Alm. høflighed og parringsritualer

Når almindelige kvinder (og mænd) brokker sig over den manglende dans, er det jo nok fordi det er temmelig uhøfligt og virker ganske utilnæmreligt at stå med en kontrær mine og bare sige NEJ! hele tiden.
Faktisk vil jeg sige det er på grænsen til at være udannet og det opfattes særdeles negativt af mange, at man ikke engang gør et forsøg.
Og så er der en anden situation:
Hvis en kvinde er interesseret i dig, er én af måderne at tage kontakt, via dans. Dans virker også for nogen kvinder som en form for parringsrituel; hvis du bevæger dig godt (eller i det mindste forsøger) på et danskegulv, så kan du nok også (om blot forsøge) andre steder - hvis du forstår ;)
En mand der bare konsekvent står med armene over kors og er mobset virker ikke tiltrækkende, og man kan da godt komme i tvivl om hans evner og lyst til at bevæge sig overhovedet - også i sengen.

Kvinder - Nu må jeg have en forklaring.
Jeg er en mand på 43, som aldrig - ALDRIG - har brudt mig om at danse. Man kan næste sige at jeg hader dans - og at danse. Derfor tog jeg også konsekvensen for en del år siden, og besluttede mig for helt at lade være, og dermed svare et venligt "nej tak", hvis en dame/pige/kvinde spørger om jeg vil danse.
Og her kommer så problemet:
Mange spørger med klar forventning om at få et "ja", og begynder at trække afsted med mig, inden jeg overhovedet får svaret. De bliver dybt overraskede når jeg så beder om at blive fri.
Der findes også dem, som bliver sure og tager det som en personlig fornærmelse at jeg siger nej. Jeg har i den forbindelse oplevet at ægtemanden! til en kvinde kom hen til mig, og spurgte hvorfor jeg ikke ville danse med hans kone. Jeg prøvede så at forklare ham at det ikke var hans kone, der var et problem. Jeg ville ikke danse med nogen som helst!
Endelig er der så den slags, der ser et nej som en udfordring, og begynder at hive og trække i mig, og konstant spørge og plage om en dans, og det stopper først når jeg har hævet stemmen og sagt at jeg ikke vil danse, så det ikke kan misforstås, eller når jeg simpelthen har forladt festen - hvilket jeg har gjort ved enkelte lejligheder.
Hvorfor lever vi dog i sådan et danse-tyranni? Det er vel tilladt at sige "nej tak" når man bliver spurgt - UDEN at blive betragtet som værende underlig. Hvorfor?

jeg er heller ikke hjemme på et dansegulv, så jeg gør som du.Siger nej tak.
Men du har ret et nej er sjældent acceptabelt, uden undrende blikke og sure miner.
Så jeg vil følge med her og se om du får svar på spørgsmålet,for jeg er også nysgerrig.

Du spørger til sidst: "Det er vel tilladt at sige "nej tak" når man bliver spurgt - UDEN at blive betragtet som værende underlig.
Svaret er NEJ. Du ER underlig at du ikke kan/vil danse. Det er en naturlig udfoldelse og en rigtig god kontaktform. For nogle nærmest et forspil.
De mænd der ikke vil danse, holder sig i reglen i baren og bliver lamme i roen. Så Nej I er ikke i høj kurs.
Når så nogle forsøger at OVERTALE dig, er det fordi de anser det for lidt underligt at DU skulle være en af de underlige.
Jeg kunne aldrig drømme om at nøde dig, men du vil så også være sorteret fra. Hvem gider en mand der ikke kan danse? Det er da nederen!

Uanset hvad, så må man forvente at et nej respekteres.
Prøv lige at forestille dig den omvendte situation, at en mand byder en kvinde op, og hun siger nej, og så efterfølgende oplever det samme som du oplever når du som mand siger nej. Vær sikker på det ville vække et ramaskrig hvis ikke denne mand respekterede kvindens nej til at danse.
Vi må lære at respektere hinandens forskellighedder, netop fordi vi selv ønsker og forventer at andre respekterer os. Det er gensidigt.
Min mand dansker heller ikke, og selv er jeg ikke altid begejstret for at blive budt op, da jeg rent faktisk ikke kan danse par dans. Jeg gør det af og til hvis jeg er i humør til det, alt efter hele festens stemning etc. men jeg morer mig lige godt ved at nyde alle de andre der danser.
Derimod har jeg nydt at gå til orientalsk mavedans, da det ikke kræver en partner, men ofte er solodans, evt gruppedans. Men det var mest for motionens skyld, ikke for at kunne optræde, selvom jeg da har gjort det enkelte gange til private fester og ved såkaldte arrangerede afdansningsbal.
Så nej du er ikke underlig, tror faktisk at mange mænd har det som du :o)
Kærlig hilsen
Carmen

