fnuggi

Kan man forsat leve i et forhold, hvis den ene partner ikke elsker den anden partner og ikke trives 100%, men den anden partner elsker een meget højt?
Jeg synes det er svært at byde ens partner at forsætte forholdet, hvis man ikke elsker den anden 100% og man ikke er lykkelig og man trives ikke 100%. Men endnu sværere er det når den man forsøger at fortælle ens partner, at man ikke ønsker at forsætte forholdet, når ens partner elsker een meget højt og ønsker at jeg giver det hele en chance. Mine følelser er blevet slidt af at have kæmpet i lang tid både for vores sexliv og for kommunikation. Vores forhold hænger lige nu i en meget tynd tråd og nu har ingen af os det godt, efter jeg fik sagt alt dette til ham. Men jeg følte at jeg skyldte ham at være ærlig. Jeg har gået med disse følelser i et par måneder og har det utroligt dårligt med at have såret ham så meget, for han tager det meget tungt og det er kun forståeligt nok. Jeg ved ikke længere hvad jeg skal sige til ham for ligenu kræver han meget af mig at jeg blive ved med at komme med forklaringer og argrumenter til hvorfor jeg ikke længere elsker ham, som han elsker mig, og jeg føler at jeg bliver ved med at gentage hele showet og de samme ord gang på gang.
Enten skal jeg give det endnu en chance eller også skal jeg være lidt mere konsekvent og følge mit hjerte.
Er vildt usikker på hvad jeg skal stille op med det hele, er træt af at jeg skal undertrykke mine følelser for det hele og undertrykke min fustrationer, for jeg føler ikke at jeg længere kan være mig selv og jeg har forandret mig til en helt anden person end den jeg var inden índen jeg kom ind i forholdet. Det skal lige siges han er meget dominerende og vil bestemme og er ikke bange for at sige hvad han mener. Og det er nok en af de største grunde til at jeg ikke længere er mig selv og ofte er ked af det og trist.
Trængte lige til at få luft for mine inderste tanker.
Hilsen fnuggi

man skal følge sit hjerte. hvis følelserne ikke længere er gensidige, kan man ikke fortsætte med et forhold er min mening. hvorfor så være sammen?
mange er sammen et helt liv lang uden at kende hinanden 100% og elske hinanden helt igennem. det er heller ikke sjovt. nu ved jeg ikke hvor lang tid i har været sammen? et par år?
hvad er det der gør at du ikke slår op?

Jeg synes helt bestemt at du skal følge dit hjerte. Det andet er der ingen fremtid i.
Held og lykke med dit videre liv!

Jeg tror det er tid for dig at komme videre i livet,det må blive et noget kønsløst forhold,at leve i hvis du ikke elsker ham mere.
Bliver du i forholdet,tror jeg du om få år,vil fortryde bitterligt at du blev.Vi skal vel et eller andet sted,være lykkelige i hverdagen,rent overordnet.
Må da også være underligt for ham,at vide den han lever sammen med ikke holder af ham,det ville jeg da ikke bryde mig om.Jeg ville hellere få afsluttet forholdet,slikke sårene og komme videre med livet som et glad menneske.
Jeg ville personligt,hvis jeg var i dit sted,pakke mine ting og komme videre,hvorfor skal du ændre dig,for at tilfredsstille ham,tror aldrig der vil komme et godt resultat ud af det.
Håber det bedste for dig og din fremtid.

Hej.. Puha, det var som at læse sin egen situation. Her er det bare mig der har fået den besked af ham, at det måske var bedst at vi ikke var sammen mere. Jef var fuldstændig knust, og havde på ingen måde lyst til at afslutte forholdet. Han elsker mig også stadig 100 %, men det sidste havle år har været barsk, og måske trænger vi bare til lidt ro væk fra hinanden. Men vi er blevet eninge om at fortsætte hvis vi begge 2 søger lidt hjælp til at få redt nogen tråde ud, og få bearbejdet alt det der sker oppe i hovedet. Vi har trods alt også 2 børn at tænke på. Hvis det så derefter stadig er det bedste at vi flytter fra hinanden, så må det være sådan, selvom min verden ville vælte i grus hvis det var løsningen.
Man skylder hinanden at tænke meget grundigt over tingene, men man skylder selvfølgelig også hinanden at være ærlige.. og er det skilsmissen der er løsningen for jer, så er det det, og håber for jer at i kan snakke sammen bagefter. Pøj knus herfra

Det er både godt og skidt at være i et sådan forhold. Jeg tror at i under alle omstændigheder trænger til at få luft igen, også selvom han ikke er enig og hellere vil holde fast i det i har nu. Faktum er, at du ikke kan leve på den måde som det er nu, og så er der ingen vej udenom at komme fra hinanden. Jeg ved ikke om i også bor sammen, i så fald, er der stadig ingen vej udenom at du skal have fred og ro til dig selv igen.
Hvis han er dominerende, skal du bare holde ham i snor. At være forskellige, behøver ikke være grunden til at i ikke passer sammen længere. Men det er et tegn på at i ikke er kørt ind på hinandens frekvenser og at du ikke er forberedt på hans måde at være på. Hvis han er dominerende, har han det formentlig et sted fra. Forældre, far eller mor, en bror eller søster, nogle dårlige venner måske eller noget helt andet. Men det er alt sammen et spørgsmål om hvordan Du giver han modspil igen.
Jeg har selv en kæreste der gerne ville styre derhjemme i starten. Jeg har dog lært at gøre tingene som jeg gerne vil have dem (naturligvis ikke alt!) og han har lært at når jeg har sat mig på en ting (forstået, valgt at gøre en ting på MIN måde) ved han, at sådan skal det være. Er han utilfreds, kan han jamre over det, men det er ikke ensbetydende med at han får sin vilje. Nogle gange gør han, men oftest ikke.
Bor i hver for sig eller sammen? I så fald, er der jo en del flere overvejelser der skal tages med i din beslutning.
Hvis du kan uddybe din situation lidt mere, er det nemmere at hjælpe dig:-) Det er derfor Vi er herinde, og jeg kender selv til at stå i situationen at man er usikker på om en beslutning nu også er den rigtige. Derfor er det godt at man kan spørge frit her på nettet, men husk, at vennerne og familien, er dem der kan hjælpe dig allermest:-)

Hej til jer alle der svarede på min indlæg
Tak for svarene, det hjalp mig til at vide hvad jeg skulle stille op med det hele.
Jeg er kommet dertil hvor jeg har sat stolen for døren for min kæreste og krævet at han søger hjælp hos sin læge til at få vejledning til at finde ud af hvorfor han ikke har lyst til mig sexuelt og da det har været et stort problem for mig og kommunikationen heller ikke går godt.
Men jeg har givet ham en sidste chance og så går den heller ikke længere, for mere orker jeg ikke hvis det skal blive ved på denne måde.
Så nu må jeg se hvad der kommer til at ske, men i har været alletiders hjælp med de gode råd og andet.
Hilsen Fnuggi