrence.
- det burde mane til eftertanke for den EU-elite som har forsøgt at gennemtvinge forfatningen uden folkeafstemning. De må nu erkende nederlaget og ikke forsøge at snyde vælgerne. Lissabon-traktaten er faldet og vi må have en ny folkelig debat om det europæiske samarbejde.
Nej til EU-grundloven med følgende 10 hovedargumenter:
1. EU er på vej til at blive en stat
Kun stater har grundlove. EU-tilhængere prøver at skjule dette ved at kalde EU-grundloven for en forfatningstraktat men begrebet forfatningstraktat findes ikke inden for juraen. Hvis EU-grundloven vedtages får bl.a. en række symboler: nationaldag nationalsang flag valuta og motto. Den slags symboler er kendetegn for stater ikke for et mellemstatsligt samarbejde. En EU-stat vil svække folkestyret og medføre yderligere centralisering af magt.
2. EU-grundloven strider imod Danmarks grundlov
Danmark kan ikke have to grundlove. EU-grundloven berører områder som ligger inden for Danmarks Riges Grundlov og underminerer således denne. Folkebevægelsen mod EU mener derfor at Danmark kun kan tiltræde EU-grundloven ved en dansk grundlovsændring.
3. Verden har ikke brug for en EU-supermagt
Den danske og nordiske opskrift på en bedre verdensorden har været at støtte udviklingen af folkeretten og FN. Folkebevægelsen mod EU mener at dette stadigvæk er vejen frem. Målet må være at skabe et fungerende globalt retssystem i stedet for et system der bygger på regionale magtalliancer. EU-grundloven lægger op til at EU gøres til en supermagt der kan gennemføre militære aktioner uden krav om FN-mandat.
4. EU får mere magt
EU-grundloven indfører flertalsafgørelser på ca. 25 områder. Tilhængerne kalder det afklaring omkring de nationale parlamenters rolle men det handler reelt om at flytte endnu mere magt fra Folketinget til Bruxelles – og styrker bl.a. EUs indflydelse på velfærdspolitikken. EU fremtidssikres med en ”gummiparagraf” så EU kan tage kompetence fra medlemsstaterne (delstaterne) indenfor nye områder. Det kan forhindre at befolkningerne nogensinde bliver spurgt igen ved folkeafstemninger.
5. EU får en præsident
EU-grundloven slår fast at EU skal have en præsident. Præsidenten skal lede EUs topmøder og sidde i to og et halvt år ad gangen. Præsidenten skal repræsentere unionen og ikke medlemslandene.
6. EU får en udenrigsminister
EU-grundloven giver EU en udenrigsminister. Det betyder reelt at Danmarks udenrigsminister ikke længere har ret til at optræde uafhængigt på den internationale scene. Sammen med EU-præsidenten skabes der topstyring af EU.
7. EU kan få en hær
EUs medlemslande (delstater) forpligtes gradvist til at forbedre deres militære kapaciteter og bidrage med militære styrker til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU-grundloven giver et EU-topmøde mulighed for at vedtage at EU skal have en egen hær/et eget forsvar. Danmarks forsvarsundtagelse forhindrer indtil videre at Danmark deltager i en militarisering af EU. Men EU-grundloven giver de andre lande ret til at ændre EU til en militær union.
8. EU får kontrol over retspolitikken
EUs politisamarbejde og retspolitik skal gradvist overføres til flertalsafgørelser. Ved en ophævelse af Danmarks retsundtagelse vil EU-grundloven medføre at dansk strafferet politisamarbejde og asylpolitik bestemmes af EU. EU-grundloven lægger op til "en gradvis indførelse af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser". EU kan i fremtiden henvise til dette som grundlag for at indføre et egentligt EU-grænsepoliti.
9. EU-retten har forrang for dansk lovgivning
EU-grundloven beskriver reelt det som har været en kendsgerning i årevis. Men nu skal det gøres klart en gang for alle. EU-lov har forrang for national lovgivning og EU-domstolen vil dømme til fordel for EU i tvivlsspørgsmål.
10. EU svækker menneskerettighedsdomstolen
EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder og Unionsborgerskab er et forsøg på at indføre Unionsborgerskabet ad bagvejen. Med indskrivningen af EU-Charteret i EU-grundloven undergraver EU Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der opstår tvivl om hvem der afgør sager om medlemslandenes brud på menneskerettighederne.
Mit bud på et andet samarbejde er EFTA. EFTA står for European Free Trade Association og er en international frihandelsorganisation som har den erklærede målsætning at fremme økonomisk udvikling gennem frihandel og fair konkurrence.