Den åndelige verden

Hey...
Eksisterer den åndelige verden?
Personligt vil jeg sige ja.. det gør den!
Men folk tør ikke se i øjnene at den eksisterer og os som tror på den eksisterer er bare underlige...
Men åben øjnene.. den er overalt omkring os.. det gode og det dårlige fra den!

Hejsa,
Vi lever som mennesker og tror at livet er "real" og mens vi passerer livet igennem ældes vi jo og vores liv udvikler - til den åndelig niveau, hvor vi skal forstå at døden er nær. Hvad er meningen her. Hvor tror du kommer hen når du dør...du kommer jo ind i den kosmiske verden, som også hedder den åndelig verden. Den er efter din egen forstand - ---> den real world <----- Så det vi tror vi lever er kun minder og at blive bedre væsner. Vi er her på jorden for at blive bedre væsner.
Den åndelig verden som jeg kende den, eller har studeret! Er delt op på forskellige niveauer - DU er den som afgør hvad for en niveau du kommer ind til. DU lever på jorden med din egen frie villjer - alt er bestemt - du bestemmer det blot.
Man skal ikke være flov over være den man er og det man tror på. Det er helt op til den enkelte, det er jo ikke at vi tvinger andre med knive og fortæller dem at vi er Tosset fordi vi tror på det vi tror på. De kan lære af det eller kan de lukke ørene.
KNus til dig og glædelig jul:-)

Jo, den åndelige verden er realiteten! Det kan aldrig være et spørgemål om den eksisterer, for var den der ikke, var vi der heller ikke!

Vi blev skabt til samfund med skaberen, sådan var det i begyndelsen.
Guds fjende fik ødelagt mennskets tillid til sin skaber, så menesket kom ind i et åndeligt mørke.
Guds søn Jesus er blevet Guds tolk. Jesus er gået i vort sted, vi er fanget som gidsler af synden. Jesus fortæller os, at ved troen på hans værk på Golgata, betalte Han for vores synd. Vi er købt fri ved Hans blod.
Når vi tror på Jesus, Må vi kalde Gud vor far. Det vil sige, at vores skaber vil hjælpe os i alle livets forhol.
Du kan også blive barn af Gud. Du er skabt af Gud, du er også købt til at tilhører Gud.

så er Moses Hansen på banen igen!

Hvorfor holder du en prædiken for mig ?
Jeg tror ikke at det hjælper på sol debatten... Så skræmmer du nok mere folk væk!
Men, ja.. det er den åndelige verden du forklarer der! Men folk vil ikke indse det. De søger og søger, men fornægter sandheden...

Moses er da sej.. Han tør sige sin mening og flyder ikke bare med strømmem som 95% af alle danskere!
Han har noget at leve for,,,!

Ja detr skal du jo sige TÅBE

Kære "Gud har ingen religion",
Kære "Gud har ingen religion". Tak for dit svar vedr. åndelige verden. Jeg kunne godt tænke mig at uddybe disse tanker en anden dag, med dig her på debatten, hvis det er OK med dig? Har du lyst til at læse nogle tanker jeg har skrevet tidligere, så "klik" under Enoch i >emner<.
På gensyn og også Glædelig Jul.
Enoch

Hey!
Først vil jeg lægge ud med, at jeg tror på bibelens ord.
Jeg tror på at den åndelige verden er til. Vi har den ene side hvor Djævelen hersker og den side hvor Gud er konge..
Der er rigtig mange beviser på at de findes.. har set en dokumentar, om en person, som døde i fem timer, hvor han oplevede at komme op til Gud Herren. her så han engle, som tilbad og priste `Gud.. Han så fra Himmelen, ned i helvede.. her så han evig pinsler og smerte, samt ånder og væsner, som var under satans tilhængere.. Gud spurgte ham om han var klar til at være hos ham.. Men manden svarede at han ikke var.. hans sjæl blev der ved, sendt tilbage til kroppen.. ´
Ved denne begivenhed, var der flere hundrede mennesker, som så at han vågnede efter at have været død i fem timer..
Han fortalte om alt hvad han havde set og oplevet..
Jeg kan snakke meget og kommer med flere beviser på, at den åndelig verden findes.. men stopper dog her.. jeg vil nu komme her til sidst, og sige at der er mange, som ikke tør at tro på at den åndelige verden findes...der ved bliver deres tro på den åndelig vernde tilsløret, og de vil ikke tro på de ting, som sker..
Vi snakkes..

Kære cosmo
Selvfølgelig vil jeg da uddybe disse tanker med dig! Det er det vi er til. At lære nye ting ved livet for at hele tiden være under den postive udvikling for at være mere bevidste væsner!
Du er velkommen til at skrive en mails til mig eller fange mig på msn. ThanhTrinh92@hotmail.com
Venlig Hilsen Kimmy

Kære...
Biblens ord skal tages som "split mælk" kan ikke tørres op!;-) Man skal selvfølgelig ikke tage biblen som bogstaveligt. Det er at gå hen og blive for fanatisk! Jeg mener at man skal se symboler og budskabet bagved historien. Men der er meget endnu. Nogle af hændelserne mente at have været virkeligt til stedet. Det jeg tænker på, er at nogle mener at "EVA og Addam" har findes, og andre mener absolut ikke. Men det er endnu ikke truffent, for at søge efter det absolutte sandhed - skal man altid søge efter det --> på en oprigtig måde...hvor man har hele forståelsen og viden inden for det absolutte.
Jeg tror på et eller andet sted at biblens ord er sande nok, men for mennesker som ikke helt kan tolere det til det daglig ordsprog, så skal man vist tage det med ro og tolke budskaberne på en måde man bedre kan forstå det. Og det er jo det som er meningen! Biblen er til at kunne give et bedre billede af kristendommen og moralen som mennesket!
Den åndelig verden er ikke så mærkeligt. Det er så åbenlyst for de fleste, men så svært at gennemskue for de andre antal, da de kræver - som I sikkert ved,---> BEVISER <--- men beviser dit kærlighed til din mor eller far kan jo ikke materielt få et stempelt ned på et stykke blank papir. Det skal gennem oplevelse, følelsen og forståelsen.
Det er hvad den åndelig verden er...
At kunne gennemskue livet - når man mindst venter det! :-)
KNus til alle.

Prøv nu at støvsuge ordentligt!
Og se så efter igen!

Hvad mener du med at støvsuge ordentlig. Kan du ikke mere end det?
Det kunne være rart at høre lidt argumenter??
KNus

Kære Gud har ingen religion,
Tak for din tilbagemelding. Jeg kunne forestille mig at vidergive nogle tanker og så kan vi så se hvor det fører hen? Det er jo et ret omfattende emne, Gud har ingen religion, for hvem er Gud og har Gud ingen religion, hvorfor ikke? Først vil jeg forfølge den tanke, det kan kun være en tanke, for jeg har ingen anden mulighed for, at formidle de visioner på anden vis.Altså, for det første 1.: Når vi forholder os til "vor verden" og "vor videnverden", må vi nødvendigvis forholde os til noget konkret. Altså noget vi har sat værdier eller begreber på ad oplevelsens og viden"skabens" vej. Derfor alle de betegnelser rent sprogligt og historisk og kulturelt, som vi bruger til at formidle og beskrive det vi oplever og handler ud fra. Det er nogen gange et problem, fordi det ikke altid er de samme "ting" vi snakker om, selv om vi bruger de samme betegnelser. Jeg håber alligevel, at det som jeg nu skriver falder ind under den kategori, at vi forstår hvad der siges og at begreberne er de samme, at vi forstår hinandens sprog. Som jeg forstår Cosmos, betyder Cosmos begyndelsen af vor virkelighed. Det vil sige, at vor virkelighed forholder vi os til, som de væsener vi er og fra det tidspunkt, da Cosmos blev, en for os begribelighed virkelighed. Det betyder ikke, at Cosmos havde sin begyndelse med vor begyndelse som Tænkende væsener, men det betyder, at Cosmos havde sin begyndelse da den virkelighed, som var før vor virkelighed forvandledes. Jeg vil sætte dette begreb på det, at før vor virkelighed fandtes samme virkelighed i en anden "form". Som jeg forstår det, består virkeligheden af "energi". Der er forskellige former for energi, som er produkter af "den energi", men energien som da fandtes, forvandledes af een eller anden årsag.Vor virkelighed og vor virkeligheds "energi" er atomar og molekylær. Her udtrykkes den anden virkelighed, som forvandledes, i koder. Altså det som var før og som vi ikke kender "beskaffenheden" af, "åbenbarede" sig i en for "de fremtidige væsener" af vor natur, som vi kan begribe og som vi passer ind i, fordi vi er en del af samme molekylære og atomare substans. Så,på ethvert plan, existere virkeligheden ( vor virkelighed) i kodede molekylære og atomare enhedder og når betingelserne er tilstede for progres, åbenbares koderne og vi ser det vi ser, det som disse koder udtrykker. Så i den videnskabelige verden, taler man om Big Bang teorien for at forklare det som jeg her taler om. Det er en "oplevelse" som åbenbart har fundet sted for mere end 15 til 20 milliarder af år siden. En privat tanke i den forbindelse har jeg. At det som var før stadig er og at processen som indtraf for altså mere end måske 20 milliarder af år siden, stadig finder sted, idet universet stadig udvider sig og for at kunne udvide sig, må der enten være noget at udvide af eller udvide i. Dengang, hvis jeg må bruge dette udtryk, var alt øde og tomt, sagt med et vist fattigt udtryk.Det som var eller fandtes, existerede i kodede atomer som dannede molekyler for at kunne udtrykke "indholdet" eller koderne.Så i sin atomare og molekylære "form" kunne der intet ses , derfor "øde og tomt". OK? Den "nye" virkelighed forblev ikke usynlig ( øde og tom) i al evighed, det kan vi se i dag. Så på eet eller andet tidligt tidspunkt, begyndte en synlig virkelighed at indtræffe og for at gøre hele processen lidt kortere her i skriveform, så "udvikledes" universet sig og efterhånden som "tingene" formedes og reproduceredes og reproducerede sig, dannedes nye mulighedder for kombinationer og former og endelig væsener af forskellig art. Jeg tror jeg vil holde pause her for at høre hvad du vil sige til dette. Jeg vil gerne fortsætte og uddybe, hvis du vil.
Meget venlig hilsen
Enoch.

Kære Enoch…
Jeg må inddrømme at jeg læste din indlæg med stor taknemlighed og ære. Jeg tænkte virkelig – hvem er denne unikke intellektuelle individ? Kan han/hun virkelig findes i vores tidsrum? Jeg må ærlig inddrømme – at der blev fred og glæde i mig, da jeg læste indlægget! Gid menneske i dag havde den viden om livet og eksistensen! Gid de kunne formidle og udviklede den åndvidenskabelig tro du har…Det er få der besidder af den. Og det ved du godt!
Mennesket – i dag, som du selv skrev, er mere eller mindre tekniske, naturvidenskabelig begæret, end at forstå cosmo/kosmo. At kunne forstå videnskabet ” Kosmologi” er et sjældent udtryk folk bruger i dag, da det er mere moderne at man bruger begreber, som ” videnskablig beviser og teoriske videnskab”. Som du sikkert ved – er vores samfund/ verden opstiller på den måde, at alt skal kunne bevises og forstå med hver detajleret materialt forståelse.
Hvordan kan man så tro på – sådan noget som cosmo og energier? Menneskene i dag er desværre endnu en trist udgave at lav intelligent videnforbruger og ser nok i deres blokeringer af tilværelse eller nok i deres eget ego!
Men vi er bevidste væsner – udstyret med ånd, krop og sjæl. Lærer vi os selv at kende på dette høj niveau – er vi på rettere vej til ikke at behøve at blive genfødt, da der er lang til blive fejlfri..( og som menneske er vi aldrig helt rene i sjælen..;-) ) At kunne lære fra sig – er en frielse i sig selv!
Jeg er stadig ung af alder og viden. Jeg mangler at kunne formulere mig bedre – men jeg er på rette vej. Det er længe siden jeg har diskutere om åndsvidenskab. Jeg kan godt forholde mig til det du skriver og det er meget rigtig det hele du skriver. Verden er bygget af atomer og molekylær. Videnskab ( natur ) folket har jo aldrig kunne komme med en konkret bevis af hvad ”luften” består af. De kan nævne en hel del atomer og molekylær som er sammensat, men det er simpelthen nok i deres teorier. Det er stoflige genstande de arbejder med – og deres viden inden for alt galskab og viden er jo alt alt skal kunne dokumenteres ned på papir. Men det er deres del, ligesom åndsforsker studerer bl.a. at hvis vi undersøger helt nøjagtig hvad ”luften” er..så er det igen mikro bitte små kvante organisme, som svæver der ude af…Igen har vi den viden og forståelse af cosmo, hvilket giver os vej til endnu en sandhed af hvad det absolutte er! Og det er energier..cosmo energi, som styrer helheden sammen. Hvis jeg forstår det rigtig, er det sådan du mener også? Men jeg er endnu ung, og har meget at byde. Og jeg føler selv at det er min viden og tro på hvad cosmo er. Jeg tror jo på at vi mennesker består af ånd – og det er dette adledning jeg sammenligner energier med. Vore ånd består også af energi – som er et præg af vores personlighed og tanker. Vi dør aldrig i den åndsvidenskabeligt forstand. Vi lever videre gennem energier – og på forskellige niveauer.
Hvorfor vi mennesker er så forskellige er til mange relavente årsager – såsom at kunne udviklede os mere. Der er en mening i alt. Og vi taler alle forskellige sprog – for at kunne formidle vores viden. Og det er en bonus – hvis man møder en af sine egne. De er svære at finde. At udveksel tanker og viden til hinanden – det betyder at vi kan udvikler os og så blive klogere – det er det som giver lykke. For verden er så ”cruel” og nogle gange synes man menneskeheden er tabt.
Men vi er enig om indlægget. Cosmo er energier, som er sammensat og gennem tid og liv – udvikles alt, ( som du selv nævnte ) …vi formedes og reproduceredes os..og det gør alt omkring os. Det er det vi kalde ”materien” Materien er altid under udvikles og ældes – og som tiden går ældes og vi bliver klogere..Hvad er livet for noget? Det gør ånden ikke – vi er stadig under udvikling, når vi passerer åndeverden, men det foregår på en mere ”slowmotion” tilstand.

En helhed af det uperfekte!
Håber at du synes om min tilbage svar..Jeg vil gerne diskutere forskellige emner med dig – for at udvikle mig og blive klogere…Håber at det er i orden.
Venlig Hilsen..Gud har ingen religion.

Kære Ven,
Tak for de smukke ord. Tak for dit smukke indlæg. Ja, jeg forstår dig godt. Jeg synes om det du skriver. Tak for det. Ja, hvis det passer dig, vil jeg gerne tale lidt mere med dig om dette emne. Derfor kaldte jeg det Cosmos 1 fordi hvis du synes om det, vil jeg gerne skrive Cosmos 2 til dig. Jeg forstår dig sådan, at du vil godt høre Cosmos 2, så jeg vil skrive det til dig snarest. Jeg er blot formidler af nogle tanker, som existere og som jeg har fået indsigt i. Jeg håber disse tanker vil inspirere dig i dit fremtidige liv. Rundt omkring os forsøger ånden at meddele sig til os i det fysiske åbenbarede stof. Blot vi vil åbne øjnene og se os omkring og begynde at "elske" dybden i det vi ser, så vil vi kunne vokse åndeligt. Nu må du have lidt tålmodighed med mig, så vil jeg skrive til dig ang. Cosmos 2. Det er mit ønske, at andre ligeledes vil kunne have glæde af dette, hvis de læser det vi skriver.
De venligste tanker,
Enoch.

Hej Enoch,
Tak for dit svar - og jeg venter tålmodig på at høre det. Jeg kan kun være taknemlig over ventetiden.
Og det er noget som gavner mennesket jo..
Have det godt, og håber at høre fra dig snart...
De varmeste hilsner fra " pige på 21 år" Gud har ingen religion...
Studerer du Lorber? Martinus? Swedenborg?

