Fejrer kristne hedenske skikke?

Det er faldet nogen for brystet, at jeg har fastslået at jul ikke er en kristen skik i den forstand at det ikke var kristendommen der indførte fejringen af jul. Men i praksis anerkender alle moderne mennesker ting med hedenske skikke og hedenske guder. Det sker der altså intet ved, sålænge man ikke tillægger det nogen værdi.
Kalenderen
Nogle af månedernes navne har hedensk oprindelse. Eksempelvis januar (guden Janus), marts (guden Mars), maj (guden Maja) og juni (guden Juno). Andre månedsnavne er ganske enkelt tællenavne (september: den syvende, oktober: den ottende, november: den niende og december: den tiende) - man behøver ikke være specielt talkyndig for at gennemskue at tallene ikke længere passer med månedernes placering i kalenderåret. Februar betyder: rense og april: åbne. Juli og August er en hyldest af romerske kejsere (som jo anså sig selv som guder), mere specifikt Julius Cæsar og hans søn Augustus. Det er forøvrigt indskyldelsen af disse to måneder i kalenderåret der har skabt rod i placeringen af månederne med "tællenavne".
Men det er jo ikke så godt at 4 af månederne tydeligvis har afgudsnavne, hvis man er allergisk overfor hedensk indflydelse. Hvor er eksempelvis vagttårnsselskabet henne i denne vigtige afgudsdyrkelse?
Den er også helt gal med ugedagene. Oprindeligt stammer navnene fra den babylonske dyrkelse af himmelens guder (stjerner, planeter, sol og måne). Det er derfor sværere at gennemskue navnenes betydning, men her får I dem alligevel, så jeres syndige afgudsdyrkelser fremtræder klart.
søndag: solens dag (engelsk: sunday)
mandag: månens dag (engelsk mo[strike]o[/strike]nday)
tirsdag: Mars dag
onsdag: Odins dag, men oprindeligt Merkurs dag
torsdag: Thor's dag, men oprindeligt Jupiters dag
fredag: Frei's dag, men oprindeligt Venus dag
lørdag: Saturns dag (engelsk: saturday).
Vielsesringe
Man kender ikke den nøjagtige oprindelse til vielsesringe, men vi finder dem i alle de tidligste civilisationer (herunder i egyptiske grave). Der står intet i Bibelen om reglerne for vielsesringe, så man må vel konkludere, at vielsesringe med stor sandsynlighed har hedensk oprindelse. I tidlige kulturer var det kun kvinder der bar dem: De præciserede så, hvem der ejede kvinden, ligesom en okse kunne have en ring der præciserede ejerskabet.
Bryllupskagen er et levn fra det romeske confarreatio ægteskab, hvor brud og gom sammen delte en speltkage i overværelse af 10 vidner som et tegn på ægteskabets gyldighed.
Bryllupsrejser
På engelsk "honeymoon": honning måneden. En 4000 år gammel babylonsk skik: I den første måned efter brylluppet skulle brudens far give gommen alt det honningøl han ønskede. Som så meget andet har betydningen skiftet gennem tiden, så det nu ikke kun er gommen der skal leve "honningsødt" den første måned efter brylluppet. I dag er det at rejse at leve (H.C.Andersen), så nu kædes honning-måned begrebet sammen med en udlandsrejse, men sådan var det selvsagt ikke for bare et par hundrede år siden.
Andre skikke
Stort set alt vi fejrer har hedensk oprindelse. Fødselsdage og jul har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, fordi jehovas vidner har fokuseret særlig meget på disse fejringer. Det kan godt virke lidt bizart når de nu selv fejrer afguder med deres udtale af ugenavne og månedsnavne, med deres vielsesringe og deres bryllupsrejser, men vagttårnsselskabet har altid haft en særlig evne til at gennemskue at deres tilhængere godt kan lide en inkonsekvent tilgang til livet. Særligt morsomt var det da vagttårnsguden fejrede sit 100 års jubilæum i 1984 med næsten 100.000 inviterede til festlighederne. Men det var ikke en fødselsdag, men et jubilæum, forstås 😃
I Bibelen fejrede Jobs sønner hver "sin dag" (Jobs Bog 1:4 - den danske oversættelse indeholder ikke det meget karakteristiske "sin dag"). Der er ikke nogen tvivl om, hvad "sin dag" betød, for da Job bliver udsat for store lidelser genbruger han udtrykket:
Da åbnede Job munden og gav sig til at forbande [strike]den dag, han blev født[/strike] (egentligt: "sin dag"). Job sagde:
Gid den dag, jeg blev født, var slettet,
den nat, da det lød: En dreng blev undfanget! (Jobs Bog 3:1-3)
Bogen identificerer altså entydigt begrebet "sin dag" med fødselsdagen, så vi ved at nogle af Bibelens retskafne mennesker fejrede fødselsdag. Bibelen indeholder heller ingen fordømmelser af det at fejrer fødselsdag. Derimod fortæller Bibelen, at onde herskere to gange slog mennesker ihjel på disses fødselsdag (i betydningen: og så endda på deres fødselsdag). Det har vagttårnsguden i deres forskruede sind fået til at være en fordømmelse af fødselsdage, men altså ikke af at fejre deres egen 100 års [strike]fødselsdag[/strike] jubilæum.
I tidlige tider var børnedødeligheden høj, så det var først når barnet blev vænnet fra i 2-3 års alderen var man nogenlunde sikker på det ville overleve. Men det var så også værd at fejre, ifølge Bibelen:
Da drengen voksede til, blev han vænnet fra, og Abraham holdt et stort gilde, den dag Isak blev vænnet fra. (1. Mosebog 21:8)
Jul nævnes end ikke i Bibelen, da det jo er en langt nyere skik. Julen har ingen kristen oprindelse, men troende kristne giver naturligvis også julen et kristent indhold (eksempelvis med julegudstjeneste, oplæsning af juleevangeliet eller hvordan det nu giver mening for den enkelte at kombinere festen med det kristne budskab). Men at fejre jul er ikke mere ubibelsk end at fejre afguder med ugedagene og månedernes navne, at bruge vielsesring eller at tage på bryllupsrejse. Man kunne næsten fristes til at konkludere, at det næppe er værre at fejre jul end at fejre vagttårnsgudens 100 års [strike]fødselsdag[/strike] jubilæum...
Tør øjnene! Vi fejrer masser af afguder og hedenske skikke, hvis man altså går i for små sko. Men det står os frit for at tilføre vores fejringer et andet indhold. Glædelig jul, hvordan I end fejrer det og til jer jehovas vidner: glædelig ikke-jul 😃

