SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
38tilføjet af Anonym
For lidt søvn er livsfarligt
Hvis du i en længere periode sover fem timer eller mindre om natten, har du 1,7 gange større risiko for at dø før tid, end mennesker der får syv timers skønhedssøvn, skriver 24timer.
Det er en ny stor engelsk undersøgelse, der afslører, at for få timers søvn har store helbredsmæssige konsekvenser. Jan Ovesen, der er overlæge på søvnklinikken ScanSleep, siger til 24timer at, "God og regelmæssig søvn er nødvendig, for at vi kan restituere os både psykisk og fysisk, men vi lever i et 24-timers samfund, hvor vi ser tv, går på nettet og arbejder på så skæve tidspunkter, at det går ud over søvnen".
Jeg synes sommetider, det kan være svært at finde tid til at sove nok, med et fuldt booket dagligt program og mange gøremål. Med det ser ud til, at mit gamle mantra "jeg kan sove, når jeg bliver gammel" skal tages op til revision! Hvis ikke jeg finder tid til at sove nok, mens jeg stadig er (forholdsvis) ung, bliver jeg måske aldrig gammel...
Men er det i bund og grund samfundets skyld, at jeg ikke sover nok? Eller er det mine egne mål og ambitioner, der holder mig vågen? Jeg mener, at mine mål og ambitioner er et produkt at samfundets forventninger til mig Hvad med dig - sover du nok?
tilføjet af g-l
Hvad så med det omvendte
Desvære sover jeg meget. 9 helst 10 timer hver nat, ellers skriger kroppen på at sove videre.
Det er faktisk en belastning.
tilføjet af rheia
Jeg sover ikke nok
fordi jeg har svært ved at falde i søvn. Jeg ligger ofte 1-2 timer uden at kunne falde i søvn. Derfor er jeg startet med at gå i seng tidligere for at modvirke dette.
Problemet er sikkert, at jeg er aften og nattemenneske :o)) Hader derfor at stå tidligt op! Men vælger dog dagvagter, da jeg dermed har fri på mit yndlings tidspunkt :o))
Om det er samfundets eller dine egne forventninger?
Jeg kan ikke se sammenhængen med at samfundet har betydning her. Kan du uddybe?
Din ambition har helt sikkert betydning her. Men mon ikke den vigtigste del, er at kunne udnytte sin tid bedre og prioritere hvad det er vigtigere?
At se et eller andet ligegyldigt tv program (f.eks. Syng dig glad/syng med mig? Og Vild med dans, tror jeg de hedder) eller gør de ting der skal gøres færdig så du kan komme tidligere i seng?
tilføjet af Asker Jensby
Foreløbig har du...
afsat tid til at debattere, hvor du retteligt kunne have valgt at sove. Hvis du var træt nok, var denne tråd aldrig blevet skrevet af netop dig.
Min pointe er, at vi enten vælger at bruge tiden, eller slet og ret at spilde den. Forstår du hvad jeg mener?
Hvis man ser TV2 fra klokken 17 til midnat, har man spildt mindst 45 minutter på reklameblokke. For at være sikker på at du ikke går glip af en tv reklame, er lyden på disse doblet op, så du kan følge med fra toilettet.
Vi behøver heller ikke spilde tid på at læse samtlige gratisaviser og reklamer m.v.
Vi bruger tiden, eller misbruger den efter fattig evne.
tilføjet af rheia
kender det godt
sådan kan jeg godt have det.
Men motion hjælper faktisk, sikkert fordi jeg bliver træt på en god måde.
jeg falder hurtigere i søvn og får et følelsen af at have sovet igennem, selv om jeg KUN har fået 7 timer.
tilføjet af Anonym
Jeg funderede
bare over, om det er den generelle samfundsudvikling, der stjæler tid fra min skønhessøvn. Samfundet forventer mere af mig, jeg skal løbe stærkere, tjene flere penge, være social, udadvendt og velplejet... Alt dette kan være svært at nå på døgnets max 17 vågne timer. Som du skriver, er det da selvfølgelig et prioriteringsspørgsmål - men er samfundet ikke med til at sætte standarderne for, hvad jeg skal/bør op- og nedprioritere i min hverdag?
tilføjet af sjoveren
Du bestemmer vel selv....
