Far vil ikke have barnet

Jeg havde først sat dette indlæg ind et andet sted, men vælger nu at sætte det her, da jeg virkelig har brug for nogle råd.
Jeg har ikke taget piller i et halvt år og er nu blevet gravid. Min kæreste har hele tiden vidst, at jeg ikke brugte noget. Jeg har fortalt venner, at vi havde lagt pillerne, har talt om det med familie osv.Jeg vidste godt, at han ikke var vild med at få børn, men tog det som angst. Jeg var overbevist om, at han da gerne ville have børn -ellers havde han vel sagt det lige ud og ikke dyrket ubeskyttet sex med i et halvt år. Sagde endda til ham dengang, at jeg (36)ville have beslutningen om børn-eller-ej ud af mit liv og hvis han (45) ikke ville have børn, skulle han sige det....Det gør han så nu.Kan sagtens se, vi skulle have talt mere, men det er for sent nu.Håber selvfølgelig han ombestemmer sig men...hvad pokker skal jeg gøre?Beslutningen er i sidste ende min..men måske I har et råd til mig..

Det her kan han ikke være bekendt. Det er da lurepasning i værste grad.
Du skal selvfølgelig gøre op med dig selv om du vil have barn eller ej. Men den beslutning tog du vel da du lagde pillerne. Det er som du selv siger i sidste ende din beslutning alene og det kan du jo så tilsyneladende også blive med dit barn. Kan du klare dig og barnet uden ham?
Hvad sker der, hvis du får en abort? Kan du så holde synes af ham ud bagefter?

.. sikke dog et uansvarligt menneske.. men sikkert er det, når han ikke er blevet voksen i en alder af 45 bliver han det ALDRIG.. så ud med ham.. og på med vanten, der findes masser af ansvarlige mænd der sukker efter børn.. og dem finder du så én af efterfølgende!
Knus!

Når man dyrker ubeskyttet sex, må man være klar til at tage konsekvenserne. Den eneste, der kan forlange abort er dig. Han har ansvar for at være far for det kommende barn.
Hvis du vælger at få barnet skal du dog være klar til at stå alene med det. Du kan ikke være sikker på, at I bliver sammen altid, selv om han indvilger i, at I skal have barnet sammen.
Hvis du ikke er parat til at være alenemor, bør du ikke få barnet.
Men er du sikker på, at du vil have kæresten?

Ja - I burdet have talt SAMMEN i stedet for til højre og venstre. Men sket er sket. Du er 36 år - har formentlig både uddannelse og job. Hvis du vil have børn, har du ikke "råd" til at vente længere. Nu ER du gravid. Hvis ikke far vil være med, så er det HANS beslutning ud fra den nuværende situation (han KUNNE jo også have lukket munden op lidt før!). Men så kan du heller ikke kræve, at far skal være far - heller ikke når du står med en 16-årig, hashrygende kleppert af en knægt, som du ikke kan styre. Det er ingen sag at være alene med en baby, når man har prøvet en rigtig umulig teenager!
Humlen er, vil du have børn, skal du ikke så meget som overveje abort, men du skal være meget indstillet på, at han kan vælge at gå for aldrig at se sig tilbage.
- Og træffer du beslutningen om abort, med din alder i betragtning, og når du gerne vil have børn, så tror jeg det kan blive meget, meget svært at komme sig over!
Jeg føler med dig og håber situationen løser sig trods alt!