Jeg går ud fra at du selv gerne vil respekteres for de svar du giver, når nogen spørger dig om du vil dette eller hint, også uden at blive betragtet som underlig.
Prøv at forestille dig hvis en kvinde blev spurgt, og sagde nej tak, og så efterfølgende blev hevet og trukket i fordi "det kan da ikke passe at hun ikke vil danse" ! Pågældne mand ville straks blive lynchet, og spurgt hvad f..... han bildte sig ind.
Vi kræver ligestilling, og respekt omkring vores valg, og vores svar. Altså må vi også respektere at det gælder den anden vej.
Kærlig hilsen
Carmen

Hej Danser ikke.
For 3 år siden ville jeg heller ikke danse med nogen, når jeg var til fest.
Det skyldes simpelhen, at jeg ikke kunne. Men jeg var også træt af, altid skulle sige
nej til en dans.
Derfor meldte jeg mig til et dansekursus. Det var svært i begyndelsen og jeg var tæt
på at opgive, men fortsatte og har været glad for at danse siden.
Ved ikke om det er en ide for dig ?

Men det er lige præcis den form for "ligestilling" der er dødsyg! Det har jo INTET med ligestilling at gøre.
Dernæst så mener jeg bestemt at jeg skrev at JEG ikke kunne drømme om at nøde nogen - de bliver bare sorteret fra.
En mand der ikke kan danse er i mine øjen dårligt opdraget - og jo! fra begyndelsen er det vores alle sammens udtryksmåde.
Carmen - jeg elsker dig lige så højt, som alle de andre debattører herinde gør, men den her gang er du forkert på den.

og lad os hoppe i kanen med det samme, Dansemus. Efter et par timer i baren er jeg parat til at "hoppe" på hvad so helst... selv en snerpet Dansemus.

Næe det mener jeg ikke jeg er ;o) Hvis jeg var det ville jeg ikke gå ind for de traditionelle kønsroller i parforholdet, eller seriøst mene at samfundet er skruet forkert sammen, siden kvinder så pokkers gerne vil priortere karierre frem for familie og børn. Jeg mener f.eks godt at kvinder kan være både ligeværdige og ligestillede, selvom de valgte at være hjemmegående. Mener også at der mangler disciplin mange steder i forhold til opdragelsen af vore børn. Det er heller ikke særlig politisk korrekt at mene det. Heller ikke særlig politisk korrekt at holde med rygerne, selvom man selv er ikke ryger ;o)
Jo jeg så godt at du ikke ville nøde nogen, også at du ville vælge ham fra. Det er også fair nok, men synes ikke man kan tillade sig at sige han er underlig. Ej heller antage at det at danse er en naturlig udfoldelse, for det er det ikke for alle.
Kærlig hilsen
Carmen, der også godt kan leve med at du synes jeg er forkert på den ;o)

Tak for dit forslag, men nej tak :-)
Jeg hører tit forskellige lommepsykologer kloge sig over at jeg ikke bliver til grin fordi jeg danser dårligt, eller at jeg bare skal lære det, så kommer det nok. (her mener jeg ikke dig)
Den slags er bare en forlængelse af mit oprindelige problem, nemlig at andre betragter mig som "unormal" fordi jeg ikke vil danse. "Du skal bare lære det", siger de, under den klare forudsætning at alle vil gerne danse. Det er jo DET jeg opponerer imod.
Mit nej til dans er en velovervejet beslutning, som var længe undervejs. Jeg har nemlig prøvet at danse, og det fængede aldrig hos mig. Når jeg endelig var ude og danse ventede jeg kun på at musikken stoppede, så jeg kunne blive fri igen. Med andre ord: Jeg har ikke den fjerneste interesse i dans - ej heller i at udøve det selv. Og det er ikke kun et spørgsmål om at jeg - naturligvis - ikke kan danse. Det er simpelthen noget jeg ikke kan lide. På samme måde som nogle mennesker ikke kan lide stegt lever. Eller sport. Jeg har ikke nogen rationel forklaring på hvorfor det er sådan. Sådan er jeg bare skruet sammen. Og det har jeg det fint med. Mit problem er når andre ikke har det fint med det, og vil "kurere" mig.