Det kan du mene, men vi Kristne fejre ingen hedenske skikke. Alt hvad vi Kristne gør, gør vi for Gud (Jesus).
Lad mig give dig et eksempel, den der med dagene. Dage opkaldt efter planeter? Det er der ikke noget hedensk i.
Vi giver også hinanden navne og ikke tal, medens EU gerne gav os alle et nummer (et tegn), men vi blive ikke hedenske af at give hinanden navne. eksempel: Christian.
Vi prædiker Bibelen, Jesu ord, Jesu bud og gerning og det som "den eneste sande religion".
Platoon.

Du kunne med fordel have læst mit indlæg til ende inden du svarede. Så havde du læst følgende:
Tør øjnene! Vi fejrer masser af afguder og hedenske skikke, hvis man altså går i for små sko. Men det står os frit for at tilføre vores fejringer et andet indhold.

Man må indse det du skriver er nøgternt og rimeligt rigtigt.
Du beskriver Jehovas vidner i din sædvanlige (ikke altid objektive) harske stil, og undskylder samtidig andre for ikke at "tillægge" symbolerne betydning, som det de er.
Det gør jehovas vidner heller ikke, med nogen af dem ihvertfald.
Dage som onsdag torsdag osv Odins dag og Thors dag er, fordi vi må erkende "vi er i verden" og det ville være fjollet at lave vore egne navne på dagene.
Navne som er anderledes alt efter hvad land det drejer sig om.
Nu er fødselsdag forbundet med visse ritualer som vi ikke finder acceptable, men mærkedage som sådan, bryllupsdag, jubilæer der tilfældigvis måtte falde sammen med fødselsdage ser vi ikke noget forkert i. Der er heller ikke noget forkert i at spise andesteg den 24. december.
Det finder jeg ikke er dobbeltmoralsk.
Nogen er også hurtige på aftrækkeren med at fortælle os hvad vi gør og tror, uanset hvad vi selv mener. Tag bare hele "historien" med frimurersymboler som kommer fra kirken selv.
Ikke fra os ihvertfald. Formålet med "kampagnen" var nu heller ikke svær at gennemskue.
Jeg husker vi havde en debat om "navnedage" men der kom ikke rigtigt noget ud af det.
Men du har fat i en snert af noget, der ikke er udryddet helt endnu, det kan du have ret i.
Man skal vel også tage stilling til hvornår noget er af hedensk oprindelse og noget blot af verslig.
Der findes eksempler i virkelighedens verden, hvor nogen har anvendt symboler af tvivlsom oprindelse, uden det har fået konsekvenser i bibelsk henseende. Jeg tænker blandt andet på kong Hizkija.
Man skal vel endelig også passe på, ikke at blive for hysterisk. Det går over gevind når nogen der indtager rødvin og flute (nadveren) og siger det er Jesus bogstavelige kød og blod (adwr)

Man skal vel også tage stilling til hvornår noget er af hedensk oprindelse og noget blot af verslig.

Den pointe synes jeg du bør bibringe dine venner hos jehovas vidner. Fødselsdag, fastelavn, jul osv er ikke hedenske skikke, men verdslige skikke. Ligesom det er verdsligt at gå med vielsesring, spise bryllupskage og kalde onsdag for onsdag.
Problemet med dit argument er, at det er bedre end du har lyst til det skal være...
Glædelig ikke-jul med andesteg, SK 😉

Ja, jeg læste det godt, men fik ikke fat i den drejning du nu peger på. (den druknede i alt det andet)
Platoon

[quote="sand kristen" post=2656475]Man skal vel også tage stilling til hvornår noget er af hedensk oprindelse og noget blot af verslig.[/quote]
Den pointe synes jeg du bør bibringe dine venner hos jehovas vidner. Fødselsdag, fastelavn, jul osv er ikke hedenske skikke, men verdslige skikke. Ligesom det er verdsligt at gå med vielsesring, spise bryllupskage og kalde onsdag for onsdag.
Problemet med dit argument er, at det er bedre end du har lyst til det skal være...
Glædelig ikke-jul med andesteg, SK 😉

