faderen insisterer

på fælles forældremyndighed....men nu har jeg gået de sidste mange uger og kan ikke beslutte mig for, om jeg tør...faderen venter på svar i den kommende uge...
Faderen har ikke haft samkvem med sin dreng de sidste 1-2 måneder, fordi han har været sur på mig (og det skal så åbenbart gå ud over samkvemmet med sin søn)
Faderen og jeg er meget forskellige ift. børneopdragelse og i det hale taget, men vi har i de sidste mange år ikke diskuteret vores søn særlig meget - det hele har kørt overfladisk.
Faderen siger, at han føler sig underlagt mig, da det er mig, der har forældremyndigheden og der af og til er ting, som han ikke tør sige til mig, da han jo ikke har del i den fælles forældremyndighed..
Vi har en dreng på 7 år, men drengen har altid boet hos mig, da vi gik fra hinanden under graviditeten.
Faderen har de sidste 3 år haft et meget stabilt samkvem dvs. en hel dag hver 14 dag..
men de sidste halve år.
Jeg har sagt til faderen, at han bare kan sige til, hvis han ønsker samkvemmet udviget, men det gør han ikke, med den begrundelse, at han har et stresset liv..
Mit største problem er, at hvis jeg siger ok til fælles forældremyndighed, så frygter jeg, at faderen så tror, at han kan tillade sig, at sige lige hvad han har lyst til mig...han eksploderede i et raserianfald for nogle måneder siden, hvor han blev direkte modbydelig overfor mig og beskyldte mig for, at vores dreng har damp osv osv..
Faderen siger så nu, at han ikke længere er vred på mig, for nu har han givet afløb for al sin vrede, som han har gået og gemt på i de 7 år drengen har levet...
Jeg sagde til faderen, at jeg ikke ved, hvor jeg har ham henne, for vi har været til konfliktmæling for 5 år siden og da sagde faderen, at han ville slå en stor strj over alle de uoverensstemmelser vi havde haft i årenes forløb...men nu siger han så, at konfliktmæglingen ikke hjalp dengang alligevel....
Det jeg kender til psykologi er, at når man har gået og gemt på en så stor vrede i 7 år, så kan alt vreden ikke bare forsvinde i et hug, ved et raserianfald - det kan sikkert lette, men alt vreden er ikke bearbejdet, det tror jeg simpelthen ikke på...
Jeg håber, at der er nogen, som kan hjælpe mig med at træffe en beslutning snart...

Hvis han ikke mener han i første omgang vil have udvidet samvær pga stress, ville jeg undre mig meget over han vil have delt forældremyndighed.Jeg mener at stress sammen med vredesudbrud ikke bare går væk. Kontakt hellere nogen der ved mere om sådan noget. Mødrehjælpen kunne være et sted at starte. De kan nok hjælpe med et mere kvalificeret råd.
Men som udgangspunkt ville jeg holde mig fra delt forældremyndighed for mennesker slipper ikke bare lige stress og vrede/agresivitet.

hvorfor er han mon så forhippet på at have fælles forældremyndighed, når han ikke har overskud til at se sin dreng mere end en dag hver 14 dag... faderen ønsker heller ikke at deltage i div. møder omkring drengen, somsker med jævne mellemrum grundet hans handicap...
At faderen føler sig underlagt mig, ja, det kan jeg godt forstå, men jeg synes ikke, at faderen har gjort sig fortjent til fælles forældremyndighed og som du skriver, så slipper man ikke bare lige af med sin stress og vrede på en gang...

Allerførst lige en kommentar, som egentlig ikke er mit bud, men en kommentar til dit indlæg.
Jeg synes det er sørgeligt, at børn altid er tabere, hvis tingene ikke fungerer mellem forældrene. Hvad bilder faderen egentlig sig ind, at han undlader at have kontakt med jeres fælles barn - "bare" fordi han er sur på dig?
I min verden, burde han tage sit ansvar voksent og have "normal" samkvem med jeres barn (Hver 2. weekend og så 1 dag i modstående uge - ved ikke helt om dette er normalt mere, men sådan var det engang). Såfremt han formåede at kunne klare det, jamen så synes jeg bestemt han bør have fælles forældremyndighed, men heller ikke før.
Jo, et barn har ret til en mor og far - også selvom de ikke kan finde ud af det, men bare ikke for enhver pris. Det er så nemt at kræve og kræve, men ikke yde noget særligt til gengæld.
Var han far til mit barn og jeg var i samme situation som dig, ville jeg sige ovennævnte til ham. Jeg ville synes, at det er mest fair, for hvorfor pludselig den lyst til fælles forældremyndighed på papir, hvis man ikke formår at løfte opgaven i det virkelige liv.
Pøj, pøj med din beslutning.