Hvis du lader dig presse af "samfundet" til at sove for lidt, er det fordi du selv fravælger søvn ift. andre gøremål!
Men jeg kender det godt, søvn anser jeg for spildtid og klarer mig med de 5 timer eller lidt mindre ofte....
1,7 gange større risiko for at dø før tid??? Det ville kræve at jeg kendte mit alternative dødstidspunkt for at jeg kan forholde mig til det.
Man må ikke ryge.
Man må ikke sidde stille.
Man må ikke bolle.
Man må ikke spise.
Man må ikke dø.
Men man SKAL sove...... ;-))
tilføjet af julius1307
nu skal man jo ikke
tro på alt, hvad man hører og finder du ScanSleep på nettet, vil du se, at de MOD BETALING gerne vil hjælpe dig med at lægge dine dårlige vaner om.' Man merkt die Absicht und wird verstimmt ' og omkring hele sundhedssektoren er der fyldt op med den slags, der ligger som en usund fedtkant rundt om kødet. Plat og fup det meste, og en nem og bekvem måde at presse de sidste skillinger ud af syge og tvivlende. Der er liberalistiske tanke i fuld blomst, 'udnyt din næste inden han dør'.
Jeg har valgt at 'lytte til min krop' i stedet for. Fortæller den mig. at nu er det tid at sove, så gør jeg det ... og omvendt.
Men det satte nogle tanker i gang, og det re jo altid nyttigt
tilføjet af urtemutter
sove forlidt
Hvad skal man så gøre når man ikke kan sove så længe , jeg kan højest sove 4 timer og det er også selv om man ikke skal på job .
tilføjet af piglet45
Hvis jeg så.....
....ryger, sidder stille, og spiser for meget, (bollevanen ikke medregnet) har jeg så den mindste chance for at blive 50....? ;o))
mvh Kajsa
tilføjet af anonym
Rigtigt
men husk, samfundet er dig og mig - ikke en institution.
Det er os selv der er med til at påvirke livet.....
tilføjet af Sambi
Duhar en vigtig pointe til sidst
Det er vel ingen nyhed, at man bør sove "nok", hvad det så end er. Men til man føler sig nogenlunde udhvilet, går jeg udfra.
Jeg sover heller ikke altid nok, men er blevet flittig på mine "gamle" dage til at få hevet nogle flere hvaler i land :-)
Kan dog godt lide dit spørgsmål til sidst "Jeg mener, at mine mål og ambitioner er et produkt at samfundets forventninger til mig"
Der kan du have en vigtig pointe. Tror nemlig ikke man ville farte sådan afsted, hvis det ikke var fordi man "opholdt" sig i et fortravlet samfund :-)
tilføjet af Irene
kender en
Gammel dame, 85 år har næsten levet af cola og dameskrå , dog krydret hverdagen med en fed flødekage ind imellem,har aldrig haft arbejde uden for hjemmet. Hun er ikke til at slå ihjel.Så lad være med at lytte til alt det sludder om " det man ikke må" følg din sunde fornuft og se på den gamle generation, så skal det nok gå alt sammen. Held og lykke, Irene
tilføjet af piglet45
Lyder dejligt. :o)
Tror lige at jeg tager en smøg og en kop kaffe mere oven på den. ;o)
mvh Kajsa
tilføjet af yofilo
Nej, det gør jeg ikke
Nej, jeg sover absolut ikke nok.
Jeg kan simpelthen ikke nå det, hvis jeg også skal nå alt studiearbejdet og hvad der ellers er af gøremål i hjemmet. Jeg ved at mange vælger at slække på studiearbejdet, men lige nu synes jeg det er supervigtigt at jeg forsøger at skabe så godt et studieresultat som muligt, og det kræver altså hårdt arbejde. Jeg er i skole ca. 35 timer om ugen og dertil har jeg så mellem 10 og 15 timers forberedelse hjemme. Til en hvis grad synes jeg det ér samfundet der er med til at skabe dette problem; uddannelserne kræver utrolig meget hvis man skal have et ordentligt resultat, men de sal også presses ned til kortest mulig studietid og det giver i nogle tilfælde en overvægt af hjemmerbejde, som strækker sig langt udover hvad der svarer til et fuldtidsjob. F.eks. kan jeg ikke slappe af i weekenderne eller ferie; der er også ofte opgaver der skal arbejdes på, stof der skal læses osv.
