For tidligt med nyt forhold?

Jeg har mødt en fantastisk, sød og god hjertet person, som jeg er meget interessret i og det er gensidigt. Problemet er at jeg er for 3 mdr er kommet ud af et andet forhold og føler derfor ikke jeg er klar til at indlede et nyt forhold allerede. Jeg har lige nogle personlige ting jeg skal have på plads eller rettere sagt "finde" mig selv igen. Tror I man kan give det en chance uden det på forhånd er dømt til at gå galt hvis man ikke kan give sig 100% men rigtig gerne vil lære vedkommende bedre at kende?
Hilsen den fortvivlede

Det er meget forskelligt fra forhold til forhold om det kan klare det. Jeg selv var lige kommet ud af et 6år langt forhold, da jeg mødte min nuværende kæreste. Jeg havde besluttet mig for at jeg ville have lidt tid for mig selv. Både for at lære at stå på egne ben igen, men også af respekt for min ekskæreste.
Nej, jeg tror bestemt ikke det er dømt til at gå galt. -så længe du er ærlig fra starten af og så længe den person du har mødt accepterer og respekterer din situation.
Vi kan ikke selv bestemme hvornår vi møder kærligheden. Men hvis det er en person du er meget interesseret i at lære bedre at kende, synes jeg det ville være en skam at vende ryggen til.
Min nuværende kæreste og jeg havde en ret turbulent start på vores forhold, men i dag er det meget stabilt og vi er meget glade for hinanden. Der har dog været nogle problemer det første års tid med min dårlige samvittighed og min modvilje i forbindelse med et nyt forhold. Men heldigvis var han så forelsket, at han holdt fast og det er jeg så glad for i dag.

Er du i tvivl min pige så sig nej... Den holder altid :-)

Jeg tror du skal lytte til dig selv og hvad du skriver, og det er at du ikke føler dig klar til at indlede et nyt forhold.
Du ville ikke spørge hvis du var sikker på han var den helt rigtige 😉

På den anden side kan man vel godt lære folk nærmere at kende uden at skulle være i forhold med dem, som det nu hedder konsekvent siden facebooks undersættelser har haft deres indtog.

Det er ikke nødvendigvis for tidligt at starte noget nyt, medmindre du stadig er såret eller har skyldsfølelse over det gamle forhold...Det nye forhold skal i hvert fald ikke være en vitaminpille, der skal gøre alt godt igen, så er chancen for at du kommer skævt ind på det næste forhold stor....
Hold dig lidt på afstand, lær den anden bedre at kende og hvis du kommer til et tidpunkt, hvor det bliver umuligt at lade være, ja så er det nok rigtigt sådan... Det gør ikke noget at man går og ser hinanden an et stykke tid, synes jeg, det gør det bare til noget vigtigere, hvis det så endelig sker...
Hvis du er mand er det nok en god idé at vente lidt med at sexe med personen, da det godt kan få følelserne til at eskalere og du risikerer at såre den nye...

Jeg var sammen med min eks i 2 år. Det var et meget usundt forhold for mig idet han var tyranisk, manipulerende og meget nedværdigende overfor mig. Jeg har ingen følelser for min eks og jeg taler ikke med ham mere. Jeg har fået ham bearbejdet og ud af mit system. Jeg nyder min "ego-tid" nu, men samtdig er ham jeg har mødt helt fantastisk og typen man gifter sig og får børn med. Han er meget forelsket i mig og utrolig bange for at blive såret fordi hans følelser er så stærke. Jeg er meget interesseret i at lære ham bedre at kende og jeg nyder vores tid sammen, men er også bange for at såre ham.
Havde jeg mødt ham om 6-12 mdr tvivler jeg ikke på at vi havde fundet sammen.
Jeg har ikke lovet ham noget. Jeg har meldt ud at jeg gerne vil lære ham bedre at kende og vi må tag den derfra. Jeg har meget lyst til at give det en chance, men tror ikke jeg kan give så meget igen som jeg gerne ville, da mit "jeg" er ved at restituere.
Når jeg er sammen med ham kan jeg kan jeg være mig selv og han bringer de gode ting frem i mig.
-måske holder ord sproger " intet vover, intet vinder?

Ja, vil give dig ret i ærlighed er vigtig i sådan en situation. Jeg har også meldt klart ud overfor ham. Jeg har sagt at jeg gerne vil lære ham at kende og tag en dag af gangen, men kan ikke love noget. Han er nemlig alt for god til at vende ryggen til og ikke give det en chance. Tanken om et forhold allerede skræmmer mig meget og giver mig kvalme. Jeg tror på at det kunne udvilke sig hvis vi tog det stille og rolig, men ved ikke om hans tålmodighed er det til. Han er meget forelsket og ked af vi ikke er samme sted i vores liv, så han er meget bange for at blive såret og jeg er bange for at såre ham.
Jeg har sagt at hvis vi dropper kontakten pga han er bange for at blive såret ville jeg være ked af det for det ville at være en for let måde at give op på. Tror vi må tag en dag af gangen og hvis vi begge har det godt sammen må vi se hvad det fører til når jeg er klar.