men heldigvis, så kan jeg fortælle, at min dreng ikke et eneste sekundt har spurgt om, hvornår han skal hjem til sin far igen...Jeg har nævnt 2 gange, om han savner sin far, hvortil han svarer, ja, men mest min fars hund...Sagen er den, at når drengen skal hjem til sin far, så gemmer han sig og vil ikke med, men når han kommer hjem fra sin far, så giver han udtryk for, at de har hygget sig...
Jeg er bange for, at faderen manipulerer med mig og tror, at han ved fælles forældremyndighed har endnu større rettigheder at svine mig til, selvom jeg har sagt det modsatte..at faderen lader sin surhed gå ud over sin søn, siger jo en masse om ham ik...
Jeg har egentlig for et stykke tid siden sagt, at jeg ikke ønsker fælles forældremyndighed og da var faderen ved at eksplodere igen, men ændrede så adfærd og blev sød og talte mig efter munden...Hvis jeg alligevel giver mig, så føler jeg mig som den dumme, der kan manipuleres med efter godtbefindende og sådan en svag kvinde vil jeg ikke længere være..
Jeg er ved at beslutte mig for at sige til faderen, at den dag han har overskud til at involvere sin søn mere i sit liv, så kan fælles forældremyndighed komme på tale, indtil da, synes jeg ikke, at faderen kan "tillade" sig at vrøvle over mulige ændringer/utilfredshed, når han faktisk kun har sin søn 2 procent af tiden...

- du skriver "Mit største problem er, at hvis jeg siger ok til fælles forældremyndighed, så frygter jeg, at faderen så tror, at han kan tillade sig, at sige lige hvad han har lyst til mig...han eksploderede i et raserianfald for nogle måneder siden, hvor han blev direkte modbydelig overfor mig og beskyldte mig for, at vores dreng har damp osv osv.. "
- For mig ville det klart være det mindste problem, hvad han kunne finde på at sige til mig. Derimod ville jeg end ikke overveje at dele forældremyndigheden med en forældre, der har så dårlig tid til barnet. Hvad i alverden vil han dog bruge den myndighed til?
Jeg ville da nok også tænke over, hvor godt et beslutningsgrundlag han har, med så lidt samvær og dermed kendskab til barnet? Det kunne gøre ham til en problematisk beslutningstager og det ville være til væsentlig ulempe for mit barn.

forældremyndighed til IKKE at føle sig underlagt mig og kun det ifølge faderen, men samtidig så siger han til mig, at der er flere ting, som han ikke tør sige til mig, da jeg har forældremyndigheden....
Jeg har spurgt ham, hvad hans problem er og hvad det lige er som han nettop tør sige ved fælles forældremyndighed....Han mener bare, at han derved kan tillade sig at sige noget...hvortil jeg svarede at han da altid er velkommen til at sige hvad han har lyst til uanset forældremyndighed eller ej...
Hans største problem er, at jeg to gange har sagt til ham, at han skal blive væk og det bunder i, at han igennem længere tid ikke har kunnet overholde samkvemmet og tilmed svinet mig til, ved fælles forældremyndighed så kan jeg ikke sige til ham, at han bare kan blive væk...men jo selvfølgelig kan jeg det, for jeg bestemmer jo selv, hvem jeg vil have indenfor min dør - han kan så hente sin søn i børnehaven, men det passer ikke herren..tilmed vil han ikke gå til stasamtet, da de så fastlægger samkvem og han har ikke overskud til at have samkvem en hel weekend..
præcis, får han fælles forældremyndighed og vil have sine beslutninger gennemført, så kan det faktisk komme til ulempe for mit barn (det har jeg ikke tænkt på før nu) for faderen menr, at drengen skal gå i en alm. klasse, men efter drøftelse med div. foranstaltninger, så skal drengen gå i en specialklasse til august...
Nu er det så bare det, at skal jeg igen skrive et brev til fadeen eller ringe og sige tingene som de er...jeg ved at dårlige erfaring, at faderen bliver sur og går til angreb, når han ikke får det, som han vil have det og jeg kan ikke holde ud mere, at høre på hans ondskabsfuldheder, men så må jeg gøre kort proces i telefonen...

