Evigheden
Evigheden, er det en drøm eller virkelighed?
I evighedernes evigheder,
bærer tiden magtesløst, sine sjæle
på deres vej igennem altet.
Fjerne verdener trækker sit skarpe spor gennem rummet.
Fra dimensionerne i ufattelige verdener
til vor fysiske lille verden,
rummer tiden og rummet en parallel til den fjerne fortid.
Æonerne indeholder tanker og følelser,
som ikke kunne frigøres
før en frygtelig fortrængning af materien,
til `et punkt,
der kunne rumme en helhed
der ikke kunne fastholdes,
som i eet eneste øjeblik forvandledes og
startede forfra i sin tidløse begivenhed.
Erfaringer, som ikke kender til tidens begrænsning,
forplantede sig til den nye tids atomer og molekyler
og i milliarder af år er tanken
og følelsen nået sit udgangspunkt.
Her står vi i dag,
med frugterne af tidernes morgen,
men er ved,
at forbruge værdierne,
som er indeholdt i tanken og følelsen.
Et paradoks vokser sig stor og mægtig
og forsøger,
at opsluge resultatet.
Det er kampen mellem det onde og det gode.
Kampen mellem lyset sønner og mørkets sønner.
Fortvivlet skuer hellige engle dem,
som blev frigjort takket være skarerne af væsener,
som ofrede sig i livets malstrøm.
Ene og alene skuer de tingenes tilstand for
om muligt,
at fravriste tidens ugunst deres jerngreb
af de menneskelige følelser og tanker,
der forsøger
at destruerer æoners arbejde og frugten af sjæle,
som måtte gå videre i deres forløb.
+
Vi forstår det ikke og vi vil ikke.
Vi forstår og vi vil ikke.
Vi vil og forstår det ikke.
Hvornår finder menneskene ud af deres tilstands substands for om muligt at tilføre verden et fredeligt liv og lykke? Er du derude og vil, men forstår det ikke? Forstår du det, men vil ikke? Fremtiden afhænger af det. Evigheden venter her og der.
Venlig hilsen Enoch
I evighedernes evigheder,
bærer tiden magtesløst, sine sjæle
på deres vej igennem altet.
Fjerne verdener trækker sit skarpe spor gennem rummet.
Fra dimensionerne i ufattelige verdener
til vor fysiske lille verden,
rummer tiden og rummet en parallel til den fjerne fortid.
Æonerne indeholder tanker og følelser,
som ikke kunne frigøres
før en frygtelig fortrængning af materien,
til `et punkt,
der kunne rumme en helhed
der ikke kunne fastholdes,
som i eet eneste øjeblik forvandledes og
startede forfra i sin tidløse begivenhed.
Erfaringer, som ikke kender til tidens begrænsning,
forplantede sig til den nye tids atomer og molekyler
og i milliarder af år er tanken
og følelsen nået sit udgangspunkt.
Her står vi i dag,
med frugterne af tidernes morgen,
men er ved,
at forbruge værdierne,
som er indeholdt i tanken og følelsen.
Et paradoks vokser sig stor og mægtig
og forsøger,
at opsluge resultatet.
Det er kampen mellem det onde og det gode.
Kampen mellem lyset sønner og mørkets sønner.
Fortvivlet skuer hellige engle dem,
som blev frigjort takket være skarerne af væsener,
som ofrede sig i livets malstrøm.
Ene og alene skuer de tingenes tilstand for
om muligt,
at fravriste tidens ugunst deres jerngreb
af de menneskelige følelser og tanker,
der forsøger
at destruerer æoners arbejde og frugten af sjæle,
som måtte gå videre i deres forløb.
+
Vi forstår det ikke og vi vil ikke.
Vi forstår og vi vil ikke.
Vi vil og forstår det ikke.
Hvornår finder menneskene ud af deres tilstands substands for om muligt at tilføre verden et fredeligt liv og lykke? Er du derude og vil, men forstår det ikke? Forstår du det, men vil ikke? Fremtiden afhænger af det. Evigheden venter her og der.
Venlig hilsen Enoch