Jeg har det på akkurat samme måde som dig og har også mødt lidt mutte miner gennem årene.
Nu har jeg været så "heldig" at få både en hjerte- og lungesygdom,- et af de få plusser ved det er, at nu accepterer alle at jeg ikke "kan klare" det.
Sandheden er at det kunne jeg sagtens, men den vildfarelse nænner jeg bestemt ikke at rive folk ud af,- det passer mig aldeles glimrende, he he.

det er tåbeligt ... og jeg skal være lam i roen for at gide.

Du spurgte om du var underlig - jeg regner ikke med, jeg skal give udtryk for hele verdens holdning til dig, så jeg nøjedes med min personlige opfattelse af problemet.

Jamen helt ærligt! Nu hvor kvinder endelig "tør" byde en mand op at danse, kan han da ikke tillade sig at sige nej, hvis man spørger?
På den anden side, så mener han sikkert ikke nej, men er måske bare lidt genert og derfor gerne vil have lidt hjælp og blive hevet ud på danskegulvet?
Er det så en kvinde der spørger, som har sin partner med, jamen så er det jo nedværdigende overfor kvindens partner, at hun ikke er god nok at danse med?
Jaja...alt skrevet med et gran af ironi, men ærligt - mangler man ikke blot lidt respekt og lidt pli for de mænd, der virkelig ikke har lyst til at danse?
I min lille firkantede verden, synes jeg bestemt det kan være skønt at komme ud og danse, vel vidende om, at mine eventuelle dansepartnere også kan lide at danse - eller i det mindste har lyst til at gøre et forsøg. Faktisk synes jeg det kan være utroligt svært at snakke med dem man danser med på dansegulvet, fordi det åbenbart er blevet moderne, at musikken skal være så høj, at man næsten får tromhinderne blæst ud, ja og så selvfølgelig ikke kan høre bare det halve af hvad dansepartneren snakker om.
Men men men...er man kommet i byen og er et sted, hvor muligheden er til stede mht. at danse, jamen så lever vi vel i et frit land, hvor det er "lovligt" at sige nej tak, hvis man bliver budt op og hvor det så også er velset af mange, at man må respektere et nej, uden at føle sig forsmået på et eller andet plan og handle derefter.
Ak, ja...tiderne har ændret sig og faktisk oplever jeg indimellem, at voksne mennesker kan té sig som forkælede "møgunger", hvis tingene ikke lige går efter deres hoved.
Velkommen til år 2007!!!!

Jeg spurgte ikke om jeg var underlig.
Jeg spurgte hvorfor nogle kvinder ikke vil respektere et nej tak fra min side.
Det er muligt at du opfatter mig som underlig, men det forklarer ikke disse kvinders opførsel.

Hvis det er en beslutning du har taget, hvorfor syntes du så det er et problem
hvad andre tænker ?
Hvis en mand sagde nej til at danse med mig, ville jeg tænke : han kan ikke danse - bare ok . Og ikke syntes at han er underlig, men er som mange andre mænd.
Fortsat god dag til dig :0)

Hejsa.
Jeg synes skam ikke det er et problem hvad folk tænker.
Det bliver først et problem når de ikke vil acceptere mit nej og begynder at "overtale" mig til at danse, eller måske begynder at diskutere det med mig. Eller ligefrem bliver sure og fornærmede. DET er et problem.
Folk må tænke om mig hvad de vil, men jeg gider ikke altid høre om det :-)
Og osse god dag til dig :)

og jeg mener jeg VIL ikke, det siger mig intet, det er for mig en dødsyg måde at fordrive tiden på.
Jeg har haft de samme oplevelser som danser ikke, kvinder har utrolig svært ved at fatte, at der findes mænd som ikke bryder sig om at danse.
Ok jeg KAN ikke danse, jeg har tilbragt så mange år på den anden side af musikinstrumenterne at jeg aldrig fik det lært, og jeg har aldrig haft interessen, havde den været til stede ville jeg nok have lært det.
Men, men, kvinder af i dag bliver enten bundhysteriske eller mopsede hvis man siger nejtak, de prøver at overtale en til det, på trods af at der er blevet svaret NEJTAK.
Min ringe mening er, at det er respektløst, taktløst og et tegn på stupiditet, at kvinder ikke fatter at en mand ikke vil danse, det er igen det samme som skiller mange parforhold, kvinden bliver ved til hun får sin vilje, og sker det ikke bliver hun sur og fornærmet, kan nogle af kvinderne her mon forklare mig hvorfor kvinder og mænd ikke forstår hinanden?
Ved at læse Dansemus's indlæg kan jeg kun igen sige: Hvis du vil vide hvordan krige opstår, så se på kvinders opførsel, det forklarer alt. :-)
Jeg har respekt for de mennesker der holder af dans, men jeg vil altså gerne have lov til at sidde og hygge mig med festens deltagere, UDEN at danse og UDEN at drikke mig lam, det behøver jeg ikke for at more mig, en anden ting er, at jeg i de mange år som professionel musiker har set hvordan folk opfører sig til fester, jeg vil meget nødigt at andre mennesker skal opfatte mig som en "karlsmart" i en alder af 61 år, de fleste i den alder ligner en kogt hummer i hovedet af anstrengelse og mange sveder så de er drivvåde også af anstrengelser, og så er det faktisk kvalmevækkende at se en "pige" på over 50 der opfører sig som en teenager, for slet ikke at snakke om ældre mænd der tror de kan det hele, tit ender det med at en eller flere kommer til skade.
Kvinder, i alle aldre, respekter de mænd der ikke ønsker at danse, så gør i jer selv en tjeneste, i stedet for at blive fornærmede, det ødelægger festen for jer selv.
Hilsen ham med dukkerne
http://www.dukkehuset.eu