En 6-7 årig forstår sgu da ikke begrebet "at savne", men den lille kloge gut ved da allerede nu godt hvad han skal svare for ikke at gøre dig ked af det! Selvfølgelig har han det godt hos sin far og de hygger sig! Fandme synd for den dreng - det er set herfra ikke kun faderen, der måske er manipulerende. Du kan da slet ikke tillade dig at opstille regler for hvordan faderen må eller skal reagere overfor dig. Tænk dog på din søn og lad ham have noget for sig selv sammen med sin far!

med den nye fædrelov, får faren næsten pr. automatik fælles forældre myndighed, ikke altid til barnets gode vil jeg mene

-. Der vil ikke være noget automatik i den sag efter 7 år med SÅ begrænset samvær. Så ingen grund til at male fanden på væggen.

med den nye lov, har fædrene lov til at få genoptaget deres sager om forældremyndighed...

- Men et er skib at føre, et andet søkort at forstå, og de kan da ligge lige så mange håbløse sager an, som de lyster - tro ikke de første ikke har forsøgt sig - men udfaldet er der ingen garanti for bliver som de ønsker sig.
- Hans sag er håbløs!!

mener at rigtig mange af sagerne vil falde anderledes ud end første gang de blev vurderet

http://www.tv2east.dk/article?id=25980#nylov

Du skal ikke opgive forældremyndigheden, hvis han kun har set barnet en dag hver fjortne dag i de sidste 3 år. Hans chancher i statsforvaltningen, vil jeg betragte som små.

Du har erfaring med?
Løvemor

Det er jo ikke til at komme uden om :)
Løvemor

læse lovteksterne til forældreansvarsloven. Hvis det er et for stort program fås de på lydbånd. Fordi man ikke er blevet voldtaget kan man jo godt være rådgiver for voldtægtsofre.......Eller hvad??? Du mener simpelthen fordi du har valgt at ligge i krig med din ex, så giver det dig nogle fordele i forhold til at kende loven???

faderen sagde til mig for et stykke tid siden, at hvis jeg ikke gik med til fælles forældremyndighed, så kunne han jo tage på statsforvaltningen, men det ville han IKKE gøre....og hvorfor ikke, det kan jeg jo sagtens regne ud...manden har sikkert ikke en jordisk chance for fælles forældremyndighed, med det lidt samkvem han har med sin søn - og statsforvaltningen fastsætter samkvem, hvis der ikke er enighed og når de så hører ham sige : " jeg vil have fælles forældremyndighed, men ikke udviget samkvem" så er han jo ren til grin...
Faderen har det sidste halve år af de 3 år været ustabil, men i 2 1/2 år, da gik samkvemmet meget stabilt og der var ingen konflikter indbyrdes mellem os - havde han på det tidspunkt udviget samkvemmet noget mere, så havde der været rigtig god grobund for, at jeg ville have fælles forældremyndighed..
Jeg kan sige, at de første 4 år af drengens liv, har samkvemmet været meget ustabilt, så hvorfor han vil have fælles forældremyndighed, for alene bare den grund, at han ikke vil føle sig underdanig, den er for tynd. Jeg har desværre på fornemmelsen, at han vil bruge fælles forældremyndighed, som en form for magt - han bruger selv af og til ordet magt...

Der står præcis det modsatte af hvad du påstår og hele vejen igennem er der tale om mere samvær, hvis.....
Du er bare "vildøv" nu.

Du skal ikke være spor urolig. Han kan hoppe og danse ham der, som han vil. Det hjælper ham ikke en tøddel og vil han ikke udvide samværet bliver han nemlig, som du selv siger, helt til grin i statsforvaltningen.

mend et jeg henviser til er at selvom faderen/moderen ikke har haft samvær i flere år, så har de mulighed for at få delt forældremyndighed. Jeg nægter bare at tro på at det indlægsskriveren siger er rigtigt. Der er bare ingen der søger delt forældremyndighed hvis de kun vil have barnet en dag hver 14.

ham af med sin underdanighed, når han bare har samkvem hver 14 dag... så kan jeg jo godt forstå, at han føler sig underdanig, men jeg har ikke nægtet faderen samkvem, faktisk tvært imod..
Ja, han må selv håndtere sin underdanighed, han har selv bragt sig i denne situation...
Når faderen ikke vil have udviget samkvem, og heller ikke med til div. møder, så har han vel selv bedt om ikke fælles forældremyndighed eller hvad...jeg fatter simpelthen ikke, hvad han vil opnå ved fælles forældremyndighed... jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men jeg kan ikke forstå ham..

Ikke hvad jeg er bekendt med, du lyder bare ligesom det er noget du har helt styr på ?
Løvemor

alt det du har skrevet gennem tiden, om retssager, problemer med samvær, tilsvining af exen. Det lyder som en krig der vil noget. Hvis det man skriver ikke er rigtigt, så må man da forvente sådanne indlæg, for jeg kan jo kun læse hvad du skriver, ikke om det er sandt.