The never ending story..............
FØDSELSDAG
Den dag en person er født, eller årsdagen derfor. På hebraisk jōm hullæ′dhæth (1Mo 40:20) og på græsk gene′sia (Mt 14:6; Mr 6:21).
Hebræerne registrerede fødselsår, hvilket fremgår af Bibelens slægtsregistre og tidsangivelser. (4Mo 1:2, 3; Jos 14:10; 2Kr 31:16, 17) Man vidste besked med levitters, præsters og kongers alder. (4Mo 4:3; 8:23-25; 2Kg 11:21; 15:2; 18:2) Dette gjaldt også i Jesu tilfælde. — Lu 2:21, 22, 42; 3:23.
Ifølge Bibelen var den dag et barn blev født, almindeligvis en glædens og taksigelsens dag for forældrene, og det med rette, for „sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning“. (Sl 127:3; Jer 20:15; Lu 1:57, 58) Dog findes der ikke i Bibelen noget vidnesbyrd om at trofaste tilbedere af Jehova nogen sinde brugte at fejre fødselsdag, hvilket var en hedensk skik.
Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester, nemlig den ægyptiske faraos i det 18. århundrede f.v.t. og Herodes Antipas’ i det 1. århundrede e.v.t. De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt et stort selskab og uddelt gunstbevisninger, og at der ved dem begge fandt en henrettelse sted. Faraos overbager blev hængt ved den første, og Johannes Døber blev halshugget ved den anden. — 1Mo 40:18-22; 41:13; Mt 14:6-11; Mr 6:21-28.
Udtrykket „på vor konges dag“ i Hoseas 7:5 kan måske sigte til den afgudsdyrkende israelitiske konges fødselsdag, der blev fejret med en fest hvor ’fyrsterne gjorde sig syge som følge af vinen’. Men det kan lige så vel sigte til årsdagen for hans tronbestigelse, som blev fejret med sådanne festligheder.
Når det om Jobs sønner siges at de „holdt fest i hinandens huse hver sin dag“, skal det ikke forstås sådan at de fejrede hinandens fødselsdage. (Job 1:4) Ordet „dag“ er i dette vers en oversættelse af det hebraiske ord jōm og sigter til tidsrummet fra solopgang til solnedgang. Ordet „fødselsdag“ er derimod på hebraisk sammensat af to ord, jōm (dag) og hullæ′dhæth. At der skelnes mellem „dag“ og „fødselsdag“, fremgår af 1 Mosebog 40:20, hvor begge udtryk forekommer: „Nu var det den tredje dag [jōm] Faraos fødselsdag [ordr.: „dagen (jōm) for Faraos fødsel (hullæ′dhæth)“].“ Der er således ikke i Job 1:4 tale om at fejre fødselsdag, sådan som i 1 Mosebog 40:20. Sandsynligvis har Jobs syv sønner holdt en familiesammenkomst (muligvis en forårs- eller høstfest), og efterhånden som den ugelange fest skred frem, har hver søn skiftedes til at holde festen og være vært ved festmåltidet i hver sit hus, på „hver sin dag“.
Det tidlige bibelske syn på at holde fødselsdag ændredes ikke med kristendommens indførelse. Jesus indstiftede en mindehøjtid som skulle holdes i hævd år efter år, ikke på hans fødselsdag, men på hans dødsdag, idet han sagde: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Lu 22:19) Hvis de første kristne ikke fejrede deres frelsers fødselsdag eller gjorde den til en mindedag, ville de langt mindre fejre deres egen fødselsdag. Kirkehistorikeren August Neander skriver: „Begrebet fødselsdagsfest var helt fremmed for de kristne i denne periode.“ (Allgemeine Geschichte der christlichen Religion und Kirche, 1842, bd. 1, s. 518) Og den kirkelige forfatter Origenes fra det 3. århundrede skriver: „Af alle de hellige i Bibelen berettes det ikke om en eneste af dem at han eller hun har holdt en fest eller et stort gæstebud på sin fødselsdag. Det er kun syndere (som Farao og Herodes) der holder store fester på den dag de blev født ind i denne nedre verden.“ — The Catholic Encyclopedia, 1913, bd. X, s. 709.
Man finder altså hverken i De Hebraiske eller i De Græske Skrifter noget grundlag for at fejre fødselsdag. M’Clintock og Strongs Cyclopædia (1882, bd. I, s. 817) oplyser desuden at jøderne „betragtede fejring af fødselsdage som afgudsdyrkelse . . ., sandsynligvis på grund af de afguderiske riter hvormed de blev fejret, og som var til ære for den pågældende dags skytsgud“.

Og glædelig, hvad du nu foretrækker, til dig også.

Hvad nu hvis et versligt ritual bliver brugt i ens gudsdyrkelse ?
Hvad skriver biblen om det.
Nahum 1:14
Fra dine guders hus udrydder jeg de udskårne og støbte billeder. Jeg laver et gravsted til dig, for du er uden betydning.’
5. Mosebog 4:15
15 Og I skal tage omhyggeligt vare på jeres sjæle, da I ikke så nogen skikkelse den dag Jehova talte til jer ved Ho′reb ud fra ilden, 16 for at I ikke skal handle ødelæggende og lave jer et udskåret billede, et afbillede af noget som helst symbol i form af en mand eller en kvinde, 17 i form af noget som helst dyr der er på jorden, i form af nogen som helst vinget fugl der flyver på himmelen, 18 i form af noget som helst af hvad der myldrer omkring på jorden, i form af nogen som helst fisk der er i vandene under jorden; 19 og for at du ikke skal løfte dine øjne mod himmelen og se solen og månen og stjernerne, hele himmelens hær, og blive forledt til at bøje dig for dem og dyrke dem

Ifølge Bibelen var den dag et barn blev født, almindeligvis en glædens og taksigelsens dag for forældrene, og det med rette, for „sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning“. (Sl 127:3; Jer 20:15; Lu 1:57, 58) Dog findes der ikke i Bibelen noget vidnesbyrd om at trofaste tilbedere af Jehova nogen sinde brugte at fejre fødselsdag, hvilket var en hedensk skik.
Og glædelig, hvad du nu foretrækker, til dig også.

1) Jeg foretrækker glædelig jul, hvis det er i orden med dig.
2) Husk at skrive hvilket af jeres værker du citerer fra. Jeg har lige ført bevis for, at det I skriver i denne passus er noget vrøvl. Vi ved Jobs sønner fejrede fødselsdag, hver på "sin dag".