helt at undgå dans til fester, hvor man også deltager f.eks. i vielser, middage m.v. og der så OGSÅ er dans; - men kan du ikke holde dig meget langt borte fra dansegulvet?
Ellers vil jeg nok syntes at man 'bør' danse eller holde sig helt væk! Selvfølgelig kan man sige nej af principielle og/eller religiøse grunde, men så holder man sig bare væk? Hvorfor kan du ikke li' dans? Er det din rytmesans der er for dårlig eller er du bange for intimiteten?

Men det svarer til at sige at tjeneren aldrig fik lært at spise med kniv og gaffel, fordi han brugte tiden på at svinge fade.
En gentleman kan danse. Sådan er det bare. Der er en grund til det er et obligatorisk fag på officeresskolerne. Det handler om at kunne begå sig.
Længere er den ikke.
Fri mig for bonderøve, der ingen opdragelse har.

- betragtet som underlig. Din formulering er her
"Det er vel tilladt at sige "nej tak" når man bliver spurgt - UDEN at blive betragtet som værende underlig. Hvorfor?"
Svaret er NEJ! - Du er dømt underligt uopdragen.

Det kan de så også gøre, de der rytmeløse - hvad laver de på dansestederne. Kan de ikke drikke et andet sted?

ikke noget mere livsbekræftende end dans efter min mening. Men måske du slet ikke skal færdes disse steder, når du har det sådan, og nøjes med familiefesterne, hvor de vel kender din holdning.

Jeg havde ikke drømt om at den dansende del af det danske folk i den grad er intolerante og snæversynede.
Nu er vi også dømt som bonderøve uden opdragelse.
Og jeg der troede at folk der dansede var glade og venlige.
Nu kan jeg da se at det ikke er værd at stræbe efter.

Ellers opdrager man vel sine sønner anderledes.

Intolerence eller mit snæversyn. Bare almindelig pli i dette land.
Har du samme holdning til det at spise med kniv og gaffel, eller går det lige, hvis der kun er en af hver ved din kuvert?

Jeg holder mig skam også væk fra dansegulvet, så godt som det kan lade sig gøre.
Problemet er jo når man så bliver "jagtet" af en kvinde, som ikke vil tage et nej for et nej.
At du synes man bør danse eller blive væk synes jeg er en helt forfejlet holdning. Hvis jeg er blevet indbudt er det vel fordi værten gerne vil se mig. Det kan umuligt være afgørende om jeg danser eller ikke. Med mindre det står som et krav på indbydelsen. I det tilfælde ville jeg melde fra, men det har jeg aldrig været ude for endnu.
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan lide dans. Sådan er det bare. Ligesom andre ikke kan lide stegt lever eller fodbold. Jeg har ingen rationel forklaring på det. Dans interesserer mig ikke et hak. Det siger mig ikke noget. Jeg får ikke noget ud af at danse. Jeg vil hellere sidde og lytte til musikken, eller tale med de andre gæster.
Min rytmesans fejler ikke noget. Jef har spillet tromme og percussion i mange år.

....kan de godt lide musikken.
Men det var nu ikke specielt dansestederne jeg havde i tankerne. Der kommer jeg ikke.

...aldrig skrevet noget om dansesteder. Der kommer jeg selvfølgelig ikke.
Og til familiefesterne kender de ganske rigtigt min holdning.
Men det hænder at man bliver inviteret til en fest hvor ikke alle deltagerne kender hinanden.
I mit liv er musik noget af det mest livsbekræftende. Dans derimod er noget af det mest dræbende.

