Flytte sammen med kæreste

Hm - ville blive glad for at høre, hvorledes andre arrangere deres økonomi, når 2 voksne flytter sammen og jeg er den glade mor til 2 teenage piger.
Hvordan deler i husleje, el, gas, vand, licens osv. Jeg har 2 piger en på 18 og en på 15. Min ældste på 18 bor gratis, men er ellers "selvkørende" via SU og uddannelsesbidrag fra sin far. Den yngste modtager jeg helt almindeligt bidrag fra far, og offentligt børnebidrag, og jeg er i arbejde 🙂

er det hos dig❓har han børn❓er det eget hus / lejlighed eller bor i tilleje ?
Men jeg er flyttet sammen 3 gange med Q- vinder i mit liv,
og da det er mig der er flyttet ind hos Q og uden børn har jeg betalt 50% af huslejen og min andel af kosten, men vi har aldrig gået højt op i det og efter nogen tid 1/2 år har vi haft fælles økonomi på alle områder, da vi så gik fra hinanden gik jeg med mine ting og hun beholdt sine ting + lejligheden.
Men der er mange andre måder at gøre det på, find jeres egen !!!!

At flytte sammen er en stor beslutning i et voksens liv med børn, så først og fremmest så hver helt sikker, både for børnenes og din egen skyld.
Sidst men ikke mindst så er økonomi ikke det der skal afgøre det , men kun KÆRLIGHEDEN.
Så følg dit hjerte. [l][l][l]

Se efter hvad der bliver spurgt om. Romantiske tåber fylder for meget.

Dine teenage børn bor gratis og får oven i det SU OG uddannelsesbidrag!
WHAT!
Din ene datter er 18, og burde betale for at bo hjemme. Jeg skulle give 1000 kr. De kom fra uddannelsesbidraget fra min far.
Du bruger selvf børnebiddraget OG uddannelsesbiddraget til at betale mad mm for dine børn. Derud over deler dig og kæresten halv halv af det resterende. Du betaler selv de udgifter der er med børnene.
Din datter på 18 kan selv stå for tøj og mobil med hendes hjemmeboende su. Men kost og logi burde hun betale.
Jeg har da aldrig hørt lignene til luksus!

Du får to eksempler.
Eksempel 1. Min moster (hun ligner dig og din situation)
De bor til leje i et hus ingen af dem har boet i tidligere. Altså et nyt hjem.
De har en budgetkonto hvor de hver især indsætter noget der minder om halvdelen af alle boligudgifter inkl vand, varme, el, licens, forsikringer samt ferieopsparing og uforudsete udgifter.
Så har de en husholdningskasse til mad, rengøringsmidler, vaskepulver og vinduespudser. Moster erlægger 3/4 til den kasse.
Min moster sørger selv for nødvendigheder til pigerne, som ikke betaler for at bo hjemme, men som får halvdelen af deres børnefamilieydelse selv. De er begge under 18. Den anden halvdel administrere moster som "buffer". Buffer kan være den fornuftige vinterjakke de "glemmer". Skolerejserne, sæsonkort til Tivoli og andre ting, de "glemmer", når pengene brænder i lommen. De har begge eftermiddagsjobs.
De betaler hver især selv for deres biler, fritidsinteresser tøj, gaver og fornøjelser.
Eksempel 2. Min veninde
Hun er yngre og har 1 barn på 6 år. Han har ingen børn. De bor i hans hus. Hun betaler ikke til hans terminer, men betaler halvdelen af alle forbrugsudgifter. Han betaler begges biler og hun sørger for kosten. Hun sørger for alt omkring og til barnet. De sparer hver især op til ferie, gaver etc.

Tror du, det er fordi systemet gerne vil have man betaler for at bo hjemme? Eller tror du, det er antagelsen at man bor gratis hjemme og derfor kan nøjes med den sats? Jeg spørger bare, for jeg har nemlig aldrig forstået logikken i det.
Jeg betalte 500 for at bo hjemme, men da jeg endelig lettede bagdelen som 22 årig og flyttede fik jeg rub og stub + renter på en bankbog😖 Søde moar!! [l][l][l]

Jeg er bare nødt til at kommentere vedr. dit eksempel nr. 2.
Det lyder som om din veninde er røget i den helt klassiske kvinde-fælde:
Hun betaler driftsudgifter (al mad)
Han betaler to biler (hvis navn står de i?)
Hvis de går fra hinanden har hun ingenting men han står på registreringsattesten på to biler.

