forladt lige efter bryllup

jeg er lige blevet gift med min barndomskæreste, vi har været kærester gennem 14 år. Her - meget, meget, kort tid efter, så forlader ham mig. Alt ved mig er pludselig galt.
Jeg er så knust, har tigget og bedt ham om at forsætte, men han er i tvivl.
Hvad gør jeg dog??

Lad ham stikke af og brug en masse tid på dig selv. Så kommer han nok igen......
Held og lykke

Det skaber kun afstand og han vil miste mere for dig hvis du er ynkelig.. Gi ham tid han skal nok komme igen :)

og no offence, men det er mest mænd der får kolde fødder.
Det er meget normalt inden og efter et bryllup at en af parterne får kolde fødder. Lige frem at skride lige efter et bryllup er noget kujon agtigt.
Jeg tror ikke det er fordi han pludselig ikke kan lide dig, jeg tror bare han er gået i panik.
Tig ALDRIG, det kommer han aldrig tilbage af. Men hvis du prøver (ved godt det er svært) at holde dig i ro og pleje dig selv, så skal han nok kontakte dig selv. Så kan man håbe på, at det fører til at i finder sammen på ny igen og på en stærkere måde :-)

Du skal ikke holde på en der vil noget andet. Der må du overbevise dig selv om at du er mere værd end at han kun bliver for at tilfredse dig og dine behov. Uhhhh det lyder hårdt, men det er slet ikke sådan ment. Det er ment som om du ER mere værd end bare lige, og det skal du tænke om dig selv.
Du skal ønske noget mere fra den mand du vil have i dit liv.
Jeg tror det har været rigtig svært for ham at komme frem til denne løsning, så respekter den og accepter den, men ikke det samme som du ikke er ked af det der er sket, overhovedet ikke.
Damin mand bad om skilsmisse i tidernes morgen havde jeg det slet ikke som dig, så jeg tiggede og bad ham om at blive, jeg tænkte jeg vil da ikke tigge et menneske om at gøre noget det ikke har lyst til, så jeg accepterede skilsmissen. Senere, dvs. nogle måneder senere, viste det sig han kun havde brugt skilsmissen som en trussel for at jeg skulle ædfærd på et område, hvor jeg ikke ville. Min pointe er at min mand fik vendt historien 180 graden, for efter hans mening, så var det mig der ville skilles fordi jeg havde accepteret, så livet er besværligt og nogen gange tankevækkende.
Efter min mening, så kan du godt læse, at jeg synes det er at gå meget for langt at tigge sin parter om at blive. Har du slet ikke behov for at være elsket eller hvorfor tigger du? Hvorfor vil du nøjes er måske det du skal finde ud af.
Jeg synes du stille og rolig skal fortælle ham at du nu har accepteret hans beslutning og begynde at forestille dig dit liv alene. Du kunne jo "komme til" at fortælle ham i fortrolighed de planer du har for fremtiden, så han ved du prøver at komme videre i livet, men lad være med at gøre dig forhåbninger på han kommer tilbage, men gør dig klart h´vad du vil med dit liv uden ham.

KiraB du må meget undskylde men nu er det her altså ikke en billig Hollywood film. Jeg kender sgu ikke nogen mænd som har fået kolde fødder EFTER brylluppet.... Måske man begynder at blive lidt "nervøs" op til men fandeme ikke efter!! Det er sgu svagt og kujon agtigt!! Til trådstarter, godt du er kommet af med ham. Håber virkelig ikke at du tager ham tilbage, tænk på hvis/når i beslutter jer for at få et barn, mit gæt er at han laver samme nummer igen. DROP HAM!!

varmt, ærligt og efter min mening helt rigtigt. [f]
Det er ok at være ulykkelig, græde og sørge.. men ikke for længe, for så mister du dyrebar tid du i stedet kunne bruge på at komme ovenpå og videre....
Enten kommer han tilbage.. eller også gør han ikke... vigtigst er, at du fortsætter dit liv med selvrespekt, og lader ham gøre hvad han har lyst til og brug for, for han er herre over sit liv, og du over dit...
Alt sker fordi det skal ske, ellers ville det ikke ske.................
Der er en mening med alt der sker.. og alt vi oplever, både godt og skidt, oplever vi, fordi vi skal lære af det... skifte kurs... stoppe op eller komme videre......
Det der sker for dig, er noget af et wakeup call, noget af en udfordring - men der venter dig et nyt og spændende liv, men ny kærlighed og nye oplevelser - og jo før du accepterer dette, jo hurtigere vil du opleve det.....
Da jeg mistede "the love of my life", da han skred, græd jeg i 3 år..........
og jeg missede mange chancer for at komme ovenpå, fordi jeg gik og håbede og ventede på at han kom tilbage.. Jeg nægtede at acceptere, nægtede at leve i nuet...
Og da jeg efter 3-4 år fik kontakt til ham igen, var sammen med ham et døgn, i seng med ham - da gik det op for mig at det var helt rigtigt at vi ikke var sammen, og de følelser jeg troede jeg havde for ham, var kun eksisterende i fortiden........
Der besluttede jeg ALDRIG at gi en mand så meget magt over mig igen, ved at sørge og græde over han ikke elsker mig, for jeg er mere værd end dét, og det vigtigste er at elske sig selv..
Som Samantha siger i sex & the city the movie, da hun forlader Smith
- I love you, but I love me more.
Så al den kærlighed du nu ikke får fra ham, og al den kærlighed du ikke nu kan gi ham, den skal du gi dig selv. Gi dig selv komplimenter, varme og tryghed.. vær god ved dig selv, gør ting som gør dig glad, gå ud med dejlige mennesker som holder af dig, plej din krop, mens du plejer din sjæl.. trøst dig selv, pas på dig selv, vær din egen bedste ven, mest fortrolige og vær taknemmelig for alt det du har og er..
Ønsker dig masser af kærlighed [l]

med større oplevelser end hidtil.

Det siger du ikke....

Det jeg mener er, at det er normalt for folk at småpanikke, men at det ikke er normalt at stikke af.
Det ER nemlig kujonagtigt at stikke af, men man ved sgu aldrig hvad der foregår i hovedet på folk