Kommer du aldrig til at bevæge dig til den - bare sådan lidt? Eller nøjes du med at lege alt er et trommesæt?

Her er DIN formulering:
"Du spurgte om du var underlig"
NEJ jeg gjorde ikke, og det var derfor jeg bad dig læse igen.
Jeg spurgte om jeg kunne sige nej tak, uden at blive BETRAGTET som underlig. Der er en himmelvid forskel.

Du dømmer mig som en uopdragen bonderøv.
Hvad vil du kalde det, hvis ikke intolerant?
Og så kan jeg ikke se hvad spisning med kniv og gaffel har med sagen at gøre.

...bevæger jeg mig.
Jeg kan ikke lade være med at vippe med foden eller noget lignende for at understrege rytmen.
Men hvad har det med dans/ikke dans at gøre?

at du altid jages af kvinder nær et dansegulv. Men kan det virkelig være et problem at sige nej og ellers holde sig ude i periferien? Du ku' da sige til damen, at hun minder dig om stegt lever, så får du sikkert fred!
Personligt har jeg aldrig brudt mig om den lidt tætte pardans medmindre det er min kæreste jeg danser med. Men alt sådan noget jive og rock og gammeldaws folkedans og lignende med afstand mellem dansepartnerne går det fint med.
Siger dansen dig heller ikke noget, hvis det er en kæreste, du danser med?

når jeg har fået så meget, at drikke at jeg er total ligeglad med, hvor åndsvag jeg ser ud og føler mig. På det tidspunkt er det så damernes eget ansvar, hvor jeg vader dem. Så lærer de det nok. Men jeg giver ubetinget Jehovas Vidner ret, man bliver utrolig liderlig af at danse tæt.
Selvfølgelig kan du slippe, hvis du ikke vil. Der er sjældent nogen, der piver hvis en kvinde takker nej.

Og sådan er det bare, jo der er untagelser og jeg danser da også men jeg hader det.
Alle ser dumme ud når de danser, piger også. Det er for latterligt. Men okay hvis de kan lide det så skal de da have lov.
Kvinder elsker at danse, deres begrundelse er "fordi det er sjovt!" men tag ikke fejl, de kan lide det fordi så får de lov til at udstille dem selv så de kan få det de alle vil have:
Opmærksomhed, og hvor bedre end på dansegulvet når folk sidder og kigger. Tror du det er en tilfældighed at man også danser i byen hvor kvinder slet ikke ligner sig selv?
Intet galt med det, bare sjovt at deres begrundelse er en løgn. Deres danseri udfylder en krav, en mangel de har.

Mænd har andre mangler men dans hjælper på ingen af dem.

- man må jo være taknemmelig for de ofre sig i så vid udstrækning...
- Men din indstigt i, hvorfor kvinder vil danse er nu ikke særlig imponerende.

"Men det svarer til at sige at tjeneren aldrig fik lært at spise med kniv og gaffel, fordi han brugte tiden på at svinge fade. "
De 2 kan slet ikke sammenlignes.
Alle de kvinder her der står og piver, forestil jer i var sammen med jeres veninder, hvor i snakkerom meningsløse ting som i ofte gør. Og her kommer der en tilfælde mand og sørger jer om i ville danse, i siger nej tak og han bliver ved med at spørge, selv ved at tag jer fat i armen og trække.
Hvordan vil i opfatte det? Jeg kan forestille mig det her vil ende på EkstraBladet "Kvinde forsøgt Voldtaget på Bar Af Dansende Mand!".
Helt ærlig

Så rolig nu, ingen grund til at kalde feministerne på mig.
Du virker så sur hele tiden, tag og slap af. Intet galt i at kvinder elsker opmærksomhed, hvorfor tror du de bruger alle deres penge på tøj og make up?
Og nej det er ikke fordi at mændende kunskal kigge, men også deres veninder, andre kvinder de ikke kan lide osv.
Du kan lyve for dig selv alt det du vil, men kvinder danser i byen for at vise hvad de har, og der er intet galt med det, bare indrøm det fordi det er latterligt at lyve med en simpel og 12 årig forklaring "det sjovt du!". Ja det er sjovt fordi i tror at fordi alle glor at det må være fordi i er så sexede og kønne. Ha.
Medmindre du ligner hende der fra Pussycat Dolls, skal du væk fra dansegulvet.
Og igen slap af, ingen grund til at spille smart over internetet mens du sidder i din kælder ;)