Det er et godt spørgsmål, SK. Hvad nu, hvis det verdslige ritual bliver benyttet til afgudsdyrkelse af andre? Jeg vil svare med Paulus:
Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald. For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød?
Som troende har man altså ret ret til at spise sin mad, ofret til afguderne, lige midt i afgudstemplet. Sålænge man ikke tillægger afgudsdyrkelsen nogen værdi. Men Paulus vægter denne pointe med pointen om, at man skal passe på man ikke derved støder svage i troen, som tror man dyrker afgudsdyrkelse. Så der er altså tale om en vægtning. I denne passus skrev han til folk der havde problemet direkte inde på livet, fordi de boede klods op og ned af afgudstempler, og hans råd var altså at være forsigtig.
Paulus behandlede også emnet ved en anden lejlighed, men denne gang omtalte han hvad der skete i den menighed han selv ledte. Her skriver han:
Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri.
Her er der tale om præcis samme problematik. Bliver man hedning af at spise sammen med hedninger (velvidende, at det kan tolkes som en deltagelse i deres hedenske skikke). Paulus mente entydigt "ja", og det gjorde kefas åbenbart også, lige indtil "meningspolitiet" fra Jakob dukkede op. Så holdt de op med at spise med hedningene.
I de efterfølgende linjer fyrer Paulus en lang tale af, der dels skal udstille Kefas hykleri (enten gør du det, eller også gør du det ikke argumentet), men som samtidigt implicit er et forsvar af, at det er i orden at spise sammen med hedningene.
Kan man som kristen holde jul sammen med nogle der eksempelvis tilbeder de gamle vikingeguder i forbindelse med julen? Det er vel lige præcist samme problematik. Indlysende "ja", men ikke hvis man tror det kunne få en til at konvertere til Odin og Thor. Omvendt skal man ikke hykle ved at "gå og putte med det": Holder man jul i selskab med folk der holder jul på "vikingsk" skal man være parat til at forsvare sit valg med næb og kløer, hvis folk begynder at forlade selskabet fordi der kommer kritik af ens valg! Enten eller.

Godt indlæg.
Jeg er ret enig med dig i de tanker du konkluderer ud fra skriften.
Jeg ønsker ikke at udsætte mig selv for at holde jul eller fødselsdag, selvom jeg er nok så urokkelig i min overbevisning.
Derfor fravælger jeg det, men jeg finder ikke der er hyklerisk at besøge familien selvom jeg ved de holder Jul, og har fyldt huset op med brændbare juledekorationer og kravlenisser.
Jeg vil tage mig af hvad mine trosfæller måtte mene, hvis jeg holdt juleaften, men ikke fordi jeg besøger nogen der gør det.
Gav det mening.

Vagttårnet 15-3-2006
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:4 — Fejrede Jobs børn fødselsdag? Nej, det gjorde de ikke. De hebraiske ord for „dag“ og „fødselsdag“ er forskellige og har hver sin betydning. (1 Mosebog 40:20) I Job 1:4 betegner ordet „dag“ tidsrummet fra solopgang til solnedgang. Jobs syv sønner holdt tilsyneladende hvert år en familiesammenkomst som varede i syv dage. Efterhånden som festen skred frem, skiftedes sønnerne til at være vært ved festmåltidet i hver sit hus, på „hver sin dag“.

så er der den jver der lavede en tak for hjælpen-middag på hendes 50 års fødselsdag
--- sagde du moral

vi ved også i følge Bibelen at der var to døtre der drak deres fader fuld og bollede ham
det er ikke til dig, men jverne kommenterer ikke denne begivenhed , så det er bare en oplysning

versligt staves : verdsligt
tror jeg nok
og
selv tak

så dit liv er indrettet efter hvordan andre synes du skal leve det ?? , hmmmmm
er du klar over at du nedgør din families sammenkomst
du kan da ikke tillade dig at besøge din familie når du ved at de holder jul
Jeg har besøgt jehovas vidner uanmeldt juleaften hvor de sad og byttede gaver

Nå, men nu bliver det jo ikke sandt af det står i vagttårnet. Eksempelvis står der ikke bare "dag" (yom) i 1:4, der står faktisk "mandens dag" (eesh yom). I 3:1 refererer Job selv til "dagen" og forklarer i de to efterfølgende vers, at han mener den dag han blev født. I Jobs bog er en mands dag altså hans fødselsdag.
Men lad os lige se, hvad nogle mere objektive eksperter har at sige om sagen? Lad os først se på en anden udmærket dansk oversættelse, nemlig Bibelen på Hverdagsdansk. de oversætter stedet således:
Hvert år, når Jobs sønner havde fødselsdag, inviterede de deres søskende til fødselsdagsfest. Ved sådanne lejligheder var alle ti søskende samlet, og der blev spist og drukket - ofte i flere dage. (Jobs Bog 1:4)
Nå, de oversættere kan du muligvis ikke lide. Men så lad os se på en særdeles anerkendt Bibelkommentar, nemlig Barnes:
Every one his day - In his proper turn, or when his day came round. Perhaps it refers only to their birthdays; see Job 3:1, where the word "day" is used to denote a birthday. In early times the birthday was observed with great solemnity and rejoicing. Perhaps in this statement the author of the Book of Job means to intimate that his family lived in entire harmony, and to give a picture of his domestic happiness strongly contrasted with the calamities which came upon his household. It was a great aggravation of his sufferings that a family thus peaceful and harmonious was wholly broken up. - The Chaldee adds, "until seven days were completed," supposing that each one of these feasts lasted seven days, a supposition by no means improbable, if the families were in any considerable degree remote from each other.
Hovsa! Endnu en ekspert der siger stedet handler om fødselsdag, fordi Job 3:1 bruger samme udtryk, hvor der ikke er tvivl om der er tale om en fødselsdag! Og sådan kunne jeg blive ved, men det kan næppe betale sig, eftersom I med sikkerhed har gravet nogle inferiøre eksperter frem der ikke mener der er tale om en fødseldag (jeg kan da også selv finde nogle). Problemet er, at disse "eksperter" ikke er særligt anerkendte...

