Fandens osse! Jeg har gjort det igen!
Som min overskrift antyder, er jeg igen havnet i en af de situationer i livet, jeg har prøvet at "selvudvikle" mig udenom og ikke prøve at havne i. Jeg vil ikke og det er ikke fedt!
Jeg er blevet dybt forelsket i en mand, - der har en kæreste. Det har jeg prøvet før, og én af grundene til at jeg kun forelsker mig i mænd jeg ikke kan få, er at jeg dybest set, er hamrende bange for at forelske mig, - for så kan jeg også miste. Så derfor, løse forhold og ingen dybe forelskelser,- ingen forpligtelser. Hvis de begynder at ville mere, så er jeg den der er skredet. (nogle veninder siger at jeg opfører mig som en mand!?)
Det er mange år siden jeg sidst var dybt forelsket i en mand, (jeg er 39) - og de sidste 6-7 år af mit liv, har jeg ikke turdet at ville nogen, for alvor. (det er efter en led skilsmisse) Men nu er jeg der. Jeg er dybt forelsket og vil have ham. Han vil have mig, og har sagt at han vil ud af sit forhold,- de bor ikke sammen, og det er, som han siger, nok ikke hende han skal blive gammel sammen med. Forholdet har varet ca. 1 år.
Et par uger efter at han havde sagt, han ville forlade hende, var der ikke sket noget som helst. Jeg har mødt en del af hans venner, og han mine. Og jeg troede virkelig på det.! Men jeg begyndte at blive rigtig ked af det, hvis han skulle se hende, - deres forhold står lidt på standby, og han og jeg har brugt næsten al tid sammen. Så jeg satte ham stolen for døren og bad ham først at komme, når det var forbi med hende. Det kan han ikke lige nu, det er svært og han bliver i tvivl. Ikke om at han vil have mig, det vil han og det tror jeg også han vil, men han siger at han ikke lige nu kan love mig at han kan gå fra hende, jeg har en fornemmelse af, at han går og håber på at hun gør det forbi og gør det beskidte arbejde for ham. Eller at jeg gør det, - dermed ment, at jeg siger jeg ikke vil se ham. Som jeg jo har gjort. Men han ringer og skriver sms'er til mig, han vil se mig og vil have mig.!!!! Det er svært at holde fast i at jeg ikke vil se ham før det er forbi med hende, tænk nu hvis han ikke går fra hende og jeg aldrig får ham. Ect. Føler mig som en teenager. Det er ikke pjat det her, jeg vil have ham, føler at jeg skal gribe chancen, der kan gå mange år inden jeg går på røven igen og forelske mig.
Hvad gør en klog nu??????? Ville blive glad for at få nogle svar. Der må sidde en masse mænd der kan forstå hans tankegang og forklare mig mekanismerene, og en masse kvinder der har regnet den ud.!!!
God og lykkelig sommer til Jer Alle.
Knus fra mig.
Jeg er blevet dybt forelsket i en mand, - der har en kæreste. Det har jeg prøvet før, og én af grundene til at jeg kun forelsker mig i mænd jeg ikke kan få, er at jeg dybest set, er hamrende bange for at forelske mig, - for så kan jeg også miste. Så derfor, løse forhold og ingen dybe forelskelser,- ingen forpligtelser. Hvis de begynder at ville mere, så er jeg den der er skredet. (nogle veninder siger at jeg opfører mig som en mand!?)
Det er mange år siden jeg sidst var dybt forelsket i en mand, (jeg er 39) - og de sidste 6-7 år af mit liv, har jeg ikke turdet at ville nogen, for alvor. (det er efter en led skilsmisse) Men nu er jeg der. Jeg er dybt forelsket og vil have ham. Han vil have mig, og har sagt at han vil ud af sit forhold,- de bor ikke sammen, og det er, som han siger, nok ikke hende han skal blive gammel sammen med. Forholdet har varet ca. 1 år.
Et par uger efter at han havde sagt, han ville forlade hende, var der ikke sket noget som helst. Jeg har mødt en del af hans venner, og han mine. Og jeg troede virkelig på det.! Men jeg begyndte at blive rigtig ked af det, hvis han skulle se hende, - deres forhold står lidt på standby, og han og jeg har brugt næsten al tid sammen. Så jeg satte ham stolen for døren og bad ham først at komme, når det var forbi med hende. Det kan han ikke lige nu, det er svært og han bliver i tvivl. Ikke om at han vil have mig, det vil han og det tror jeg også han vil, men han siger at han ikke lige nu kan love mig at han kan gå fra hende, jeg har en fornemmelse af, at han går og håber på at hun gør det forbi og gør det beskidte arbejde for ham. Eller at jeg gør det, - dermed ment, at jeg siger jeg ikke vil se ham. Som jeg jo har gjort. Men han ringer og skriver sms'er til mig, han vil se mig og vil have mig.!!!! Det er svært at holde fast i at jeg ikke vil se ham før det er forbi med hende, tænk nu hvis han ikke går fra hende og jeg aldrig får ham. Ect. Føler mig som en teenager. Det er ikke pjat det her, jeg vil have ham, føler at jeg skal gribe chancen, der kan gå mange år inden jeg går på røven igen og forelske mig.
Hvad gør en klog nu??????? Ville blive glad for at få nogle svar. Der må sidde en masse mænd der kan forstå hans tankegang og forklare mig mekanismerene, og en masse kvinder der har regnet den ud.!!!
God og lykkelig sommer til Jer Alle.
Knus fra mig.