Forelsket til op over begge ører

Hey derude.
Har det hersens lille dumme problem som jeg håber jeg
kan få lidt hjælp til.
Det går sådan her:
Er startet på et job i et supermarked i Holbæk på Sjælland som "flaskepige" dvs ordne pant og
den slags nogle timer efter skole nogle gange om ugen.
Jobbet i sig selv er fint nok og jeg har brug for pengene da det jo er dyrt at være
ung i Danmark idag.Så det er cool nok.
Nu er der så bare lige den lille finte at jeg er blevet mere end almindeligt lun på den her fyr der er butiksassistent i butikken.
Han hedder Henrik, er sød, sjov (driller mig konstant både når vi er alene og selv om cheferne er i nærheden) og utroligt flink at være i nærheden af og han får mig til at
smile og jeg glæder mig til hver gang jeg skal på arbejde.
Der er bare det lille problem: Han er 32 år gammel, har kæreste/forlovet på som han har været sammen med i omkring 10 år og BOR i Holbæk(jeg arme lille stakkel bor i Mørkøv, ca. 15 km. derfra)og kommer kun til byen når jeg skal i skole eller på arbejde ellers ikke.
Nu skal det lige i parentes bemærkes at jeg selv "kun" er 16 år dvs ½ så gammel som han er.
Ydermere arbejder der samme sted 2 drenge på min egen alder hvor den ene går i min klasse og den anden går i min paralelklasse så jeg vil jo helst ikke dumme mig hverken overfor ham eller så de andre 2 opdager noget for så bliver jeg jo bare til grin på hele skolen også.
Nåh men nu skullle vi så til den her "julefrokost" med arbejdet hvor vi skulle bowle bagefter, og HAN skulle også med, så jeg var naturligtvis superglad.
Da dagen så kom hvor julefrokosten skulle finde sted fandt jeg så til min store skræk
ud af at han skulle følges med en anden pige(ikke hans kæreste) som bor ca. 50 meter fra hvor han bor i boligkomplekset.
Jeg ved nu at der ikke var noget mellem dem, da hun siden den aften ikke har bestilt andet end at se ondt efter ham når de var på arbejde samtidigt, så et eller andet er der sket mellem dem ved bare ikke hvad men vil heller ikke spørge, da jeg jo er ude i et specielt ærinde med ham selv (don't need further competition !!!).
Nå skæbnen var rigtigt ude den aften, for da banerne skulle fordeles skulle jeg sør'me spille på bane med netop HAM!!!.Jeg tror seriøst at mit hjerte holdt op med at slå i flere minutter da jeg fik det at vide.Mine hænder rystede så meget at jeg dårligt kunne
holde på bowlingkuglen så vi måtte sætte "børnebander" op så kuglen blev på banen, for ellers kan jeg sværge på at jeg havde kylet kuglen tværs gennem lokalet så nervøs var jeg.
Når spillet skred fremad og Shaker'ne røg ned i en lind strøm (for at dulme nerverne og overdøve mit hjerte der efterhånden bankede så højt at selv han måtte kunne høre det) specielt når vi mødtes på vej til banen (jeg skulle jo selvfølgelig skyde lige før ham så det kunne ikke undgåes).
Nåh det endte jo ikke værre eller bedre end at det lykkedes mig at vinde over ham,men det tog han med et stort smil og ordne: - Nåh du er vores bowling-es hva'?.
Sidst på aftenen da vi skulle hjem/videre i byen havde jeg endeligt fået taget mod til mig til at gøre noget ved det - men for sent!!!.Han var gået for han havde lovet at
følge hende den anden pige hjem, da hun sjovt nok var bange for mørke og ikke turde gå alene hjem, så der røg den plan. ØV!!!.
Jeg har ikke haft mod til at gøre noget ved det ovre på arbejde da jeg ikke har haft mulighed for at snakke med ham på 2-mands-hånd uden at andre kommer brasende, og ingen skal vide noget før jeg ved om han er min eller ej.
HVAD GØR JEG DOG?????.
HELP ME PLZ!!!!
- Vil hellere end gerne score ham men er i tvivl om aldersforskellen er få stor mellem os.
- Eller skal jeg bare komme over ham som man kommer over en influenza, og tage det som en "dum" lillepiges umulige drøm og finde een på min egen alder?.Ved egentligt ikke om jeg overhovedet KAN glemme ham igen!!!.
PS: Skal lige siges at der i forvejen er ihvertfald eet par yderligere blandt personalet
da butikschefen kommer sammen med een af de kvindelige ansatte (han er 33 år-
hun er lige blevet 19).

Hej sweet 16
lydt til et godt råd og slå ham ud af hovedet, for din egen skyld ;o) ved det er mega hårdt og kommer til at gøre temli ondt, men ud fra det du har skrevet lyder han som en player der taget hvad der byder sig. måske derfor hans "veninde" ser ondt efter ham efter netop han fulgte hende hjem. han har ingen planer om at forlade kæresten så det eneste du får ud af ham er MULIGVIS en hurtig tur i kanen og et knust hjerte.
pas godt på dig selv og find en sød fyr nærmere din egen alder. ;o)
mange knuzz Dorte

Han er en voksen mand, og du er kun et barn. Han har en kæreste, hvad skal han dog stille op med et barn på sidelinien.
Drop den tanke, og find dig en på din egen alder.

