Far og datter forhold!.

Hej!.Jeg er en kvinde på 40 år, og har en del
problemer med min far på 65 år, vi skændes om
hans styring af mit liv,siden jeg var 16 år.Vi
mistede min bror i en ung alder af 16, og de var
ved at blive skildt på dette tidspunkt.Jeg har været der for ham m.h.t hans alkohol, og har i alle årene efter til jeg var 30 år, været far`S
pige.Det er jeg stadig, men han er/har gået unaturlig op i mit liv, m.h.t kærester ,økonomi,
arbejde.Han siger selv han ved godt det er formeget, men han kan ikke adskelle dette!..
Jeg vil lige nævne at jeg selv desværre har adopteret alkoholen, men gør mit for at få et "normalt" liv p.g.a dette via antabus o.s.v.
Jeg har været igennem mange kedelige ting med min
far igennem tiden p.g.a hans hårde og egoistiske
udtalelser vedr. mit liv når han ikke syntes jeg i
hans øjene er optimalt!.jeg har helt opgivet håbet
og forståelsen af hvordan vi kan løse dette.Jeg har tidligere foreslået en familiepskolog!..
har i nogle bud på dette her?. Eller en egen erfaring vedr.lign.
På forhånd tak!...
Den Ramte.

Hejsa
I mine øjne har du altfor travlt med at leve op til din fars krav/kritikpunkter. Det er vist den med, siger man bare tingene tilpas mange gange, så har det indflydelse på dit liv.
Selvopfyldende profetier er en grimmer ting.

....Og har ikke i så høj grad brug for din fars accept mere.... I en alder af 40 år ved du forhåbentlig hvad der gør dig lykkelig.
Slut fred med din far - Han er en ældre Herre, og forsøger måske, at indhente det forsømte, hvilket er for sent nu.
Jeg tror det er på tide, at du sætter stolen for døren og fortæller ham, at du lever dit liv på dine egne præmisser, respekterer hans synspunkter, og lytter til hans råd, men ikke vil lade dig styre.

Det slog mig med det samme da jeg læste dit indlæg. Din far begyndte at styre dit liv da du var 16, du mistede din bror da du var 16.....er der sammenhæng her?
Måske din far ubevidst vil styre dit liv, enten p.g.a. at han ikke vil miste dig også = styrer han dig ikke, ved han ikke hvad du laver = han vil ikke se/tale med dig så ofte.
Eller fordi han er bange for du laver forkerte beslutninger og derved at der skal ske dig noget.
Hvad grunden end er siger du, at han godt ved det er for meget. Som en anden skriver. Kun hvis du lader det gå dig på, påvirker det. Måske nemt for mig at sige. Men kunne du ikke bare sige, ja ja far, vi får se, det er jo mit liv så det må jeg lige tænke over. Han føler sig hørt, du får lov til at tænke (du behøver jo ikke at sige at du bare tænker i 10 sek. før du beslutter dig anderledes) = du tager selv dine beslutninger.
Min far har også været meget hård overfor mig i forhold til mine søskende. Vi er tættere knyttet også selvom vi tit kommer op og diskutere. Han har indrømmet det (når det kommer over ham). Han vil nu ikke styre mit liv, det er på andre punkter.
Lad være med at kontakte din far så tit, når i så taler sammen, prøv at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet.
Evt. tal med ham om at det startede omkring det tidspunkt i mistede din bror. Lad ham tænke lidt over det, og lad ham så komme med en kommentar til det.

så enkelt læser jeg ikke det er
alkoholikerer, har meget sværerer ved at sætte grænser. tit er det enten den ene eller de anden grøft!
fint at du har er godt og nært forhold til din far (kunne godt ønske at alle havde det)
Da han selv er alkoholiker, ved han godt hvor fejl bliver lavet, det har han jo selv oplevet, så på den måde forstår jeg godt at han vil "hjælpe"
lyt til ham - sig tak for din støtte - men sig også - dette er mit liv og en dag er du ikke merer, så jeg føler det er bedst jeg får lært at stå på egne ben nu
håber du kan bruge dette til noget - du styrer selv din hverdag og dit liv

Tak ullala!.
Ja du kan tro jeg blev glad for dit svar, og ja jeg har tidligere sat stolen for døren, men han
fortsatte han eget ego.Jeg har skevet til ham at
jeg ikke kan fortsætte sådan her mere, og at som
du selv skriver jeg er 40 år, jeg skriver at jeg
ikke mere tror på dette "hans måde at være på".
Jeg forventer ikke noget mere fra ham, men at mit
eget liv blir forandret!..
Tak for dit svar!..

..Håber, at alt blir godt for/ mellem jer, og at du kunne bruge mit råd.
Jeg har stået i en lignende situation selv.

Hej Uhabo!..
Tak for dit svar!..
Ja jeg styrer mit eget liv, og har jo gjort det
så længe jeg kan huske!. og du har ret i m.h.t
til alkoholiker er sådan.!,og han glemmer han
burde vide bedre. Jeg har sågar tidligere slået
hånden af ham, men det hjælper jo heller ikke.
Jeg har skrevet til ham at jeg ikke kan mere,og
føler det er det rigtige at gøre!. gir du mig ret?..

