Forskel på børns og andre "svage" befolkningsgruppers tarv?

Efter at have læst visse reaktioner på indlægget om dagplejeren, der skubbede et barn på 1 1/2 år med ordene "Så kan du lære det!", fik jeg følgende tanke: Hvordan ville reaktionerne have været, hvis en pårørende til et ældre, senildement menneske havde beskrevet en tilsvarende situation på plejehjemmet? Hvis man troppede op som besøgende og så sin gamle mor eller bedstemor få et skub af en plejer, der fulgte det op med førnævnte ord - ja, jeg er ikke i tvivl om, at Ekstrabladet gerne ryddede forsiden, og at forargelsen havde været enorm.
Det samme ville gøre sig gældende, hvis et udviklingshæmmet menneske fik en tilsvarende behandling - optaget med skjult kamera ville det være aftenens tophistorie i et kritisk dokumentarprogram.
Såvel demente mennesker som udviklingshæmmede kan opføre sig som små børn - inklusive aggressiv og voldelig adfærd. Vi forklarer netop deres opførsel med, at de på visse måder ER som små børn - underforstået: De forstår ikke rækkevidden af deres handlinger, og de kan som sådan ikke gøres ansvarlige for dem.
Et barn på 1 1/2, derimod, skal i følge visse indlæg "bare lære det"! Det er helt indforstået, at fordi forældregenerationen af i dag karakteriseres som krævende - overbevist om egne børns fortræffeligheder - parat til at forlange særbehandling og evig servicering fra omgivelserne - osv osv - så må enhver episode, der afstedkommer forældrekritik eller -bekymring, pr. definition være uskyldig, harmløs eller ligefrem SUND for det lille barn.
Jeg kender alt til krævende curlingforældre, men jeg bliver oprigtigt harm - OG bekymret - når jeg oplever, at det som i ovennævnte tilfælde tolereres, at småbørn udsættes for noget, vi ALDRIG ville acceptere for vore ældre og mentalt handicappede medborgeres vedkommende.
Blot et andet perspektiv på emnet.

Du har hermed skrevet et flot indlæg, som viser en god indsigt.
Hvor pokker er moral blevet af?

Jeg kunne ikke være mere enig. Du udtrykker det så klart og præcist og jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv.
Det kræver desværre nærmest en kulturrevolution at ændre på vores opfattelse af børn. Hørte fornylig at 20% af nordjyderne stadig betragter en lussing eller smæk som gode opdragelsesmetoder.....Vi lader lige billedet stå et øjeblik.....

det så så pokkers svært for en masse mennesker at forstå et barn der ikke vil se sin far?
Børn bliver generelt ikke respekteret af voksne, næhh der skal såkaldte "børnesagkyndige og børnepædagoger på banen, så de kan fortolke barnets budskab.
Og nu taler jeg ikke kun om løveungen, men om børn generelt.
Når disse børn bliver voksne er det værste for dem, mindet om ikke at blive hørt, forstået og respkteret!
Prøv at se Vikaren.....
Løvemor

Jeg synes, det er en helt anden type problematik, du er inde på. Børn er nemme at manipulere med - især for dem, der står dem nærmest, og hvis kærlighed, de er afhængige af. Et barns udtalte ønske om ikke at se sin far KAN bunde i moderens "behandling" af emnet, og det sker jo desværre, at mødre - så vel som fædre - tager grimme midler i brug for at ramme ekspartneren. Andre forveksler - ubevidst - egne behov for aldrig at have med barnets anden forælder at gøre med barnets behov og tror, det er til barnets bedste ikke at se vedkommende. Nogle mødre har ligefrem opdigtet incest-historier for at sikre, at deres børn ikke kommer til at have kontakt med faderen.

Derfor synes jeg faktisk, det er helt i orden, at andre voksne - eksperter - undersøger, om barnets ønske er oprigtigt og dybfølt. I sådan en situation står der så meget på spil - også for barnet - at respekt og forståelse vises ved, at man sikrer sig, der vitterligt er tale om et dybfølt ønske og et gennemtænkt valg.
Når børn, der IKKE har fået hjælp til at forstå konsekvenserne af deres valg - og at træffe det ud fra et solidt og gennemtænkt grundlag - bliver voksne og erkender, at de er blevet manipuleret med og "snydt" for noget, de aldrig kan genvinde, kan de med rette spørge, hvorfor de ikke blev hjulpet bedre i processen med at træffe det rigtige - eller mindst forkerte - valg.
Og jeg taler om børn generelt, ikke om dit barn.

dine første eksempler er lidt eksstreme. Men bevares de skal da også med!
Ellers ser jeg det fornuftige i din argumentation for at der skal børnesagkyndige til at vurdere og komme ind til sagens kerne.
Og du har helt ret. Alt for mange børn vokser op i erkendelsen af, at de blev manipuleret med og det sætter spor for livet.
Løvemor🙂