Jeg spurgte socialisten Anklageren.
Nå Hr. Anklager, så spørger jeg dig.
Vil du lade Krifa være fagforening for de lønmodtagere der de facto melder sig ind, på samme måde som 3F. Eller vil du lægge hindringer i vejen for Krifa som du ikke vil overfor 3F.
Tør du svare på spørgsmålet uden omsvøb.
Krifa:Fakta
Vi er Danmarks 3. største a-kasse og 4. største fagforening med i alt 215.000 kunder. Vi markerer os i dag som en af de vigtigste uafhængige fagbevægelser med mange mærkesager. 9 ud af 10 kunder er så tilfredse, at de vil anbefale Kristelig Fagbevægelse til andre.
http://www.krifa.dk/omos.aspx
Svaret fra Anklageren lød:
"Jeg kalder heller ikke en ost for smør.
Der er noget helt galt med din måde at tænke på"
Citat slut.
Det var sølle og ynkeligt at læse.
Anklageren gjorde det som socialister ofte gør, når de ikke ønsker af stå ved deres egen dobbeltmoral og superhykleri.
De svarer helt hen i skoven.
Spørgsmålet er helt ligetil og 100% i tråd med demokratiske rettigheder:
"Har Krifa og 3F samme ret til at være en forening for lønmodtagere"
Efter Anklageren havde bedyret Krifa naturligvis godt måtte være på arbejdsmarkedet, mente han samtidig at krifa slet ikke var en fagforening, som implicit ikke måtte have nogen indflydelse. Det er hykleri så det driver.
Proletariatets diktatur for fuld skrue.
Læg mærke til bemærkningen: "Der er noget helt galt med din måde at tænke på"
Det vil med andre ord sige. Min holdning til, at det må stå frit for krifa og deres medlemme som er lønmodtagere at agere på linie med 3F, er en forkert måde at tænke på. Omvendt må Anklageren mene, hans måde at tænke på er helt iorden. Med andre ord 3F skal have lov at agere på arbejdsmarket, men Krifa skal ikke. De kan få lov til at være en forening som for eks. en skakklub eller lign, bare de ingen indflydelse har.
Her ses socialistens anti-demokratiske holdning:
Alle er lige, men nogen er mere lige end andre.
Anklageren:
Du mener, at det er fabrikanterne, der har skabt værdierne, men der skal altså flere til.
Man kan ikke komme og påstå, at hverken arbejderne eller fabriksejerne kan undværes i den danske model.
Citat slut.
Jeg er slet ikke uenig, og Anklageren bekræfter min påstand om det er fabrikanten og medarbejdere der frembringer værdier og velfærd. Anklageren medtog IKKE fagforeningen, og det var klogt. En fagforening har nemlig aldrig skabt en eneste arbejdsplads hos en privat arbejdsgiver, aldrig givet en lønmodtager noget. Det er ren blændværk og propaganda.
Men her er jeg enig med Anklageren, nok ikke hans hensigt, men det er fabrikanten og de ansatte der frembringer værdier. Fagforeningspamperne er set i det lys, helt ligegyldige.
Et bevis:
Da Arne Bybjerg startede Carmen Curlers var det uden fagoreningens hjælp*
Da den sidste ejer holdt op, kom fagforeningen IKKE og hjalp lønmodtagerne.
De 3800 arbejdspladser kom med Arne Bybjerg og forsvandt med ejeren.
Jeg hørte flere år efter en gammel fagforeningsmand der havde drukket sig ud i hegnet, sidde og prale med den magt han havde haft, og alle de konflikter han havde været med til.
Her er sagen i en nøddeskal om socialisten - Misundelse og magtbegær.
Fagforeningsbossen gjorde aldrig nogensinde at der blev solgt en eneste curler mere, tjent en eneste krone mere til lønmodtagerne.
Anklagerens metoder og resultater kender vi så udmærket. Han har været slagteriarbejder og konfliktet. Hvem har arbejdspladsen idag. Det har tyskerne.
Den røde regering er ved at kapitulere og indfører kapitalistiske tendenser.
Da Kina gjorde det sammen under Deng S. Ping rejste Kina sig økonomisk - Fakta.
* Arne Bybjerg var en forgangsmand, og gav sine ansatte en række goder som ikke var set før. Transport til og fra arbejde, samt andre mere sociale tiltag.
Fagforeningen var naturligvis ikke glade for det. De følte nok de var overflødige, derfor opildnede de til konflikt og stadige krav og forlangerne. Det eneste de kan.