Pigen på 18 får uddannelse penge OVEN I SU fra sin far.
Dvs denne teenager har en snolder fri indkomst på:
1400 kr fra SU + 1036 kr fra faren!
De 1000 kr fra faren, fik min mor til mad mm.(bind, tandpasta, shampoo (uha ting er dyre)) da jeg boede hjemme!
Pigen er oven i købet 18 og det er helt normalt at ha et studiejob.
Jeg mener at når man er myndig og får en indkomst så betaler man for at få mad derhjemme.
Pigens mor er samtidig ene forsørger.

Hvor fra ved du at de skal flytte sammen hos Q, måske er det hos M❓og hvorfor er det ikke kærligheden, men økonomien der er afgørende ?
Syntes stadig det er kærligheden der overvinder alt, glemt ikke det !!!

Økonomien har KÆMPE betydning i et forhold.
Det med kærlighed overvinder alt uddøde hvis efter 1800 tallet.

Du lever da godt nok i det forige århundrede hvor manden sørgede for at holde styr på økonomien.
Ja det er så ikke i dag.

Og den fælde hopper jeg så heller ikke i. Jeg har prøvet at være den der betalete driftsudgifte.
Man, da vi så slog op og jeg fik et lift en dag til indkøb. Så kunne det pludselig godt være den billige leverpostej og spegepølse. Men da det var mig og jeg var på dagpenge. Så var der "ønske" om en bestemt type(dyrere) mad.
LOL tro mig det bliver så ikke her igen.😉😉
Ang gå fra hinanden. Ja hun kan da få al tupperwaren.😃

Jeg har overhovedet ikke udtalt mig om, hvor de skal bo. Det har ingen relevans. Trådsstater spørger om hvordan andre har indrettet økonomien. Ikke om anvisninger på bevæggrunden til at flytte sammen og det interessere hende altså hvordan økonomien skal indrettes - og så kommer du med dit tåbelige pladderromantik.

Men nu kan nok ikke gennemtvinge din holdning i samtlige familier. 😃

Han ejer ikke to biler. Han betaler udgifterne til to biler.
Men du har ret i at den kvindefælde stadig eksisterer. Den gør sig dog ikke gældende her. Hun betaler ikke til hans hus, fordi værdistigningen er hans, hvis hun ikke har papir på noget af huset. Hun har en opsparing selv, men det fandt jeg ikke relevant at nævne. Hun har nogle obligationer fra hendes far og et par sommerhusgrunde, men det går trådstarter nok ikke ud og køber.

for nyligt. Han har 2 børn der er der havldelen af tiden. Vi har regnet alle forbrugsudgifter ud samt renter på huslånet og det betaler jeg så 1/3 del af, da jeg ikke finder det rimeligt at betale halvdelen. Dels fordi han har 2 børn, og dels fordi det er hans hus og ved evt. salg er fortjenesten jo hans. Mht mad osv. har vi ingen fast aftale, det er den der lige får handlet der betaler, og det er som regel meget lige fordelt, så ingen problemer der. Vi har så en opsparing hvor vi sætter ind til indbo.
Ferier og lign. betaler han for sine børn og jeg betaler for mig selv, ligeledes står han jo for tøj osv til dem, det er ikke mit bord. Blir vi gift på et tidspunk vil det selvfølgelig være fuldstændig ligegyldigt hvilken pung der betaler hvad,men så længe vi bare er kærester og jeg bor i hans hus køre det sådan her.

Jeg er netop flyttet sammen med min kæreste og har selv en teenagesøn. Min kæreste har ikke børn. Vi debatterede længe om økonomi og ansvar, inden vi flyttede sammen. Faktisk endte vi med at købe hus sammen og deler nu alt. Virkelig en skræmmende beslutning for en som mig, der ellers ikke har gode erfaringer med den slags. Det, der gjorde forskellen for mig, var den lange forberedelsestid og det faktum, at jeg stoler på min kæreste. Desuden mister man jo nogle penge som enlig forælder ved at flytte sammen med en. Derfor må der jo komme en eller anden kompensation fra kæresten. Mit råd er at tænke over hvor seriøst dit forhold er, og hvor meget I stoler på hinanden. Held og lykke.