Jeg kan godt mærke på helbredet at jeg ikke sover nok; jeg er meget træt og min lunte er ikke så lang som den kunne være. Udover at jeg ikke får timer nok, så er min søvn tit forstyrret af drømme, som udspringer af stress; jeg føler mig som regel lige "to skridt bagud" med alt, og det betyder meget for min drømmeaktivitet, fordi jeg så åbenbart får mine bekymringer ud af den vej.
tilføjet af g-l
Det kan være du har ret
Mit motionsniveau er faldet gennem de sidste år, hvor jeg er blevet mere og mere træt. Det er enerverende at være så træt (det gør det ikke bedre at jeg er sygemeldt pga. stress og depression. Øv!).
tilføjet af yofilo
Det er ikke helt uvæsentligt
Det er ikke helt uvæsentligt, det du skriver der.
Vores samfund er jo bygget op på en sådan måde, at man betragtes som en doven hund, hvis man ikke kan/vil arbejde størstedelen af sine vågne timer og producere. De fleste studier og jobs har en minimumsgrænse for hvor få timer man kan deltage, uden at blive fyret eller smidt ud, og det betyder altså meget for hvordan vi indretter os.
Personligt betyder kravene til at det at være social og velplejet mindre for mig, end det f.eks. gør at bruge en del af min sparsomme fritid på motion (for at holde helbredet ved lige) og så at pleje mine menneskelige relationer. Men, der er ingen tvivl om at de ting jeg gerne VIL står i skarp kontrast og ofte kommer langt bagefter de ting jeg SKAL for at hverdagen kan hænge sammen. Som alle andre vil jeg jo gerne have tag over hovedet og mad i maven, og selvom det ville være skønt hvis det ikke betød mange timers hårdt arbejde, så har vi jo skabt at samfund hvor pengene styrer hvor godt vi kan leve og overleve. Det betyder også noget for vores tid og vores prioriteter, både i forhold til arbejde, søvn osv.
tilføjet af yofilo
Du ved vel...
Du ved vel godt at ekstrem træthed er et af de mest almindelige symptomer på en depression, og at denne kan udløses af langvarig og konstant stress-påvirkning?
Du skriver jo at det ikke gør det bedre at du er sygemeldt pga. stress og depression, så jeg er lidt i tvivl om du egentlig ved det om trætheden, men jeg tror i alt fald mere at den skyldes din mentale tilstand, end at det er egentlig fysiologisk betinget.
Jeg vil gerne give dig det råd at prøve lysterapi. Normalt bruger man det til sæson-bestemt vinterdepression, men det kan også hjælpe ved almindelig depression, fordi selve lyspåvirkningen giver et kick. Det hjalp mig rigtig meget da jeg havde en depression, så måske er det værd at prøve?
tilføjet af komododragon
Til at brække sig over
Den sundhedsakademiske verden spytter denne slags undersøgelser ud i en uendelighed. Nu er det ene farligt og nu er det andet farligt. De har lavet en statistisk undersøgelse af sammenhæng mellem enkeltfaktoren "for lidt søvn" og dødelighed. Det som irriterer mig er at helheden udelades når sensationsivrige journalister skal videreformidle disse undersøgelser.
Man kunne da meget vel tænke sig at folk der kun sover 5 timer eller mindre gør det fordi de har en stresset hverdag, hvor de dels ikke har tid til at sove tilstrækkeligt og at de tager en masse spekulationer med sig i seng, så deres søvn bliver dårlig og endnu mere utilstrækkelig. Folk der lever stresset, lever også ofte usundt.
Endelig er der noget som ikke kommer frem men som ikke desto mindre er uhyre væsentligt. Hvad med alder? ...Det er jo velkendt at ens søvnbehov bliver mindre med alderen og at gamle mennesker sjældent har behov for mere end 4-5 timers søvn. Høj alder er jo i sagens natur - alt andet lige - forbundet med en forhøjet dødelighed.
Så lad os nu vente og se...indtil videre gider jeg ikke bekymre mig så fandens meget over om jeg nu får mine 7 timer eller ej.
Min største frygt er at nogle sundhedsbureaukrater tager det op.
