evighed?

Hvad er meningen med evighed?

Det hjælper når man laver en mere lang strakt planlægning *GGGGG*

Det hebraiske ord 'olam´ bruges om et tidsrum af lang, ubestemt eller uvis varighed. Leksikografen William Gesenius angiver betydningen som „en skjult tid, dvs. et langt, ukendt tidsrum, hvis begyndelse og slutning er uvis eller ubestemt“. (A Hebrew and English Lexicon of the Old Testament, oversat af E. Robinson, 1836, s. 746) Som en passende gengivelse af tanken i ordet er brugt udtryk som „(til) fjerne tider“ (Sl 5:11), „(fra) svundne tider“ (Sl 25:6), „ældgammel“ (Hab 3:6; Ord 22:28; 23:10), „i gamle dage“ (1Mo 6:4), „for længe siden“ (Jos 24:2), „varig“ (dvs. ’som varer meget længe’) (Præ 12:5) og „for stedse“ (1Mo 6:3).
Ordet 'olam´ bruges undertiden om noget der er evigt. (1Kg 2:45, fdn.) Profeten Esajas skrev: „Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider ['olam´].“ (Es 40:28) Jehova er „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“. (Sl 90:2) Eftersom Gud er udødelig, vil han fortsat være Gud i al evighed. (Hab 1:12; 1Ti 1:17) Dog betyder 'olam´ ikke i sig selv „for evigt“. Det bruges ofte om ting der får en ende, men de kan siges at vare „til fjerne tider“ fordi det tidspunkt hvor de ophører, endnu ikke er kendt eller angivet med bestemthed. For eksempel skulle Lovpagten være „en varig pagt“, en pagt som skulle gælde „til fjerne tider“, og den blev bragt til ophør med Jesu død og indførelsen af en ny pagt. (2Mo 31:16, 17; Ro 10:4; Ga 5:18; Kol 2:16, 17; He 9:15) Det aronitiske præstedømme, der skulle vare ved „til fjerne tider“, blev ligeledes bragt til ophør. — 2Mo 40:15; He 7:11-24; 10:1.
Et andet hebraisk ord, 'adh, betegner ubegrænset varighed, al fremtid, evighed. (1Kr 28:9; Sl 19:9; Es 9:6; 45:17; Hab 3:6) Undertiden forekommer 'olam´ og 'adhside om side, som i Salme 45:6, og kan gengives „tidsaldervarigt og for evigt“ (Yg), „gennem og hinsides alle tidsaldre“ (Ro), „til fjerne tider, ja, for evigt“ (NV). Om jorden erklærede salmisten: „Den skal aldrig i evighed ['olam´ og 'adh] rokkes.“ — Sl 104:5.
Det hebraiske ord næ´tsach kan også betegne noget der er evigt. Det gengives i Ny Verden-Oversættelsen hyppigst med „bestandig“. (Job 4:20; 14:20; Sl 9:18; Es 57:16) Undertiden forekommer 'olam´ og næ´tsach parallelt med hinanden (Sl 49:8, 9), eller 'adh og næ´tsach. (Am 1:11) Alle tre ord findes i Salme 9:5, 6: „Du har revset nationer, . . . Deres navn har du slettet til fjerne tider [le'olam´], ja, for evigt [wa'ædh´]. Du fjende, dine ødelæggelser er for bestandig [lanæ´tsach] til ende.“
I De Kristne Græske Skrifter kan ordet aion´ betegne en tidsperiode af ubestemt varighed, en lang, men ikke endeløs, tidsperiode. For eksempel gengives aion´ i Lukas 1:70 og Apostelgerninger 3:21 med „fra fordums tid“, „fra gammel tid“, „fra de ældste dage“ og „fra ældgammel tid“. (DA48, DA92, NV, Se). Ofte viser sammenhængen imidlertid at aion´ betegner en tidsperiode af ubestemt længde i den forstand at den er uden ende. (Lu 1:55; Joh 6:50, 51; 12:34; 1Jo 2:17) På lignende måde kan tillægsordet aio´nios, alt efter sammenhængen, betyde både „i lange tider“ (Ro 16:25; 2Ti 1:9; Tit 1:2) og „evig“. (Mt 18:8; 19:16, 29) Et andet græsk tillægsord, aï´dios, har specielt betydningen „evig“. — Ro 1:20; Jud 6

Set i ordets bogstavelige forstand, betyder det jo altid.
Men du søger sikkert noget mere indholdsrigt, end jeg magter at svare.
Vil da lige følge dit indlæg C",)
Hilsen fra *FB*

Vi kender ordet, men kan ikke helt forholde os til dets betydning. Jeg mener ikke vores hjerner har en kapacitet, der kan forstå selve ordets betydning.
Iman

Hvad er meningen med dit spørgsmål?