Din artikel fremstiller jeres eneste argument for ikke at holde fødselsdag således:
Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester, nemlig den ægyptiske faraos i det 18. århundrede f.v.t. og Herodes Antipas’ i det 1. århundrede e.v.t. De to beretninger ligner hinanden ved at der ved begge lejligheder blev holdt et stort selskab og uddelt gunstbevisninger, og at der ved dem begge fandt en henrettelse sted. Faraos overbager blev hængt ved den første, og Johannes Døber blev halshugget ved den anden. — 1Mo 40:18-22; 41:13; Mt 14:6-11; Mr 6:21-28.
Lad mig prøve at illustrere værdien af det argument således:
Bibelen nævner kun to kvinder der bruger øjenskygge, nemlig den onde Jezabel (2. kongebog 9:30) og det frafaldne Israel (Jeremias Bog 4:30). De to beretninger ligner hinanden ved, at der i begge tilfælde er tale om en beskrivelse af den ondskab disse "kvinder" bedrev og ved at begge onde kvinder blev legendariske i den forstand at Bibelen ofte refererer til deres store ondskab.
Mit enkle spørgsmål er: Hvorfor bruger jeres kvinder øjenskygge (for det har jeg set de gør)? Man kan i helt utrolig påfaldende grad argumentere imod øjenskygge på nøjagtig samme måde som I argumenterer imod fejring af fødselsdage...

Lidt salt krydrer maden, for meget ødelægger den.
Det der fremgår af biblen, betyder ikke, at der lægges op til andet med dette, som med så meget andet. Mådehold.
Biblen forbyder heller ikke man drikker vin eller drikker kaffe, og den advarer indirekte mod rygning, enig?
Men den advarer mod man drikker sig stangvissen, hvilket er et godt råd uanset hvad.
Du skulle måske nærlæse beretningen om Jesabel lidt grundigere, og desuden se hvad der ellers skrives om emnet. Står der ikke et eller andet i Ezekiel er det vist.

Næ, der tales ikke om mådehold med øjenskyggen, SK. Det er de to eneste steder i Bibelen øjenskygge nævnes, og det er tilsyneladende ikke mængden der er problemet. Intet indikerer der skulle være tale om absurde mængder, for teksten er meget specifik med at nævne at resultatet var smukt:
Du klæder dig i skarlagen,
smykker dig med guldsmykker
og maler øjnene op med sminke,
men det er forgæves, du gør dig smuk.
Der er ikke noget smukt ved en fyldebøtte, vel SK! Så dit mådeholdsargument holder ikke. Stedet er et forbud imod øjenskygge, hvis man bruger jeres egen fødselsdags logak-gak!

Den er for langt ude Sebl.
Læs beretningen om dronning Ester.
At Jesabel tilfældigvis brugte for meget øjenskygge, gjorde hende ikke til synder. Det var noget helt andet. ved du hvad det var. ?
Vil du have vi nu skal være amishpeople ?

SK, nu er det dig der er for langt ude. Jeg har da intet imod øjenskygge. Jeg gør derimod opmærksom på at jeres argumentation vedrørende fødselsdag netop er for langt ude, og illustrerer det ved at påvise, hvad nøjagtig samme tankegang fører til når det gælder øjenskygge.
Og jo, jeg er ret sikker på det er de eneste to eksempler i Bibelen hvor øjenskygge omtales i Bibelen, men naturligvis har jeg ikke nærlæst Bibelen med netop dette spørgsmål for øje. Men jeg synes det er utroligt interessant, at du synes den måde at argumentere på er "for langt ude" når det gælder øjenskygge, mens du uden at blinke bruger samme måde at argumentere på når det gælder fødselsdagsfester.
Min konklusion: Jeres argumentation vedrørende fødselsdage er for langt ude, for jeg indrømmer gladeligt at min argumentation vedrørende øjenskygge er "for langt ude". Dit problem er, at det er nøjagtig samme måde at debattere på i de to spørgsmål...

Jeg kom lige i tanker om, der et sted står om Jerusalem, at den var smykket som en brud der kommer ned fra Gud.
Dermed kan der ikke være noget forkert i kvinder smykker sig eller bruger parfume og make-up.
Der er kun dig der går i selvsving.

Jeg skrev intet om smykker, SK (selv om israeliternes ankelkæder faktisk kritiseres et eller andet sted). Jeg skrev meget specifikt om øjenskygge, ligesom I skriver meget specifikt om fødselsdag.
Du får gravet dig ned i flere og flere undvigelsesforsøg som kun bekræfter, at der er tale om nøjagtig samme måde at argumentere på, når man udfra Bibelen argumenterer imod øjenskygge og fødselsdage. Dog kan du kun se det er "for langt ude" i det ene tilfælde. Det er virkeligt interessant...

Vis mig hvor biblen omtaler fødselsdage positivt.
Ved søgning på google ses at flere af hinanden uafhængige kilder siger fødselsdage er af hedensk oprindelse.
http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=en&tl=da&u=http%3A%2F%2Fwww.calgaryislam.com%2Farticles%2Fislaamic%2Fcurrent-affairs%2F308-how-birthday-parties-began.html&anno=2
http://www.religion.dk/artikel/400353:Religioes-jul--Julen-foerer-de-hedenske-traditioner-videre
For nogle er julen en fejring af Jesu fødsel. Men julen er faktisk en gammel, traditionsrig skik, som kan spores helt tilbage til førkristen, hedensk tid

Nærmest alle religioner har på en eller anden måde påvirket hinanden.
Det er en af de bedste måder at overtage efter en foregående religion. Såsom asetroen blev udkonkurret af kristendom.
Intet nyt under himmelen der.
Der er nok enkelte undtagelser.
En er den stamme i amazone, der har et billed af en (forlængst afdød) amerikansk præsident som gud.
Men ellers søbers nogen godt og grundigt ind i hinanden.