kære du
Tja.... jeg vil råde dig til at kigge dybt i dig selv og gøre dig nogle ting klart.
# kan du leve med en abort ?
#kan du leve med at få barnet og måske miste manden?
#kan du få en abort og leve med manden ?
# kan du evt få et barn alene?
#kan du leve med at faren måske ikke vil se barnet?
# kan du få dit liv (arbejde og lign) til at hænge sammen hvis du er alenemor og har du et godt netværk ?
Du skal vide, at mænd ikke kan tvinges til at tage ansvar selv om de er "egnet" fædre. Økonomisk skal de betale men ellers er en del så egoistiske at de lader kvinden tage ansvaret for begges handlinger og afskriver barnet. Så er du parat til det ??
personligt kigger jeg på en 3 måneder pige, hvis far skred i min 7 måned, jeg har aldrig fåret en forklaring, har aldrig set ham siden.
Lys herfra
P.s. jeg forguder min datter :-) je ne`regrette rien (tror nok det staves sådan - " jeg fortryder intet"

Du skal foelge dit hjerte, er det et barn, du gerne vil have, saa goer det.
Det er det mest vidunderlige i verden at blive mor til en lille skabning, naar det er det, man droemmer om.
Du skal i hvert tilfaelde ikke afskaere dig selv fra at faa et barn, fordi en 45-aarig mand ikke er voksen,- eller fordi du er bange for at blive alene.
Det skal nok gaa.
- Og jeg mener rent faktisk ikke, at man kan naegte hinanden boern.
Hvis han ikke vil have et barn, saa skulle han sgu have aabnet munden, saa du dengang havde en mulighed for at gaa ud og finde en anden, som ville dig og dine droemme.
I andre debatoerer har alle sagt alle de gode ting, der er at sige til dette,- men jeg vil godt lige indskyde, at det virker uoverskueligt det der med tanken at blive enlig mor, men det er slet ikke saa slemt, naar man staar i det. For der goer man jo bare det, der skal goeres og elsker sit barn og hygger sig.
Jeg lever selv med barn og partner, men kaeresten rejser store dele af tiden grundet sit arbejde, saa jeg er ofte "enlig mor" i maanedsvis (6-9 mdr.) af gangen. og jeg taenker da ofte (selom det er lidt ondt at taenke);
Det er sgu faktisk lidt lettere nogengange bare at vaere ene med barnet!
Misforstaa mig ikke, for jeg elsker allerkaeresten min.
Men der er mindre arbejde ved at vaere ene, og det hele er mindre kompliceret - f.eks. i situationer ang. opdragelse osv.
Og jeg tror nogengange, vi idyliserer, naar vi taenker i parforhold, boern osv.-
Vi tror, det er saa rosenroedt at vaere to, at vi naesten ikke tror, det kan lade sig goere at opdrage et barn, kun en person ;-)
Faa du dit droemmebarn.
Og se saa, om det kan baere med manden.
Hvis ikke, saa gaa med dit barn.
Held og lykke, og varme tanker til dig

Er det første jeg vil sige til dig. Dernæst vil jeg være hård og sige ud med idioten ham får du ikke andet end bøvl med.
Få dit barn og vær glad for at du er enlig fra starten, at du ikke skal ud i en opslidende skilsmisse når dit barn er gammel nok til at forstå.- for det spår jeg om den mand der er far til barnet, bliver hans skæbne.
Jeg giver de andre debatører ret. Få du det barn og hyg dig med det. Du er ikke den første enlige mor, det skal nok gå fint.
Held og lykke til jer
Hulla

hej jeg føler med dig, jeg er i samme situation (næsten) jeg er ikke gravid, men min kæresten sagde også i starten at han ville have børn, og vi bruger ikke noget, men nu han siger han ikke kan overkomme, eller ikke ved om han vil have børn, (dog nogle gange "bare ikke lige nu". Vi er 32 og han 35 så vi har også en vis alder. Jeg havde en SA sidste år og han blev panikken ved det, så jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg har været i lignende situation. Ville gerne have børn, var bange for jeg var ved at være for gammel. Jeg havde også advaret ham og da det så skete, gik manden fuldstændig i baglås og ville ikke diskutere andre muligheder end en abort. Han sagde at han ikke ville gå fra mig, og at han sikket blev glad for barnet når det kom, men han troede ikke på at vi så nogensinde ville have overskud til at forfølge vores drøm om at købe en lille gård. Han ville med tiden blive mere og mere bitter over at gro fast i en forstadslejlighed, og til sidst ville vi glide fra hinanden.
Jeg fik en abort og det var rigtig hårdt. Men jeg ville så gerne have, at vores første barn var et vi kunne glæde os til sammen.
Her to år efter har vi nu bosat os på landet og jeg er netop blevet gravid. Nu glæder vi os sammen til barnet kommer og det er dejligt.
Jeg tror det var vigtigt for min mand, at han var med i beslutningen, og at noget så betydningsfuldt som at få børn, ikke blev trukket ned over hovedet på ham. Jeg tror det er en stor fejl, at i ikke har diskuteret det mere. - Den samme fejl som jeg gjorde første gang.