Det kunne lige mangle:
-Vi rører os for lidt
-Vi spiser for meget og forkert
-Vi får ikke nok grøntsager
-Vi drikker for meget
-Vi ryger for meget
-Vi sover for lidt
...Hvad mon det næste bliver ... at man skal dyrke sex mindst 3 gange om ugen...ellers bliver man syg og koster samfundet for mange penge?
tilføjet af Anonym
Unaturlig træthed
Jeg er i høj grad enig i at for lidt søvn kan være/er skadeligt for den almene tilstand - både den fysiske og den psykiske - og at hvis du over en længere periode får for lidt søvn - kan du påvirke din tilstand i en sådan grad, at du opnår en generel mangel på søvntilstand som er skadelig for dit helbred.
Jeg er af den opfattelse at det ikke er samfundets skyld - men at det er mine egne mål og ambitioner der styrer mig i den eller den retning. Du (læs: vi) må selv tage ansvar for de tilstande vi kommer i og derfor er det ikke rigtigt at antage den holdning - at dine mål og ambitioner er et produkt af samfundets forventninger til dig. Dine mål og dine forventninger er alene et produkt af dine egne gøremål og dine egne forventninger til dig selv - set i lyset af de forventninger du lader "andre" og dermed lader "samfundet" have til dig.
Vi må herv især tage ansvar for at vi får sovet nok og dermed giver kroppen og sjælen (bevidstheden) tid til at restituere sig og blive klar til at møde de udfordringer du stiller op for dit liv og for dine gøremål i livet.
En sund og naturlig tilgang til søvn - herunder gode søvnvaner - er særdeles vigtig - og en forudsætning for at kunne leve et godt liv - men søvn kan jo ikke stå alene. Det handler også om sund livsstil i øvrigt - herunder sund ernæring - god motion - gode relationer, både til familie, venner, kollegaer og til det omkringliggende samfund i øvrigt. Og måske endnu vigtigere, sunde tanker for dit liv - og det du gør i livet.
Venlig hilsen og god søvn - fx. 7 timer pr. døgn.
Erling Steen-Lund
tilføjet af aman72
uHa uHa :-/ Men det er jo rigtigt!
Ethvert barn véd jo, at kroppen skal bruge SØVN til at restituere, det skal man vist ikke have en speciel lægelig uddannelse for at vide. Specielt er det vigtigt, hvis man er meget fysisk aktiv, f.eks. på eliteniveau, men også hvis man er meget aktiv i løbet af dagen.
Jeg selv er meget aktiv over hele dagen, både med træning, arbejde og derhjemme. Desværre har jeg det med at tage mig en masse spekulationer med i seng og så bliver klokken nemt 2-3 stykker henad natten før jeg sover helt. Derfor bliver det ikke til mere end 3-4 timers søvn før jeg står op igen kl 06:15...og JA jeg har lang tid om at komme igang. Jeg prøver ellers at leve sundt - dvs. jeg hverken ryger eller drikker kaffe, dyrker meget motion, spiser meget grønt, drikker meget vand osv...men alligevel løber tankerne rundt når jeg skal sove.
En sjælden gang, måske 1 gang hver 2. måned sover jeg så HELT ud, hvor jeg er alene en weekend. Så kan jeg godt gå i seng ved 19:30 tiden og sove til kl 14 næste dag.
I really don't know what to do...
tilføjet af solar plexus
Sov hun godt?
Det glemte du - hvis hun sover mindst 7 timer hver dag, kan denne søvn reparere meget på kroppen. Bare lige for at komme tilbage på sporet i denne tråd ;-)
tilføjet af rheia
Til en vis grad
f.eks er den personlige hygiejne højt prioriteret. Ingen vil være sammen med en der lugter, hvis du vil være social, er du derfor nød til at gå i bad.
Men ellers for mit vedkommende, er det meget begrænset.
Mange lader sig påvirket af samfundet og/eller reklamer osv. men ikke på alle punkter. Jeg kommer derfor egentlig til at tænke på, om det vi i bund og grund lader os påvirke af, er vores alter ego/over jeg?
Jeg lader mig f.eks påvirke af sundhed, men ellers har jeg tendens til, på flere punkter, at gøre lige præcist det modsatte….. på en raffineret måde :o) Tror jeg *S*
Fordi en indgroet del af mig, ikke vil være som alle andre. Det falder mig naturligt, da det er en del af min personlighed.
tilføjet af rheia
Det skader aldrig
at benytte va290540 fortræffelige forslag.