Kære "Gud har ingen religion",
Tak for din interesse og din smukke tankegang. Du er en værdifuld "tilstedeværelse" i vor tid. For nogle dage siden, da jeg tænkte på dette "brev" ,fik jeg denne meddelelse. Min ånd hilser din ånd. Sådan må det være. Vi skriver nok sammen om åndelige emner, men i virkeligheden er det vor ånd, som meddeler sig til hinanden. Det jeg ville tale med dig om, handler om den tid, da vor virkelighed træder ind i sin nuværende tilstand. I
"evigheden" har denne tilstand været latent i en anden virkelighed, som har "båret" på "oplysninger", som nu er blevet konkrete for os, da vi også er blevet åbenbaret. Vi er her og bærer derfor både evigheden og nutiden i os, men også oplysninger, som lidt efter lidt gives til kende.
Det begynder tidligt i menneskehedens historie og relaterer sig i virkeligheden til en langt tidligere tilstand. Arkæologer har påvist menneske lignende væsener, som måske ikke har været deres væsensart bevidst, men åbenbart har været bærer af konkrete informationer omkring "det åndelige" og det har de "ubevidst" givet til kende
i ritualer. Disse ritualer er så de første kendetegn på en tilværelse, som ikke begynder ved deres tilsynekomst. Vi kan ikke isolerer disse ting og tilsyneladende følger de også med i kommende tilkendegivelser af den genetiske og væsens arts masse, som vi i dag kender som homo sapiens, altså mennesket. De tidligste kendetegn på denne oplevelse finder nok sted for ca. 10.000 år siden og er bevaret til vor tid i original form. Til forskel fra Bibelens oplysninger, findes "kilderne" til disse
(altså Bibelens oplysninger) ikke i originalform, men kun i form af "kopier" af teksterne, hvoraf de ældste er ca. 3.000 år gamle. Det har vist sig, at indholdet af oversættelserne af disse "kopier" stemmer overens med hinanden, så kun dårlige oversættelser og "fortolknings" oversættelser fra viger fra de originale tekster. Det kan måske kun opfattes som formodninger, men det er det bedste bud vi har. Nå, men det viser sig altså, at i de allerførste tider af menneskehedens historie, henholder man sig til en Gud eller til Guddommelighed. På baggrund af denne anskuelse
( gjort af "dem", altså konstruktørerne af religionerne i de tidligste tider) forholder man sig til "En-Gud-Person-Ånd". Man bygger templer og altre for Guden og knytter ritualer til disse templer og opretter et hiraki af "præster" og fremstiller hellige skrifter med retningslinier og regler for "tilbedelse" , for samfund og for den enkelte. På den måde fremstår religionerne. I de aller tidligste religioner henholder man sig til ”tidligere tider”, med disse menneske lignende væsener og deres meritter. Disse går måske tusinder af år tilbage og de efterlevende på disse tiders tidspunkt, kender man åbenbart til tilstedeværelsen af. Det er vigtigt at fastslå, at religionerne er af mennesker og ikke af Gud. Hvem Gud er, ved man ikke, ved vi ikke. Langsomt får Gud en ”form”. Gud bliver menneskelig gjort med egenskaber, som overskrider den menneskelige formåen eller grænse. Det som mennesker ikke kan men kunne ønske sig, tillægger man Gud og senere Guderne. Denne udvikling fortsætter indtil Gud bliver fastslået som en ”historisk” og åndelig virkelighed, som mennesket fastslår at kende alt til. Det er ikke så mærkeligt, idet Gud i denne sammenhæng er en menneskeskabt figur eller væsen. Det har vi i dag åbenbart glemt alt om. Ve den som ”fornægter” gud eller som blot antyder, at Gud kunne være noget andet end det vi ”normalt” forstår ved Gud. Samtidig fastslås det, at Vi er skabt i Guds billede? Det er jo en interessant udtalelse, idet det blot bekræfter vor stilling og den konstruerede ”Gud” og det billede man har tillagt Gud. Nu er der så det, at man skal jo ikke foragte disse anskuelser, idet de indeholder mange værdifulde og værdige tanker, som vi godt kan bruge og løfter mennesket op til en højere virkelighed end formen af ”mennesket i vor tilstand”, som vi kender i denne verden. Når vi så endelig har disse religioner og substansen af dem bærer et vidnesbyrd, som de gør, bliver vi nød til at forholde os til dem, som de er og måske endda selv deltage. Det som kunne siges at være grunden til at forholde os til religionerne og også grunden til selv at deltage, er at de jo er vores historie og sociologiske værktøj til, at finde ud af den fysiske verden, vor ånd i sin nuværende form tilkendegiver sig i. Kære ven, kan du følge mig? Jeg håber ikke jeg befinder mig på et alt for teoretisk plan, men jeg synes jeg må skrive til dig på denne måde. Jeg kommer snart til noget mere jordnært, idet vi jo i dag og efter disse betragtninger må tale om vor situation i verden, som vi nødvendigvis må forholde os til. Det er jo ikke alle, som har mulighed for at følge denne tankegang, endsige har lyst til det og så bliver vi nød til at gå ind i en anden sammenhæng, måske for engang igen at gå ud af den. Nå, kære-Gud-har-ingen-religion, spørgsmålet begynder at fremstå af naturlig vide begærlighed. Hvem er ”Gud” og hvem er ”vi”? Hvorfor er vi her og hvor ”går” vi hen når vi ”dør”? Det vil jeg gerne tale med dig om næste gang, hvis du har lyst til at fortsætte ”snakken”, men det må du så fortælle mig. Min viden er baseret på en del års studier af religioner, filosofi og historie og arkæologi. Ved at sætte disse ting sammen, særlig i filosofisk sammenhæng her jeg fremkommet med denne udlægning af de kendte forhold. Jeg håber du kan bruge noget af dette både personligt, men også som oplæg til debat. Jeg har den fulde tillid til dig som den person du er og glæder mig til at høre mere fra dig.
Meget venlige hilsener fra
Enoch.

Tak for indlægget om Gud og eksistensen. Jeg vil gerne lige have noget tid til at læse det igennem. Det er jo tunge stof - det her. Det kræver lidt lidt og forståelse. Det kender du sikkert til;-)
Tak for indlææget, og jeg vil skrive tilbage snart igen..
Hilsen Thanh
Jeg er dybt taknemlig for at du deler dette med mig!

Kære Gud har ingen religion,
Det er snart Jul. Jeg ved du har meget at se til. Jeg undskylder at jeg sådan lægger beslag på din tid. Du må forstå, at finde sådan een som dig, er meget svært. Prøv at tænke over det. Det skulle være umuligt, medmindre der er en åndelig forbindelse. Du inspirerer mig til at udtrykke tanker som ligger "gemt". Derfor skriver jeg nu Cosmos 3. Ikke for at blande mig i din tankegang, men fordi dette virkelig presser sig på.
Kære ”Gud har ingen religion”,Cosmos 3.
Tilværelsen som det menneskelige væsen, er en åbenbaring af en væsensart, som i evigheden har været integreret i energien, som muligvis er en betegnelse for eksistensen af en højere form for intelligens i sin egen væsensarts tilstedeværelse. I hvert fald er den virkelighed ,som åbenbares eller indtræder i et af atomer og molekyler synligt ”stof” materien, ikke en nyhed, men en ”fortsættelse” af ”det”, som var.
I denne åbenbarede tilstedeværelse af ”indholdet” af ”energien”, (som muligvis er betegnelsen for eksistensen af en højere form for intelligens i sin egen væsensarts tilstedeværelse) ser vi det, som vi ser.
Vi ser universet med stjerner og planeter og ”rummet” og alle de kendte former for sammenstillinger af atomer og molekyler, som kan udtrykke de koder de er ”befrugtet” med. Som vi ser, danner eller fremstår ”koderne” i sin væsensart ( den nye fysiske væsensart ) i vor virkelighed og her befinder vi os med helheden, som er et udtryk for hvad som var i ”den oprindelige form” nu i en ” ny form”.
Det betyder, at det, som var ”før” stadig er, blot i en anden ”fysisk form”. Det ”nye” består i ”det nye udtryk” og ikke i noget helt nyt, som ikke var før. Det var før, blot i en anden form eller ”væsensart”.
Det ser samtidig ud til, at denne nye ”form” og som befinder sig i forskellige sammenhæng ( atomar og molekylære ”arter” og ”materie”, mineraler m.m.) , er i stand til at udtrykke egenskaber, som ”den” ikke gjorde i den forrige bestående ”virkelighed”. Hvad var før ved vi ikke, idet vi ikke kunne erkende det, da vi ikke kunne ”udtrykke” de egenskaber ( med de muligheder som vi i dag kender) som vi nu kan udtrykke i vor nuværende form.
Så vi må konkludere, at det som var før stadig er, blot i en ”ny” form. Denne nye form er en fantastisk åbenbarelse, idet ”det som var før” nu viser sig i den ”nye skikkelse” og oven i købet udtrykker ”det” ”væsener”, som klart er forskellige fra ” ikke væsener”. Vi ser desuden nu, at væsnerne er forskellige fra væsen til væsen. Vi må også erkende, at tilsyneladende er vi, af en helt speciel væsensart, idet vi kan konstruere tanker og udtrykke dem. Vi er også i stand til, at stille spørgsmål, ja selv spørgsmål om vor egen eksistens og oprindelse og fortsatte eksistens.
Når vi taler om tid, forholder vi os til teorien om Big Bang. Vi mener at vide, at denne indtræden i en anden ”dimension” fandt sted for 18 milliarder af år siden. Hvornår den menneskelignende menneskelige væsensart fremstod, ved vi ikke. Vi kender til arkæologiske vidnesbyrd, som bærer vidnesbyrd om menneskelignende væsners adfærd og levevis og på baggrund af dette forløb, danner vi et billede og en teori om, hvornår mennesker var mennesker og hvornår vi var menneskelignende menneskelige væsener. Alene på grund af arkæologiske vidnesbyrd, danner vi os en viden om, hvornår vi var hvad.
Det betyder ikke, at vi ikke var dem (den art) vi er, vi var blot i et udviklingsforløb af den menneskelige race. Vi har altid været mennesker, men ikke altid den race, som vi er i dag. Det er heller ikke sikkert, at vi vil blive ved med, at være som vi er i dag race mæssigt, men mennesker, ja det vil vi vedblive med at være.
Hvad betyder så de ”åndelige” ritualer, som disse i urtiden væsener udførte? Det er ikke sikkert vi kan svare fyldestgørende på dette, men det må hænge sammen med det, at vi kan tænke.
At ”tilbringe sin tilstedeværelse” eller eksistere i ”en anden form” i en tilværelse af ”energi” hvor ”det”, som åbenbaredes i ”en anden fysisk form”, altid har været, ved vi ikke hvordan det ”føles”, idet det først er ”nu” vi kan opleve det, som vi oplever ”det” nu.
Det ser ud til, at der er en ”oplevelse”, som nu udtrykkes af den menneskelige race , som den menneskelige væsensart i vor nuværende tilværelse søger at formidle.
Det kalder vi mange forskellige ting, men en af tingene er ånd. Vi benævner dette med begreber som ånd, himmel, den anden verden og evigheden, himmelen eller paradiset. De nuværende oplevelser er af en sådan karakter, at vi med al vor ”magt” ønsker at bevare dem, også ”på den anden side”.
Vi har besluttet på baggrund af alle forskningsresultater d.d. , at intet kommer af intet. Det kender selve Bibelen til, prøv at se Paulus’ brev til Hebræerne kap. 11, vers 3. Så derfor er denne forklaring en rimelig forklaring.
På én eller anden måde, noget vi muligvis føler ”dybt inde i os selv”, ”husker” vi vor ”tidligere tilværelse?,” som ”det vi var, før vi blev (det) dem vi er”. Muligvis skræmmer det os og muligvis søger vi at fastholde ”forløbet” ( derfra og til her) og bevare denne eksistens i en anden dimension, en fortsættelse.
Vort ”liv” i den menneskelige væsensart, er en skøn oplevelse. Vi elsker det som vi ser og det vi kan og det vi kan tænke og forestille os, det væsen vi er med den ”følelseskraft” vi oplever og udtrykker, tilsyneladende kender vi ingen grænser. Det som vi således oplever giver vi ”værdier”. Noget kalder vi ondt og noget kalder vi godt. Det har ikke altid været sådan, idet vi i de tidligste ”stadier” ikke satte samme værdier på vore oplevelser, men noget har vi altså ”målt” engang. Det viser alle arkæologiske fund.
Derimod ser vi, at vi langsomt danner et mønster med disse påsatte værdier, som vi på et ”senere” tidspunkt ( altså i en vis forstand: vor nyere tids historie) , begynder at mystificere. Vi konstruerer ritualer og ”dogmer”, som vi senere sammenstiller i religioner.Vi kender til ”de alder tidligste tiders” ”mytologiske” skildringer af oplevelser, som ingen har haft ( sådan da), men som vi ( de) fantaserer os ( sig) til. Det væsen vi endelig er, den race vi endelig er blevet, begynder at tænke ”tilbage” og søger en ”forklaring” eller en erkendelse af sin
væsensart’ s races oprindelse eller forudeksistens, som kan tilfredsstille den nuværende oplevelse af, at være til i sin væsensart´s form (din og min), som ingen ellers kan placere eller tidsfæste eller forklare.
Det ”ukendte” eller det som vi i vor nuværende ”skikkelse” ikke kan forstå, men som vi ”dengang” ingen mulighed havde for at undersøge, begynder nu at blive vigtigt. Vi søger at forbinde den forrige tilstedeværelse ( som vi ikke kender karakteren af) med den nuværende. Det er åbenbart noget ”naturligt” idet vi jo må have været til i den anden tilværelse. ( simpel logik)
Vi må jo huske på, at vort univers ikke fandtes, som vi nu kender det . Det har jeg nu belyst, at derfor fandtes alt alligevel blot i en anden form, som vi ikke kender karakteren af. Vi har derfor en eller anden følelse af, at vi altid har været til og altid vil være til. Vi kan ikke forestille os ikke at have været.
Siden de alder første tider! har det været sådan. Fra begyndelsen klargjorde man disse tanker og følelser og spørgsmål og kaldte det Gudelære. Gud opstod som en betegnelse på det kendte / ukendte. Det som kunne opleves i følelserne henførte man til det kendte/ukendte. Det kendte/ukendte blev således der, hvor livet opstod. Livet var ikke det at leve, men det at være til. At være til, bestod af, at være en del af og det kendte/ukendte var således også det , man var en del af.
Dermed opstod den søgen efter vores ”oprindelige” identitet, som ingen ved hvad er. Her begynder religionerne. Gud begynder også her og 2500 år eller mere, før Moses begynder at nedskrive ”den Bibelske Beretning”, findes allerede ”religioner” og Guder og Templer og alt det som vi kender til i dag omkring præster og tempeltjenere m.m. Alle ritualerne findes i sin egen form og alt dette formuleres og udvikles og omskrives, alt efter den kultur som ”man” tilhører.
Vi kan derfor slutte, at vi ved ikke rigtigt hvem eller hvad vi er eller hvad vi skal blive, men de forskellige religioner giver et bud på, hvad man forestiller sig engang i fremtiden.
Denne forestilling, har meget at gøre med det nuværende liv og vort forhold til hele ”skabelsesværket” eller det ”mål” som er afgørende for vor ”åndelige” tilstand. Den ”åndelige” tilstand har meget at gøre med ”det væsen vi er”, selv om vi ikke ved hvad det er. Så, det er ikke ligemeget hvad vi gør og hvordan vi formulerer de ”mekanismer” eller ”terapier”, som skal få os til at erkende vor egenart og mulige fremtid. Jeg hilsen dig. Du som var og er.Enoch.