Så bare tag for dig hvad du synes. :)

Religion. dk
Omkring år 300 begynder de kristne at fejre jul. Oprindeligt var det at fejre fødselsdage en hedensk skik
Du kan selv google mere.

Verdslig eller hedensk? Fødselsdag eller øjenskygge? Du er fanget af din egen logik, SK 😃

Verdslig eller hedensk? Fødselsdag eller øjenskygge?
Du er fanget af din egen logik, SK 😃

Du er fanget af din egen logik, SK -
Ja heldigvis, for logik er tæt forbundet med faktiske forhold.
Og fødselsdag er nu engang af hedensk oprindelse, og de forskellige skikke med lys på lagkagen for at holde de onde ånder bort
Kosmetik.
Jeg tror det vil være lettere at få kvinder til at gå på vandet om sommeren, end at få dem til at stoppe med at bruge kosmetik. Selv Paulus mente, bare det skete med mådehold var der ikke noget i vejen.
Fra Jehovas vidners indsigt:
KOSMETIK
Skønhedsmidler der bruges i ansigtet eller på andre dele af legemet for at forbedre udseendet og gøre det mere tiltalende. Midlerne anvendes på huden, på neglene eller i håret. Det danske ord „kosmetik“ kommer af det græske kosmētikos′, der betyder „pyntekunst“.
Blandt israelitterne var der salveblandere (2Mo 30:25; 1Sa 8:13; Ne 3:8), og salver (ofte tilsat duftstoffer) var meget brugt, måske mere end andre skønhedsmidler. I det varme, tørre klima kunne salver som blev indgnedet i huden eller håret, være en beskyttelse mod udtørring. Man brugte også vellugtende olie. En syndig kvinde indgned engang Jesu fødder med en sådan olie. (Lu 7:37, 38) Og få dage før Jesu død kom Lazarus’ søster Maria med „en alabastkrukke med vellugtende olie, ægte og meget dyr nardussalve,“ og udgød den over hans hoved. — Mr 14:3; Joh 12:3; Mt 26:6, 7; se SALVE, VELLUGTENDE STOFFER.
Da Jehu kom til Jizre’el, satte Jesabel ikke blot håret op („pyntede sit hoved“), men kom også „sort øjensminke på sine øjne“. (2Kg 9:30) Ligesom andre kvinder i oldtidens Mellemøsten brugte i det mindste nogle af de israelitiske kvinder øjensminke. (Ez 23:40) Øjensminken var ofte sort, der dannede en kontrast til det hvide i øjnene og fik dem til at virke større. (Jer 4:30) Bibelen forbinder i almindelighed ikke brugen af øjensminke med de trofaste kvinder i Israel, men en af Jobs døtre fik dog navnet Keren-Happuk, der måske betyder „den sorte (øjen)sminkes horn“, det vil sige en beholder til opbevaring af (øjen)sminke. — Job 42:14.
Bibelen fordømmer ikke en beskeden og smagfuld brug af kosmetik og smykker. Paulus og Peter formanede imidlertid kristne kvinder til at smykke sig „med fordringsløshed og et sundt sind, . . . på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt“, og at lade deres prydelse være „hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne“. (1Ti 2:9, 10; 1Pe 3:3, 4) Og i den inspirerede lovprisning af den dygtige hustru siges der: „Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ — Ord 31:30.

Bibelen fordømmer ikke en beskeden og smagfuld brug af kosmetik og smykker. Paulus og Peter formanede imidlertid kristne kvinder til at smykke sig „med fordringsløshed og et sundt sind, . . . på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt“, og at lade deres prydelse være „hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne“. (1Ti 2:9, 10; 1Pe 3:3, 4) Og i den inspirerede lovprisning af den dygtige hustru siges der: „Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ — Ord 31:30.[/quote]
Det afsnit er da et studium i selvmodsigelser: Kvinders prydelse skulle være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne - alligevel konkluderes det at make-up også er i orden som prydelse.
Jeg måtte jo straks konsultere de pågældende citater for at se om der virkeligt skulle stå at kvinders prydelse udelukkende skulle være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne, eller om jeres artikel bare udtrykker sig klodset? Her kommer de pågældende citater:
[quote]1Ti 2:9-10: Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt.
1Pe 3:3-4: Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.