Først vil jeg beklage at du nu står i denne situation, som mange af os andre der har prøvet lignende ved hvor mange kræfter og tanker det trækker ud af dig!
Dernæst vil jeg sige:
Punkt 1 - Enhver har ret til at få genoptaget sagen om forældremyndighed, men det er dog ikke ensbetydende med at forældremyndigheden dermed ændres, blot at man fra offentlig side kigger på sagen endnu en gang. Det har også været muligt tidligere, hvis den forælder uden myndighed mente at sagen var væsentligt ændret og det offentlige ligeledes mente at nævnte ændring var væsentlig!
Punkt 2 - Det er ikke sandsynligt at en fælles forældremyndighed vil tilfalde en forælder, der tidligere har vist sig usamarbejdsvillig efter konfliktmægling og andre foranstaltninger.
Punkt 3 - Det er ikke sandsynligt at en fælles forældremyndighed vil blive tilkent til en forælder, der optræder så lidt i et barns liv og hverdag som beskrevet her.
Det er derfor vigtigt at notere alle kontroverser løbende, gemme mails, sms'er osv i et forløb, som KAN lede op til en sådan sag, idet disse kan være med til at understøtte bevisbyrden for at man har en eks der ikke er samarbejdsvillig, og at en fælles forældremyndighed derfor kan være til større gene end gavn for barnet.
Man kan evt. vælge løbende at sende disse bevisbyrder til statsforvaltningen, der derefter skal gemme dem i den pågældende sag.
Mht. Spørgeren her vil jeg mene at hvis faderen ikke har samvær med sit barn i ½ år, uanset årsag, er hans chancer for at opnå fælles forældremyndighed lig nul, og statsforvaltningen kunne givetvis spørge ind til hvorfor han ønsker forældremyndighed over et barn, som han alligevel ikke har vist synderlig interesse for.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke
Og håber at du vil bekæmpe ønsket om fælles forældremyndighed
Smil

med sin søn, først den dag, hvor jeg vil gå med til fælles forældremyndighed....
Jeg kan ikke begribe hvordan faderen kan lade sine frustrationer gå ud over barnet....!!!! er der mon nogen herinde der kan forklare mig det...!!!
Jeg har ikke nægtet ham samkvem og jeg har heller ikke ramset nogle retningslinjer op for faderen, men jeg har sagt, at jeg ikke vil gå med til fælles forældremyndighed - hovedsalig pga. at vi har så forskellige meninger om tingene og det mener jeg kan gå endnu mere ud over drengen, for det er ham, der betaler prisen for vores uenigheder...

han fælles forældremyndighed fordi i har forskellige holdninger til tingene.......Den kommer du ikke langt med, håber jeg

Faderen bruger jo simpelthen pression, ved det at han ved at det gør ondt på DIG at han lader sin søn lide!
Hvis du i forvaltningen kan fremvise at du ikke har nægtet samkvem, men været samarbejdsvillig - og han ikke har ønsket at være det, så er du stillet ret godt! Så tag det med ophøjet ro :)
Smil

Der er intet hold i din påstand - men forhåbninger der er ondsindede, hvorfor nu det? Hvad har den mor gjort dig?
Nu er det så ikke et spørgsmål om hun kommer fra det. Han foretager sig tilsyneladende intet medmindre hun afgiver sin enestatus frivilligt. Så let er det at komme af med den type, men dem foretrække du som medforældremyndighedshaver? Du er godt nok en specialitet og ligefrem forbudt for børn.