Kære Enoch…
Det er sent nu om aftenen, og jeg har lige været inde på solen og læst det nye brev du har sendt til mig. Det er lang og meningsfuld. Jeg kan se at disse spørgsmål har været længe i dine tanker – hvilket jeg også mener er vigtigt at kunne komme frem med sine teorier og svar på hvad der roder inde i ens underbevidsthed.
Du har skrevet et mærkværdig indlæg med masse af ”krudt” og ”guldkorn”, som jeg kan bruge og har læst med en kæmpe fryd.
Når vi taler om videnskab Guds opståen og menneskets opståen, så er vi ude på åben hav. Det er som at finde en nål i en høst stakke. Menneske har gennem tiderne funderer, undersøgt og kommer med teorier om ”menneskets opståen” og selvet begrebet ”GUD”. Ja , for hvad er Gud for noget? Og hvordan er Gud blevet forbundet med religionerne? Tror vi på denne samme Gud? Der er nogle, som slet ikke kan finde ro med ” ordet, Gud”, og derfor har de valgt at lukke de religiøse livsstil ud fra deres liv. De mener at når mennesket dør – så er vi døde, og eksister ikke længere! De er de mennesker, som hjælper mig med at tænker om emner som Gud og mennesket opståen! Hvad er vi? Jeg vil komme med nogle af mine egne teorier og tanker.
Jeg tror ikke at livet ender – når mennesket dør. Vi fødes ind i et liv, som du selv nævner – uden at ved hvor vi rigtig kommer fra. Og hvem vores egenart var –til at skabe vores stamtræ – så vi kunne være det menneske vi var i dag?
Jeg mener absolut ikke at vi er væsner der besidder af frie viljer og stærke dømmekraft, som gør at vi kan kalde os ” mennesket” for ingen grund!? Vi er ikke bare produkter, som er villige til at kaste i dødens smerte! Vi føler angst, er bange og lykkelige.
Vi kan ikke sige at når vi dør – så er alt forbi. Så må man levet et meget meningsløse liv til at fordømt sin egen identitet og livsånd. Man er ikke bare nogle produkter på dette liv. Man er mennesket – det største intelligente væsner af alle væsner. Vores udvikling er nået rigtig lang, og vidensniveauet – i dag har bragt os den viden til erkende at vi har en højere bevidsthed niveau – hvilket gøre os mere bevidste om vores livshandlinger ect..
Der er noget absolutte noget over os, hvilket ikke kan forklare med det naturvidenskabelige teorier. Noget der ligger i os, som vi forstår hvad at skelne og handle er! Hvad er vi?
Jeg tror mennesket i dag søger svar om hvem er? Og hvor de kommer fra. Men bange for at blive afvist af samfundet eller familier - er det lettere at fastholde sin religion og død for den! Uden at tænker over hvad er rigtig eller forkert – har mennesket med bestemte religioner udførte ritualer og budskabet – som ikke er skabt af GUD, men af dem selv. De er i svigtende tilstande, fordi familie livet ikke er optimal. De kræver mere, men kommer i en ond cirkler og bebrejder Gud. Det er ikke alle som gør dette, men de fleste mennesker gør det i dag. Det er da trist, men jeg forstår dem da udmærket. Det er hårdt at skulle stå med en masse spørgsmålstegn i hånden og skulle selvstændig finde ud af hvad livet er for noget. Det er færreste, som kan sætte sig i denne situation. Ved at kunne forstå livet bedre, siger jeg ikke at skulle leve op med en fast bestemt religion. For der ingen som tør at skiller sig ud fra mængden, og det er hårdt at komme igennem livet alene.
Mennesker handler meget med deres emotionelle dømmekraft – uden at forstå livets mening. De vil gerne, men er ”stuck” i det praktiske liv. Hvis man ikke kæmper i mod materien eller de fysiske livs normer, så bliver man ærligt talt ” praktisk mennesket” og mister sin ånd. Og uden sin ånd har man svært ved at forstå de åndelige budskaber eller sprog.
De fleste menneske i vores dage lever et images liv. Vi handler efter hvad der er populært og hvad der er på mode. Det alternative eller det ” åndelige” har jo været på markedet. Folket har været slugt i hvad ”åndernes magt” var? Og for andre var det bare rent ”skuespil”. Hvad er det for et liv vi lever i? Det er da samfundet der laver spillerreglerne for mennesket. Der er da nogle, som har startet ”clairvoyant skole”, for disse der ønsker at blive og arbejde med det overnaturligt! Menneske har frie viljer, som vi kender det. Men det er samfundet, som serverer forskellige muligheder for dem.
Det er da fedt at vi er alle så forskelligt. Det gøre hele livet opgave bare spændende! Det er i orden at inspirerer de forskellige mennesker og give dem options i livet. Der er mange som er for naive og andre mennesker er kontante og afviser de forskellige åndelige videns aktiviteter. Der er to former for at ikke forstå og så bare hoppe på bølgen uden at kende sandheden.
Det er ulempe ved mennesket i dag, at de ikke kan adskiller rationelle beslutninger fra deres egen beslutninger. De følger bare det de har lært.
At kæmpe i mod kødet – er ekstreme svært for de fleste mennesker – da de er styret af deres dybe ubevidste drifter – som gøre at de handler uden at tænker!? Det er igen..religionerne holder sig på facaden.
Kødet, - ja hvad siger det dig? For mig er det som helvede at leve med sin legemligt drifter – ikke sige seksualiteten, som er dybt præget af vores aktion som mennesket. Generelle tror jeg at menneske stammer fra dyrene – som en start produces udvikling, og til i dag har vi opnået den fuldstændigt ” selverkendelse væsen, som bærer frie viljen og selvbeherskelsen.
Vi er med et – ånden, som Gud har givet os. Og ved dette højere bevidsthed ”conected” med Gud, er vi på vej til at kalde os for ” mennesker”. Mennesker er det mest intelligente og stærke væsen. Men menneske er også det svage led – hvis mennesket ønsker at gå ned i den lavere niveau – leve i drifterne. Og det er ligeså tomt og koldt – som helvede.
Din indlæg har givet mig en lærigt viden – og du har sikkert studerer dette nøje, for sandheden føler jeg virkelig at vi er på rettet spor. Jeg har stadig svært ved at formulerer mig.
Jeg har spekulerer meget på hvor vi ”oprindelig” stammer fra. Hvem vores egenart var osv..? Det er jo et meget svært spørgsmål.
Begrebet som ”Adam og Eva”? Jeg har snakket med en astrolog en gang, og han mente at Adam og Eva har fandtes. Kan du forklarer mig lidt mere..og din egen mening?
Astrologen hedder : Per Toft, og har skrevet en bog om Jesus fødsel, hvilket bærer præg af det videnskabelige og uforligelige hændelserne, som jeg kan se at Jesus Kristus har fundet på jorden. Har du mon læst den?
Jeg vil stærk anbefale den. ” Jesu Fødsel, af Per toft”.
Tak for nu, Enoch, og jeg håber at du får dig en glædelig jul og Godt nytår – hvis jeg ikke hører fra dig.

Kære ” gud har ingen religion”, gode ven,
Tak for din tilbagemelding. Det er godt skrevet. Ja, jeg vil gerne svare dig.
Der er forskellige muligheder. Hvis mine teorier holder, så har ”massen” været konstant. Det betyder så, at i en vis sammenhæng, er ”massen” konstant. Det betyder så ikke, at ”den” ikke kan formeres, det kan den, men ikke i forholdet til vores ”midlertidige” betragtning ( at den er konstant). Universet udvider sig og det er jo interessant. For at noget man udvides, må det nødvendigvis tilføres ny ”volumen” eller være i besiddelse af egne udvidelsesmuligheder. Det betyder så igen, at ”omgivelserne”, som rummer det der udvider sig, nødvendigvis må være af en anden karakter. Her taler jeg om vort begribelige univers som udvider sig i ?? Vi ved ikke i hvad.
Selve ”rummet”, altså universet, må også være af en karakter, hvor ”indholdet”, ( hvor indholdet er konstant) må være af en sådan beskaffenhed, at mulighederne for udvidelse er uendelige i hvert fald som vi opfatter det. Det betyder så ikke, at det er uendeligt, det er uendeligt endeligt. Det vil sige, at det som er uendeligt, er uendeligt i en vis forstand, men det endelige består i, at der er eller må findes en ”grænse” hvor disse to ”begreber” mødes. Derfor udvider universet sig. Nu består alt ikke af atomer og molekyler. Der findes mange nuancer imellem og de giver en meget interessant oplevelse af hvad det hele er. Det kunne være, at det som er af molekyler og atomer også er noget andet som udtrykker sig som atomer og molekyler. Det som udtrykker atomer og molekyler er en anden fysisk beskaffenhed, som vi ikke kender så meget til karakteren af. I den atomare og molekylære sammenhæng findes så de forskellige opbygninger, som danner vort fysiske synlige univers og ”verden”. Disse optræder også meget forskelligt. Noget er ”livløst” andet er
” levende”. Af det, som er levende, er det levende også af forskellig karakter. Det er her vi begynder at kunne se overgangen fra det levende og det levende. Denne overgang er meget vigtig. Her adskilles de levende organismer. De kan godt have et forløb af hinanden, men der opstår eller findes overgange. Vi ved ikke om disse overgange er latente eller opstår som følge af de ”nye” konstellationer, men vi ser, at når dette eller hint fremkommer, danner det nye muligheder for tilstande eller væsener. Et dyr kan således godt være bærere af noget ”større”. Det har således været brugt til at yde den nødvendige tilstand i et forløb for at noget andet og ”større” kan blive bragt frem. Det menneskelige DNA molekyle i det menneskelige Genom, kan sagtens have været båret af den ”dyriske” art. Af denne kan der godt opstå en anden art, hvis det rette betingelser har været til stede ( således at vi nu oplever 2 arter). Disse betingelser opstår i hjernen, som er styret af elektriske impulser. Det ser ud til, at elektricitet er en ”størrelse” , som vi kun kender den operative kommando af og muligheder, men vi kender ikke ”karakteren” af elektricitet. Vi ved ikke hvad det er. Det kunne se ud til, at alt er styret af denne kraft. Vi oplever den så i dens forskellige varianter og kalder det forskellige navne, men i sidste ende forbliver den det samme. Der hvor jeg vil hen er, at vi må prøve at forstå, at vi selv er et ”væsen” i et spændingsfelt, der udtrykker atomer og molekyler samt "kode”". Disse ”koder” består af elektriske impulser i et fastlagt mønster ( DNA)og udtrykker således det ,
som de er programmeret til. Det betyder så, at i det øjeblik disse elektriske impulser bliver ”forstyrret” eller omprogrammeret, sker der de forandringer vi kan registrere og betegne med forskellige betegnelser ( for det menneskelige væsen, kan der være tale om sygdom eller sindssyge). I det menneskelige væsen ser vi, at man ad medicinsk vej kan tilføre forskellige kemiske stoffer, som kan styre disse elektriske impulser. De kemiske stoffer ”går ind” og tilfører nye elektriske spændinger, som forårsager den nødvendige og styrende forandring ( ofte til det bedre, men med visse omkostninger). Det kunne se ud til, at hele universet er opbygget på denne måde.
Hvis det er tilfældet, kan det forklare, hvordan det nuværende fysisk ”synlige” univers, som anslås til at være ca. 20 milliarder af år aldersmæssigt i sin nuværende tilstand, kunne have været i en tilstand af størrelse på ”skabelses” eller dannelsestidspunktet,
”mindre” end en ”atom”.
Hvordan kan det således være, at denne ”energi” rummer ( har haft ”fylde” af) vort nuværende synlige univers og planeterne og solen i vort solsystem? Det ved vi ikke. Her begynder Gud. Gud er derfor vor egen betegnelse for det, som var og er og skal komme. Ja, det er mærkeligt sådan, at se sig selv som en energiform, men ikke desto mindre er der ingen anden forklaring, som med rimelighed kan anvendes. At vi så i denne energiform har været ”integreret”, som ”det mulige væsen ” vi er, vi var, er blevet, er virkelig vanskeligt at begribe. Derfor samtykker jeg enigt med dig i dine betragtninger og spørgsmål vedrørende dette.

Du skriver:
Når vi taler om videnskab Guds opståen og menneskets opståen, så er vi ude på åben hav. Det er som at finde en nål i en høst stakke. Menneske har gennem tiderne funderer, undersøgt og kommer med teorier om ”menneskets opståen” og selvet begrebet ”GUD”. Ja , for hvad er Gud for noget?
Du skriver:
Og hvordan er Gud blevet forbundet med religionerne? Tror vi på denne samme Gud?
Jeg tror ikke at livet ender – når mennesket dør. Vi fødes ind i et liv, som du selv nævner – uden at ved hvor vi rigtig kommer fra. Og hvem vores egenart var –til at skabe vores stamtræ – så vi kunne være det menneske vi var i dag?
Jeg mener absolut ikke at vi er væsner der besidder af frie viljer og stærke dømmekraft, som gør at vi kan kalde os ” mennesket” for ingen grund!? Vi er ikke bare produkter, som er villige til at kaste i dødens smerte! Vi føler angst, er bange og lykkelige.
Vi kan ikke sige at når vi dør – så er alt forbi. Så må man levet et meget meningsløse liv til at fordømt sin egen identitet og livsånd. Man er ikke bare nogle produkter på dette liv. Man er mennesket – det største intelligente væsner af alle væsner. Vores udvikling er nået rigtig lang, og vidensniveauet – i dag har bragt os den viden til erkende at vi har en højere bevidsthed niveau
Der er noget absolutte noget over os, hvilket ikke kan forklare med det naturvidenskabelige teorier. Noget der ligger i os, som vi forstår hvad at skelne og handle er! Hvad er vi?
Ja, der er det religionerne kommer ind i billedet. Som jeg skrev tidligere, finder arkæologien vidnesbyrd på ”spirituelle” handlinger, muligvis 10 til 50 millioner år siden, i udgravninger af de tidligste menneskelignende menneskevæsener af en race vi ikke ser i dag. Disse racer af menneskelignende menneskevæsener , udtrykte sig faktisk spirituelt i visse sammenhæng og det er faktisk det eneste vidnesbyrd vi har på, at ”man” der i urtiden havde én eller anden erindring eller elektrisk impuls om en tidligere tilstedeværelse i en anden virkelighed. I dag kan vi ikke gøre andet end at registrere dette, som det første tegn på, at vi er har haft en anden tilværelse, som en anden ”væsensart” vi ikke kender den fulde beskaffenhed af og derfor kan have en erindring om i vor nuværende væsensarts beskaffenhed og søger, at ”forbinde” disse to tilværelser ( som vi altså muligvis har en eller anden form for erindring om). At det muligvis kan have været i en ”energiform” vi heller ikke kender beskaffenheden af er mulig. Det kunne se ud som om vi var ”af (det vi kalder) Gud” og derfor i vor nuværende tilstand oplever det med Gud, som noget virkeligt for os. Hvis det er rigtigt, er det også rigtigt, som du nævner, at vi har den intelligens og karakter vi har af denne grund. Det er ikke tilfældigt vi er (blevet) dem vi er. ( vi kunne så kalde os Guds børn). Nå, kære ”gud har ingen religion”, nu skal jeg ikke trætte dig mere lige her og nu. Jeg ville meget gerne komme ind på dine tanker om religionen, Adam og Eva, Per Toft ( jeg har bestilt bogen) og din formulering omkring disse emner. Du formulerer dig aldeles udmærket og det du skriver giver mening. Nogen gange er et spørgsmål lige så vigtigt som et svar. Jeg vil sluttelig ( for denne gang) ønske dig Glædelig Jul, med alt hvad det for vor kultur indebærer. ”Gud” velsigne dig. Until now, Enoch

Kære Enoch…Min gode ven…,
Navnet – som du bruger her, er det ikke en græsk filosof tilbage i de flere århundrede? Jeg har engang selv brugt ”navnet”, men det er længe siden. Jeg kan nemlig ikke husket – i hvilket forbindelse jeg har fået navnet fra!
Men det er pointet – pointet er hvorfor Enoch er det valgte navn. Det er ikke tilfældig at vi vælger hvad som helst navn. Vi vælger alt med omhu og med en interessant sammenhæng! Og her er så mit brev til dig –
**************** livet opståen*******************************************************
Vi har nu snakket om det videnskabelige teorier om verdens opståen og Gud. Men for at jeg kan rigtig følge med – og inden vi kommer ind på ” Eva og Adam”, vil jeg gerne fortælle noget om Verdens opståen set på den åndelig hensigt. Jeg lærte denne her utrolig fantastisk ven ( astrologen) gennem en god eks veninde. Der var noget meget dybt og stærkt over denne individ, Per Toft. Godt nok var han astrolog og brugte sit liv for at forstå og finde ud af sandheden. For ham var det vigtigt at søge sandheden. Som han sagde; Leder man efter sandheden, skal man finde sandheden. Mange menneske har ikke engang sat sig selv i den position at lede efter sandheden. For hvad var sandheden? Vi har nok i os selv!
Jeg lærte ham at kende og havde forskellige debat med ham. Det var rigtige gode debat vi havde – og hvilket jeg også savnet, men jeg var ung og uviden dengang g vidste ikke meget. Jeg gik efter min rationelle følelser og bedømt min egen livsånd, som jeg ikke var parat til at handle med nu. Men det er aldrig for sent at komme tilbage til sin livsånd. For livet drejer sig om mange ting. Man skal være parat til at tage imod – og ikke bare tage imod. Jeg var ikke parat endnu, men godt forstod jeg mange ting. Mange ting, som jeg normalt havde godt med, og andre mennesker synes at var forkert.
Jeg er katolsk opvokset, og jeg opvokset i en meget troende religion. Religion er ligeså slemt som Islam. Men det er ikke religionerne som gøre troen dårlig, men mennesket der gør det! Det var jeg træt af. For jeg troede også på reinkarnation. Og jeg var mere til videnskabelig debat – end til kun pjat og alternativ. Jeg mener stærkt at man skal ikke blive narret til her på jorden, hvor de reklamerer med at ” du kan også blive synsk”. Det er fint med dem, men jeg søger videnskabelige snak og forstå hvad det mest dybde i livet og ved Gud er!? Hvem er vi før alt dette?? Det var ikke nok at der stod en præst og prækede, men hans præk var kun om verdslige ting. Der var ikke nok i ordene. Jeg lod det gå ud over min familie. De troede på det, og var bestemt ikke troende , men det var vigtigt for mennesket at holde fast i deres religion, hvad hvis nu de ikke havde noget andet at give sig til, og hvad ville fok nok tænke! Nok dobbeltmoralsk vil man tænkte?! Og det var de! Det er fint nok med at der findes forskellige religionerne her i livet. Men nogle religion er ikke godt. Hvad mener du? Religionerne er til gøre menneskene forskellige og give dem tro – men ikke længere en religion, hvis de gøre ondt på andre, og tror at de kan blive tilgivet. Men det er mere ind i deres samvittighed som de skal bede til. De ved vist det godt selv..hvad de har gjort.
Per har fortalt mig en kort version af hvordan livet er opstået. Han gav mig en nem version af det, så jeg bedre kan forstå.
Nu skal du få den også af mig, og fortæl mig hvad din synspunkt er på dette? ;-)
Du skal se en sten foran dig og fortælle mig hvordan og hvad du kan sige om denne her sten?
Den ser død ud ik? Den bevæger sig jo knap nok, og er ikke til at rotere med. Han forklarede mig at det der gøre stenen levende – var det liv og aktivitet omkring stenen. Og som du selv har fortalt mig. Atomer og molekyllærerne som styret alt det vi kalde ”luften”. Og dermed var stenen ikke død – fordi vi vil se at stenen vil få en rundere form hvis den var tæt på vandet og den vil rotere sig alligevel efter mange år. Alt det materielle livs aktiviteter der spiller her rund omkring os kaldes ”liv” og liv er levende. Fordi den er dannet af atomer og molekylerne opbygning. Det fysisk stof.