Hejsa. Jeg har selv stået lige som dig. jeg blev gravid og kæresten og jeg hviste ikke om vi skulle beholde barnet eller få en Abort. Vi valdte at beholde det, men nogle uger efter vi havde besluttet os for at beholde barnet. Ombestemte han h´sig pludselig også vil han ikke have barnet og hvis jeg gemførte garvititeten vil han gå fra mig og fratage sig alt til vores barn. Jeg tog mit livs største og mest dummeste vald. Jeg tog en abort da jeg ikke vil miste ham. Men idag kan jeg ikke klare at se eller høre om babyer og begynder og græde og når jeg ser en garvid liver jeg knust inden i og bliver så ked af det det gør ondt og man føler at man har slået sit eget barn ihjel og får det meget dårlig ved tangen. Jeg er ikke kommet over det inu og nu er de 3 mdr siden at jeg fik en abort. Behold dit barn det vil du få det meget bedre med .Jeg fik UNDERLIVS BETÆNDESEL efter aborten og de havde glemt noget fra barnet i min livmor hvor de også havde glemt en del blod jeg fik kræftige smerter og blødte i en mdr efter aborten.Jeg tog mit livs dummeste beslutning og få lavet en abort. Jeg syndes ikke at du skal lave den samme dum hed som jeg lavede. Giv dit barn det bedste liv vær en god mor til det og vær hår over for Faren giv ham valdet dig og barnet eller ingen af jer. Han har selv været med på at lave jere barn så må han også tage koncekvencerne der følger med. Hvis han ikke vil være der for dig og dit barn så drop ham han er ligeglad med hvordan du ville få det efter at du har fået dit barn fjernet. Du vil aldreg få det samme barn tilbage Ja måske kan man ikke få børn igen efter aborten. Tænk dig grundig om det kan skade dig at tage den forkerte beslutning. De kærligste hilsner og tanker fra Kristina

Jeg sidder nu i den situation at jeg er blevet gravid. Jeg vidste godt at min kæreste ikke ville have flere børn. Han har 4 i forvejen, men da vi mødte hinanden for 1 ½ år siden ville han gerne have børn.
Vi har simpelthen haft det værste turbulente forhold og været så tæt på at gå hver til sit mange gange.
Nu er vi lige flyttet sammen, og stadig er vores forhold meget turbulent. I alt denne tumult har jeg glemt nogle p-piller. Det har så resulteret i denne graviditet. Han mener at jeg har snydt ham, fordi han kender mit ønske, som er at få et barn. I nogle af vores skænderier har jeg endda sagt at jeg ville ønske at jeg var gravid... Og nu er jeg det og hvad pokker skal jeg gøre ??
Hans eneste kommentar da jeg fortalte ham at han skulle være far var nej, det skal jeg ikke. Hvis du er gravid skal barnet fjernes... Han sagde så mange grimme ting og endda sagde han at hvis jeg valgte barnet ville han ikke kendes ved mig....

Hej Få barnet. overbevis dig selv i at det er dit barn og han kan rende og hoppe.
-eller få abort og lev med at du altid vil fortryde det. vi kvinder er stærkere end vi tror. kram Mønte