Den har endda en forebyggende funktion, og mindsker en dyb depression.
Men husk at bevæge dig. Der har kørt en motions kampagne på psykiatriske afd. og det tyder stærk på at motion forebygger depression og nedsætter depressions tiden.
Start bare med5 minutters gå tur, hvis du ikke kan overskue mere. Og har du rigtig har mod på det, gør det gange flere i løbet af dagen.
Men alt dette ved du jo i forvejen, det er bare så pokkers svært at komme igang.
Jeg læste dit indlæg om arbejdsmiljø. Du har fuldstændig ret i, at arbejde inden for sundhedsområdet er ekstrem belastende. Arbejder selv inden for faget, men har en anden uddannelse. Jeg forsøger virkelig at være opmærksom på at passe bedre på mig selv, men når der skal nås så meget, kan det være svært at mærke kroppens signal om, at den er ved at dø af tørst!!!!.
Men jeg har lavet mit ejet væskeskema(er i hoved) med faste tider. *S*
Håber det hele ordner sig for dig :o)))
tilføjet af symbiosen
I min fritid sover jeg!
Det står på min profil:)
Skal jeg gøre noget ved det?
tilføjet af Sovetrynen
Søvn-apnø?
Faktisk kan dit behov for mere søvn også skyldes søvn-apnø, har du overvejet det?
Vh Sovetrynen
tilføjet af julius1307
så må jeg endnu
en gang sande, kære Varan, at afstanden mellem vore meninger er meget lille, ofte kun et spørgsmål om formuleringen.
Man kan vel sammenfattende sige om dette og mange andre lignende indlæg:
Det farligste vi kommer ud for er livet, for det er det eneste man med sikkerhed kan sige om, at vi dø af !
tilføjet af komododragon
Du indleder en ny søvncyklus
det har jeg ihvertfald hørt.
Nu er klokken 6:31 og da vækkeuret ringede for en halv time siden, kunne jeg sagtens have sovet flere timer mere, men nu føler jeg mig frisk og veloplagt og sidder netop og nyder dagens første kop kaffe :)
I weekenderne har jeg nogle gange ligget og sovet adskillige timer længere end jeg plejer og jeg synes altid at man ender op med at være ufatteligt sløv sådan en dag (ud over at man ærger sig over at have spildt hele formiddagen). Man føler det som om man har sovet alt for lidt, så jeg tror på den med søvncyklus'erne.
Jeg er faktisk begyndt at stå op første gang jeg vågner i weekenderne, hvilket som regel er ved 7-8 tiden. Man har en dejlig lang dag, jeg føler sig frisk og veludhvilet hele dagen og kan sagtens være længe op hvis jeg skal om aftenen.
Jeg tror at det først og fremmest drejer sig om at have et fast søvnmønster, hvor man hverken for lidt eller for meget.
tilføjet af g-l
Jo, det ved jeg
og jeg er i medicinsk og psykiatrisk behandling for depression omend det ikke hjælper meget. Ville bare så gerne at det skulle blive bedre og at jeg kunne komme i gang og få lavet lidt af det som jeg gerne vil (og p.t. er det jo lyst betonede ting, da jeg ikke kan passe et arbejde, men selv det er svært.)
En lyslampe har jeg også og bruger den på de grå dage.
tilføjet af g-l
Desværre ikke så meget
Jeg har en lyslampe og bruger den, når det er gråvejr. Desværre synes jeg ikke, den hjælper noget videre.
Og jo, jeg ved godt fra mine uddannelser, at jeg "burde" motionere (også for min sukkersyge, type 2), men som du selv siger: "det er bare så pokkers svært at komme i gang". Hvor har du ret!
Jeg skal snart i gang med udredning, så jeg håber det kan hjælpe lidt.
tilføjet af g-l
Ja.
Og jeg har spurgt min mand, men han siger at jeg ikke har apnøe perioder.
tilføjet af g-l
Hvis jeg bare vågnede
Men det gør jeg ikke. Det er vækkeuret der ringer, jeg sætter den på snooze (10 min.), falder i søvn og det gentager sig mange gange, inden jeg kan stå op.