Meget godt forklaret - så jeg kunne følge med i! J
Det næste var at før vi blev til, jorden, planeterne, universet blev til. ( Jeg har ikke forske i det siden, men jeg husker det jeg fik fortalt og lært!) at der findes kun den åndelig verden. Det den vi skal regne med at er realistisk. Den verden, som vi skal opleve virkeligheden i. For alt der foregår i livet nu – var det historie. Vi lever ikke, men vi samles minder til vores dommerdag. Når vi indtræder den åndelige verden bliver vi bekræftet på vores livsånd og af det vi var som menneske.
Hvis den åndelig verden er den sande udgave af virkeligheden – så må alt været åndeligt fra begyndelse af! Men hvad var det gjorde at big bang blev til?
Big Bang er let nok at forklare på den måde, at universet udvidet sig og her blev vi til. Der er tusinde af debat og diskussioner om hvordan mennesket og universet er blevet til? For sandheden er at de godt ved det alle, men de kan ikke forklarer det til befolkning. For det er lidt svært at leve i en verdslige verden og ikke have samme beviser som kan beviser tingene – i stedet for at sige at verden er blevet til pga. en åndelig krig? Det er nemmere for mennesket at diskutere det hele sammen og være enige og uenige – og mon ikke at der er en meningen med alt? Ligesom med dit valgt af ”navnet??”
Lad os sige på denne måde. Mennesket som ikke forholde sig dette livsyn af vores opfattelse til hvad virkeligheden er og har været – er ikke meningen at de skal vide det. De har sikkert en anden mission her i livet. Som vi alle sige – alt det der sker i vores liv er ikke tilfældig, men har en klarere grund. Ikke fordi det er Guds dom mod os, men faktisk os selv der gøre hele for selv. Vi fører vores egen skæbne på vej, plejer og sårer den som vi ønsker. Gud er vore livsånd – giver os livsmod. Gud er ikke det afgørende i vores liv er blevet som den er blevet, men en hjælpende hånd på vores livsvej.
Den åndelige krig – som jeg kalder det. Gud har altid været der – og ikke alting behøver at blive forklaret. For at alting kan have en fornuftig forklaring på dette liv må vi passe på at skærer ud alt i pap. Vi taler alle forskellige sprog – og det er ikke sikkert at jeg forstår profetens sprog, hvis jeg bedre forstår menneskets sprog. Der for er alt ikke nødvendig at forklare!
Jeg tror at livet og alt udvidelse ag atomer og molekylerne blev til – da Lucifers faldt ned i det lavere niveau. Det er sker i vores liv nu – sker også i den åndelige samfund. Vi er alle levende på vores måder. Lucifers var Guds ærkeengel og fik den frie vilje til at skabe videre på tingene. Og Lucifers selv – som vi mennesket, som et godt eksempel blev selvcentrerer og materielle. Lucifer var ikke et fysisk væsen, men fysisk på den måde han indviklede sin egen åndelig stof på – at det udviklede sig til ” materien”. Når den åndelige proces er i gang med produceres sig med negativ energi bliver det til det materielle fysisk genstand – udstyret med alt følelsesmæssige og smerte vi kan se og føle ondt ved. Alt gik så hurtigt – og hans fald blev kendt som ” Satanen”.
At et god engel med sin egen frie vilje fik faldet og endte sit liv som starten på det vi menneske kende som godt og ondt! Ja her startede livet nok på hele vores univers vil jeg tro…
Kære Enoch…
Jeg vil ikke rettet på det jeg har skrevet –der er muligvis stavefejl. Bærer over med mig ven…og håber at du sys om indlægget. Er vi på samme spor/sprog?
Godt Nytår ven, og håber at dit nye år vil give dig masse af muligheden til at finde sandheden om livet og mennesket!
Vi skriver ved…Jeg er glad for dine brev –det giver mig livsnødvendige tanker og varmer på min vej ( LIV)
Må Gud også velsigne dig, Enoch…
Thanh

Kære Gud har ingen religion, Gode ven,
Tak, tusind tak for dine ord. Tak for dybden og insigten , ja jeg taler også dit sprog.
Du har ret, jeg har valgt Enoch ud fra bestemte grunde. Ingen behøver at tage stilling til hvem Enoch er og ingen behøver, at vide hvem Enoch er. Enoch er bare den Enoch er, hvem det så end måtte være. Det er uvæsentligt i forbindelse med udforskningen af Cosmos og eksistensens beskaffenhed.
Der er også en historisk sammenhæng mere end en personsammenhæng.
Du er fint med synes jeg og det er en ren fornøjelse, at dele disse ting med dig. Vi taler også tit og ofte om Gud, uden at vide hvem eller ”hvad” Gud er. Gud kunne derfor både være ham og hende samtidig. Hvis vi kunne nå derhen, hvor vi kunne begribe substansen af Gud, ville vi måske få bekræftet vor egen egenarts beskaffenhed altså det, som vi egentlig er,
før , nu og efter.
Du skriver : ”Men det er aldrig for sent at komme tilbage til sin livsånd”. Interessant betragtning.
Hvis jeg må kommenterer de ting du skriver i forløbet af din afhandling, så vil jeg samtidig henvise til eller bekræfte visse ting omkring det du fremfører og på den måde kan vi sammenligne meninger og viden med de faktiske historiske litterære kendsgerninger. Er det OK med dig?
Derfor: Livsånd hvad er det? Du har ret i, at man kan komme tilbage til sin livsånd. Det er også rigtigt, at livet drejer sig om mange ting, for hvad er livet? Så, hvad ved vi om Livsånd? Det udtryk kender vi fra vort sprog formulerede tanke omkring vor eksistens.
Jeg ved ikke præcis hvornår vi mennesker oprindelig begyndte at kommunikere med hinanden ud fra en bevidst tankevirksomhed, men på eet eller andet tidspunkt har vi udviklet et sprog baseret på lyde og tanker og formuleret disse på baggrund af de forhold og tanker der er oplevet og som man ønsker at meddele sig med til hinanden. Det er også fordi mennesket søger en modpart.
Derfor er det jeg nu henviser til ikke nødvendigvis for at fastslå, hvornår det først blev formuleret, men blot for at henvise til nogle litterære kendsgerninger, som vi i denne sammenhæng hæfter på religionen eller Bibelen og muligvis kan bruge til at belyse visse forhold. I bibelen bruges ordet Livsånd i Genesis ( 1.Mosebog) kap. 2 vers 7.
Ordet Livsånd kommer af det Hebraiske ord Neshamah eller Ruach. Det er det samme ord som bruges når der tales om Guds ånd eller Helligånden. Det er på græsk Pneuma, på latin spiritus.
Så man kan altså sige, at Livsånden er ånd eller sjæl eller at ”man” er ånd, idet man ikke blot er atomer og molekyler. Samtidig må man så sige, at denne ( altså ”væsenet”) gør brug af åndedrættet , luften for at kunne ”leve” i den væsensart (”form”) vi nu befinder os i.
Så allerede på Moses tid, ca. 1500 år f.v.t. eller for 3500 år siden, adskilte man begreberne ( det fremgår af de hebraiske ord man brugte for henholdsvis det ene eller det andet).
Der er derfor meget der tyder på, at når man henholdsvis bruger det hebraiske ord Ruach og ordet Neshamah om livsånden og ligeledes Ne’ phesh i forbindelse med at ”Gud” blæste livets ånd ind i ”Adams” næsebord, så mennesket blev et levende væsen betyder det, at det som var ”indeholdt” i ”energien” åbenbarede sig i en væsensart, som grundet disse nye muligheder kunne udtrykke noget, som var en fuldstændig ny udtryksform af det ,som det ”udsprang af” nemlig energien , som vi i dag identificerer, som ” Det Guddommelige Princip”.
Det betyder så, at vi nødvendigvis må skelne mellem fysisk liv i form af molekylær og atomar natur og så en anden form for liv, som er af en helt anden karakter, som vi ser i forskellen mellem en sten og et menneske eller et dyr for den sags skyld også.
Altså alt liv ( atomar og molekylær ) er ikke ens. I tilfældet med mennesker og dyr er materien af en anden karakter i sin udtryksform og i begge to tilfælde ( dyr og mennesker) igen forskellig i sin udtryksform i sin væsensarts muligheder.
Som vi erkender i den almindelige verden, er liv liv, men liv er ikke ens i sin mulige udtryksform. Liv er også det, at bestå af atomer og molekyler altså energi. Det er også liv.
Så en sten er ”levende” i den henseende, at den udtrykker den energi der var bundet før, i en ny udtryksmåde nemlig i atomer og molekyler. Beskaffenheden af den ”forrige” form for energi eller hvad vi skal kalde dette oprindelige ”stof” , den beskaffenhed kender vi ikke til.
Nu var Moses ikke ”opfinderen” af beretningerne. Disse har vi i dag kun i afskrifter af originalerne og Moses har muligvis også kun haft visse afskrifter fra tidligere tider, som han har gjort brug af. Dem kan han have haft kendskab til i sin tid hos Faraos datter, som var hans plejemor. Her ved Faraos hof har Moses uden tvivl studeret den tids videnskab og ”religionshistorie” samt Ægyptens egen religion.
På den tid, havde man kendskab til tidligere tiders mytologi og videnskab og kulturhistorie, som rakte sig langt tilbage i tiden. Mere end 3500 år. Her møder vi de første ( af os kendte) skrevne beretninger om det Moses skrev om og disse kan meget vel have været den virkelige beretning. Det interessante ved dette er, at disse beretninger har vi i originalform fra tiden.
På British Museum findes mere end 5000 tavler fra den tid, med originalhistorierne om Skabelsen, Paradiset, Universet, Mennesket Adam og Eva, Guderne, Vandfloden, Noah, o.s.v.
Disse har uden tvivl været det, som Moses har benyttet sig af da han skrev sin ”skabelsesberetning”. Vi taler om beretninger som findes i originalform fra tiden ca. 6 til 7.000 år siden og som rækker længere tilbage i tiden fra den tid af og måske henvender sig til tiderne der ligger mere end 5.000 år tilbage og beretter om begivenheder som rækker helt ud til begyndelsen og den tid hvor de menneskelignende menneskearter levede.
Man kan udlede det af Moses beretning i Genesis kap.1 vers 27. Her tales om ”skabelsen” af mennesket og taler samtidig om ”hele jorden og alt livet som fandtes på jorden” og samtidig henviser beretningen til Gud som ”giver mennesket ” alle grønne urter og planter og frugter til føde. (Ja, hvad skulle de ellers spise). Senere i Moses beretning i kap. 2 vers 8, 15, 21-23, tales der om Paradiset, Eden ”Guds Have”.
Her er klart omtalt et geografisk bestemt sted på Jorden, nemlig i det land vi i dag betegner Irak, at her lå det sted, hvor man ved, eller i hvert fald her kender til ”erfaringer” om det menneskelige væsen, som i sin daværende væsensart blev sig bevidst at være forskellig fra de andre væsener og derfor unik i sin egenart. Her begynder dette geografiske områdes historie, kulturelt og spirituelt ( åndeligt).
Hvad der foregik andre steder på planeten Jorden, ved vi kun fra arkæologiske udgravninger og anden antropologisk forskning. Disse historier er lige så gamle og rækker lige så langt tilbage i tiden og fortæller om kendskab til andre menneskelignende menneskeracer, som vi i dag kun kender fra forskningen arkæologisk og antropologisk. I forbindelse med Den Romerske Katolske Kirke, er det interessant, at man på et meget tidligt tidspunkt og langt hen i historien , forfulgte videnskabsmænd , som ved videnskabelige studier af himmelen, fandt frem til nøjagtige observationer.
Galileo Galilei startet sit "Kopernikanske korstog ( efter Kopernicus)" for det Heliocentriske system, noget, som førte til at der blev udformet et romerskkatolsk dekret mod
Kopernikanismen i 1616, kontroversen fortsatte og den toppede med Galilæis udgivelse af sin Dialog over de to største verdenssystemer i 1632. På trods af at bogen på forhånd var forelagt paven, blev Galilei alligevel stævnet for inkvisitionen.
Som du derfor meget eftertænksomt skriver, er der forskel på religioner og selve udviklingen inden for en bestemt religion. Jeg tror ikke nogen i dag vil fordømme vor verdensanskuelse og universets struktur og planeter og stjerners baner o.s.v., inden for den Katolske Kirke i dag.
Hvem vi var før vi blev den vi er i dag? Der er efter min mening kun én mulighed.
Vi var af en anden væsensbeskaffenhed i vores væren, men det er ikke sikkert vi var den ( altså det tænkende væsen, efter millioner af års ”udvikling”), som vi muligvis bliver efter, at have været den vi er i dag. Forstår du hvad jeg mener?
Vi kan sagtens have været af en anden væsensart i vor beskaffenhed ( den beskaffenhed som vi ikke kender substansen af) end den vi blev da vi ”indtræder” i vor nuværende eksisterende fysiske ”tilværelse”, tilstedeværelse.
Vi kan have været en substands af noget, som havde latente muligheder, men som ikke var blevet bevidsthedsgjort eller frembåret, idet de ”fysiske” muligheder og tilstande ikke var til stede for, at kunne udtrykke det, som var latent i det ”stof” som vi var (kan have været eller bestået af ) i en helhed. Vi kan tale om, at ligesom det menneskelige genom i det menneskelige væsen i vor ”fysiske tilstand eller væren ” i dag ikke udtrykker de latente muligheder eller koder ,som jo er der, før mulighederne er tilstede for at kunne udtrykkes, hvilket de bliver ved en sammensmeltning af den mandlige sædcelle og det kvindelige æg altså en befrugtning. Så er de fysiske muligheder til stede for , at kunne udtrykke hvad som er ”gemt” og det sker så ved fødslen af et menneskebarn. Det som menneskebarnet var før, var altså den mandlige sæds befrugtning af det kvindelige æg, som sammen kommer til at udgøre det menneskelige genom. Før befrugtningen var sæden hos manden og ægget hos kvinden og det var i sig selv atomer og molekyler af et materiale der var og er energi ( muligvis elektricitet). Fortiden for denne energi ( muligvis elektricitet) var energien som ”udløstes” ved ”big bang” så det, som var før ( af en anden beskaffenhed end det det blev) frembar eller dengang fødte vort fysiske univers og den ”befrugtning ” der dengang foregik fødte det, som vi erkender i dag er vort fysiske nuværende kosmos. Nu kunne koderne, som var latente i materien udtrykke hvad de indeholdt.
Denne nye tilstand kan muligvis rumme en form for bevidsthed fra den tidligere tilstand, men det er måske mere sandsynligt, at denne bevidsthed ikke rummer en konkret ”tankevirksomhed”, men snarere en form for oplevelse som du udtrykker det:
Lucifer var ikke et fysisk væsen, men fysisk på den måde han indviklede sin egen åndelig stof på – at det udviklede sig til ” materien”. Når den åndelige proces er i gang med produceres sig med negativ energi bliver det til det materielle fysisk genstand – udstyret med alt følelsesmæssige og smerte vi kan se og føle ondt ved. Alt gik så hurtigt – og hans fald blev kendt som ” Satanen”.
Altså, muligheden af en følelse af ”smerte” og ”ondt” kan være overført til den nye væsenarts tilstand, som vi nu udtrykte i det menneskelige væsen, først som menneskelignende væsener og derefter som homo sapiens.
Vi nærmer os det tidspunkt, hvor jeg kunne tænke mig at fortsætte samtalen om den tid, hvor mennesket begynder at formulere sin spirituelle observans og udøver den nedskriver den, for at se om der muligt er en sammenhæng mellem det du nævner om Lucifer, den negative og positive energi og derfor smerte og ondt. Hvad og hvorfor vi gør som vi gør og hvad vi forstår ved ondt og smerte og hvad som var før og hvad som vi tror kommer efter.
Nej, jeg tænker ikke på om der er eventuelle stavefejl, jeg forstår alt hvad du skriver. Nogen gange tænker jeg på om du skriver med accent? Altså om du har en anden etnisk baggrund end Dansk.
Den fortsatte samtale vil uvægerligt føre os ind på emnerne religion og Gud og som du nævner Adam og Eva. For at kunne få mest mulig glæde af dette, må vi nok beslutte os for, at anskue disse betragtninger ud fra hvad vi rent kulturelt har sagt og fortalt. Hvad den iboende virkelighed er, ved vi ikke. Det er kun en beskrivelse af ”Det Ukendte” og så tidens oplevelse og stadfæstelse af det som man p.t. mener og tror. OK? Det du skriver som følger:
Citat:
Det næste var at før vi blev til, jorden, planeterne, universet blev til. ( Jeg har ikke forske i det siden, men jeg husker det jeg fik fortalt og lært!) at der findes kun den åndelig verden. Det den vi skal regne med at er realistisk. Den verden, som vi skal opleve virkeligheden i. For alt der foregår i livet nu – var det historie. Vi lever ikke, men vi samles minder til vores dommerdag. Når vi indtræder den åndelige verden bliver vi bekræftet på vores livsånd og af det vi var som menneske.
Citat slut.
Det vil jeg gerne tale med dig om .
Nu vil jeg også ønske dig Glædelig Jul og et Godt Nytår 2005, samt Guds Velsignelse, Guds Fred være med dig, måtte Herren lade sit lys skinne over dig og bevare dig.
Tak for dit indlæg.
Meget venlig hilsen
Enoch.

