Hjælp med bulimi

Hej
Jeg er en pige på 22 år, der har haft bulimi (uf hader det ord) de sidste 10 år.
Jeg overvejer, at søge hjælp da mit selvværd ikke kan holde til det mere, føler ikke jeg er noget værd i forhold til andre, så har brug for hjælp til at ændre mit selvhad og mindreværd.
Er der nogen der har prøvet at være i behandling? Hvor lang tid tog det før I begyndte at føle jer bare lidt ovenpå igen.
Ved godt man aldrig helt kommer ud af det, men er begyndt at blive mere og mere svimmel og kan mærke mine tænder falder fra hinanden og det skræmmer mig mere og mere, så er nødt til at prøve at få lidt hjælp.
Hvordan tog omgangskredsen det, da de fik det afvide? Hvor lang tid skal man have hjælp?
På forhånd tak..
VH Pigen

Søg lægehjælp straks.
Din krop kan slet ikke holde til det du udsætter den for og du gør det jo af en grund som jo så også skal behandles.

Hey.
Jeg har selv lidt af bulimi og gør det stadig, bare i mildere grad.
Hos mig startede det med anoriksi da jeg var 15 og blev efter at jeg havde taget på ved lægehjælp til bulimi i stedet. har gået på børnepsykiatrisk afd. både hos psykolog og i gruppe. det hjalp da lidt at snakke med nogen om det, men det er noget man skal snakke med andre om, for en læge kan jo ikke bare få dig til at stoppe. der findes desværre ingen rigtig medicin mod det og som dance-girl også skriver så er der jo en grund til at man gør det. jeg fik af vide at jeg har border-line (som er en slags depression) og sygdommen hænger ofte sammen med bla. spiseforstyrrelser og lavt selvværd. jeg stoppede i behandling for ca. 2 år siden, men har stadig perioder hvor jeg er virkelig deprimeret og kaster op og der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker over min vægt osv. det tror jeg aldrig vil forsvinde, selvom jeg godt kan se at jeg er en slank pige. det er bare ikke nok for mig, vil gerne være i den meget tynde ende af bmi skalaen og er altid angst for at tage på. men jeg lever et helt alm. og dejligt liv med venner,kæreste og er igang med hf. de fleste ved ikke at jeg lider af nogen sygdom og det er også noget jeg har lært at leve med. mine tætteste veninder og familie ved det dog. men det er blevet meget bedre med tiden, selvom der stadig ikke skal ret meget udefra til at ændre min sindstilstand. jeg gik til egen læge i sin tid og blev henvist til psykolog/specialist som jeg fik betalt. håber du kan bruge mit svar til noget. det er ikke noget jeg normalt taler med nogen om mere.
Vh-. mig.

Har bestilt tid imorgen hos min læge så jeg kan få en anbefaling ind til en psykolog. Fik en sidste år efter tvang fra familien, efter jeg havde et sammenbrud, men fik den aldrig brudt, da jeg ikke var parat til det.
Føler mig heller ikke parat nu, men kan ikke blive ved længere.
Der er ingen der ved noget om det her andet end min familie og de fyrer jeg har været kærester med, da de ikke kunne undgå at ligge mærke til det!
Så har helt klart brug for en at snakke med det her om.
Men har taget det første skridt nu, så må jeg tage det derfra..