- en rådgiver og jeg startede med at fortælle, at jeg ikke ønsker fælles forældremyndighed og faderen har så givet afkald på ikke at se sin søn, før jeg går med til fælles forældremyndighed... lige da de ord var sagt sagde rådgiveren STOP, nu behøver du ikke at sige mere, for uanset hvad der ligger til grund for faderens og mine uenigheder, så mener rådgiveren, at faderen simpelthen er for langt ude - det er manipulation, mere frem for interesse og rådgiveren opfordrede mig til IKKe, at have kontakt til faderen mere og endvidere ville han tilbyde mig børnesagkyndig rådgivning....
Rådgiveren sagde også, at hvis faderen gik til statsamtet og søgte om fælles forældremyndighed, så var det næsten 100 % sikkert, at han fik den, men den eneste forskel fra ikke fælles forældremyndighed til fælles forældremyndighed var, at faderen så kunne være medbestemmende over barnets religion og skolevalg...
Samkvem var en anden sag. Ville faderen igen have samkvem med sin søn, og jeg fandt faderens samkvem ustabilt og til lempe for barnet kunne jeg gå til statsamtet, som så havde en børnesagkyndig person, som så vurderede samkvemsordningen, for der var altid barnets tarv der kom først og samkvemmet var individuel -set udfra, hvad barnet kunne klare....
Jeg er nu ikke bange for at faderen får fælles forældremyndighed, for det lidt medindflydelse han har der, er jeg ikke nervøs for..
Det med samkvemmet, er jeg heller ikke længere nervøs for, og jeg tror heller ikke, at faderen vil stille sig i den rolle og sige, at han ikke har overskud til barnet, men i så fald, så vil han nok begrunde sit manglende samkvem med, at drengen ikke kan overskue det.....
Som sagt igen, så er det ikke almindelige uoverensstemmelser faderen og jeg har - det er store skænderier, beskyldninger, råb og ondskabsfuldheder... jeg er ikke ude på at genere faderen, men jeg gør mit til for, at drengen ikke skal være en kasteboldt..
I denne her sammenhæng, ser jeg at faderen tilgodeser sin egen egoisme, frem for barnet...
Jeg har ikke dårlig samvittighed overfor mit barn, for han har ikke spurgt, de sidste par måneder, om han snart skal hjem til sin far...
Konklusionen må derfor blive, BARNETS TARV.

det handler om barnets tarv - læs mit sidste indlæg, så forstår du måske... hvis ikke, så er det dit problem....

Jeg håber blot at forvaltningen formår at forklare dit barns far hvad en fælles forældremyndighed går ud på - det har jeg nemlig set adskillelige eksempler på ikke er sket, og dermed har den forælder der ikke er bopælsforælder brugt den fælles forældremyndighed til at genere den anden forælder mest muligt, fx. ved at nægte en bestemt skole, at nægte at give tilladelse til at flytte bopæl osv.
Dette link forklarer ret klart i hvilken udstrækning en følles forældremyndighed giver mere medbestemmelse :)
http://www.statsforvaltning.dk/site.aspx?p=1365
Smil

er reglerne lavet sådan, at i det øjeblik forældremyndigheden bliver fælles, skal der heller ikke længere betales til den forælder der er bopælsforælder (og her: har barnet boende)?
... hvis ja, så lugter dette lidt af at han bare vil ud af sin økonomiske forpligtelse til sin søn...

lige forudset...mærkeligt, for rådgiveren fra statsforvaltningen sagde ellers til mig, at det eneste faderen kunne være medbestemmende over, var barnets skolegang og religion, men jeg har efterfølgende læst, at faderen også kan gøre modstand, hvis jeg vil bo i et andet land med barnet (det havde jeg så ikke tænkt mig) og nogle steder har jeg hørt, at faderen endvidere kan bestemme, at jeg ikke skal flytte langt væk med barnet i Danmark fra hans bopæl..!!!!!!
Nu bliver jeg endnu mere usikker på, om faderen bare kun vil bruge fælles forældremyndighed til ikke at føle sig underdanig..for når han ikke vil have yderlige samkvem med sin søn, så kan jeg da slet ikke forstå, hvordan han kan føle sig underdanig, når han bare ser sin søn 1 dag hver 14 dag... og når han heller ikke vil med til div. møder og lign, ja så kan det godt lugte lidt af, at han vil ud af sin økonomiske rolle som bidragsbetaler, selvom han egentlig "kun" betaler 1063 kr - men så er de jo fradragsberettiget, så han kommer vel af med omkring 500 kr pr. mdr..
Jeg kan lige se, at jeg havde sagt ja til fælles forældremyndighed og han så havde grinet mig højt op i mit åbne ansigt og sagt, at nu vil han tage hævn...nu vil han ikke længere betale børnebidrag, nu vil han bestemme dit og dat....
Ja, jeg er stadig meget usikker på faderens motiv til fælles forældremyndighed, så jeg er glad for, at jeg ikke gik med til fælles forældremyndighed....

Fælles forældremyndighed og bidrag er 2 vidt forskellige ting, da bidraget følger samværet med barnet og diverse udgifter til fx. institutioner osv.
Derfor er der ikke umiddelbart fare for at bidraget bortfalder medmindre man har en 50/50 samværsordning!
Smil

det bliver der sikkert aldrig nogensinde, for med det lidt overskud og manglende interesse faderen har haft for sin søn til dags dato, er jo ikke til at klappe af...
Så nu er jeg blevet så "klog"
tak for din hjælp - hende der smiler

underdanig. Du bruger det udtryk meget. Er han dig underlegen??