For hundens skyld?

Min Søde hund har lige været på hospitalet, der så reddede dens syn. Men jeg kom til, at tænke på hvor langt skal man gå for sin hund? Hvornår er nok, nok? Er det okay at udsætte hunden for kemo behandling? Er det okay der render hunde rundt med sukkersyge? Hvornår skal man aflive den? Jeg ved godt hvad jeg synes, men jeg er spændt på, at høre jeres mening? Tak.

Jeg kan godt lide hunde og ville ikke lade den aflive for den mindste ting. Men det må altså stoppe det med at folk behandler hunde som deres børn. Altså hvis en hund får kræft og begynder at lide, så skal den aflives og ikke behandles. En behandling kan jo tage flere år før den måske er rask igen og så længe lever hunde altså heller ikke bagefter. Det samme med sukkersyge, hvis det koster mere end 500 kr. om måneden at holde den i live vil jeg sige.

Jeg synes ikke rigtig man kan gøre det op i penge. Men hunden skal have et værdigt liv, hvor den har sin naturlige livsglæde. Og det skal være smertefrit uden medicin. Selvfølgelig kan der være situationer hvor hunden skal på medicin mod smerter, men det skal ikke være noget den skal ha resten af sit liv.
Jeg elsker mig hund, håber aldrig at jeg skal tage stilling til sådan noget, den må meget gerne leve et dejligt liv og dø en naturlig død når den er gammel nok.
Malene

Er nok for ambitiøs at være. Når den er gammle, gigtplaget, halv-eller hel blind og ikke længere gider æde, så synes jeg nok man skal hjælpe den det sidste stykke.

der stiller du et svært spørgsmål og så alligevel ikke
jeg personligt har måttet aflive hunde pga. alderdom, men også pga sygdom, i sidste tilfælde fordi hunden tydeligt led og bare en gå tur til købmanden var en kamp.
Desværre har jeg også måttet aflive 2 hunde der blev voldsomt aggresive, her er min mening klar, viser hunden tegn på at bide umotiveret alt og alle, ja så må den skydes.
Angående kemo og andre lignende alvorlige ting, mener jeg så længe hunden kan få et rimeligt liv med god livsværdi og ingen smerter , ja så kan man saktens have en hund i behandling.
Den af mine der døde pga alderdom blev faktisk holdt i live et helt år ekstra på medicin, et år der naturligvis var præget af knap så lange ture osv,, men et godt år både for hunden og familien.
HMM hvordan slutter jeg denne talestrøm,,
nå jo slut
den dag hunden ikke mere kan få et værdigt liv, er det tid at sige farvel,, er vel mit korte svar

Selvfølgelig skal man da det, det er også ligesom det jeg prøver at gøre klart i starten af mit indlæg!
Det er nok ambitiøst, men hvem ønsker ikke at døden skal være naturlig og uden smerter? Det var et ønske, ikke en forventning!

Mennesker lever både i nuet, fortiden og fremtiden. Altså når vi vælger kemo og strålebehandling, så er det jo ikke altid fordi vi har meget vi selv vil - men måske bare, at hvis vi kan holde os i live et år eller 10 endnu, så vil vi være med vores børn/børnebørn/ægtefælle/osv den tid, og selvom vi har det skidt, så betyder det noget for os, at følge dem!
Hunden er trofast, men hvis den har det skidt, så tænker den ikke på fremtiden! Den tænker lige her og nu! Så derfor synes jeg kun man skal udsætte sin hund for dyrlæger i det omfang at de kan få ubehaget til at forsvinde helt eller næsten - og helst i løbet af ganske kort tid.
Sukkersyge synes jeg ikke man skal behandle dyr for! Det er fordi jeg selv har problematikken inde på livet, og kan se hvordan min nærmeste lider, når han ikke er top-velreguleret!! Og det må alt andet lige være svært med et dyr! Men hvis man har en diabetisk hund eller kat, og føler at de har det rigtig godt, så skal de jo ikke nødvendigvis presses til at blive aflivet (havde engang en frisør, som havde en diabetisk hund, som han sagde selv gik hen til kommoden, når den trængte ... måske havde den det rigtig godt!🙂).
- men hvis min egen hund fik sukkersyge, så tror jeg, at jeg ville få den aflivet!
Jeg kendte også engang en, som havde en lam hund - fra midt på brystet og ned! Den levede i mange år sådan, og det var altså ret ynkeligt!