Hej anonym!.
Tak for svaret, og først må jeg lige nævne jeg
var 14 år, da vi mistet ham!..og ja du har ret i
meget af dit indlæg, jeg føler mig bare så alene
dette, da jeg engang imellem ikke føler jeg kan
leve op til "lige meget hvad jeg gør" er det ikke
godt nok!..Jeg har ikke nævn min farbror i dette
sammenhæng, da jeg først ville høre jer hvad i
tænkte/følte, da jeg er meget knyttet af ham, og
har hjulpet mig igennem meget af dette!..han er TOTALT modsat min far!.. men han står jo i en lus
med to han elsker!.. jeg ville høre dig om du tænker ligesom mig, i min givende oplæg til min far, at jeg skal bibeholde mit forhold til min
farbror?..
På forhånd tak!.

Hej ullala!..
Fik du mit svar?..

Det var et svært spørgsmål.
Nu ved jeg jo ikke om din far har noget imod din kontakt med din farbror.
Har han det, må du jo tale med din far om dette. Fortæl og understreg for ham at han er din far og kun ham, han føler sig måske truet på sin "far-rolle".
Har du talt med din farbror om dette, hvad har i tænkt på at gøre.
Det er svært for mig at råde dig på netop dette, da du, din far og farbror ved hvad der foregår.
Men umiddelbart ville jeg da gerne kunne se/mødes med dem som jeg gerne vil ses/mødes med. Ses din far og farbror ikke? Det lyder til der er lidt mellemværende der. Men måske tager jeg fejl.
Men det lyder til din far kan være jaloux på din farbror, så det er måske her du skal "træde ind". Altså med jalousien. Det er måske det der gør sig gældende vedr. hans styring af dig (det som jeg skrev om i det første indlæg).
Kan du tale med din far? Hvis du kan, så tal med ham om disse ting når du har mulighed for det. Både ham og dit forhold og også om din farbror og dit forhold. Tal med din far om disse to ting når du kan mærke du trænger igennem. Så Bagefter kan han jo ikke komme og sige dit og dat, der taler alkoholen og div. ustabile følelser. Men så ved du at han har sagt det og det på det tidspunkt han havde en god dag da i talte sammen.
Jeg synes ikke det, at slå hånden af nogen er en løsning, kun i aller yderste tilfælde. Men man behøver jo ikke ha´ kontakt så tit.
Håber du kunne bruge dette til noget.

du gør din adfærd afhængig af hvordan din far reagerer på det, og som om du forventer et fælles resultat at de ændringer du foreslår eller laver.
Dvs, hvis det er sådan, så er du selv den der lader ham beholde magten.
Du må gøre dine handlinger fri af forventninger om hvad de skal betyde for din far og hans adfærd overfor dig.
Du må finde det du vil, den måde du vil det på, og holde ved det. Ikke gå i diskusion med ham. Ikke spørge ham. Ikke præsentere ham for det, evt. Men bare gøre det.
Det kan betyde f.eks. at hvis du beslutter, at når din far begynder at dominere dig (verbalt), eller håne dig (eller hvad det nu er der sker), så har du på forhånd besluttet dig for en grænse, du vil lade det ske op til. Måske slet ikke.
Og så må du enten bare gå, eller sige til ham, at hvis ikke han stopper omgående, så går du, eller beder ham om at gå.
Du må være i integritet med dig selv.
Mht. familieterapi, så er det IGEN en ting, hvor du lægger op til at han vil ændre sig eller deltage.
I stedet kan DU gå i terapi for DIG. Og ikke vente på ham. Du må frigøre dig, han gør det ikke. Held og lykke.

..Kom glad :o)

ligesom nogle kvinder brokker sig over, at de er undertrykte - fordi de LADER sig undertrykke.
Dit liv er dit eget ansvar - ikke din fars.
Du må simpelthen få sat nogle grænser i en fart, du er en voksen kvinde med eget liv, men det har du åbenbart problemer med at afgrænse overfor din far.
Mit råd: tal med en psykolog, så din far ikke også styrer dit liv, når du kommer til pensionisttilværelsen!
Ps: er du gift og har du børn?

Hej laisa!-
Tak for dit kloge svar, og nej til at jeg ikke
har børn og er gift.Jeg har været ved det 2
gange, men det blev desværre ikke til mere!..
Det kan nås endnu.Oj ja jeg vil hjælpe mig selv
med at modtage noget hjælp til dette.!
Jeg siger endnu engang tak for dit svar!..
anonym!..

Hej Anonyme!
Har du overvejet at deltage i Alanon. En del af din fars måde at behandle dig på skyldes vel alkohol. Personligt hjalp disse anonyme møder, som ikke er AA men medafhængiges anonyme støttegruppe mig ud af et 15 årigt langt samliv med en alkoholiker. Han behandlede mig på samme måde.
Søg hjælp i disse grupper og tag en pause fra din far. Det vil helt sikkert hjælpe på dit eget forbrug af alkohol.
Du kan få en liste over Alanon møder i dit lokale alkoholambulatorie.
Held og lykke