Kære gud har ingen religion,
Jeg ville blot, her på årets sidste dag efter vor universelle tidskalender, ønske dig og dine et rigtig Godt Nytår 2005. Måtte dine ønsker opfyldes og måtte ånden i dig fuldbyrde sit forløb i dig.
Meget venlig hilsen
Enoch

Hejsa
Jeg har modtage dine breve med stor glæde..og glæder mig til skrive tilbage snart..er ikke færdig endnu..
Jeg vil også ønske dig mange gange Godt Nytår og håber at dit liv tegner sig mere mod det åndelige glæder! Det er ikke tit man kan dele den samme åndelig glæde med andre mennesker end med dig!
Tak for alt nu..og vi skriver...
Venlig Hilsen Gud har ingen religion

Kære søde, Gud har ingen religion,
Hvor er du? Jeg savner at høre fra dig.
Venlig hilsen
Enoch.

Det er lidt svært at bare skrive noget ned, når man ikke har studeret det du har studeret. Jeg er igang med et brev til dig, men jeg er ud af sporene, for da det har svært for mig at samle billederne op fra de forskellige forsker.
Jeg må have mere tid.
Tak for det, og selvfølgelig vender jeg hastig tilbage..men jeg skal have mere tid.
Har haft en lidt vanskelig tid desuden..
Tak for din forståelse...

Min kære, gud har ingen religion,
Der var ikke mere plads på den anden ”linie”.
Undskyld jeg har været lidt utålmodig. Du skal ikke bekymre dig med at "forhaste" noget som helst. Du skal bare tage al den tid du har brug for. Du kan ikke regne med mig, jeg elsker at sidde her og skrive til dig.
Nå, du må også love mig, ikke at kræve mere af dig selv end du har lyst til. Du behøver ikke at give mig et særligt videnskabeligt indlæg, bare fortæl mig hvad du selv mener. Det er dine egne tanker,som jeg er interesseret i og som inspirerer mig.
Jeg kan godt forestille mig, at du har travlt og jeg vil ikke bryde ind i din travle hverdag. Du skal bare vide, at jeg tænker på dig, som en meget behagelig person med et godt hjerte.
Ked af ad du har haft lidt vanskeligt for tiden. Gør hvad du kan for at bevare dit gode humør.
Jeg venter bare på, når du igen får overskud til at skrive til mig. All the best in the meantime.
Din gode ven
Enoch ben Enoch.

Kære Enoch…
For at bevare overblikket på dit brev, som jeg skulle have besvaret for mange dage siden, vil jeg gøre på den her måde. Tag i det i små biddet. Jeg er nemlig problemer med at forstå så meget på én gang. Nogle gange har jeg problemer med mit tøj i skabet, når det roder så meget, så må min kæreste komme ind og hjælpe med det!
Men lad os så få starte igenJ
Jeg skrev: ( ”Men det er aldrig for sent at komme tilbage til sin livsånd”).
Du siger: Interessant betragtning.
Hvis jeg må kommenterer de ting du skriver i forløbet af din afhandling, så vil jeg samtidig henvise til eller bekræfte visse ting omkring det du fremfører og på den måde kan vi sammenligne meninger og viden med de faktiske historiske litterære kendsgerninger. Er det OK med dig?
Først og fremmest studerer jeg ingenting om historien og min vidensniveau er ikke på samme studeret plan som din. Derfor kan jeg kun komme med betragtninger fra hvad jeg har hørt, lært og kan forstå. Men jeg vil da mere end gerne sammenligne meninger med dig, men det bliver kun ud fra de ting, jeg har lagt i min bagage, - hvilken en dag bliver forhøjet af din lærerigt ånd og min selvstændig selv søgen efter sandhedenJ
Men jeg glæder mig da til, at vi skal til at diskutere om det med, at det er aldrig forsent at vende tilbage til sin livsånd!;-)
Det næste…
Du har helt ret i at menneske form har brug for åndedrættet for at leve, og det er det velkendte form for livsånden. Vi er individer med en så stærkt og levende kraft – der gør vi kan bevæge os levende og ikke døde. Vi kan sagtens være i live – uden ånden, hvis man skulle komme ud for en sorg, som så påvirker hele den menneskelige livsånden, - man bliver blokeret for sin sanse og begynder at leve egoistisk og her er der ingen mulighed for at ånden kan blive opvarte, og må derfor forsvinde. Det er det man kalder – at begå selvmord – i en hvis forstand at stadig at kunne ånde.
Når menneske er blokeret af følgende konsekvenser ved den materie verden, er vi nogle gange blinde uden at se de ting der sker ved os, og ikke bevidste på følgende konsekvenser vi har skadet andre eller ved os selv.
Du skrev: Meget imponerende tanke;-)
Der er derfor meget der tyder på, at når man henholdsvis bruger det hebraiske ord Ruach og ordet Neshamah om livsånden og ligeledes Ne’ phesh i forbindelse med at ”Gud” blæste livets ånd ind i ”Adams” næsebord, så mennesket blev et levende væsen betyder det, at det som var ”indeholdt” i ”energien” åbenbarede sig i en væsenssart, som grundet disse nye muligheder kunne udtrykke noget, som var en fuldstændig ny udtryksform af det ,som det ”udsprang af” nemlig energien , som vi i dag identificerer, som ” Det Guddommelige Princip”.
Det betyder så, at vi nødvendigvis må skelne mellem fysisk liv i form af molekylær og atomar natur og så en anden form for liv, som er af en helt anden karakter, som vi ser i forskellen mellem en sten og et menneske eller et dyr for den sags skyld også.
Altså alt liv ( atomar og molekylær ) er ikke ens. I tilfældet med mennesker og dyr er materien af en anden karakter i sin udtryksform og i begge to tilfælde ( dyr og mennesker) igen forskellig i sin udtryksform i sin væsensarts muligheder.
Indeholdt i energien – ” vældig god tanke”. Vi er jo energier i større eller mindre mængde, og det der gør forskel på os som menneske og som ånde – er at der komme den store forskel definition af det at kunne se illusionen og det kan kunne tolke maleriet. Det er jo nemmere for menneske at kunne se i billeder – end at kunne tolke budskabet i en mesterværk. Sådan hænger det sammen med videnskaben i dag. Vi kan kun forholde til det der vi kan se. I følgende intelligensforskerne: ” Murray og Herrnstein er de vældig sikkert på at intelligente blandt menneske kan kun ses som nedskrevet statistik på papir – for så havde de jo ret. Men intelligenserne og ånden kan jo ikke sådan blive synliggør materiel. Der ligger jo meget mere i det, end man blot kan se. Var de så intelligente? Ha ha, men nogle ting er mere erkendte end andre ting, må man nok konstateret.
Lige en repetation af det som du har skrevet; ( meget fascinerende!!)
I tilfældet med mennesker og dyr er materien af en anden karakter i sin udtryksform og i begge to tilfælde ( dyr og mennesker) igen forskellig i sin udtryksform i sin væsensarts muligheder.

Hvornår er menneske er blevet en mere bevidste væsen end dyrene? Vi ved jo godt at dyrene ikke har samme magtfulde selvstændighed som menneskene har! Hvornår kan man kalde et menneske for ikke at fremstår som et menneske længere – idet det har fremtræde sin plads som et lavt samfunds væsen, der tilbøjelig er glad for at fremtræde sit liv på basis med et dyr!? Er det så et dyr nu? Man ved at nogle dyr kan fremstræde meget intelligente – føle glæde ved at der nogle der giver dem mad, og at de kan føle angst. Men det er der skelne dyrene og os menneske må være vores ånd. Som de siger – dyrene bærer ingen tegn af ånd, men sjæl har de. Og idet ”indholdet” som dyrene får – er det vel så godt kun sjælen, som er deres indehold. Og sjælen bærer følelser og andre bevidste sanser, men aldrig en egenskab, som at kunne skelne og forske, som vi ser ved det højtudviklet væsen – nemlig ”mennesket”. Og det har du ret i – her er vores udtryksforme meget forskelligt.
Men der nogle forsker, som siger at om mange år, kan dyrene blive ligeså intelligente som mennesket, men igen, - det tror jeg ikke på. Der skal være den forskel mellem verdenerne, mennesket og dyrene. Som sagt er det vigtigt at kunne holde balancen i livet – da det vil få sine konsekvenser, hvis man modstrider det. Sådan fungerer hele livet – og i den åndelig verden.
” Jeg vil her gerne fortælle lidt hvorfor jeg har været ked af det” i den seneste tid. At være ked af noget her i livet skal der også være plads til. Da man tænker bedst – hvis man har det skidt, og så skal man lige overstå den lille depression. Man lærer gennem smerte og det forhøje ens ånd til at kunne tage sammen. For i virkeligheden må vi ikke bare giv op – og det er vigtig at kunne bidrag noget godt her i livet. Hvad end det nu er!?
Jeg bliver ked af når tingene ikke lykkes for mig, som det skal. At vi menneske har en tilbøjelighed for at ikke tage livet alvorligt. At leve blandt den had der er i verden, er nogen gange hårdt!
For i virkeligheden er der ingenting der er lykkeligt i verden. Menneskene går henne og bliver mere dyriske end de var før. Og når man har en kommentar til de ting man holde inde med – bliver der tavs. Taget for lidt seriøs til disse ting. Jeg bliver ked af at når menneske ikke forstå den alvorlige del her i vores liv – når vi bidrager med emner som Gud og livet – og ikke for at sige: livsånden, ja hvad er det?
Har ikke rigtig haft nogen til at forstå dette.
Det der går mest på mig er at menneskene bliver mere og mere fokuseret på sig selv – deres images! Hvornår stopper man med at bedømme hinanden udefra den uintelligente opførelse.
Det jeg nok er mest ked af er noget mere dybere end det.
Tja..ja, man går rundt og har sådan et indre uro over de ting der sker i verden. Jeg må nok sige at menneskene er mere materialistiske end de var før. For i virkeligheden er der ingen grund til at tro at al bliver bedre. Menneskene bliver mere og mere uviden. Det tror jeg på, enoch…Jeg kan allerede fornemmer på de unge mennesker. Det er så trist at ikke kunne tale den samme sprog som dem, eller som min for den sags skyld.
Jeg siger ikke at jeg er bedre, men har en ”open spirit” til alt. Man skal bare tale med mig om. Jeg er udenlandsk i udseende, men jeg er ikke anderledes som andre! Men der har bare ikke været nogen at tale med om disse åndelige emner. Jeg mangler åndelig ernæring.
Men jeg kan godt leve med det. Men det er vigtig at huske at dyrke sin ånd, for så mister du det. Jeg har ikke miste min endnu – den er stadig stærk – fornemmer jeg. Men at glemme den det gør ondt.
Jeg har noget mærkelig at fortælle dig, enoch…jeg er mest lykkeligste menneske når jeg kan komme ud med mine åndelig intentioner og det er en stor fryd der fylder mig med de lykkeligeste følelser! Samme når jeg prøver at hjælpe dyrene i nød. Det kan jeg forestille mig. Vi har alle vores kald her på jorden.
Hvor er din kald henne, enoch?
Jeg har aldrig rigtig kunne snakke med andre åndelige mennesker. De er ikke min kop the , men du enoch er helt anderledes. Jeg ved ikke hvorfor, fordi vi er interesseret i de samme emner: verden, den åndelige verden, historien og psykologi.
De fleste mennesker er kun interesseret i den åndelig verden, fordi de tror at de har en eller anden evner indenfor ”åndeverden”. Nogle tror de kan dyrke det! Nogle tror på krystaller??? Hmmm..hvorfor tro på sten når man kan tro på Guds kærlighed. Det er da nok. Nej nej, menneskene har mange ideer..så tror de hellere på satanen. Men igen, det kan være mange ting, men dybest set er det uvidenheden der stort set præger der.
Det der irriterer mig er menneskene små ”fornøjelser”. Men der skal være plads til alle.
Jeg kan heller ikke tale for dem. Ligesom de kan ikke tale for mig.
Hvad mener du om hypnose? Enoch? Kan man blive hypnoseret sine vrede væk? Hvad er dine forhold til alt det alternative tilbud der er rund omkring? Man skal ikke tro på alt.
Må jeg spørge hvilken tro du tilhører?
Jeg håber at du vil svare på disse spørgsmål.
Mange Hilsen K.
PS:
Kære enoch…
Tak for din lange breve..Nu er de værste højtider over – og vi kan begynde på dagligdagen igen. I takt med det hele bliver Asien ramt af jordskælv…? Vi spørger os selv? Hvorfor lader Gud dette ske? Hvorfor sker det for Asien? Hvorfor? Naturforsker har en simple bevis på det - med tildækning for øjet, at det er rene biologisk bevis på at pladerne bevæger sig osv…Men hvad mener du? For resten af befolkning i Asien vil tænke? Gud har svigtet os?
Hvornår er Gud kommet ind i billedet af menneskenes synde? Gud er desværre ikke en del af menneskets skabelse – både det negative og det positive…Han lader mennesker styrer deres egne drifter med behold. Men Tingene i verden sker med vilje og ikke med vilje, men af frie negative viljer fra mennesker dystre begær.
Det er trist det der er sket! Jeg kunne ikke forestiller mig selv endt i sådan en situation. Det er skrækkelig. For der er mennesker så fattig som et stykker tørt brød – de kæmper alligevel til sidste ende. Det må være ekstreme hård. Må Gud være med dem. Gud er med alle mennesker – og ligegyldig hvordan vores skæbne og karma er – så er Gud med Os, men Gud er ikke skyld i dette. Og Gud har aldrig haft en fingre med i det. På grund af de dårlige omstændigheder rundt omkring i verden – har dette fattigdommen, hungersnød, råb om hjælp, bloodig kamp for at overleve har været med til at stresse energier rundt omkring. Og dette har en naturlig påvirkning til sygdom og ikke mindst verdens katastrofer. Alt stof har en negativ eller en positiv virkning. Og jeg tror absolut at Gud hjælper, men mennesker der spiller deres magt spil på de svage og lader de fattige bebrejder Gud.
………………er det ikke en ondskabsfuldt verden vi lever i? Enoch,? Det er da trist!L

Hej igen <Enoch…
….selv englene var ikke høje udviklet væsner. De gjorde blot det de skulle. De havde et arbejde – en mission i deres liv. At skulle hjælpe de afdøde videre. Så de afdøde selv kunne kende vejen videre…
I den åndelig verden er der en samfund, som er skabt af Gud, og Gud lader ”den åndelig energi” selv skaber udviklingen. Jeg kender den åndelige verden – forstå ude fra den måde, at tingene foregår i en mere langsomme takt. Modsætningen til den fysisk verden, går tiden selvfølgelig hurtigere og er derfor væk. Som vi før diskuteret: Al det liv der passerer forbi er virkeligheden gemt ned via minde og oplevelser. Dvs. den åndelig verden er ”virkeligheden”.
Men selv i den åndelig verden er der en samfund for ånde, sjæle og væsner. De væsner der kæmper med problemer har stadig en mission som de skal løse – taget ud fra deres niveau. De skal kunne lærer at videreudvikle sig. Vi er alle under udviklingen. Hvis vi lever i en indviklet verden er vores verden og livsforståelse så lille, at vi ikke kan erkende Virkeligheden – dermed er vi fordømt: selvmord.
Vi er alle væsner – skabt af vores egen frie vilje og ikke af Gud på den forstand. At alt det vi gør er på egen konsekvenser og vi vil blive straffet og belønnet som det er vores karma.
Derfor bliver selv onde mennesker reinkarneret igen. Såvel som andre væsner. Men igen vi har vores fri vilje.
Citat:
Det næste var at før vi blev til, jorden, planeterne, universet blev til. ( Jeg har ikke forske i det siden, men jeg husker det jeg fik fortalt og lært!) at der findes kun den åndelig verden. Det den vi skal regne med at er realistisk. Den verden, som vi skal opleve virkeligheden i. For alt der foregår i livet nu – var det historie. Vi lever ikke, men vi samles minder til vores dommerdag. Når vi indtræder den åndelige verden bliver vi bekræftet på vores livsånd og af det vi var som menneske.
Citat slut.