Ingen prangende eller smukke klæder, ingen fletninger, ingen håropsætninger, tøjet må ikke være dyrt, ingen perler og intet guld. Jo, der er faktisk tale om kontante advarsler om, at sådan bør kvinder ikke klæde sig. I modsætning hertil er der ingen advarsler imod fødselsdage i Bibelen, men alligevel konkluderer vagttårnsguden (og SK halser efter) at fødselsdage er forbudt, mens de ting der faktisk advares imod er i orden...
Det er ikke bare SK der er fanget af sin egen logik: Hele vagttårnsgudens mangel på logik bliver jo udstillet, når man sammenligner anbefalingerne vedrørende fødselsdag med dem der gælder for make-up og fletninger...
SK'd forsvar: Jamen, det er jo ikke til at stoppe kvinderne. Og nej, det er jo den frygtelige kendsgerning: Kvinderne ville nægte. Ligesom ægtefællerne ville nægte at adlyde et forbud imod at fejre bryllupsdag, tage på bryllupsrejse eller spise bryllupskage. Så er det jo fedt at børnene ikke har nogen mulighed for at nægte, når I fratager dem jul og fødselsdage. Hovsa: Kom jeg nu til at antyde, at I er onde imod børnene? Ja, det gjorde jeg da vist. For børnene kan ikke nægte, mens SK har opfanget at kvinderne kan...
Du er ikke bare fanget af din egen logik, du er ødelagt af den. Du kan godt selv se det her ikke hænger sammen: Samme argumentation som I bruger til at forbyde fødselsdag kunne man bruge om øjenskygge, men det gør I ikke fordi kvinderne ville nægte (altså ifølge dig selv, SK). Og minsandten om I så ikke selv disker op med bibelcitater der forbyder fletninger, dyrt tøj, guld og perler (hvad mon din vielsesring er lavet af?). Men nej, det betyder sørme' ikke det der står, for kvinderne ville jo nægte! Newsflash: Der står ikke så meget som antydningen af et forbud imod fødselsdag i Bibelen, SK, tværtimod fejrede Jobs sønner nogle brag af nogle fødseldagsfester der varede i 7 dage. Så vildt gik det for sig, at Job hver gange måtte prøve at rette op på muligheden for at de havde syndet under festerne...
Men kvinderne ville nægte. Børnene kan ikke nægte. Desværre! Ellers ville børnene jo nok have det lidt bedre hos jer, og vi kunne slippe for at se denne jammerdal af indre selvmodsigelser i jeres forhold til fødselsdage og jul...

Det var flotte velformulerede ord, uden meget indhold, imponerende umiddelbart, som tomme tønder der buldrer mest.
Lad mig overordnet tilkendegive min mening, og den går ud på flotte klæder,smykker og kosmetik ikke øger ens åndelige værdier. Det kan øge ens selvtillid at være ordentligt klædt på, ligesom det for kvinder betyder noget for deres velbefindende. Hver til sin tid. Der er ingen af kvinderne i menigheden der skejer ud, med overdreven make-up der hurtigt kan komme til at virke billigt.
Én ting mere, jeg er Jehovas vidne, og ikke mormon eller muslim. Det ville dog være for trist. Gud så også på og krævede endda et bestemt ydre af præsterne i tilbedelsen, i templet og før den tid i mødeteltet.
Meningen er da heller ikke make-up bliver brugt i tilbedelsen af Gud, ligesom Jesabel ikke blev en ond kvinde af at bruge sort sminke.
Du ville ikke oplyse hvad det var, men pyt, vi ved det begge to.
Om tøj skrves der.
"For sjælen er mere værd end maden og legemet mere end tøjet"
Og Paulus skrev:
På samme måde ønsker jeg at kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning
Så der ser du.
Nu er fødselsdage uanset du ikke vil indrømme det, nu engang af hedensk oprindelse så det bør vi undgå selvom der ikke direkte advares mod disse fester. Men det gør der indirekte.
Der advares heller ikke direkte imod at holde jul.
Men her har vi med det åndelige at gøre.
At spise sig godt og grundigt mæt i flæskesteg, gør ingenting.
Så der er en udmærket logik, du skal blot lære at skelne mellem det ydre og det indre.
Og hvad logikken er.

så lidt blodtransfusion er i orden ?

hvad har det med sminke at gøre ?

Meningen er da heller ikke make-up bliver brugt i tilbedelsen af Gud, ligesom Jesabel ikke blev en ond kvinde af at bruge sort sminke.
Du ville ikke oplyse hvad det var, men pyt, vi ved det begge to.

Du taler for din syge moster, SK, men det redder jo ikke den åbenlyse mangel på logisk konsekvens i det du skriver. Hvis du meget gerne vil debattere, hvad der var galt med Jezabel, så forbered dig på at få jeres egen logik smidt lige i hovedet endnu en gang. Noget med, at alt der står i Bibelen står der af en årsag...
Det her kan ikke reddes, SK. Jeres holdning til fødselsdage finder ingen støtte i Bibelen. Det ændrer al din udenomssnak ikke på - den får bare demonstreret det mere og mere tydeligt, jo mere du forsøger.

[quote="sand kristen" post=2656936]Meningen er da heller ikke make-up bliver brugt i tilbedelsen af Gud, ligesom Jesabel ikke blev en ond kvinde af at bruge sort sminke.
Du ville ikke oplyse hvad det var, men pyt, vi ved det begge to.
[/quote]
Du taler for din syge moster, SK, men det redder jo ikke den åbenlyse mangel på logisk konsekvens i det du skriver. Hvis du meget gerne vil debattere, hvad der var galt med Jezabel, så forbered dig på at få jeres egen logik smidt lige i hovedet endnu en gang. Noget med, at alt der står i Bibelen står der af en årsag...
Det her kan ikke reddes, SK. Jeres holdning til fødselsdage finder ingen støtte i Bibelen. Det ændrer al din udenomssnak ikke på - den får bare demonstreret det mere og mere tydeligt, jo mere du forsøger.

2. Korinther 6:14
14 Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? 15 Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Be′liar? Eller hvad del har en troende med en ikketroende? 16 Og hvad overensstemmelse er der mellem Guds tempel og afguder? Vi er jo en levende Guds tempel; som Gud har sagt: „Jeg vil bo iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.“ 17 „’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’“; „’og jeg vil tage imod jer.’“ 18 „’Og jeg vil være en fader for jer, og I skal være sønner og døtre for mig,’ siger Jehova, den Almægtige.“
Der står heller ikke specifikt det er forbudt at sælge narko. Ifølge din "logik" (logak) må det derfor være lovligt, og ikke moralsk angribeligt.
Bare det ikke er forbudt er det tilladt. Rent vrøvl.
Paulus siger.
1. Koritnther 6:12
12 Alt er mig tilladt; men ikke alt er gavnligt. Alt er mig tilladt; men jeg vil ikke lade noget få myndighed over mig. 13 Maden er [bestemt] for maven, og maven for maden; og Gud vil gøre begge til intet. Men legemet er ikke [bestemt] for utugt, men for Herren; og Herren for legemet. 14 Men Gud har oprejst Herren og vil også oprejse os fra [døden] ved sin kraft.
Vi har en fri vilje, men ikke alt hvad vi foretager os vil være godkendt af Gud.
Og Gud godkender ikke det der har rod i hedenskab.
Esajas 1:14
Jeres nymåner og jeres festtider hader min sjæl. De er blevet en belastning for mig.
Det der har oprindelse i hedenskab med overtroiske ritualer som fødselsdag, hører med her.
Du har ret den ikke er til at rede, men det er din "abe" der ikke er det.