HVIS du kontkater ham, hvad kan der ske:
1) Han synes det er dejligt.
2) Han afviser dig.
Jeg ved godt hvad du helst vil have, men jeg (og andre med mig her), tror at det bliver mulighed 2.
Skulle det mod alle odds blive mulighed 1, tror jeg desværre ikke, det er noget der vil holde i længden. Der til er aldersforskellen for stor. I har ikke samme referencer (dvs. I har ikke oplevet de samme ting i samme alder - f.eks. har havde nok ikke en mobil i din alder, men for dig er det en selvfølge, osv. osv.) Og det er noget, jeg tror der er vigtigt, for at et forhold kan holde. Desuden er du stadgi i fuld gang med at udvikle dig.
Det du nok er faldet for, er hans søde smil og små bemærkninger. Men tænk på dem, som en god hjælp til at klare arbejdet og have en god tone på arbejdspladsen. Og det er guld værd. Men jeg tror ikke, det kun er noget han gør overfor dig og jeg tror slet ikke, han mener det, som du opfatter det.
Jeg ved godt at fyrene på din egen alder er mere generte, men det skal nok komme at du finder en nogenlunde på din egen alder og jeg ønsker dig held og lykke med det.
Skulle det være helt umuligt for dig, at slippe forelskelsen i Henrik, så find et andet job. Du er tjent med noget bedre!!
Pas på dig selv.
Knus!

for jeg har selv været der, men det er svært at svare på, hvad du skal gøre, da du sikkert ved det selv. Jeg ville dog fraråde dig at gøre noget, hvis du var yngre, men nu er du jo så 16. Jeg har selv været der, hvor du er nu og den dag i dag fortryder jeg, at jeg ikke gjorde noget ved det. Om han så havde afvist mig, så ville jeg i det mindste have været glad for, at jeg ikke skulle gå resten af mit liv og undre mig over, hvad der mon kunne have været sket. Jeg synes, at du på et tidspunkt skal hive ham ud til siden og fortælle ham, hvad du føler og så kan i måske sætte jer ned og tale om det og finde ud af, hvad der nu skal ske. Jeg kan se, at der er nogen, som er imod det, men de har jo ingen anelse om, hvordan du føler, hvor jeg derimod forstår dig bedre end nogen anden. Ikke lige det bedste "forældre-råd", men jeg har oplevet smerten på egen krop.

Hej Skildpadde
Jeg forstår ikke, hvorfor du lægger så stor vægt i det du kalder "referencer" og at man helst skal have oplevet de samme ting. Jeg synes f.eks. denne bemærkning er helt ektrem: "I har ikke oplevet de samme ting i samme alder - f.eks. har havde nok ikke en mobil i din alder, men for dig er det en selvfølge, osv. osv"
Der er 12 års forskel på jeg og min kæreste gennem nu 4 år, jeg fik først mobil for 5 år siden, hun har "altid" haft det, ligesom hun heller ikke kan huske "Lørdagshjørnet" eller de gode dage ved EM i '84, WET WET WET og andre ting som står tydeligt i min hukommelse. Ergo: vi har forskellige referencerammer og har ikke oplevet de samme ting - dette har dog ikke forhindret os i at være sammen.
At det for andre er et irritationsmoment går ud over min fatteevne, det må være folk med en meget lav tolerancetærskel.
Dog, jeg vil også mene at en aldersforskel på 16/32 er for stor - og det er helt ude i hegnet når han er i fast forhold i forvejen. Hun opnår ikke andet end sårede følelser, jeg ville derfor også råde hende til at slå ham ud af hovedet.

Men for mig (der i en alder afknap 46 lærte min nuværende mand at kende (for 11½ år siden, så ja jeg er 56 nu og IKKE gammel!!!) er det altså vigtigt at vi har de samme "refencer" og at vi er nogenlunde samme sted i livet.
OG det KUNNE jo være at trådstarteren var af samme type!! Og jeg mener bestemt heller ikke hun bør begive sig ud i noget som helst med ham! Men det kan vi jo heldigvis ikke bestemme - det må hun selv finde ud af. Jeg håber bare ikke det gør alt for ondt på alt for mange!

siden man kan forelske sig hovedkulds i en dobbelt så gl fyr - der ovenikøbet har kone/kæreste...
Vær du kun glad for, at det er fedt hver dag at køre 15 km til arbejde, da du derved møder nogel søde kolleger! På en måde kan man jo faktisk sige at, skid være med hvor sygt et job end måtte være - bare kollegerne er lidt for sjove at være sammen med! I hvert fald er det sociale SÅ sindssygt vigtigt på et job!
Samtidigt plejer supermarked-miljøer være et sted, hvor der hele tiden dukker nye kolleger op... Så en skønne dag dukker "din eneste ene" op
Glæd dig!