Kære Enoch…
For at bevare overblikket på dit brev, som jeg skulle have besvaret for mange dage siden, vil jeg gøre på den her måde. Tag i det i små biddet. Jeg er nemlig problemer med at forstå så meget på én gang. Nogle gange har jeg problemer med mit tøj i skabet, når det roder så meget, så må min kæreste komme ind og hjælpe med det!
Men lad os så få starte igenJ
Jeg skrev: ( ”Men det er aldrig for sent at komme tilbage til sin livsånd”).
Du siger: Interessant betragtning.
Hvis jeg må kommenterer de ting du skriver i forløbet af din afhandling, så vil jeg samtidig henvise til eller bekræfte visse ting omkring det du fremfører og på den måde kan vi sammenligne meninger og viden med de faktiske historiske litterære kendsgerninger. Er det OK med dig?
Først og fremmest studerer jeg ingenting om historien og min vidensniveau er ikke på samme studeret plan som din. Derfor kan jeg kun komme med betragtninger fra hvad jeg har hørt, lært og kan forstå. Men jeg vil da mere end gerne sammenligne meninger med dig, men det bliver kun ud fra de ting, jeg har lagt i min bagage, - hvilken en dag bliver forhøjet af din lærerigt ånd og min selvstændig selv søgen efter sandhedenJ
Men jeg glæder mig da til, at vi skal til at diskutere om det med, at det er aldrig forsent at vende tilbage til sin livsånd!;-)
Det næste…
Du har helt ret i at menneske form har brug for åndedrættet for at leve, og det er det velkendte form for livsånden. Vi er individer med en så stærkt og levende kraft – der gør vi kan bevæge os levende og ikke døde. Vi kan sagtens være i live – uden ånden, hvis man skulle komme ud for en sorg, som så påvirker hele den menneskelige livsånden, - man bliver blokeret for sin sanse og begynder at leve egoistisk og her er der ingen mulighed for at ånden kan blive opvarte, og må derfor forsvinde. Det er det man kalder – at begå selvmord – i en hvis forstand at stadig at kunne ånde.
Når menneske er blokeret af følgende konsekvenser ved den materie verden, er vi nogle gange blinde uden at se de ting der sker ved os, og ikke bevidste på følgende konsekvenser vi har skadet andre eller ved os selv.
Du skrev: Meget imponerende tanke;-)
Der er derfor meget der tyder på, at når man henholdsvis bruger det hebraiske ord Ruach og ordet Neshamah om livsånden og ligeledes Ne’ phesh i forbindelse med at ”Gud” blæste livets ånd ind i ”Adams” næsebord, så mennesket blev et levende væsen betyder det, at det som var ”indeholdt” i ”energien” åbenbarede sig i en væsenssart, som grundet disse nye muligheder kunne udtrykke noget, som var en fuldstændig ny udtryksform af det ,som det ”udsprang af” nemlig energien , som vi i dag identificerer, som ” Det Guddommelige Princip”.
Det betyder så, at vi nødvendigvis må skelne mellem fysisk liv i form af molekylær og atomar natur og så en anden form for liv, som er af en helt anden karakter, som vi ser i forskellen mellem en sten og et menneske eller et dyr for den sags skyld også.
Altså alt liv ( atomar og molekylær ) er ikke ens. I tilfældet med mennesker og dyr er materien af en anden karakter i sin udtryksform og i begge to tilfælde ( dyr og mennesker) igen forskellig i sin udtryksform i sin væsensarts muligheder.
Indeholdt i energien – ” vældig god tanke”. Vi er jo energier i større eller mindre mængde, og det der gør forskel på os som menneske og som ånde – er at der komme den store forskel definition af det at kunne se illusionen og det kan kunne tolke maleriet. Det er jo nemmere for menneske at kunne se i billeder – end at kunne tolke budskabet i en mesterværk. Sådan hænger det sammen med videnskaben i dag. Vi kan kun forholde til det der vi kan se. I følgende intelligensforskerne: ” Murray og Herrnstein er de vældig sikkert på at intelligente blandt menneske kan kun ses som nedskrevet statistik på papir – for så havde de jo ret. Men intelligenserne og ånden kan jo ikke sådan blive synliggør materiel. Der ligger jo meget mere i det, end man blot kan se. Var de så intelligente? Ha ha, men nogle ting er mere erkendte end andre ting, må man nok konstateret.
Lige en repetation af det som du har skrevet; ( meget fascinerende!!)
I tilfældet med mennesker og dyr er materien af en anden karakter i sin udtryksform og i begge to tilfælde ( dyr og mennesker) igen forskellig i sin udtryksform i sin væsensarts muligheder.

Hvornår er menneske er blevet en mere bevidste væsen end dyrene? Vi ved jo godt at dyrene ikke har samme magtfulde selvstændighed som menneskene har! Hvornår kan man kalde et menneske for ikke at fremstår som et menneske længere – idet det har fremtræde sin plads som et lavt samfunds væsen, der tilbøjelig er glad for at fremtræde sit liv på basis med et dyr!? Er det så et dyr nu? Man ved at nogle dyr kan fremstræde meget intelligente – føle glæde ved at der nogle der giver dem mad, og at de kan føle angst. Men det er der skelne dyrene og os menneske må være vores ånd. Som de siger – dyrene bærer ingen tegn af ånd, men sjæl har de. Og idet ”indholdet” som dyrene får – er det vel så godt kun sjælen, som er deres indehold. Og sjælen bærer følelser og andre bevidste sanser, men aldrig en egenskab, som at kunne skelne og forske, som vi ser ved det højtudviklet væsen – nemlig ”mennesket”. Og det har du ret i – her er vores udtryksforme meget forskelligt.
Men der nogle forsker, som siger at om mange år, kan dyrene blive ligeså intelligente som mennesket, men igen, - det tror jeg ikke på. Der skal være den forskel mellem verdenerne, mennesket og dyrene. Som sagt er det vigtigt at kunne holde balancen i livet – da det vil få sine konsekvenser, hvis man modstrider det. Sådan fungerer hele livet – og i den åndelig verden.
” Jeg vil her gerne fortælle lidt hvorfor jeg har været ked af det” i den seneste tid. At være ked af noget her i livet skal der også være plads til. Da man tænker bedst – hvis man har det skidt, og så skal man lige overstå den lille depression. Man lærer gennem smerte og det forhøje ens ånd til at kunne tage sammen. For i virkeligheden må vi ikke bare giv op – og det er vigtig at kunne bidrag noget godt her i livet. Hvad end det nu er!?
Jeg bliver ked af når tingene ikke lykkes for mig, som det skal. At vi menneske har en tilbøjelighed for at ikke tage livet alvorligt. At leve blandt den had der er i verden, er nogen gange hårdt!
For i virkeligheden er der ingenting der er lykkeligt i verden. Menneskene går henne og bliver mere dyriske end de var før. Og når man har en kommentar til de ting man holde inde med – bliver der tavs. Taget for lidt seriøs til disse ting. Jeg bliver ked af at når menneske ikke forstå den alvorlige del her i vores liv – når vi bidrager med emner som Gud og livet – og ikke for at sige: livsånden, ja hvad er det?
Har ikke rigtig haft nogen til at forstå dette.
Det der går mest på mig er at menneskene bliver mere og mere fokuseret på sig selv – deres images! Hvornår stopper man med at bedømme hinanden udefra den uintelligente opførelse.
Det jeg nok er mest ked af er noget mere dybere end det.
Tja..ja, man går rundt og har sådan et indre uro over de ting der sker i verden. Jeg må nok sige at menneskene er mere materialistiske end de var før. For i virkeligheden er der ingen grund til at tro at al bliver bedre. Menneskene bliver mere og mere uviden. Det tror jeg på, enoch…Jeg kan allerede fornemmer på de unge mennesker. Det er så trist at ikke kunne tale den samme sprog som dem, eller som min for den sags skyld.
Jeg siger ikke at jeg er bedre, men har en ”open spirit” til alt. Man skal bare tale med mig om. Jeg er udenlandsk i udseende, men jeg er ikke anderledes som andre! Men der har bare ikke været nogen at tale med om disse åndelige emner. Jeg mangler åndelig ernæring.
Men jeg kan godt leve med det. Men det er vigtig at huske at dyrke sin ånd, for så mister du det. Jeg har ikke miste min endnu – den er stadig stærk – fornemmer jeg. Men at glemme den det gør ondt.
Jeg har noget mærkelig at fortælle dig, enoch…jeg er mest lykkeligste menneske når jeg kan komme ud med mine åndelig intentioner og det er en stor fryd der fylder mig med de lykkeligeste følelser! Samme når jeg prøver at hjælpe dyrene i nød. Det kan jeg forestille mig. Vi har alle vores kald her på jorden.
Hvor er din kald henne, enoch?
Jeg har aldrig rigtig kunne snakke med andre åndelige mennesker. De er ikke min kop the , men du enoch er helt anderledes. Jeg ved ikke hvorfor, fordi vi er interesseret i de samme emner: verden, den åndelige verden, historien og psykologi.
De fleste mennesker er kun interesseret i den åndelig verden, fordi de tror at de har en eller anden evner indenfor ”åndeverden”. Nogle tror de kan dyrke det! Nogle tror på krystaller??? Hmmm..hvorfor tro på sten når man kan tro på Guds kærlighed. Det er da nok. Nej nej, menneskene har mange ideer..så tror de hellere på satanen. Men igen, det kan være mange ting, men dybest set er det uvidenheden der stort set præger der.
Det der irriterer mig er menneskene små ”fornøjelser”. Men der skal være plads til alle.
Jeg kan heller ikke tale for dem. Ligesom de kan ikke tale for mig.
Hvad mener du om hypnose? Enoch? Kan man blive hypnoseret sine vrede væk? Hvad er dine forhold til alt det alternative tilbud der er rund omkring? Man skal ikke tro på alt.
Må jeg spørge hvilken tro du tilhører?
Jeg håber at du vil svare på disse spørgsmål.
Mange Hilsen K.
PS:
Kære enoch…
Tak for din lange breve..Nu er de værste højtider over – og vi kan begynde på dagligdagen igen. I takt med det hele bliver Asien ramt af jordskælv…? Vi spørger os selv? Hvorfor lader Gud dette ske? Hvorfor sker det for Asien? Hvorfor? Naturforsker har en simple bevis på det - med tildækning for øjet, at det er rene biologisk bevis på at pladerne bevæger sig osv…Men hvad mener du? For resten af befolkning i Asien vil tænke? Gud har svigtet os?
Hvornår er Gud kommet ind i billedet af menneskenes synde? Gud er desværre ikke en del af menneskets skabelse – både det negative og det positive…Han lader mennesker styrer deres egne drifter med behold. Men Tingene i verden sker med vilje og ikke med vilje, men af frie negative viljer fra mennesker dystre begær.
Det er trist det der er sket! Jeg kunne ikke forestiller mig selv endt i sådan en situation. Det er skrækkelig. For der er mennesker så fattig som et stykker tørt brød – de kæmper alligevel til sidste ende. Det må være ekstreme hård. Må Gud være med dem. Gud er med alle mennesker – og ligegyldig hvordan vores skæbne og karma er – så er Gud med Os, men Gud er ikke skyld i dette. Og Gud har aldrig haft en fingre med i det. På grund af de dårlige omstændigheder rundt omkring i verden – har dette fattigdommen, hungersnød, råb om hjælp, bloodig kamp for at overleve har været med til at stresse energier rundt omkring. Og dette har en naturlig påvirkning til sygdom og ikke mindst verdens katastrofer. Alt stof har en negativ eller en positiv virkning. Og jeg tror absolut at Gud hjælper, men mennesker der spiller deres magt spil på de svage og lader de fattige bebrejder Gud.
………………er det ikke en ondskabsfuldt verden vi lever i? Enoch,? Det er da trist!L
Hej igen <Enoch…
….selv englene var ikke høje udviklet væsner. De gjorde blot det de skulle. De havde et arbejde – en mission i deres liv. At skulle hjælpe de afdøde videre. Så de afdøde selv kunne kende vejen videre…
I den åndelig verden er der en samfund, som er skabt af Gud, og Gud lader ”den åndelig energi” selv skaber udviklingen. Jeg kender den åndelige verden – forstå ude fra den måde, at tingene foregår i en mere langsomme takt. Modsætningen til den fysisk verden, går tiden selvfølgelig hurtigere og er derfor væk. Som vi før diskuteret: Al det liv der passerer forbi er virkeligheden gemt ned via minde og oplevelser. Dvs. den åndelig verden er ”virkeligheden”.
Men selv i den åndelig verden er der en samfund for ånde, sjæle og væsner. De væsner der kæmper med problemer har stadig en mission som de skal løse – taget ud fra deres niveau. De skal kunne lærer at videreudvikle sig. Vi er alle under udviklingen. Hvis vi lever i en indviklet verden er vores verden og livsforståelse så lille, at vi ikke kan erkende Virkeligheden – dermed er vi fordømt: selvmord.
Vi er alle væsner – skabt af vores egen frie vilje og ikke af Gud på den forstand. At alt det vi gør er på egen konsekvenser og vi vil blive straffet og belønnet som det er vores karma.
Derfor bliver selv onde mennesker reinkarneret igen. Såvel som andre væsner. Men igen vi har vores fri vilje.
Citat:
Det næste var at før vi blev til, jorden, planeterne, universet blev til. ( Jeg har ikke forske i det siden, men jeg husker det jeg fik fortalt og lært!) at der findes kun den åndelig verden. Det den vi skal regne med at er realistisk. Den verden, som vi skal opleve virkeligheden i. For alt der foregår i livet nu – var det historie. Vi lever ikke, men vi samles minder til vores dommerdag. Når vi indtræder den åndelige verden bliver vi bekræftet på vores livsånd og af det vi var som menneske.
Citat slut.

Kære dejlige menneske, gud har ingen religion,
Tusind tak for dit meget varme, intelligente og rigtig gode brev. Jeg vil lige sige til dig, at nu skal jeg lige gemme dine tanker dybt i mit hjerte og lade det gøre sin virkning der. Så vil jeg komme tilbage til dig og svare dig på dine spørgsmål. Du skal blot lige huske på nu hvor du venter på, at jeg skal skrive tilbage, at du ikke er alene i den ånd Gud har givet dig at besidde. Du er en højt elsket person ( Gud taler lige netop nu til mig når jeg skriver disse ord og jeg vil fortælle dig senere hvad Gud siger til mig om dig). Du er "født" til jorden for, at udføre din mission og du er på rette vej. Følg dit hjerte.
Jeg vil lige sige til dig, at jeg for længe siden har fået et navn til dig. Ikke "gud har ingen religion", men Maria. Jeg ved jo ikke hvad det siger dig, men sådan er det. Jeg skal nok fortsat henvende mig til dig under "gud har ingen religion", men jeg syntes lige jeg ville fortælle dig det.
I dag skal jeg til en konference og min tid lige i dette øjeblik er lidt travlt så jeg lover, at komme tilbage til dig så hurtigt som muligt. Husk nu på, Gud siger til dig: Du er en højt elsket person. Gud velsigne dig i overmål.
De hjerteligste hilsener
Enoch

Kære, Gud har ingen religion.
Først vil jeg lige sige til dig… Jeg håber du har det godt og at du er glad og føler dig stærk og beslutsom for dit eget liv og din egen fremtid. Du har så store kvalifikationer og så gode egenskaber og tanker, at du må besidde ”Gudernes gunst”.
Hvis jeg på nogen måde kunne velsigne dig og løfte dig op over dagligdagens ”trivialitet” og indgive dig mod og styrke, så ville jeg tage dig i hånden og give dig alt det, som du behøver for din fremtid.
Nu må du ”nøjes” med min velsignelse og de små kommentarer, som jeg vil give dig på baggrund af den ”samtale” vi har haft gennem nogen tid. Det er mit håb og mit ønske, at din ånd må udfolde sig frit og stort i dig. Du får nu dette første indlæg og igen snart nr. 2. Du har jo skrevet en større sammenhæng, som det tager lidt tid, at "fordøje".
+
Tak skal du ha´ for dit spændende indlæg. Du har virkelig fat i noget godt og nogle gode tanker.
Du må tænke på, at vi formulerer os ” uden for”, hvor mennesker normalt befinder sig i, nemlig et ”rum” af filosofi, hvor kun tanken sætter en grænse.
Dette sted, med denne form for filosofi, er kreativ, skabende. Det vil sige, at hvis vore syntese er rigtig, vil enderesultatet blive godt. Så vil vi kunne finde en vej eller et svar på det vi søger, både godt for os selv, men også for andre.
Derfor, du søger ”sandheden” af egen drift og det er godt.
Vor livsånd og vor ånd, er to forskellige ting, som ikke nødvendigvis behøver at fungere godt sammen. Som du selv skriver, kan man godt trække vejret og leve ( grundet livsånden), men det ”åndelige” altså den kosmisk åndelige bevidsthed, kan så være ”død” samtidig.
Derimod, hvis den kosmisk åndelige bevidsthed er i ”live”, vil det gavne hele livsprocessen.
Det første er ikke godt og resulterer i alle de ”onde” ting, som vi ser ske dagligt, men den sidste betragtning, den kosmiske åndelige bevidsthed kan så, som du beskriver, åbne op for højere tanker og følelser.
Du skriver noget vældigt godt her:
” vi er energier i større eller mindre mængde og det der gør forskel på os, som menneske og som ånde – er at der kommen den store forskel definition af det at kunne se illusionen og det kan ( at) kunne tolke maleriet. Det er nemmere for menneske at kunne se i billeder – end at kunne tolke budskabet i en mesterværk. Det er så sandt som det er sagt. Det er også vores store problem.
Nu vil jeg så gå ind i en længere forløb vedr. fortsættelsen af det jeg skrev sidste gang, og så vil jeg bagefter fortsætte med dit indlæg og fortsætte den tankegang du viser mig og jeg vil svare på dine spørgsmål.
Inden jeg går i gang, vil jeg sige til dit ene spørgsmål. Ja, jeg er Kristen.
Du må forstå, at når jeg siger det er det ikke sikkert, at du vil finde en parallel mellem min tro og mine synspunkter, som er lige identiske, som den kristendom du måske kender i al almindelighed. Den form for Kristendom jeg repræsenterer findes dybt inde i den åndelige verden, som vi begriber i Bibelens ord og Jesu lære. Det er altså noget der er dybere end man normalt forstår ved kristendom.
Jeg har fundet ud af, at f.eks. Buddhismen og Hinduismen, Konfusianismen og Taoisme m.m. alle ( Bahai og Zarathoustra) taler om den samme ting, altså åndeligheden og hvordan man kan opnå den og videreudvikle sin ånd og også begavelse.
Der findes mange ”grene” af disse religioner og filosofier, som alle på én eller anden måde har specialiseret sig, men det udelukker ingen.
Så, ja, jeg er Kristen.
Nå, nu skal du bare høre noget, som vi har talt om før ( jeg har skrevet om før) og som nu vil fører os frem til tiden for Adam og Eva. ( og derfor også vor tid).
Den fortsatte samtale vil uvægerligt føre os ind på emnerne religion og Gud og som du nævner Adam og Eva. For at kunne få mest mulig glæde af dette, må vi nok beslutte os for, at anskue disse betragtninger ud fra hvad vi rent kulturelt har sagt og fortalt. Hvad den iboende virkelighed er, ved vi ikke. Det er kun en beskrivelse af ”Det Ukendte” og så tidens oplevelse og stadfæstelse af det, som man p.t. mener og tror.