Hver eneste dag siger jeg til mig selv, at "i morgen står du op når uret ringer" og jeg VIL GERNE, for jeg føler netop, at jeg spilder dagene. Men når så uret ringer, KAN jeg ikke. :-(
tilføjet af g-l
Nej
Det var en forkert overskrift. Tror ikke det er søvnapnøe.
tilføjet af Sabbie
Næsten det samme
Jeg kender det, men på skoledage er jeg tvunget op.
Surt sjov for os begge. :-( ØV! )-:
tilføjet af Anonym
træt, træt - men kan ikke
Jeg har selv problemet, at selv om jeg er så trææææt, at min hjerne nægter at tænke fornuftige og logiske tanker, kroppen nærmest kører på stand-by, og andre ikke helt forstår, hvordan man dog kan ældes så hurtigt, så kan jeg ikke sove mere end 3-4 timer hver nat.
Det er IKKE samfundets skyld, men kun mine egne krav til min tilværelse, jeg tror åbenbart, at hvis jeg selv farer stresset rundt, så ordner alting sig nok. Og nej, det gør det ikke, jeg håber en dag at finde en mirakel-kur, hvor jeg kan slukke for hjernen, og lade kroppen styre hvad den har brug for.
tilføjet af Anonym
Du er godt nok forudindtaget
Jeg færdes i et miljø hvor de fleste har et arbejde og et fritidsliv de brænder for. Deres tid er booket op til sidste minut, og íngen af dem vil kalde sig stresset. De har travlt, ja, men det er på ingen måde det samme som at være stresset. Jeg har spurgt mig for, og svaret ligger mellem 5 og 7 timer. Væsentligt flere på 6 timer, end yderpunkterne.
Blot fordi man har travlt betyder det jo ikke at man lever usundt. Tværtimod. Måske er den travle livsstil en følge af sportsaktiviteter, og hvis man er bare en lille smuler seriøs med sin sport, så spiser man også fornuftigt. Og så er det jo en kendt sag, at motion giver mere energi, og dermed stiller kroppen mindre krav for søvn. Men dermed ikke sagt at det er sundt at sove lidt. For alle de jeg har spurgt om deres søvnvaner, havde jo også en melding om, at de i weekender og ferie to revance. Og det er vist her problemet ligger. Vi skal have 7-8 timer hver dag. Ikke kun i gennemsnit.
tilføjet af smilodon
Hold dig til sovs og kartofler!
For spiser du de anbefalede 600g grøntsager om dagen, risikerer du at komme til at lide af voldsom maverumlen og umådeholden produktion af tarmgas!
Du vil så blive holdt vågen hele natten af drønene fra dine egne prutter!
Det er jo livsfarligt!
tilføjet af komododragon
Det jeg siger er bare
at den slags sensationshistorier ikke kan få mig til at springe op af stolen længere. Lev nogenlunde fornuftigt, men lad for guds skyld være at blive fanatisk. Alt med måde.
Mht. stress, det er sikkert vældig godt at dyrkemotion og spise sundt og alt det der vi nu har fået fortalt at vi skal af sundhedsbureaukraterne, men jeg tror ikke det er sundt at have et skema der er så stramt at hvert eneste minut er skemalagt. Selv børn får stress, fordi de skal leve op til høje forventninger om at de skal klare sig godt i skolen, være populære, havde de sidste nye mobiltelefoner og gå til 127 fritidsaktiviteter...det er da sygt hvis du vil høre min uforbeholdne mening. Det er vel slemt nok at deres forældre dårligt nok har tid til dem i hverdagene.
tilføjet af Anonymus
Spædbarn
Når man er alene mor med et spædbarn i huset - så kan man godt vinke farvel til sin natte søvn i maaaange mdr!!! :-/ Man er jo nærmest en zombie der udfør "fabriks-arbejde" til tider.....lave flasker, skifte bleer, rengør flasker, trøste, trøste, trøste, giv flaske, vugge vugge vugge og SÅ sover vi .......... i 2 timer for så igen at gi flaske, trøste, skifte ble og sove et par timer til hvis man er heldig!
Så - mor hér dør åbenbart før tid - men HEY - så længe mit barn får hvad det skal have så dør jeg gerne 1,7 år før tid! :o)
Hilsen en meeeege træt men meeeeget lykkelig mooooar! *S*