Forelskelse, ved man det bare?

Hvad mener i? Ved man det når man er forelsket eller ved man det bare? For hvordan føles forelskelse egentlig? Er det forskelligt fra person til person, eller er der nogle generelle tegn?

Man føler en varm rislen flere gange om dagen når man tænker på den man er forelsket i og har bare lyst til at nusse og kæle hele tiden, det er naturens måde at sige sex og dermed forplantning.
At elske sine forældre eller søskende har mere præg af varme og fortrolighed.

Jeg er smask forelsket. Desværre er det ikke gengælde længere, men da det var, var det fantastisk. Jeg havde overskud til ALT.
Nu har jeg underskud til alle, men jeg tænker stadig på ham konstant og mit hjerte slår koldbøtter hver gang jeg ser ham🙂

Forelskelse giver en sugen i mellemgulvet. Forelskelse er håb og drømme. Forelskelse er en besættelse, fordi man konstant tænker på den, man håber på at få.
Forelskelse er osse en forbandelse, fordi hende eller ham, man håber på, ikke er interesseret.
Jeg tror, det var Bacarach, der skrev en sang med "The best love song is written with a broken heart". Det siger virkelig det hele!

gør at du er OPFYLDT af en følelse der gør du kan se det væsentlige i livet - ja og det er i foreskelsen jo den anden person og ikke mindst de følelser vedkommende sætter igang i en. Alle de bagateller og issues som normalt optager os og tapper os for energi, de er når man er forelsket helt underordnet dette ene: FØLELSEN [f][l][f]
Denne følelse gør at man er OPTAGET - ikke kun af et andet menneske (fysisk som psykisk) men at der står optaget på ens "hoveddør" hviket betyder at næsten alt hvad man foretager sig først skal passere denne hoveddør til ens indre liv - om man så befinder sig i en lykkerus, er oprevet eller dybt melankolsk og deprim.
Selve FØLELSEN er simpethen det som driver ens liv, og virker som en årsag til man overhovedet lever, og er mål for ens aktiviteter - direkte som indirekte.
Er man forelsket er han/hun der hele tiden under det hele, uden man behøver at tænke direkte på vedkommende. For følelsen er der - og den er grundtema mht. hvad man tænker, og selve grundstemningen når man er sammen med andre mennesker.
Så alle ved når de er forelskede. De der spørger "er jeg foresket nu?" kan være sikre på at det er de IKKE. Forelskelse spørger ikke - heller ikke om lov til at være der. Forelskelse skal man nok forsøge at undgå, hvis man er optaget andetsted - det vil jeg anbefale alle! - da den hvis den bryder ud ikke tar` hensyn, men lever helt sit eget liv. Som lavaen der efter et vulkanudbrud tar` alt hvad den rører ved med sig 😖🙂
Pusser [l]

Er helt enig i det med, at hvis ikke man ikke ved, om man er forelsket, så er man IKKE forelsket!
Er osse enig i, at forelskelse tager over - man bliver ikke spurgt, om man har lyst til at være forelsket. Det sker bare!
Jeg er minsandten gået hen og er blevet forelsket i Pusser!

At kunne give denne dejlige/SKØRE/livgivende/smertelige/inspirerende men på samme tid også nedbrydende FØLELSE til en anden person - og det gennem cyperspace.😮
Så du er en af dem, der er "forelsket i selve forelskelsen" og derfor er du en lykkelig pamfilius som man siger - dem er der få af.

Måske en af dem der sikkert altid kunne finde noget eller nogen som de kan bruge som "stof" til deres forelskelse.....😉Sådan var jeg også engang..hm, men nu hænger jeg her og er stadig ubehjælpeligt fortabt i en forelskelse som aldrig rigtig kan forløses - både aldersforskel og det at vi begger gift gør det håbløst i længden. Men jeg er stadig forelsket 😖
FØLELSEN er vi nok enige om er det vigtigste - og hvad vi bruger den til. Jeg kan bruge den i min kunst - så helt fortabt er jeg endnu ikke. 😮
Pus