Det ser ud til, når vi forfølger den videnskabelige tankegang og arkæologiske udgravninger, at der er en nøje sammenhæng i atomerne og molekylernes åbenbaring i de fysiske former i vor fysiske verden, hvor de udtrykker ”koderne”, som har været gemt latent i sig.
Det er meget mystisk, at forløbet af denne ”udvikling” eller skabelse, hænger nøje sammen med de konkrete betingelser i forløbet, som er afhængig og nødvendig for hinanden.
Det ser ud til, at på et tidligt tidspunkt i menneskets historie, fandtes flere end én menneskerace. Ikke kun udseendemæssigt, sådan som hudfarve og hårfarve og øjenfarve, men også rent ”artsmæssigt”. Vi kender til Chou-Kou-Tien, Aurignacmennesker, Manjongas, Neanderthaler, Oldoway-mennesket, m.m. og vi taler om tiderne for mere end 100.000 år siden måske endda 300.000 år.
Allerede for 50.000 år siden forstod visse menneskeracer typer, at relatere sig til åndelige forhold. Man har i forbindelse med arkæologiske udgravninger i nord Frankrig fundet bopladser og begravelses pladser med ritualer, der tyder på en åndelig tanke.
Så hvis vi skal lægge noget i det, betyder det åbenbart, at det med det åndelige eller ”Gud” om du vil, er noget latent i det menneskelige væsen, ja selv hos menneskelignende væsener, som vi i dag må relaterer til menneskearten.
Nå det betyder så, at når Bibelen ( som en historisk kilde) fortæller om visesse begivenheder i Paradisets have ( Eden Guds have) , så er der her også medregnet både fortiden og fortidsmennesker, men også den i vor historie og sammenhæng, vor nuværende menneske art.
Jeg vil forsøge, at give et eksempel herpå. Genesis 1: 26. Her tales tydeligt om, at ”Gud” ( jeg vil senere komme ind på hvem eller hvad Gud er) altså, at Gud nu vil skabe mennesker.
Og det gør så Gud.
Men i Genesis kap. 2: 7 og vers 8 og fremefter tales klart om et specifikt sted og om en specifik menneskeart eller karakteristisk menneskerace, som kaldes Adam og Eva.
Så i det første tilfælde tales om ”world wide” ”mennesker” og i det sidste tilfælde om en lokal begivenhed.
Det betyder efter min mening, at den historie som Moses fortæller i året 1500 før vor tidsregnings begyndelse eller lettere sagt før Kristus forkortet f.kr. , den historie beskæftiger sig for det meste med begivenheder i vor menneskeraces tidsalder.
Det skaber den forvirring, som fører til, at vi får den opfattelse, at alting sker ”pif- paf- puf ”og så lå Adam der og bagefter lå Eva der. Det gjorde de ikke.
De opstod lige pludselig i Moses´ historie, men menneskearterne og racernes historie er måske millioner af år gammel. Det ender godt eller det ender med Adam og Eva i Moses beretning, men det er ikke hele historien. Det påstår Bibelen måske heller ikke idet der er, som sagt den første beretning, hvor mennesket omtales som en fortsættelse af de forudgående begivenheder ”world wide”.
Her befinder vi os altså på et tidspunkt, hvor menneskearten og mennskeracen vi kender, bliver sig deres artsvæsen bevidst. Det fortæller Moses i en historisk rækkefølge fra vor ”tidernes morgen”, en historie, som har deres udspring i de assyriske og babyloniske fortællinger, som vi tilfældigvis har originalerne af, i form af lertavler med kileskrift fra tiden. Disse befinder sig på British Museum. Disse historier er basis for Bibelens historie, fortalt af Moses 1500 år f.Kr.
Herfra, kommer nu religionshistorien ind i billedet. Her vil jge gerne fortælle om den tids religioner og hvorfor og hvordan det hænger sammen. Gud har ingen religion, men det har vi. Hvorfor? Ja, min kære ”Maria”, hvis du har lyst og orker det, vil jeg skrive igen senere om dette spørgsmål. Du behøver kun at vente lidt, så vil jeg komme tilbage med det som danner grundlaget for alle religioner i vor tid. Er det OK med dig?.
Nu vil jeg lige holde en lille pause med dette lille indlæg, for at du ikke skal blive træt af mig.
Jeg ønsker det allerbedste for dig og håber du finder lykken i dit liv. Gud være med dig nu og altid.
Din ven
Enoch.

Kære Enoch ben Enoch
Så mange tanker, så mange ideer og så mange evne til at skrive for alle.
Du er da ene af Guds nye engle gemt bag cyben. Vi ser nu at tiderne har ændre sig i tidens hast. Og vi kommunikerer i dag via nettet.
Noget af det er pratisk, men også ret falsk.
Kunstig kommunikation.
Jeg takker for dine små kommentar og velsignelse. Du ved ikke hvor stort det er for mig at høre det.
Nogen gange troede jeg at det var Per Toft bag dette skræm - der taler til mig. Men det er endnu af guds individer der taler til mig. Jo - jeg føler stor kærlighed og kan mærke din varme i mig. Det fylder mig i eet.
Selv ordene kan gør den påvirkning - kan der være mange ting om det.
Livet er meget lang endnu, men kort hvis man bruger det forkert.
Jeg sidder og tænker tit over min rastløse sjæl, At der er tusindevis af mennensker som frygter døden. Netop hvordi de ikke fået udvikle den lærerdom om døden imeelm livet. Det er frygtelig at have den følelser som de har. Uvidenhed. Men der er skam amnge som ikke frygter det. Det må være de stærke mennesker, som har levet godt. Siden de ikke frygter noget.
Du kaldte mig Maria, jo jeg har fået det navn af den katolsk kirke, men jeg tror ikke at det er sammehængen.
Men livet skal nok snart vise sig stort for mig.
Husk at ånd har ingen alder, ingen køn og ingen race!
Vi er alle en del af Guds skabelse og må huske at det gode skal overgå det onde!
Min velsignelse til dig, Enoch...
Gud være med dig..
Kærlig Hilsen ( vil ikke kalde mig mere for Gud har ingen religion,) Kald mig blot for Sofie. Hende der tager imod dine læredom!

Når jeg taler med en individ, så vil jeg gerne kunne kende mere ved denne her individ.
Jeg forestiller mig at du gerne vil være anonym, for ja..ånden har jo ingen alder, køn og race.
Men jeg forestiller mig at det også er meget rart at kunne kende denne her person baggrund.
Før man drager i historierne og livets gang, er det også rart at tage en ven i hånden, og sig: Lads os følges ad den samme vej...",
Så hvorfor ikke introducere for hinanden hvem vi er - nu er vi nået en stykke vej, så jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om dig først.
Men som sagt . ingen tvang hvis du gerne vil være anonym.
Kærlig Hilsen "SOFIE"

Søde Sofie,
Tak for to breve. Jeg skriver snart. Kan du vente lidt? Jeg kan ikke bare sådan skrive løst og fast til dig, du er speciel i mine øjne. Du har stor karma.
Meget venlig hilsen
Enoch

Kære Sofie,
Kære søde "SOFIE",
Tusind tak for dine meget smukke tanker. Du er vel nok et dejligt menneske.
I evighedernes evigheder,
bærer tiden magtesløst, sine sjæle
på deres vej igennem altet.
Fjerne verdener trækker sit skarpe spor gennem rummet.
Fra dimensionerne i ufattelige verdener
til vor fysiske lille verden,
rummer tiden og rummet en parallel til den fjerne fortid.
Æonerne indeholder tanker og følelser,
som ikke kunne frigøres
før en frygtelig fortrængning af materien
til `et punkt, der kunne rumme en helhed
der ikke kunne fastholdes,
som i eet eneste øjeblik forvandledes og
startede forfra i sin tidløse begivenhed.
Erfaringer, som ikke kender til tidens begrænsning,
forplantede sig til den nye tids atomer og molekyler
og i milliarder af år er tanken
og følelsen nået sit udgangspunkt.
Her står vi i dag,
med frugterne af tidernes morgen,
men er ved,
at forbruge værdierne,
som er indeholdt i tanken og følelsen.

Et paradoks vokser sig stor og mægtig
og forsøger,
at opsluge resultatet.
Det er kampen mellem det onde og det gode.
Kampen mellem lyset sønner og mørkets sønner.
Fortvivlet skuer hellige engle dem,
som blev frigjort takket være skarerne af væsener,
som ofrede sig i livets malstrøm.
Ene og alene skuer de tingenes tilstand for
om muligt
at fravriste tidens ugunst deres jerngreb
af de menneskelige følelser og tanker,
der forsøger
at destruerer æoners arbejde og frugten af sjæle,
som måtte gå videre i deres forløb.
Ja, der er vi nået til i dag og hvis vi ikke fatter alvoren i tidsalderen og ånden, vil alt være forgæves.
Et lille skridt for evigheden, men et stort tab for millioner af sjæle, som nu venter i de hellige forgårde for om muligt, at tilbringe deres aften og morgen i nye sjæle af ufattelig skønhed.
Lykken beruser hjerterne af de henfarne, som blev sig deres sjæl bevidst og tanker og følelser som ikke kender jordens begrænsninger, oplever skønheden som ord ikke kan beskrive,
der, muliggør en ny tanke om frelse og fortabelse, som motiverer til den optimale opofrelse, for om muligt at bistå og hjælpe de fortabte.
Et farveorgie af skønhed, lys og farver blander sig med hinanden og en ny fødsel, en ny tid begynder for om muligt at fravriste mørket sine gidsler.
Der Sofie, der findes missionen for os i dag om vi vil også din mission. Hvis vi vil, kan vi tjene og betjene menneskevæsenerne i deres liv for om muligt, at tilfører ånd og sjæl. Kærligheden, den guddommelige kærlighed, som tror alt og udholder alt.
Vil du? Ja, det vil du, for du er dit åndelige behov bevidst. Du trækker på tidligere tiders fortjenester og erfaringer. Der findes din mission, at dygtiggøre dig til mødet med skæbnen, at bistå lyset imod mørket.
Vi står foran Gud den Evige, skabningens og livets ophav, der modtager vi liv og visdom, der giver Gud os tavshedspligt. Derfor kan vi tale frit og meddele os til hinanden, usynligt og synligt.
Velsignet være du, som bærer på fødslens mulighed.
Jeg vil komme tilbage til dig senere.
Kærlig hilsen
Enoch

Forkert overskrift, der skulle selvfølgelig have stået,Sofie.
Enoch

Kære Enoch...
Jeg er tålmodig..venter selvfølgelig. Jeg blev bare så glad for dine breve, og måtte fortælle dig det. Der er hurtig tvang her, ven.
Giv dig god tid...Jeg har selv svært at skrive og sætte ord på mine tanker, så tag den tid det skal være, og mens du tager dig god tid - er det altid rart at læse nogle gode og positive ord på sin vej. For man har da brug for en lille "breaktime", så hvad kan ikke være mere muntre end et par gode odr på sin vej.
Det vil jeg give dig - et par gode ord på din vej.
Gud velsigne dig min ven...
"SOFIE"...du er en lærermester...

Kære Sofie,
Jeg savner dig og dine "breve". Er du der? Jeg sender noget til dig, nogle tanker og oplevelser. Jeg har også lagt det ind på Tanker og livsglæde.
Det er til dig.