Ps. Gud kan man ikke narre, eller gå i rette med.

Sk, den kan ikke reddes. Der er intet i Bibelen der tyder på der er noget galt i at holde fødselsdag eller jul. Hvert eneste argument I bruger for at den slags er "forbudt" kan jeg bruge for at øjenskygge er "forbudt". Og makeup advares der ovenikøbet imod i Bibelen, hvilket ikke kan siges om fødselsdage og lignende.
Du har selv leveret de argumenter jeg har brugt i denne tråd. Du kan godt selv se de ikke er valide når det gælder øjenskygge, men når det gælder fødselsdag er de pludseligt åh så valide. Du er med andre ord et sektmedlem.

Sk, den kan ikke reddes. Der er intet i Bibelen der tyder på der er noget galt i at holde fødselsdag eller jul. Hvert eneste argument I bruger for at den slags er "forbudt" kan jeg bruge for at øjenskygge er "forbudt". Og makeup advares der ovenikøbet imod i Bibelen, hvilket ikke kan siges om fødselsdage og lignende.
Du har selv leveret de argumenter jeg har brugt i denne tråd. Du kan godt selv se de ikke er valide når det gælder øjenskygge, men når det gælder fødselsdag er de pludseligt åh så valide. Du er med andre ord et sektmedlem.

Nu har du besluttet at sådan er det. Og så er det sådan.
Månen har den farve, måner skal have.
Efter grundig læsning af biblen, kommer man frem til den forståelse, det vigtigste er det åndelige motiv for ens handlinger i det man foretager sig i troen på Gud, og hvordan det indvirker.
Paulus taler om spisen og drikken.
Kolossenserne 14:15
For hvis din broder bedrøves på grund af [din] mad, vandrer du ikke mere i overensstemmelse med kærlighed. Bring ikke med din mad undergang over den som Kristus døde for. 16 Lad derfor ikke det gode I gør, blive spottet. 17 For Guds rige betyder ikke spisen og drikken, men retfærdighed og fred og glæde ved hellig ånd. 18 For den der i dette træller for Messias, er velbehagelig for Gud og godkendes af mennesker.
Romerne 2:20
Nu er der i et stort hus ikke blot kar af guld og sølv, men også af træ og ler, og nogle til et ærefuldt formål, men andre til et ikke-ærefuldt formål
Her kommer det an på brugen!
Jul er en solhvervsfest og fødselsdag er også fedtet ind i noget oprindeligt hedensk.
Det er øjensminke ikke, men overdreven brug kan fremkalde de forkerte motiver ved en bedømmelse af personen m.v.
Hvis fødselsdag ikke er så slemt, er astrologi det nok heller ikke, eller tage varsler og spørge åndemedierne til råds. Den holder ikke Sebl.
Du kender også det der skrives om terafimstatuetterne og Rakel. Det er ikke figuren som sådan der er problemet, men den betydning man tillæger den. I dette tilfælde var det ikke fordi Rakel ville bruge dem som tilbedelse, men det havde mere med rettigheder at gøre.
Men vi bliver ikke enige. Du hører det der kildrer dine ører, jeg er mere konservativ og lader ikke stå til, med havd Gud ikke ser har han ikke ondt af. Ahem....

Men jeg forstår, nu er du blevet forstokket i påstålighed.
Der skal åbenbart stå: Det er fobudt at fejre fødselsdag, eller det er forbudt at holde jul. Hvis ikke kan man bare gøre det.
Hvordan tror du Gud ser på man bøjer reglerne.
Man kan så meget. Man kan gå til gudstjeneste iført badebukser eller pyjamas, Eller Adamskostume, det er ihvertfald bibelsk.
Men er det respektabelt og ærefuld overfor meningheden og Gud?
Ezekiel 7:17
Og Jehovas ord fortsatte med at komme til mig, og det lød: 2 „Og du, menneskesøn, således har den suveræne Herre Jehova sagt til Israels jord: ’En ende, enden, er kommet over landets fire hjørner. 3 Nu er enden over dig, og jeg vil sende min vrede imod dig, og jeg vil dømme dig efter din adfærd og bringe alle dine vederstyggeligheder over dig. 4 Og mit øje vil ikke ynkes over dig, og jeg vil ikke have medlidenhed, for jeg vil bringe din adfærd over dig, og dine vederstyggeligheder vil være i din midte; og I skal vide at jeg er Jehova.

Nu kører debatten i ring, så jeg står af her indtil du eventuelt kan bibringe debatten noget nyt. Dine argumenter kan reduceres til at argumentationen imod øjenskygge ikke duer for di du siger den ikke gør. Nøjagtig samme argumentation påstår du holder for fødselsdag og jul, fordi du påstår det forholder sig således. På trods af at Jobs sønner holdt fødselsdag (selvom du godtnok påstår det er løgn fordi du siger det er løgn) og på trods af at Bibelen faktisk advarer imod pynteri, selvom du godt nok siger det er løgn (med din sædvanlige begrundelse: Fordi du siger det er løgn).
Du er klædt af, SK, og du ved det.