Evighedens Uendelighed.
I evighedens uendelighed, bevæger en energimasse sig i en bevægelse af et omfang, som rummer det mulige og det ufødte. Intet er frembragt, intet er dannet af fysiske erkendte former eller ”bærere”.
I dette ”alt”, det umulige, utænkelige, ikke udformede og ikke konkretiserede, bevæger en følelse sig, som i sig selv er bærer af ”altet”; som rummer verdener af usynlige, synlige og fremtidige former og bærere, som efter den for os usynlige – synlige, er ”fader” og ”moder” for.
I dimensioner af energiformer og udtryk, som vi ikke forstår med den konkrete tanke, eksister vi alle i en evighed, som kun kan erkendes i ”det indre mennesker”.
Der i det indre følelsesunivers er ånden fri og tanker og ord, som ikke er af ”denne verden” befrugter hele tide vor sjæl og ånd.
Igen og igen fornyer ” han” vor ånd og ”afkom” fremstår igen og igen. Evighedens ikke-eksisterende og endnu-ufødte væsener er en konkret virkelighed, som vi først efter vor ”skabelse”, vor ”fødsel” og derefter vor genfødsel i Den Hellige Ånds dimension erkender og derfor bliver bevidst om og som grundet Den Eviges vilje – tanke og ”ord” nu er blevet levendegjort og evig eksisterende.
Fortiden har indhentet nutiden og bærer bud om fremtiden, som ligger klar og åben.
Jeg lukker mine øjne og ser verdener af usigelig skønhed. Afstandene i ”rummet” omkring mig udtrykkes ikke mere i konkrete ”ting”, men i toner, farver og følelser.
Følelsen af afstand forøger min følelse af nærhed og udvider mit univers.
Omkring mig blander mine følelsesbølger sig med ringe af andre følelsesbølger, hvoraf nogle er fremmede for mig og andre er bekendte, udtænkte og selvoplevet.
I denne frie bevægelsestilstand, hvor lyset er det bærende element og de energirettede impulser den bærende kraft, mærker jeg mit liv.
Jeg ser gennem lyset, jeg ser gennem følelser og afstande, jeg ser atomernes og molekylernes verden, og er eet med dem. Lydbølger befordre ord og tanker, som ikke formes som før, men som omsættes direkte i følelser og bevidsthed. Tanker, som ej behøver at oversættes, danner virkeligheder i samme øjeblik og en følelse af, at kende det ukendte, breder sig i min ånd.
Jeg ser jorden og havet, ikke som molekyler, men som bærere af guddommelighed – guddomsvæsenets verden. Følelsen af fart og bevægelse i mange forhold er meget tydelig for mig og alligevel oplever jeg en ro og fred omkring mig, som aldrig i nogen anden virkelighed.
Her forstår jeg lige pludselig, hvad skønhed er, hvad det, at `se vil sige, hvad kærlighed er og nærhed. Jeg er lige som en del af en helhed, samtidig med, at jeg er helheden selv. Min bevidsthed af min eksistens og mit liv har en fylde, som aldrig kan opleves i min tidligere tilstand.
Jeg ser med min ånd og jeg føler i min ånd og jeg gennemstrømmes konstant af rislende frydefulde fornemmelser, som levendegør igen og igen.
Jeg har lyst til, at juble og le, græde og råbe, synge og tale på én gang i én uendelighed, idet jeg oplever at alle ”andre” udtrykker sig på samme måde og efterlader konkrete informationer og formuleringer, som gør mig så glad, at jeg dårligt kan rumme det.
Jeg oplever en information af viden og visdom, som sætter mig i stand til, at udtrykke og udføre alt det , som jeg altid har drømt om at kunne og ville gøre.
Hvem er jeg?
Du er Guds barn, lyder straks råbene omkring mig. Jeg ser æonernes tidsaldre med udtrykte væsener, som jeg i min vildeste fantasi ikke kunne have udtænkt. Mine menneskelige og jordiske begreber omformes konstant og jeg ”ser” med min ånd ”nye” dimensioner med en fylde og et rum, som i sig selv signalere uendeligheden.
Følelsen af, at gennemstrømmes, er konstant samtidig med, at der eksistere en balance, så jeg ved min konkrete bevidsthed selv kan bevæge mig.
Omkring mig er der et pulserende liv af disse væsener, som udtrykker en væsensbeskaffenhed af gennemsigtighed og rumfylde så individuel, at hver enkelt fremtræder som et unikt væsen med hver deres personkarakterisktika.
Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal forklare det som sker.
Når jeg ”ser” på dem, oplever jeg alle mine normalbegreber i funktion. Jeg ”taler” og de taler tilbage. Når jeg ”ser” og smiler, gør de ligeså. Jeg tænker: Mon jeg virker på samme måde på dem, som de på mig? Jeg oplever deres omsorg og høre alt hvad de siger.
Jeg spørger hvad skal jeg gøre?
De ser på mig og ler tilbage til mig – og kikker på hinanden og så tilbage til mig.
De kender mig og kender til min personlighed, siger de, ” Du skal ikke gøre noget”, svare de. Vær dig selv og hvil i dig selv, så vil Den Eviges Ånd, den Helligånden, bevæge dig til det Ånden vil dig.
Den Evige er din Far, din Opri, og da han ønskede at udtrykke sin kærlighed og også sin smerte til dig ´så han dig i det fjerne og alle andre ligeså og fremstod i fysisk skikkelse for, at overtale din ånd og befrugte den, hvis, eller når du ville nå til, erkendelsens øjeblik.
Det er sket for alle dem, som du ser omkring dig og som du genkender og i din ånd oplever hvem de er, dine venner, din familie, fortidens trofaste, de første kristne martyrer, alle disse ” kender ” du, skønt du ikke personligt har mødt disse sidstnævnte.
Bølger af velvære og modtagelighed, strømmer imod mig. Jeg tænker lige pludselig : Hvad er det jeg træder på og hvad er det, som jeg normalt vil kalde min virkelighed, konkrete ting, hvad er ting her?
Det er som om ”de” kan læse mine tanker og jeg høre lyde af ord og samtale, som jeg efterhånden er blevet bedre til at fatte. Jeg ved ikke rigtigt hvad sprog det er , men jeg forstår alt.
Din virkelighed er den samme, du oplever den bare i ånden nu, siger de til mig. Du vil opleve alt her, som normalt konkret, som du altid har kunne, men du oplever det blot i din ånd, ligesom når du var i bøn og den Helligånden var virksom i dig og dine kristne venner, som ånden havde genfødt.
Når du lyttede til tungetale var det for, at befrugte din ånd og dit hjerte. Ånden har kommunikeret med dig, med jer hele tiden. Ofte var der personer, som var kommet længere i deres ånds udvikling, idet de havde fået en særlig gave, som kunne udlægge det, som taltes.
Hvad tænkte du da, hvordan reagerer du og hvad følte du? Det er det, du oplever nu, blot helt konkret. Her vil du kunne gøre alt hvad du ellers altid har kunne gøre, men i et nyt legeme, en ny væsensbeskaffenhed, et åndeligt legeme så at sige, men her er det lige så fysisk , som dit menneskelegeme var.
Hvad evigheden har i beredskab til os, hvad Den Evige vil ud i fremtiden, ved ikke engang Keruberne eller Seraferne, kun vores Far, hans navn være velsignet i evighed.
Det var derfor profeterne benævnede ham, Evighedens Far og Vældig gud og Fredsfyrste. Han er Gud i sin fylde, den samme som før og vil altid være den samme i al evighed, han som var og som er og som kommer.
Men ligesom den trehed Gud er ( efter menneskers begrebsverden, her er han i en samhørighedsfylde, som én ) kan
Den Evige være virksom i forskellige sammenhæng og være virksom på forskellige plan samtidig, således har vi opfattelsen i vor ånd, at gud igen engang ud i evigheden vil udtrykke sin personlighed i andre sammenhæng og det med henblik på en nydannelse. Det er alt vi ved lige nu.
Jeg følt lige pludselig, at nogen greb min hånd. Jeg oplevede, at jeg kunne bevæge mig fuldstændig normalt og jeg så ned ad mig selv og så min egen skønhed.
Igen mærkede jeg, at jeg græd og undskyldte, at jeg havde udtrykt disse tanker, at jeg var skøn, men den som havde rørt ved mig og den person, som holdt min hånd, lo tilbager og svarede, at det havde de selv også oplevet og at de forstod og så, at her var alle skønne og smukke og vidunderlige.
Nu fik jeg mere mod og i takt med, at jeg mærkede, at bevæge mig i tidsalderen og dimensionen og `så omgivelser af lys, toner og bølger og glimt af uendelige vidder, brændte mange spørgsmål for at blive stillet og besvaret.
Det var lige, som om de altid vidst hvad jeg gik og tænkte på…. Du vil finde ud af det alt sammen, sagde den person som holdt mig i hånden, men her har du evigheden til at granske og leve og udforske og grunde og også blot, at eksistere.
Alt er, som du kender og tror, ja det er så fantastisk, at det nærmeste du kan komme lige nu i dine tanker, er forestillingen om Edens have.
Her har vi også familier, men det er på en anden måde. Her bliver f.eks. ikke født børn, som du ellers kender til, men alligevel føler vi, at her er børn, det er bare på en anden måde.
Vi har også et personligt tilhørsforhold til visse personer og i mange tilfælde vælger de fleste, at dyrke et ganske særligt personligt tilhørsforhold til én og samme person og ingen anden kan så få den samme personlige nære og fortrolige kontakt med disse, som de nyder med hinanden. Vi har valgt at opfatte det, som noget der er som vore tidligere begreber omkring ægteskab, bare det , at dette er større, nærere og mere sanseligt, end det vi før kendte til.
At det er i overensstemmelse med Den Evige, forstår vi, idet vi føler os meget velsignet i disse forhold og ingen her har indvendt noget imod det. Det ser snarere ud til, at vi har fået nedlagt denne følelse da vi blev dannet i vore jordiske livs forhold og at vi har bevaret denne følelse af behov for personlig nærhed og følsomhed.
Vores familieliv er kun en del af et større fællesskab, som vi har med alle, for vi elsker alle og følelsen af kærlighed er den største glædesbringer her.
Når vi alligevel har en ny form for familieliv er det, fordi vi oplever, at vi knytter os til hinanden på en anden og helt ny måde. Her er den åndelige dimension den hele og fulde drivkraft personerne og væsnerne imellem og følelsen af et nærere fællesskab med visse, end andre og som før nævnt i visse almindelige to-som-hedder, har at gøre med de enkelte individer og den enkeltes følelsesliv.
Vi ser tit, at dem som lever her i evigheden og har været familier i en anden fysisk dimension, det har tit vakt glæde og latter når den enkelte har set rækker af forfædre, som de før har været knyttet sammen med i familiebånd, men hvoraf de kun kender nogle få.
De har været slået af forundring over antallet og det brede fællesskab de forskellige har til hinanden grundet de forskellige jordiske gifte-mål og har måtte opgive, at holde tal på familierne og overgive sig det brede fællesskab. Dog her vi set nære familiebånd bestå i en vidunderlig åndelig samhørighed, hvor vi har måtte opfordre hinanden til ikke at glemme den store skare i det store fællesskab af lutter glæde over gensyn og nære følelser.
Jeg måtte i mit stille sind tænke på og indrømme, at jeg havde denne nære følelse omkring den person, som førte mig af sted.
Igen smilede personen og sagde: Jeg ved du undre dig om du kender mig, det gør du, men du har aldrig mødt mig, skønt jeg har kendt dig hele dit liv, ja endda fra før du blev født.
Nu vil jeg åbne dine øjne til fulde……..Se dig omkring og fryd dig. Jeg overgiver dig nu til dit nye liv og din familie her, se dig omkring, se alle dem, som er i vor nærhed lige her, se deres ansigter, se deres legemer, se den kærlighed der strømmer ud fra hver enkelt.
Det evige vidunderlige strålende lys du ser, er deres følelser, som de retter mod dine følelser.
Jeg mærkede, at jeg stod alene og nu så jeg ham, som havde holdt min hånd. Et gyldent - strålende legeme med en koncentration i sit inderste og mere og mere transparent udefter, omgivet af glimtende lys, som fra en rotation af funklende diamanter, som ligesom svævede frit omkring dette gyldne lys, som glimtede og gnistrede fra det ene diamant lignende punkt til det andet.
Disse lysglimt sprang, som gnister, som når man slår på glødende jern og jeg oplevede hvordan der var en kommunikation indeholdt i disse gnister og tanker fødtes i mit sind hele tiden og dannede hele tiden de skønneste sindsbilleder.
Jeg modtog billeder af huse, byer, gader og veje; ting og samtidig modtog eller dannede disse billeder følelser af det skønneste jeg kendte til. At gå ind gennem døre og porte i huse og byer, gav mig en følelse af, at svømme samtidig med at kontakt eller berøringen oplevedes som en blød - fast og glat fornemmelse som, at røre ved en perle, hvor jeg kunne mærke den runde og glatte fornemmelse af perlemor overfladen.
Hvorfra lyset kom ved jeg ikke, men det syntes, som om alt oplystes hele tiden og alligevel var der også steder hvor der ligesom var afdæmpning af dette lys i grader.
Nu var der trængsel omkring mig og jeg samtalede med dem, der stod nærmest. De spurgte mig om tusind af ting og samtidig med, at jeg svarede, så godt jeg kunne, havde jeg lige så mange spørgsmål selv til dem.
Hvad er det for et sprog vi taler, råbte jeg? Igen blev jeg mødt med denne smilende og smittende milde latter. Jeg kunne ikke lade være med at le tilbage og udrede mig over hvor befriende det føltes.
Vi ved ikke hvad det hedder, svarede de nærmeste, vi taler det bare. Nogle siger det er åndens sprog og det er det nok også, men vi tænker ikke så meget over hvad det hedder; Shamalah, det skabende sprog.
Jeg så Den Evige bevæge sig i retning af nogle formationer i det fjerne og jeg oplevede længslen i mit hjerte.
Jeg så bælter, ligesom af guld, bevæge sig inde i rummet af de glimtende og svævende diamanter. Disse guldbælter gav mig følelsen af sikkerhed og gensyn og evighed, samtidig mærkede jeg og dem, der stod omkring mig, en bevægelse eller brise i luften omkring os og de sagde, at det oplevede de altid når Den Evig kom og gik.
Aldrig havde de følt sig forladte, selv om Den Evige ikke var tilstede fysisk. Altid kunne de kommunikere med ham og føle hans nærværd.
Efterhånden, som jeg blev mere fattet, konkretiserede min nye virkelighed sig og mange almindelige tanker opstod. Hvor skulle jeg bo og sove og hvad skulle jeg spise? Og hvad skulle jeg klæde mig med?
Det fik mig til, at se på mig selv igen, men jeg så stadig det, som jeg havde set før. Mit legeme var klædt i farver og lys og også omkring mig funklede punkter, som smukke ædelsten.
De sagde til mig, at det at spise var en anden proces her, men at selvfølgelig spiste de. Det samme med at sove. Selvfølgelig sov de, men det igen var også en anden proces. Og med hensyn til mit legeme og min klædning sagde de, at jeg ville opdage, at mit legeme var af en fysisk væsensbeskaffendhed, som jeg lige skulle vende mig til, men at min oplevelse af mit legeme ville skifte, alt efter omstændighederne og det jeg oplevede nu var en hjemvendts glæde og kærlighedsberuselse og at lykke ikke kunne udtrykkes på anden måde her.
Så ellers ville mine følelser efter nogen tid, omsættes i andre konkrete udtryk og tanker og det ville så få indflydelse på mit legeme, men når jeg igen oplevede højdepunkter i mit nye liv, ville den samme funklende strålegalans indtræffe.
Jeg besluttede at overgive mig til min nye tilværelse.
Jeg åbner mine øjne igen og er nu tilbage, tilbage i mit jordiske liv. Jeg er igen den samme kødelige person, som jeg kender så godt med mine svarheder og almindelige daglige funktioner. Alligevel er jeg ikke helt den samme. Et nyt liv har spiret frem i mig og jeg kan mærke, at alt hvad jeg har oplevet, lever inde i mig, i mit hjerte, i mit sind.
Hvor ville jeg gerne dele disse oplevelser med andre. Det er jeg fast besluttet på. Jeg lukker mine øjne et øjeblik, medens jeg retter en tak og en bøn til Evighedens Far, min himmelske Far, til Gud.
Hvad nu Far, spørger jeg, hvor længe endnu?
Jeg hører svaret : Jeg salver dig med glædens olie. Du skal sprede min glæde til alle du er iblandt. Tænk ikke på dig selv , som du plejer, men giv dig selv i min tjeneste.
I menigheden af frelste, blandt ufrelste. Vær et vidne for mig. Opmuntre andre til det samme. Jeg vil velsigne min menighed og du skal aldrig behøve at dømme eller fordømme eller tale dårligt om nogen mere. Mennesker har brug for din velsignelse din tjeneste, din omsort; og mit ord og din forbøn. Gå og lær fra dig, undervis i mit ord og kun i mit ord.
Der findes både sandheden, vejen og livet og i mit ord vil du finde svar på alle dine spørgsmål.
Læs mit ord og del det med andre, jeg har indblæst min ånd i mit ord og når og medens du læser vil Helligånden, på mit ord i sin Guddomsværen, tage bolig i dig, i din stue, i dine relationer og på den måde vil jeg bo i dit hjerte; ved Helligåndens tilstedeværelse.
Bekymre dig ikke om andre mulige og umulige religioner og spekulationer. Du er plantet i min menighed og jeg er selv til stede. De er mine og jeg overgiver dig til dem, ligesom jeg overgiver dem til dig. Du skal lære af dem og de vil også lære af dig; og le og græde og glædes med dig.
I er mine sønner og døtre, jeg er jeres far. Jeg elsker jer med al min kærlighed. Jeg døde for jer og jeg lever for jer. Nu bliver jeg i al evighed, med værdien af mit offers, mit blod, som løskøbte jer, I er mine.
Det er mig der er livgiveren. Det er mig der er dommeren. Undre jeg ikke over noget. Jeg har ledelsen, jeg vogter jorden og himlen. Jeg har styr på det hele. Undre jeg ikke over jeres følelser for de døde, jeres afdøde. End ikke eet eneste dyr opgiver livet uden at jeg er vidende om det. Så hvis du får tanker og følelser for de døde, overgiv disse tanker og følelser til mig i dine bønner og jeg vil give dig fred og ro omkring disse spørgsmål. Undre jer ikke over det. En dag efter mit hellige fortsæt, vil jeg oprejse alle døde, for at holde dom. Nogle er allerede gået over, fra døden til livet, de dømmes ikke mere. Andre vil oprejses til dom og min dom vil være retfærdig.
Skyldig, vil dommen lyde på for mange, men tror du ikke jeg har medfølelse for disse også? Tænk barmhjertighedstanker og vis barmhjertighed, så vil jeg også vise dig barmhjertighed.
Derfor mine elskede, `ve den som dømmes til den anden død, thi fra den er der ingen opstandelse mulig. Derfor mine elskede, hav tillid til mig, at jeg kender mine, som jeg vil give liv. Mig er givet al magt i himlen og på joden, ikke dig.
Mig er givet magt til at dømme levende og døde, ikke dig.
Mig er givet magt til at vogte jorden med et jerncepter, ikke dig.
Jeg er også opstandelsen og livet, ikke dig.
Hvordan kan du tvivle på min dømmekraft? Du vil aldrig selv være i stand til at dømme, den opgave er ikke forbeholdt dig. Jeg er Den Evige, jeg er den retfærdige. Mine domme er ret og retfærd og i min kærlighed vil jeg afsige mine domme.
Husk jeg gav mit liv for dig, endnu medens du var en synder. Langt borte fra mig. Ja, jeg har bevist mig selv og min kærlighed for dig og jeg vil bevise mig selv for dig igen.
Selv afdøde har jeg på menneskenes bønner kaldt tilbage til livet da jeg vandrede blandt profeterne i fortiden og da dette åbenbart ikke var nok, kom jeg selv til dig, i din egen lighed, som fysisk væsen. Jeg beordrede ved mit ord den menneskelige livsånd til, at vende tilbage til kære afdøde for, at du skulle forstå min magt og min forståelse for din situation og dine følelser.
Følg derfor dit hjerte nu hvor du elsker mig. Jeg giver dig nu magt til, ved min Hellige Ånd, at han skal være din talsmand og din vejleder og du vil selv få kraft til, at udrette vidunderlige ting. Hvad du binder på jorden vil jeg rette min opmærksomhed og skaberkraft mod og; hav kun tro.
Træd et skridt tilbage i din egen klogskab og forståelse for jeg vil give dig liv og lade dig se gerninger, som virker på tværs af dine egne tanker.
Husk, du er min tjener. Som jeg har gjort, gør du nu det. Jeg salver dig med glædens olie, jeg velsigner menigheden for at mit ord og min kraft må have fremgang.
Gå hvorhen jeg sender dig,. Gå til de fortabte, for der er stadig håb. Gå til de forhærdede, for der er stadig håb. Gå til de syge, for de skal blive raske. Gå til de træl-bundne og sæt dem fri, i mit navn.
Dette siger jeg, jeg som har al magt i himmelen og på jorden, Emanuel, Jeg er Jesus Kristus.
Hermed sluttede oplevelsen og her er jeg , her er vi. Hvad skal det blive? Det ved kun du og jeg.
Kærlig hilsen
Enoch.

Hej Enoch,
Jeg ventede og ventede på dit svar her på den åndelig verden..kunne ikke se om der var kommet noget.
Men vil du give besked hvis det indlæg var til mig.
Husk at jeg kan ikke kan holde styr på overblikket - ikke ment sådan, men har vist fortalt dig om vasketøj og mig he he..
Have det godt, og jeg vil svare tilbage!!
Pøj pøj

Min kære søde Sofie, Gud har ingen religion.
Ja, det er til dig.
Enoch Enoch 28.01- der skulle stå Sofie,derfor -
Sofie,det er til dig. Enoch 28.01
Kære gud har ingen religion, Enoch 05.02
Håber du kan få glæde af det og jeg vender tilbage.
Kærlig hilsen
Enoch.